Sag: Rosengården 5

Rosengården 5, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Rosengården 5
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Rosengården 5
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1844-45). Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i udførte bygningsarbejder. Fredningen omfatter forhuset. Hele ejendommen er besigtiget.

Ejendommen Rosengården 5 ligger som et integreret led i husrækken i Rosengården i Københavns Klædebo Kvarter, hvor den er fuldt sammenbygget med naboejendommen Rosengården 7. Forhuset er grundmuret og facaden har seks fag og fire etager over en høj kælder og udnyttet tagetage. Facaden er sammenhængende med Rosengården 7. Kun en pause i vinduestakten fortæller, at der er tale om to ejendomme, mens gesimserne er gennemgående og binder de to facader sammen. Over stueetagen sidder en kordongesims med frise af bladslyng og dekorerede stave, og hovedgesimsen er profileret og dekoreret med sparrehoveder. Facaden er glatpudset og malet i to grå nuancer opdelt af kordongesimsen. Taget er et rødt teglhængt heltag og heri er der tre brede heltagskviste mod gaden og en enkelt skorsten i rygningen. I stueetagens østligste fag sidder en traditionelt udført hoveddør med fyldninger og med konsolbåret sandstensskur over. I det tredje fag fra øst er der nedgang til en butik i kælderen. Trinene er støbte og her sidder en nyere dør med glas i den øverste del. I kælderetagen er der traditionelt udførte, torammede og hvidmalede vinduer med opsprosning. På alle hovedetagerne er der traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med to ruder i de nederste rammer. I vinduerne er der ældre hængsler. I kvistene mod gaden er traditionelt udførte, trerammede, opsprossede og blågrå vinduer.

På gårdsiden er forhuset sammenbygget med et kort sidehus på to fag og i samme etagehøjde som forhuset. Dette sidehus’ ene halvdel omfatter lejligheder i Rosengården 5. Sidehuset har dertil et vinduesfag mod syd. Sidehuset har som helhed betragtet et heltag hængt med røde tegl som forhuset. I hjørnet mellem forhus og sidehus er et smigfag, og forhuset har indad mod dette et afrundet parti. Gårdsiden er berappet og okkerfarvet, og øverst er der en profileret hovedgesims, der ligeledes er pudset og okkerfarvet. Der er synlige fladbuede murstik over de fleste vinduer under 3. sal. I sidehusets samt forhusets yderste fag sidder der nyere men traditionelt udført mørkegrønne fyldningsdøre. Til gårdsiden er der i kælderetagen, traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer, mens der på hovedetagerne er traditionelt udførte, fire- og seksrammede og hvidmalede vinduer med to ruder i de nedre rammer. I kvistene er vinduerne torammede med tre opdelinger og mørkmalede. I sidehusets sydside er der i tagetagen to og trerammede vinduer med tre opdelinger. Vinduerne har en ældre hængsling.

I det indre er der en delvist bevaret traditionel planløsning. Fra hoveddøren er i gadeplan en gennemgående forstue til gårdsiden. I forstuen er der via en ældre ligeløbstrappe adgang til lejligheden i stueetagen og til en ældre toløbet trappe, der giver adgang til lejlighederne – én på hver etage. I trapperummet er der glasvæv på væggene og glatte, hvidmalede lofter. Trapperne har linoliumsbeklædte trappetrin og repóser, drejede balustre og en profileret håndliste. Lejlighedernes indgangsdøre er traditionelt udførte, tofløjede femfyldingsdøre. Over dørene er en vinduesblænding.

På hovedetagerne har lejlighederne fra 1. til 3. sal.  tre stuer mod gaden i et, to og tre fag. I smigfaget er et nyere køkken samt badeværelse og til gårdsiden er et værelse i et fag.  I sidehuset er der et værelse samt bagtrappen. I lejlighederne er gennemgående ældre eller traditionelt udførte fyldningsdøre med indstukne hængsler og tilsvarende gerichter. Der er fuldpanelering på ydervægge i stuer og værelser i forhuset, dertil kommer brystningspaneler i disse rum. I smigfagsstuerne er der lysningspaneler i de dybe vinduesnicher. Hertil er skorstenskernerne bevarede. I lejlighedernes stuer og værelser er nyere plankegulve og i køkkenerne linoleum. I stuer og værelser vendt mod gaden er lofter med stukkatur. Vinduerne har ældre håndsmedede anverfere og stormkroge. Lejligheden i stueetagen fremstår med linoliumsgulve og gulvtæpper, vægge og lofter er glatpudsede og uden udsmykning. Der er adgang til det lavloftede rum over forstuen via en ældre trappe. Den nyere indrettede tagetage omfatter én lejlighed med nyere bræddegulv, glatte vægge og lofter, samt nyere plade- og fyldningsdøre. Fra den øverste repos er der endvidere adgang til ejendommens spidsloft der fremstår åbent, med bræddebeklædt undertag samt en ældre skorstenskerne. Butikken i kælderen fremstår med en nyere indretning med klinker og gulvtæppe på gulvet, nyere pladedøre, klinker på vægge mod gården, øvrige vægge og lofter fremstår glatte og hvidmalede. Den ældre bagtrappe har linoliomsbeklædte trin og gråmalede stødtrin. Gelænderet har slanke runde træbalustre og en profileret, sortmalet håndliste.
Bygningshistorie:
Klædebo Kvarter er det sjette i rækken af Københavns gamle rodemål og omfatter det område i Indre By, der afgrænses af Nørregade, Nørre Voldgade, Tornebuskegade, Skt. Gertruds Stræde, Købmagergade og Skindergade.

Navnet Klædebo refererer til klædehandlernes boder i middelalderen og senere. Boderne var beliggende omtrent på den del af Skindergade, der går fra Fiolstræde til Nørregade. I 1659 var Klædebo Kvarter Københavns tættest befolkede. Klædebo Kvarter var delt i Universitets Rode og Synagogens Rode.

Området blev svært beskadiget af englændernes bombardement af København i 1807, og bygningsmassen i området er med få undtagelser fra eftertiden, herunder med mange ejendomme bygget i årtierne umiddelbart efter bombardementet.

Betegnelsen Rosengården kendes fra 1496 og har sit navn efter et stort ubebygget område mellem Krystalgade og Nørre Voldgade, der vidner om at der engang har været lys, luft og grønne områder. Det var delvis dækket af haver, men i Rosengården boede i ældre tid bl.a. byens skarpretter samt stadens skæve eksistenser. Gaden forbinder Fiolstræde og Kultorvet.

Bygningen er, som det tilstødende nr. 7, opført i 1845 for sadelmagermester J. C. Culmsee. Indfatningen og dækplade ved indgang til stueetagen er formentlig oprindelig eller fra før 1886. Der er også indrettet butik i kælderen i denne periode.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

http://www.indenforvoldene.dk/

Kunstindex Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger fra samme periode og i samme stil, herunder ikke mindst naboejendommen Rosengården 7, med hvilken Rosengården 5 har en sammenhængende facade. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Rosengården 5 knytter sig til ejendommen som et eksempel på klassicismen og siden senklassicismen, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter.

Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført ca. 1750-1850 – og dermed store dele af København. Rosengården 5 viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre, med forbillede i C.F. Harsdorffs idealer fra slutningen af 1700-tallet, i årtier beherskede proportionering, håndværk og materialer i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved en elegant udformet facade med den rigt udsmykkede kordongesims mellem stueetagen og første sal og den markante hovedgesims med sparrehoveder samt vinduernes regelmæssige takt. Facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer er kendetegnende for periodens bygninger. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det fremhævede indgangsparti med dækplade båret af konsoller der sammen med gesimserne giver ejendommen et herskabeligt udtryk. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside samt en traditionel materialeholdning herunder de glatpudsede murflader og tegltaget.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Rosengården 5 ses det i de velbevarede etage- og planløsninger med en lejlighed på hver etage med de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og badeværelse er placeret til gården samt et kammer. De bevarede dele og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de ældre planke- og bræddegulve, ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre og gerigter, bevarede brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden samt loftsstukkatur. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Arkitektonisk værdi:
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facade med en udsmykket kordongesims og en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Det giver facaden en harmonisk og helstøbt fremtræden under det teglhængte heltag. Den horisontale deling (kordongesimsen) skaber balance i den brede facade og hovedgesimsen formidler elegant overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer ydermere rytme og balance i facaden og bidrager til en stilfærdig men samtidig herskabelig fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. 

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til den klare planløsning, de veldisponerede rumforløb og de velproportionerede rum. I samspil med en traditionel materialeholdning, og håndværksmæssige veludførte detaljer giver det interiørerne en rumlig kvalitet, karakteristisk for de klassicistiske interiører.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til Rosengården 5 som en helstøbt repræsentant for et herskabeligt forhus opført i tiden efter Købehavns bombardement i 1807, hvorfra kvarterets byggeri hovedsageligt stammer.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i grundmur i fire etager over en kælder, og med rødt, teglhængt heltag. Der knytter sig bærende fredningsværdier til kviste mod gaden og gården, skorstene, den typiske klassicistiske, pudsede og malede facade samt kordon- og hovedgesimsen. Hertil kommer alle de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder indgangsparti med udsmykning, døre og vinduer med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og traditionelle etage- og planløsninger med en lejlighed på hver etage, og dertil trapperummet med den oprindelige trappe med alle detaljer. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med stuer mod gaden, og køkken og kammer mod gården. Endvidere kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, planke- og bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, helpanelerede ydervægge mod gaden, skorstenskerner, pudsede vægge og lofter samt bevaret stukkatur, fyldingsdøre med hængsler og gerigter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-02-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-521/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Rosengården 5

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap