Sag: Åhusene

Åboulevard 16-18, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Åhusene
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Åboulevard 16-18
Kommune:
København
Omfang:
De to forhuse med hertil hørende fire sidehuse (1898 af Ulrik Plesner).
Fredet 1981.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: Åboulevard nr. 16: Stuen th., 2. tv., 3 th., 4. th. og 5. tv. samt Åboulevard nr. 18: 2.th., 4. tv. og 5. th. Hertil kommer trappeopgange og dele af tagetagen samt kælderen.

Ejendommen Åhusene 16-18 er beliggende på Nørrebro i Københavns Udenbys Klædebo Kvarter. Ejendommen er et etagebyggeri, der sammen med naboejendommen, Åhusene 12-14, udgør et markant blikfang i gadeforløbet på strækningen mellem Blågårdsgade og Tømrergade.

Åhusene 16-18 er disponeret med to forhuse og tilhørende fire sidebygninger omkring to gårdrum. Ejendommen er i fem etager med kælder samt udnyttet mansardetage og ubenyttet loft. Mod nord har forhuset nr. 18 en gavlside. Mod Åboulevard fremtræder de to forhuse som én sammenhængende facade i 11 fag. De to nordre fag fremstår sammen med nordgavlen som en hjørneblok med et fremskudt parti mod Åboulevard. Facaden står i blank mur med røde tegl. Den har tre sandstensbeklædte karnapper, der går fra stueetagen og fortsætter op i mansardtaget, der er hængt med sortglaserede tegl. Karnapperne afsluttes af et valmet tag ligeledes med sorte, glaserede tegl. I tagets rygning ses seks skorstene, hvis udformning varierer, samt syv pultkviste med sortglaserede tegl på tagfladen og zink på flunkene. Over og under fjerdesalens vinduer løber et sandstensbånd, og mod taget ses en hovedgesims i sandsten. Fjerdesalens vinduer er sandstensindfattede.

I hjørneblokkens fremskudte del mod Åboulevard er i stueetagen en gennemgang (en slags arkade), hvor fortovet fortsætter ind gennem bygningen. Belægningen i gennemgangen er gule teglsten i mønster. Tidligere var denne gennemgang en del af stueetagens butiksinteriør. Vinduerne omkring hjørneblokkens sydvendte hjørne har på 1.-3. sal en bred sandstensindfatning.

Hjørneblokken afsluttes mod Åboulevard med en frontispice med et lille rundt glughul. Fra fjerdesalen til og med frontispicen er facaden beklædt med sandsten. På fjerdesalen er en balkon med rækværk, formentlig i sandsten. Hjørneblokkens nordvendte gavl har en tofags tårntilbygning i midten, der afsluttes med en frontispice med sandstensgesims og et lille rundt, sandstensindfattet vindue. I karnappen løber et sandstensbånd over og under tagetagens vindue. I mansardtagets nedre del er en kvist med fladbuet tag.

Der er én hoveddør i hvert af forhusene. Over hoveddøren til nr. 16 er en konsolbåren segmentfronton i sandsten med slutstensmotiv. Hoveddøren er ældre med riflet fylding samt glas i den øverste del opdelt med sprosser i rudemønster. Omkring døren er pilastre i træ med udskæringer. I nr. 18 er forhusets hovedindgang et tofløjet portparti, der sidder dybt i en fladbuet lysning. Over porten er en gesims med sparrehoveder og herover et træparti med udskæringer. Portfløjene flankeres af pilastre i træ med udskæringer, og de har glas i den øverste del opdelt med sprosser i rudemønster.  I hjørneblokkens stueetage mod Åboulevard er nyere, store butiksvinduer og -døre.

Vinduerne på gadesiden er traditionelt udførte korspostvinduer eller enkelt- eller torammede vinduer – i karnappartierne med sandstensindfatning. Kvistvinduerne er overvejende med små ruder. Alle vinduer er hvidmalede.

På gårdsiden står forhuset nr. 18 i blank mur (røde tegl) og har seks fag, hvoraf de to er skrå og danner overgang til sidebygningerne. Den søndre sidebygning er i fem fag og den nordre sidebygning i tre fag. Mod taget er en smal muret gesims, og halvtaget er lagt med skifer. I taget ses pultkviste af varierende bredde. Sidebygningernes gavle er pudsede og hvidmalede. I den nordre sidebygning udgør det midterste fag et trappetårn med en ældre dør med fylding og glas øverst. I faget mod forhuset er opsat altaner. I det østre fag er der nedgang til kælderen. I forhuset er faget over portgennemgangen fremhævet ved at skyde sig et stykke op i tagfladen. Portåbningen er rundbuet, og porten er tofløjet med små ruder i den øverste del og småtopsprosset vindue over porten (i rundingen). I den søndre sidebygning er i yderfaget et trappetårn med en ældre dør med fylding og glas i den øvre del. Hertil er der i faget ved siden af en nedgang til kælderen.

Gårdsidens vinduer er overvejende ældre og malede rødbrune – i varierende størrelser og typer. Portfagets vinduesglas har facetsleben blomsterornamentik, og trappetårnenes vinduer er fladbuede.

Gårdrummet har en nyere betonflisebelægning og stedsegrøn beplantning langs murene. Gårdrummet er åbent mod øst, hvor det er en del af en større karréstruktur.

På gårdsiden står forhuset i nr. 16 med sidebygninger i blank mur (gule tegl). Forhuset har fem fag, hvoraf de to er skrå og danner overgang til sidebygningerne. Den søndre sidebygning er i to fag og den nordre sidebygning i fire fag. Mod taget er en smal muret gesims, og halvtaget er lagt med skifer. I taget ses pultkviste af varierende bredde samt enkelte mindre tagvinduer. Sidebygningernes gavle er pudsede og hvidmalede. I den nordre sidebygning er der i det ene af de to midterste fag et trappetårn med en ældre dør med fylding og glas i den øvre del. I yderfaget er der nedgang til kælderen. I forhusets midterste fag er et i grundplan halvrundt trappetårn udformet med et spidstag. Her sidder (to trin nede) en dør med tre smalle fløje med fyldinger og glas øverst. I den søndre sidebygning sidder i det inderste fag en ældre dør med fylding og glas i den øvre del. Gårdsidens vinduer er overvejende ældre og malet rødbrune - i varierende størrelser og typer. Gårdrummet har en nyere betonflisebelægning og stedsegrønt langs murene samt mindre træer. Gårdrummet er åbent mod øst, hvor det er en del af en større karréstruktur.

I ejendommens indre er Åboulevard 18 disponeret på følgende måde:
I stueetagen er et gennemgående portrum i midten med adgang til gården og til en halvcirkulær toløbstrappe. Denne trappe fører til hovedtrappen på førstesalen, der ligger over portrummet. Der er butikslokaler i stueetagen. På hver etage fra 1. til 4. sal er to fem-syvværelses lejligheder. Det gennemgående portrum har et nyere plastikbeklædt gulv. Væggene er feltinddelte med rammer og smallere lister. Loftet er glatpudset og hvidmalet og er i den ene del (mod gården) let buet. Fra gennemgangen er der via et ældre glasparti – småtopsprosset i varierende mønstre og med en tofløjet dør og to stående fløje – adgang til den halvbueformede trappe til førstesalen. Der er også nedgang til kælderen i gennemgangen. Foran nedgangen til kælderen sidder, i en fladbuet lysning, to hvidmalede trælåger med udskæringer. Desuden er der indgang til stueetagens lejligheder. I midten af gennemgangen ses på væggen mod loftet fire trækonsoller på hver side. Fra 1.-5. salen er en toløbstrappe med halvcirkelformet repós mellem etagerne. Trin og repóser er beklædt med linoleum. Trappen, som formentlig er den oprindelige, har en kraftig rund mægler med riflinger, og gelænderet har slanke, riflede balustre og profileret håndliste. Alle snedkerdetaljer og døre er hvidmalede. Væggene er malet i en sart lys blågrå.

Lejlighederne til højre har kabinet og stue mod Åboulevard og to værelser mod nord (i hjørneblokken). Fra stuen er der desuden indgang til et mindre værelse vendt mod Åboulevard, dvs. over portfaget. I den del af forhuset, der vender mod gården, er der spisestue og entré. I sidebygningen er der badeværelse, køkken med udgang til køkkentrappe samt bagest endnu et værelse – det tidligere pigekammer.

I lejlighederne til venstre er en stue og et mindre værelse mod Åboulevard. Til forhusets gårdvendte side er entré og smigfagsstue. I sidebygningen giver en lang og smal fordelingsgang adgang til to mindre værelser samt badeværelse og køkken. Bagest er fra køkkenet adgang til køkkentrappen. Hertil er der fra den smalle gang adgang til et værelse, der ligger i Åboulevard nr. 16s sidebygning – bagest.

I ejendommens indre er Åboulevard 16 disponeret på følgende måde:
I stueetagen er fra hovedindgangen en gennemgående forstue til gården og en trappe bagest, der giver adgang til lejlighederne – to på hver etage. Trapperummet har i stuen flisegulv, glatpudsede vægge over brystningspaneler og stuk med blomsterornamentik i loftet i forstuen. Trappen er toløbet, og reposet mellem etagerne er formet som et halvcirkelslag. Trin og reposer er belagt med linoleum. Stødtrin er malet lyseblå. Gelænderet har slanke, riflede balustre og håndlisten er profileret og lakeret (samme træsort som hovedddørene). Hoveddørene, to på hver etage, er tofyldingsdøre med riflinger og tilhørende riflede gerigter. På øverste etage spidser loftet til i en karakteristisk bølget form.

Lejlighederne til højre har to stuer mod Åboulevard og smigfagsstue samt entré i forhusets gårdvendte side. I sidebygningen er køkken og et kammer placeret omkring køkkentrappen. Sidebygningens bageste rum tilhører lidt atypisk lejlighederne i Åboulevard 18 t.v.

I lejlighederne til venstre er en stue, tre værelser mod Åboulevard samt en stue og køkken og badeværelse i forhusets gårdvendte side. I sidebygningen ligger køkkentrappen samt et kammer bagest.

Samlet beskrivelse:
De besigtigede lejligheder har generelt set bibeholdt den oprindelige planløsning med en traditionel rumfordeling med stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum i sidebygningen. Materialeholdningen er overvejende traditionel med bræddegulve samt parketgulve i firkantet mønster, glatte hvidmalede vægge og lofter. I stuerne er lofterne delikat udsmykket med stukkatur, og her ses såvel forfinet blomsterornamentik såvel som eksempler på en mere kantet og enkel stukkatur. Dørene har overvejende riflede fyldinger med indstukne hængsler og tilhørende riflede gerigter. Dørene er i forskellige bredder tilpasset de enkelte rum. Der ses desuden flere nyere fyldingsdøre. Der ses desuden i flere lejligheder indbyggede ældre skabe med fyldinger placeret i overgangene mellem værelser. Hertil er skorstenskernerne overvejende bevarede. I enkelte lejligheder ses køkkener med spisekamre, hertil er der flere steder brystningspaneler og døre med ældre messinggreb. Tagetagen, den øverste del af mansarden, fremstår delvist åben og delvist med nyere og ældre bræddeskillevægge. Tagkonstruktion er synlig. Hertil er der ældre bræddegulve samt de murede skorstenskerner. Den besigtigede del af kælderen er lav og benyttes til opbevaring og fremstår med støbt gulv og pudsede vægge og lofter.

Bygningshistorie:
Arkitekten Ulrik Plesner, 1861-1933, kom fra Vestjylland og havde egnens jævne, enkle byggeskik med tætte sluttede bygningskroppe i rød blank mur, hvidtede gesimser og bånd som stærk inspirationskilde sammen med H.B. Storcks mere barokke arbejder og engelsk arkitektur. Han gjorde sig første gang bemærket i en bredere kreds i 1892 med en tilbygning til Brøndums Hotel. Afsættet var gammel jysk bygningskultur og helt forskellig fra datidens prangende hoteller. En stor del af hans virke foregik i Skagen, hvor han var meget respekteret.  Han havde en usentimental og ligefrem tilgang til sine værker og han kom til at spille en vigtig rolle i opgøret med historicismen og den markante individualisme. Alt skabtes fra bunden i en fri og personlig proces med inspiration fra ældre, borgerlig byggeskik, England og murstensbarok. Hans egentlige gennembrud var Åhusene i København, der med rige og plastisk afvekslende facader i nøje sammenhæng med rummene bag viste vejen for etageejendomme fremover. Plesner dannede skole omkring 1900 og blev samlingspunktet i udviklingen af en borgerlig, frisindet dansk bygningskunst, før nyklassicismen tog over.

Plesners Åhuse karakteriseres i Danske Arkitekturstrømninger 1850 – 1950 (1951 Millech) som ”det sene nationalromantiske etagehus”. Den sene nationalromantik opstod som stilart omkring 1905 og praktiseredes til slutningen af 1920’erne. Det var en modnet fortsættelse af den tidlige nationalromantik. Teglstenshusene var karakteristiske med deres konsekvente brug af den rustikke, røde teglsten til facadernes bygningsdele herunder karnapper, frontispicer og gesimser. Det bidrog til, at facaderne fik et homogent og plastisk udtryk. De hvidmalede vinduer i det røde murværk anslog et nationalt tema. Den modne udgave af nationalromantikken benævnes ofte nybarok. Ikke alle periodens huse opviser dog barokke træk. Arkitekturen var præget af det gedigne murværk, og facadeskemaet var både uformelt og klassisk roligt.

kilder:
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Åhusene, Åboulevard 16-18 knytter sig til de to trefløjede bygninger med sammenhængende facade mod Åboulevard, hvor de udgør et markant blikfang med deres plastiske former og fremspring samt den blandede materialeholdning. Åhusene er i det omgivende etagebyggeri et værdifuldt indslag med sine udsmykkede facader og detaljer, hvor navnligt samspillet mellem natursten, røde murstensflader og det sortglaserede mansardtag er en iøjnefaldende og karakterfuld del af kvarteret og gadeforløbet.
Kulturhistorisk værdi:
Der knytter sig kulturhistorisk værdi til Åhusene, Åboulevard 16-18s velbevarede forhuse med tilhørende sidebygninger tegnet af Ulrik Plesner, hvor det samlede anlæg udgør et markant værk i hans produktion. Plesner overfører den frihed og individualisme, der karakteriserede tidens villa arkitektur til etagehuset og han blev med Åhusene foregangsmand for den modne udgave af nationalromantikken. Det ses ved en konsekvent brug af den rustikke, røde teglsten samt på facadernes bygningsdele, herunder karnapper, frontispicer og gesimser, der bidrager til facadens homogene og plastiske udtryk. De hvidmalede vinduer i det røde murværk anslår det nationale tema. Åhusene udgør et væsentligt arbejde i arkitekten Ulrik Plesners produktion.

I Åhusene, Åboulevard 16-18s ydre knytter der sig specifikt kulturhistorisk værdi til facaden i røde mursten med alle sandstensudsmykninger herunder bånd og vinduesindfatninger samt de sandstensbeklædte karnapper og hjørneblokkens frontispicer.  Dertil kommer de ældre hovedindgangsdøre og det markante mansardtag med pultkviste og skorstene i rygningen. På gårdsiden knytter der sig kulturhistorisk værdi til de to gårdrum i henholdsvis røde og gule tegl og deres mere simple karakter med trappetårnene og varierende vinduestyper som dekorativt element. Endelig kommer alle ejendommens ældre og traditionelt udførte vinduer, både mod gade- og gårdsider.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til følgende: de to hovedtrapperum med stukkatur med blomsterranker, vinduer med sandblæste blomstermotiver, brystningspaneler, listeinddelte felter, ældre døre- og dørpartier og selve hovedtrapperne med to løb og buet repos, mægler med riflinger, de slanke riflede balustre og profilerede håndlister. Hertil kan fremhæves den elegante afslutning i trapperummets loft i nr. 16, der spidser til i en bølget form. I lejlighederne knytter der sig kulturhistorisk værdi til de overalt velbevarede planløsninger, herunder de herskabelige stuer og værelser mod gaderne (herunder herreværelser), og mod gården køkken og pigeværelser. Hver lejlighed har uanset størrelse fungeret som en lille herskabelig bolig med faste og gennemtænkte dispositioner og opdelinger. Der er kulturhistorisk værdi i lejlighedernes ældre en- og tofløjede fyldingsdøre, herunder skydedøre og døre med glas i, de tilhørende gerichter samt alle oprindelige dørgreb. Dertil kommer stukkatur med især plantemotiver og paneler med fyldinger. Endelig kommer tagetagen med sin overvejende oprindelige indretning, den synlige tagkonstruktion og de murede skorstenskerner.

Arkitektonisk værdi:
Der knytter sig arkitektonisk værdi til det samlede anlæg, der på fornem og velbevaret vis udgør en helstøbt og unik etageejendom i dens ydre såvel som indre fremtræden. Der knytter sig i det ydre arkitektonisk værdi til de varierede facaders asymmetri, dybe relieffer og plastiske fremtræden, der medfører at facader og bagvedliggende rum er indbyrdes afhængige. Brugen af indhak, altaner, loggia og karnapper skaber i det ydre en særegen og rig oplevelse, både for den forbipasserende og for beboerne i ejendommen. Der er skabt en fin balance mellem de vertikale karnapfremspring og de horisontale sandstensbånd. Den stringente faste vinduestakt og de røde mursten fungerer som modvægt til de forskellige bygningsdele- og detaljer og har således en samlende funktion i den ellers varierede facade. På gårdsiderne, der står i blank mur i røde og gule tegl, knytter der sig arkitektonisk værdi til det enkle og homogene materialevalg der samler gårdsidens murflader. Fremspring i form af trappetårnene samt brugen af forskellige vinduestyper skaber variation og dynamik og gør de simple gårdsider interessante.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de velbevarede trappeopgange med paneler, stukkatur og de ældre trapper med buede reposer og udsmykning. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til de varierede planløsninger i hele ejendommen, de forskellige ældre døre med gerichter og greb, plankegulve og parketgulve samt til den elegante og rige stukkatur, som veksler mellem organisk formede blomsterranker og geometriske mønstre. Den arkitektoniske kvalitet knytter sig i det indre således til den gennemgående høje håndværksmæssige kvalitet repræsenteret ved de bevarede bygningsdetaljer, som skaber helstøbte og varierede rumoplevelser.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Åboulevard 16-18 knytter sig i det ydre til hele ejendommen, der med sine velbevarede, raffinerede og på original vis gennemarbejdede facader udgør en værdifuld og sjælden repræsentant for et dansk etagebyggeri i nybarok stil i en personlig og lokalt forankret fortolkning. De bærende fredningsværdier omfatter i det ydre alle velbevarede detaljer og al udsmykning, herunder sandstensbånd- og indfatninger, karnapper, alle oprindelige og ældre vindues- og dørtyper, hjørneblokken med frontispicer og loggia til mansardtaget med sorte, glaserede vingetegl og heri kviste og skorstene. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter der sig bærende værdi til trapperummene med de ældre hovedtrapper. Trapperummenes udformning med afrundede og stort formede toløbstrapper med udsmykninger og den bevarede stukkatur og ældre panelering udgør en fortsættelse og uddybning af bygningens ydre stil og udtryk og er en optakt til lejlighedernes varierede udsmykning og rumforløb. Hertil knytter der sig også bærende fredningsværdier til ejendommens ældre køkkentrapper. Der knytter sig desuden bærende fredningsværdier til de overvejende velbevarede planløsninger i lejlighederne. Det inkluderer alle bevarede detaljer og overflader, herunder fyldings- og skydedøre med de bevarede greb og beslag, indbyggede skabe, stukkatur, bevarede plankegulve og parketgulve samt bevarede overflader med anden udsmykning. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-11-1982
Journal nr.:
651-15-38/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-01-1981
Journal nr.:
651-15-184/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-01-1981
Journal nr.:
621-15-183/81


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Åboulevard 16

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap