Sag: Magstræde 16

Magstræde 16, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Magstræde 16
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Magstræde 16
Kommune:
København
Omfang:
Forhus (mellem 1730 og 1735) og trappehus. Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Magstræde 16 ligger som en del af gadens husrække i det indre København. Magstræde 16 består af et forhus og et hermed sammenbygget trappehus. Den nederste del af det lille gårdrum er bebygget med et industrikøkken, hvorunder der er en kælder, og fra første sal er der adgang til taget af denne, som er belagt med fliser. Gårdrummets køkkenbygning er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er fire fag bredt og fire etager højt og bærer et rødt, teglhængt mansardtag, hvis to tagflader på midten deles af en rødmalet, profileret trægesims. Mod gaden er i mansarden to rundbuede kviste med zinktag, og herover er en kvist med teglhængt heltag. Alle tre kviste har ældre torammede vinduer med små ruder. Mod gården er en stor muret skorstenspibe og i mansarden en teglhængt taskekvist med et ældre torammet og todelt vindue. Facaden er opført i grundmur, mens de øvrige sider er opført i bindingsværk. Facaden har en lav, fremspringende, pudset og sortmalet sokkel, og herover er murfladerne pudsede og malet lyseblå. Mellem stueetagen og første etage er en profileret kordongesims og øverst er en retkantet hovedgesims. Over førstesalens to midterste vinduer er et let tilbagetrukket felt, og over andensalens to midterste fag er ligeledes et felt, men dette er let fremtrukket. Både gesimser og felter er malet hvide. I facadens yderfag er en ældre revledør med pålagte fyldinger samt et smalt, opsprosset overvindue. Facadens vinduer er ældre og i de to nederste etager udformet som korspostvinduer med opdelte nedre rammer, mens de i de to øverste etager er torammede og tredelte. Både dør og vinduer er malet hvide. Den synlige gavl mod nordøst står i bindingsværk, og både tavl og tømmer er malet lyseblåt som facaden.

Forhusets gårdside står i rødtopstolpet bindingsværk og gule tavl og vinduerne er ældre, torammede vinduer med små ruder. I gavlen mod sydvest, der står i mørktopstolpet bindingsværk med lyse tavl, er to ældre etrammede vinduer med små ruder.

Trappehuset er fire etager højt og bærer et rødt, teglhængt halvtag. Trappehusets gårdside står i bræddebeklædt bindingsværk med vandnæser i træ ud for etageadskillelserne. Bræddebeklædning og vandnæser er gråmalede. Øverst er bindingsværkets stolper synlige og bræddebeklædningen dækker kun til og med brystningshøjde, således at der opstår en loggia under tag. Loggiaen har bræddebeklædt gulv, hvidmalede murstensvægge og et loft af synlige bjælker med loftsbrædder. Trappehuset har ældre, hvidmalede vinduer af forskellig udformning: der er både et- og torammede vinduer med små ruder.

Ejendommen indeholder en restaurant og en bolig. Restauranten råder over kælder, stue og første sal, mens boligen strækker sig fra anden sal til og med spidsloftet. I stueetagen er en lille forstue, hvorfra der er adgang til restauranten, der består af et stort rum med en delvist bevaret ildstedskerne. Fra restauranten er en dør samt en vinduesåbning ud til den tilbyggede køkkenbygning. En nyere, støbt kvartsvingstrappe fører ned til kælderen, hvor der er et depotrum mod gaden samt toiletter under køkkentilbygningen. Over kældertrappen fører en nyere kvartsvingstrappe med indstemte trin i vangerne og et værn af rundjern op til et stort restaurationslokale på første sal, hvor en ildstedskerne er bevaret. Fra den lille forstue i stueetagen er der endvidere adgang til en ældre ligeløbstrappe med indstemte trin i vangerne, som fører op til trappehuset, der rummer en ældre, toløbet trappe, der leder op til anden og tredje sal. Trappen har indstemte trin i vangerne, et værn af firkantstokke forbundet af buede stokke, en profileret håndliste, en oprullet mægler nederst og krumme hovedstykker samt en smal durchsicht og undersiden af løbene er panelerede. I boligens tre hovedetager er dele af en ældre planløsning bevaret, herunder ildstedskerner, en langsgående hovedskillevæg samt enkelte tværskillerum. På anden sal er en forstue og et køkken mod gården, ildstedet er inddraget til toilet, og mod gaden er en stor stue. På tredje sal er en stor forstue, hvorfra der er indgang til et toilet ved siden af ildstedskernen samt et stort værelse mod gaden. En ældre ligeløbstrappe med simpel håndliste fører fra forstuen op til tagetagen, der er indrettet med et badeværelse og en forstue mod gården, hvorfra der er udgang til loggiaen, samt et værelse mod gaden. Fra forstuen fører endnu en ældre ligeløbstrappe med en simpel håndliste op til spidsloftet, der er udnyttet til ét stort værelse.

Ejendommen fremtræder med en ældre eller en traditionel materialeholdning. Der er bræddegulve samt klinkegulve i stuetagen og kælderen, pudsede vægge, skillevægge med synligt bindingsværk, som de fleste steder er malet samme farve som tavlene, pudsede lofter og pudsede lofter med synlige bjælker. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, fyldings- og revledøre, profilerede gerichter samt vinduer med 1700-tals rundposte, slynget glas og håndsmedede stormkroge og anverfere. Dørene i restaurationslokalet i stueetagen er nyere enfløjede døre med en kantstillet rude. På første sal er vinduerne forsynet med nyere, etrammede forsatsruder, mens de på etagerne herover har regulære forsatsvinduer.           
Bygningshistorie:
Da man i 1520’erne rykkede kystlinjen ud til den nuværende Nybrogade opstod Magstræde, som med ordet mag hentyder til gadens oprindelige betydning af lokum eller nødtørftshus. I Magstræde lå her netop et offentligt mag, der kaldtes Vestre Mag – et Østre Mag lå ved Hyskenstræde.

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombardement i 1807.

Branden i 1728 var størst: omkring 1600 af byens 4100 huse brændte; hertil kom 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade, og størstedelen af Snarens Kvarter, der ligesom Snaregade har navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare, brændte. Forhuset i Magstræde 16 blev opført mellem 1730-35 som en fire fags bindingsværksbygning i to etager med en gennemgående kvist og et trappehus mod gården. Forhuset blev forhøjet første gang i 1770’erne med en etage og igen i 1792, samtidig med at gadesiden blev omsat i grundmur. Ligeledes må trappehuset også være blevet forhøjet i takt med forhuset.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

www.indenforvoldene.dk

Slots- og Kulturstyrelsen arkiv.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Magstræde, hvor forhuset indgår som et integreret led i rækken af nogle af Københavns ældste borgerhuse. Forhuset er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje, modsat naboen mod nord, og dermed den middelalderlige gadestruktur i et yderst helstøbt og charmerende, smalt, brolagt gadeforløb.

Ligeledes er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og trappehus omkring et lille gårdrum, hvor deres konsekvente udtryk og materialer skaber et helstøbt og stemningsfuldt gårdmiljø på trods af, at gårdrummets bund begynder i første sals højde. Den smalle grund med et ganske lille gårdrum er karakteristisk for den tætte, indre by.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset, som et velbevaret eksempel på et ildebrandshus opført efter Københavns store brand i 1728, hvilket kan aflæses i forhusets smalle bredde på kun fire fag og gårdsiden i bindingsværk samt det bræddebeklædte trappehus.

Den smalle facadebredde skyldes, at forhuset blev opført på en af de gamle bodegrunde, hvor der inden branden lå en bod, som var en smal bygning med en butik i kælderen og en bolig ovenover. Denne planmodel blev opretholdt ved opførslen af de nye huse, men grundejerne benyttede endvidere lejligheden til at bygge i højden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavns huse i slutningen af 1700-tallet. I forbindelse med bygningens anden forhøjelse blev facaden efter samtidens klassicistiske stilideal omsat i grundmur, overpudset og forsynet med kordongesims, aflange udsmykningsfelter mellem de øverste etagers vinduer samt en profileret hovedgesims. Facadernes taktfaste vinduessætning følger ligeledes det klassicistiske stilideal, ligesom de nederste etagers korspostvinduer med opdelte nedre rammer er kendetegnende for perioden. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den nedtonede gårdside i bindingsværk, idet facaden skulle manifestere ejerens velstand udadtil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle disponering med et trappehus mod gården samt i forhuset en butik nederst og oprindeligt flere lejligheder ovenover. En lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener var nyt for etagehusene, også kaldet ildebrandshusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse: gårde på landet og boder i byen. Ildebrandshuse kan således opfattes som en boderække, hvor de enkelte boder er sat oven på hinanden, hvilket stadig kan fornemmes i forhusets indre, hvor den simple plandisponering med en ildstedskerne på hver etage vidner om, at der på hver etage var en lille lejlighed beboet af mindrebemidlede. Hertil kommer de bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt stueetagens lille forstue og et fag brede ligeløbstrappe, der fører op til hovedtrappen i trappehuset samt hver etages disponering med en repræsentativ stue mod gaden og køkken, badeværelse eller toilet orienteret mod gårdsiden samt den i store træk bevarede langsgående hovedskillevæg.

De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder. Dette gælder bræddegulve, overkalkede bindingsværksvægge, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, profilerede gerichter, fyldingsdøre af varierende alder og udformning, heriblandt en enfyldingsdør med et rundt glug, samt indstukne hængsler, messinggreb, revledøre, låsekasser, indbyggede skabe og de synlige bjælkelag. Hertil kommer, at vinduerne har ældre håndsmedede stormkroge og anverfere samt flere steder gammelt slynget glas og 1700-tals rundposte. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre trapper. Forhusets enkle ligeløbstrappe, der kan være fra husets opførelse, da Magstræde 16 oprindeligt kun var to etager højt. Trappehusets toløbstrappe, hvis værn af firkantstokke forbundet af buede firkantstokke øverst, asymmetrisk håndliste og panelbeklædte undersider af løbene, giver mindelser til arkitekt Harsdorffs stiludtryk, hvilket stemmer overens med, at den nederste del af trappen er fra forhusets første forhøjelse i 1770´erne. Ved den næste forhøjelse omkring tyve år senere har man videreført trappens udformning. De to simple ligeløbstrapper med enkle værn i tagetagen vidner med deres udformning og placering som adgangsgiver til de sekundære etager.       
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets enkle, klassicistiske facadekomposition med kordon- og hovedgesims samt to aflange felter mellem de øverste etagers vinduer. Denne inddeling af den glatte murflade giver sammen med den taktfaste placering af vinduerne facaden et afbalanceret og værdigt udtryk. Mod gaden højner hoveddørens udskæringsarbejder det samlede udtryk.

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det taktfaste bindingsværk og den tætte vinduessætning af de småsprossede vinduer. Hertil kommer kontrasten til trappehusets mere lukkede udtryk med den simple, lodrette bræddebeklædning med vandnæser ud for etagedækkene. Trappehusets varierende vinduessætning giver udefra en indikation af bygningens funktion, samt tildeler den ellers enkle facade en fin rytmik. De to gårdsiders farvesætning og materialehomogenitet bidrager til et helstøbt gårdmiljø.  
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til ejendommen som repræsentant for et forhus med trappehus opført efter Københavns brand i 1728. Dertil kommer ejendommen Magstræde 16 som en del af en tidstypisk bebyggelsesstruktur med forhus og trappehus.
 
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i fire etager med rødt, teglhængt mansardtag med kviste og en stor muret ildstedsskorsten. Hertil kommer den klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordon- og hovedgesims og de aflange felter ud for etageadskillelserne samt gavlen og gårdsiden i bindingsværk med samtlige detaljer. Endvidere kommer den ældre hoveddør og de ældre vinduer med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside og endelig den traditionelle materialeholdning.  

De bærende fredningsværdier ved trappehuset knytter sig i det ydre til den bræddebeklædte tømmerkonstruktion, der bærer et rødt, teglhængt halvtag. Hertil kommer vandnæserne ud for etageadskillelserne, de ældre vinduer med samtlige detaljer og den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusets bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt stueetagens lille forstue og et fag brede ligeløbstrappe, den langsgående hovedskillevæg, hvor den er bevaret, ildstedskernerne på alle etager samt disponeringen med stue mod gaden og de sekundære rum mod gården. Hertil kommer trappehuset med hovedtrappen. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, overkalkede bindingsværksvægge, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, gerichter, fyldings- og revledøre, indstukne hængsler, messinggreb, låsekasser, indbyggede skabe og synlige bjælkelag. Endelig gælder det vinduernes håndsmedede stormkroge og anverfere, ruder af slynget glas og 1700-tals rundposte, alle trapper med samtlige detaljer samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-08-1980
Begrundelse:
Journal nr.:
625/15-98/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Magstræde 016, Snarens kv. 35. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 2 sider (håndskrevet). Allan Tønnesen (usigneret). Udateret.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Magstræde 16, Snarens Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Magstræde 16

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap