Sag: Badstuestræde 17

Badstuestræde 17, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Badstuestræde 17
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Badstuestræde 17
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og sidehus (1829-32 af Carl Petersen).
Fredet 1964. Udvidet 1979.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Badstuestræde 17 ligger i en smal gade i den ældre del af Københavns bykerne. Ejendommen består af et seks fag bredt forhus og et sidehus på fire fag. De to bygninger er bygget sammen ved et skråt smigfag. Sammen med mure og gavle fra naboejendommen indrammer bygningerne et lille, brostensbelagt gårdrum.

For- og sidehus er grundmurede bygninger opført i tre etager over en høj kælder. Forhusets facade har en pudset og gråmalet sokkel, og herover er murværket pudset og hvidkalket op til en kordongesims af Nexøsandsten mellem stueetagen og første sal. Den øvrige del af facaden står i blank, gul mur og afsluttes af et fladt, hvidpudset bånd og et bredt tagudhæng med sparrenkopgesims. I facaden ses en ældre, tredelt fyldingsport i det østlige yderfag. Porten har diamantfyldinger, udskårne bladmotiver og over en kraftig porthammer er et rundbuet, vifteopsprosset overvindue. Over portåbningen ses en mindetavle for sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832) med skriften ”HER DØDE RASMUS RASK 14. NOVEMBER 1832”. Facadens vinduer er ældre korspostvinduer med hjørnebånd og en enkelt tværsprosse i de nederste rammer. Facadens vinduer er alle rødmalede og har mestendels sandstenssålbænke, hvoraf førstesalens er udført som en gennemgående sålbænksgesims. Kældervinduerne udgøres af nyere, etrammede vinduer. Der er tillige en nedgang til kælderen med granittrin. Selve kælderdøren er en ældre butiksdør med rude i den øverste del, og døråbningen er forsynet med lysningspaneler. Både port, kælderdør og kældervinduer er malet i en mørk, rødbrun farve.

Forhusets gårdside samt sidehuset står i gul, blank mur over en pudset sokkel og med en pudset flerledet gesims øverst. Murværket er udført med brændte fuger. Vinduerne er alle ældre, mørkerøde korspostvinduer udført som facadens. I smigfaget findes ved terræn en kældernedgang til en nyere, tofløjet dør med termoruder i den øverste del. Mod gården er forhusets portrum lukket af en enkel tredelt port med ruder i den øverste del og diamantfyldinger i den nederste del. Over en kraftig porthammer er et rundbuet, bræddebeklædt felt med et ældre, torammet vindue.

Inde i portrummet er et nyere, men traditionelt udført klinkegulv og vægge og loft er pudset. I portrummet er en bred åbning ind til hovedtrappen. Åbningen er indrammet af profilerede gerichter, og i brystningshøjde er portrummets vægge forsynet med en nyere liste. 

Både for- og sidehus har et teglhængt mansardtag med røde vingetegl samt skorstenspiber i tagrygningen. I mansarden ses en række kviste med zinktage, der mod gaden har flade heltage, mens de mod gården har korte, ensidige taghældninger. Kvistene har ældre to- eller trerammede vinduer med to tværsprosser og ældre hjørnebeslag. Der er tillige en del ældre støbejernsvinduer i tagfladerne, og i den øverste del af forhusets gavle er små, ældre, etrammede vinduer. Bygningerne er forsynet med tagrender og nedløbsrør af zink.

Badstuestræde 17 indeholder en lejlighed på hver etage, også i tagetagen, mens spidsloftet er uudnyttet og anvendes til opbevaring. På spidsloftet ses en ældre tagkonstruktion. I kælderen er en forretning i forhuset, og i sidehuset er lagerrum. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret. Samtlige etager i forhuset er disponeret med stuer en suite mod gaden, mens trappeopgangen, en smigfagsstue og et kammer ligger mod gården. I sidehuset er på hver etage et køkken med åben ildstedsniche samt toilet, pigekammer og bagtrappe. På flere etager er pigekammeret indrettet til badeværelse.

Hovedtrappen er ældre og har trætrin beklædt med en bane linoleum samt støbejernskantlister. Trappens værn består af drejede balustre, rundet håndliste og kraftig mægler ved trappens fod. Undersiden af løbene er pudsede og trappen har en smal, aflang durchsicht. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, et enkelt ældre mønsterparketgulv, pudsede vægge og lofter med stukkatur og rosetter. Flere vægge har opspændte lærreder med kantlister. Hertil kommer, at ejendommen har et stort antal ældre et- og tofløjede fyldingsdøre med ældre indstukne hængsler og profilerede gerichter, samt lysnings-, brystnings- og helpaneler. Der er enkelte nyere lette skillevægge og nyere døre. I kælderen er gulvet støbt og vægge samt loft er grovpudset.
Bygningshistorie:
Snarens Kvarter har ligesom Snaregade fået navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Størstedelen af Snarens kvarter brændte både i 1728 og 1795. Frem til branden i 1728 gik Knabrostræde eller Knagerøgstræde /Knækrygstræde, som den hed indtil 1689, fra ”stranden” Nybrogade til Brolæggerstræde. Efter branden i 1728 blev Knabrostræde ført igennem fra Brolæggerstræde til Vimmelskaftet. Ved Københavns anden brand i 1795 blev hele Knabrostræde fuldstændigt raseret, og tilbage stod kun tomter.

Badstuestræde har formentlig sit navn efter Strandbadstuen, der lå tæt ved Kompagnistræde nær havnen. Strandbadstuen var en offentlig tilgængelig badstue, men på grund af et syfilisudbrud lukkede badstuen i 1509.

Forhuset og sidehuset blev opført i 1829-32 af tømrermester I. C. Petersen. Underfacaden beskrives først i 1872 som værende pudset og malet. Der har på et tidspunkt været indrettet kamre på spidsloftet.

Flere kendte danskere har boet i huset, herunder:
Sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832), som boede her i de sidste måneder af sit liv.

Præsten Nicolai Gottlieb Blædel (1816-1879) boede i ejendommen i 1847. Han var medstifter af Indre Mission i København.

Forfatteren og redaktøren M. A. Goldschmidt (1819-1887) boede i ejendommen fra 1848-1850.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Badstuestræde, hvis krumning vidner om det middelalderlige gadenet, der trods diverse brande alligevel har bevaret sin struktur. Forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus sammenbygget omkring et lille gårdrum. Gårdrummet har høj autenticitet på grund af den bevarede brostensbelægning. Mod en nordvendt gavl fra et baghus står en mur i gule sten med tre rundbuede, pudsede blændingsfelter med vederlagsgesims, dobbeltstik og tandsnitsgesims. Muren er et yderst dekorativt element, der har stor miljømæssig værdi for hele ejendommen.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Badstuestræde 17 knytter sig til, at ejendommen i sin proportionering, struktur og facadedetaljering er et velbevaret eksempel på et af Københavns borgerhuse opført i senklassicisme / empire stil. Empiren ligger tæt op af klassicismen, der i stor stil prægede de bygninger, som blev opført i København i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet.

Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor med en sikker proportionering, men adskilte sig ved at være mere enkel i sit formsprog. Forenklingen betød, at de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at forskellige spring i murfladen faldt bort. Tilbage stod den enkle, klare facade med næsten samme vinduesstørrelse og regelmæssige takt på alle etager. Den eneste ornamentering, som blev videreført, var kordongesimsen mellem stuen og første sal samt hovedgesimsen, som det netop ses af forhuset Badstuestræde 17. Ligeledes er korspostvinduerne med opdelte nedre rammer og rundbuet portåbning til et gennemgående portrum kendetegnende for periodens bygninger, ligesom det i 1800-tallet igen blev moderne med blankt murværk. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne, der påviser, at man lagde vægt på, at facaden skulle tage sig ud i gadebilledet.

I det indre betød ændringer i arkitekturen op gennem første halvdel af 1800-tallet også en udvikling af strukturen, så alle lejlighederne nu var ens på alle etager, frem for at fremhæve en etage. Tidens borgerlige bygningsideal afspejles i de enkelte lejligheders velbevarede planløsning, der er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden og trapperum samt kammer og smigfagsstue mod gården. Tillige er det et vigtigt og genkendeligt træk, at de funktionsbetingede rum som køkken og de senere indlagte badeværelser ligger i sidehuset sammen med køkkentrappen og pigekammeret længst væk. De store, åbne ildsteder med muret kappe og ildstedshammer i smedejern understreger køkkenernes oprindelige placering og datidens mulighed for tilberedning af mad. Der er tillige bevaret flere ældre hylder samt revledøre og små ruder ind til det oprindelige spisekammer. Forskellen i antallet og udførelsen af bygningsdetaljer i for- og sidehusets forskellige rum underbygger bygningernes oprindelige hierarki.

De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Et eksempel er hovedtrappens balustre samt lejlighedernes bevarede snedkerdetaljer med lysnings- og helpaneler på ydervæggene, brystningspanelerne på de øvrige vægge samt en enkel loftsstukkatur. Hertil kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre, hvis autenticitet er meget høj, idet de indstukne hængsler, ældre greb og låsetøj samt profilerede gerichter er bevaret i stor stil. Det samme gør sig gældende for mange af vinduesrammerne, der har håndsmedede anverfere og stormkroge.

Endelig er Badstuestræde 17 et velbevaret eksempel på, at man efter Københavns anden store brand, stillede krav til, at der i nyopførte ejendomme på fem fag eller derover, blev opført både en hoved- og en bagtrappe.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, der fremstår velproportioneret grundet den vandrette opdeling med kordongesims og forskellig murbehandling. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager tillige til facadens overordnede rolige og harmoniske fremtræden. Hertil kommer farveholdningen, hvor de mørktmalede vinduer, døre og portfløje giver en markant dybdevirkning, der står i kontrast til murværket. Reliefvirkningen skabes også ved, at vinduerne er let tilbageliggende i forhold til murplanet samtidig med, at sålbænkene er fremhævet. Det samme gør sig gældende for porten, der ud over at være placeret dybt i muren også har en ekstra let tilbagetrukket indfatning og en fremtrædende slutsten. Den store port fremtræder både ved sin farve og detaljering som det mest dekorerede element. Porten har en sikker proportionering ved tredelingen både lodret og vandret, hvilet skaber ni felter, samt af overvinduets viftedeling med blandt andet snørklede akantusblade. Endelig skal udførelsen af nedløbsrørene fremhæves, da de på elegant vis er ført ind i muren på det nederste stykke. Udførelsen er hovedsageligt af praktiske årsager, men det er samtidig gjort på en raffineret måde, så det i sig selv bliver en arkitektonisk detalje.     

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk samt til den ensartede farvesætning, der skaber et yderst helstøbt gårdmiljø. De brændte fuger er en særlig teknik, som ud over at være yderst stærke, er en arkitektonisk finesse, hvilket sammen med de blanke mure tildeler en særlig stoflighed til murværket.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer giver rummene en borgerlig, stringent elegance. Brystningspaneler og feltinddelte vægge samt den brede loftsgesims sørger for, at rummene fremtræder velproportionerede og harmoniske. Hertil kommer stueetagens indbyggede skodder i lysningspanelerne, der ydermere er en elegant, tidstypisk og funktionel løsning.

Især er det af stor arkitektonisk værdi, at døre, paneler og lysninger er udført med de samme hulkehl- eller S-svungne karnisprofiler. Denne stringens bevirker, at der er en genkendelig sammenhæng gennem hele bygningens detaljering. Endelig har hovedtrappens durchsicht stor arkitektonisk værdi, idet den sørger for, at lyset kan fordele sig ned igennem trapperummet, samtidig med at man ved et kig op igennem oplever den ensartede detaljering i trappens vanger og balustre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et Københavnsk byhus opført i 1830’erne. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede for- og sidehus med taktfast vinduesplacering og teglhængte tagflader med skorstenspiber i rygningerne. Hertil kommer facadens gesimser og sålbænke, den pudsede nedre del af facaden og de øvrige dele i blank mur samt gårdsidens brændte fuger. Endvidere gælder det alle ældre eller traditionelt udførte døre, portfløje og vinduer med alle detaljer samt mindetavlen over porten. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden, smigfagsstue, hovedtrappe og kammer mod gården samt køkken, badeværelse, pigekammer og køkkentrappe i sidehuset. Hertil kommer de ældre overflader som bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenskerner, åbne ildsteder med ildstedshammer, faste køkkenhylder, alle former for paneler og skodder, revle- og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, panelering, feltinddelte vægge og stukdetaljer samt vinduernes stormkroge og anverfere. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
04-05-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-589/0/78

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-01-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-589/0/78

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-07-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
3/63-6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Badstuestræde 17

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap