Sag: Møntergade 16

Møntergade 16, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Møntergade 16
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Møntergade 16
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset, baghuset og det mellemliggende trappehus (1730'rne, forhøjet 1770). Fredet 1983.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen er beliggende i Møntergade i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens østlige husrække. Ejendommen omfatter ud over forhuset et trappehus og et baghus. Der er erhverv i forhusets kælder- og stueetage og privat beboelse i det øvrige af ejendommen.

Forhuset er grundmuret i fem fag og er i fire etager med kælder, og det har en udnyttet tagetage. Forhuset er forsynet med et højt mansardtag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gaden er to brede mansardkviste. Gavlen mod nord står i sortopstolpet bindingsværk. Facaden er glatpudset, og over stueetagen er en profileret kordongesims. Mellem første og anden sals vinduer er i de tre midterste fag en fordybning, og øverst er en profileret hovedgesims. Underfacaden er lysegrå over en lav sortmalet sokkel, mens overfacaden er brækket hvid. Fordybningen og hovedgesimsen er hvidmalede. Underfacaden omfatter i det nordligste fag et indgangsparti med tre ydre granittrin, der leder op til en nyere, men traditionelt udført og blåmalet dør med bosserede fyldinger. Over døren er et ét-rammet overvindue. Herudover er i underfacaden to brede butiksfag, hvor kælder- og stueetagens vinduesfag er lagt sammen og udstyret med nyere, opsprossede og hvidmalede butiksruder. Der er indgang i det nordligste butiksfag via en nyere dør med glaspartier. Fra første til tredje sal er en i overvejende grad ældre vinduessætning af korspostvinduer med todelte underrammer. Alle disse vinduer er hvidmalede. I mansardkvistene er ældre trerammede og todelte vinduer, ligeledes hvidmalede. Mod gården er forhuset pudset og hvidmalet, og øverst er en smal hovedgesims. Forhusets gårdside omfatter to synlige vinduesfag, hvoraf de sydligste er bredere. Vinduerne er hovedsageligt af ældre dato, og omfatter fire- og seksrammede, lysegrå vinduer.
Mod gården er to mansardkviste, og i den øvre tagflade er fire nyere tagvinduer samt en skorsten.

Sammenbygget med forhuset er et trappehus i fire etager af gråtopstolpet, spinkelt bindingsværk med pudsede, hvide tavl. Bindingsværket er enkelte steder med fornyet tømmer. Trappehuset, hvis tagfod ligger omtrent ud for midten af vinduerne på forhusets tredje sal, har et ensidigt tag hængt med røde tegl. Fra gårdniveau til først sal er et åbent parti med direkte adgang fra forstuegangen i forhuset til gården. Den nederste del af trappen er således beliggende i det fri, mens de øvrige trappeløb ligger indenfor på etagerne over. Trappen en ældre, delvist fornyet ligeløbstrappe med glatte vanger, enkle balustre og en profileret håndliste. Trappehuset har ældre og traditionelt udførte, torammede vinduer med tredelte rammer

Sammenbygget vinkelret med trappehuset er et baghus i grundmur og bindingsværk i fire etager. Baghuset er pudset og hvidmalet, øverst er der smal, profileret hovedgesims, og baghuset bærer et ensidigt mansardtag hængt med røde tegl, og baghusets tagfod ligger omtrent ud for midten af vinduerne på tredje sal i trappehuset. I baghusets tagflade mod gården er en kvist, og øverst er der en skorsten. Kvisten er forsynet med traditionelt udførte luger. Mod gården er et fladbuet indgangsparti med en dyb dørniche samt en kældernedgang med en traditionelt udført, tofløjet og mørkegrøn skrålem. Baghuset har i overvejende grad en ældre vinduessætning bestående af én-rammede småtopsprossede og torammede vinduer med tredelte rammer. Alle vinduerne er lysegrå.

I det indre omfatter ejendommen en i overvejende grad velbevaret etage- og planløsning. Forhusets kælder- og stueetage er indrettet til erhverv. Etagerne er her forbundne via en nyere L-formet trappe med adgang i umiddelbar forlængelse af entréen fra gaden. Kælderen omfatter et stort lokale mod gaden, mens der mod gården er et par mindre rum samt opgang til gården ved hovedtrappen. I baghusets kælder er et enkelt depotrum. I forhuset er i stueetagen et stort, gadevendt lokale og en bagbutik mod gården. Indgangspartiet i Møntergade giver adgang til en gennemgående forstuegang til gården og ud til trappehuset, hvor det første trappeløb fører op til beboelsesetagerne. Fra første til tredje sal omfatter planløsningen i forhuset en entré med adgang fra trappen. Herfra er adgang til en stue og et kammer (der på tredje sal er lagt sammen), mens der mod gården er køkken. Endvidere er der forbindelse mellem entréer og køkkener i form af en lille, gårdvendt gang, og i kernen af huset, ind mod den centrale skorstenskerne er et lille toilet og bad. På tredje sal er der tillige forbindelse til fjerde sals mansardetage via en nyere ligeløbstrappe. Fjerde sal omfatter en traditionel planløsning med to gadevendte rum, mens der mod gården er to rum, hvoraf det ene er badeværelse. Endelig er der fra den ene gadevendte stue på fjerde sal via en nyere kvartløbstrappe adgang til et indrettet spidsloft, der anvendes som soveværelse og walk-in-closet. Trappehuset omfatter alene reposer og trappeløb fra første til tredje sal, mens baghuset i stueetagen rummer vaskerum samt et pulterrum. På de øvrige to etager i baghuset er ét rum, der anvendes som kontor og stue. Disse Rums tidligere funktion som køkken er aflæselig i form af ældre kogenicher i forbindelse med skorstenskernen. Fra tredje sal er adgang til et loftsrum via en nyere, toløbet trappe.

I ejendommen er en i overvejende grad traditionel materialeholdning og mange ældre og traditionelt udførte detaljer og overflader, udover trappens ældre dele samt de bevarede skorstenskerner og kogenicher. Der er ældre og nyere fyldingsdøre samt nyere pladedøre. Der er gulve af klinker og fliser, ældre og traditionelt udførte planke- og bræddegulve. Der er fuldpanelerede ydervægge samt lysningspaneler i flere af de gadevendte rum, hvortil kommer vægge med brystningspaneler. I forstuegangen er brystningspaneler i brædder. Der er synligt bindingsværk i trappehuset samt i entréen på første sal i forhuset.  I mange af vinduerne i ejendommen er der bevaret de ældre anverfere og stormkroge. I lofterne er bevaret synlige, profilerede bjælker i lejlighederne på første og anden sal i forhuset, og på første sal er tillige ældre bræddebeklædte lofter i stuerne. Også på fjerde sal er der bjælker i loftet, der dog i lighed med de øvrige overflader her fremstår nyere. Også i baghuset er der synlige bjælker, ligesom der er synlige hanebånd i tagetagerne i både for- og baghus.
Bygningshistorie:
Efter reformationen i 1536 blev det stedlige Sankt Clara Kloster i 1541 indrettet til værksted for Den Kongelige Mønt. Omtrent fra dette tidspunkt opstod derfor navnet Møntergade, der som gade havde eksisteret siden middelalderen. Området blev ødelagt af den store bybrand i 1728, og flere af de såkaldte ”ildebrandshuse” blev herefter opført i 1730’erne. Størstedelen af disse har undergået forskellige forandringer i 1700- og 1800-tallet. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers indpas forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet.

Møntergade 16 blev opført mellem 1730 og 1741, formentlig for sømand Henrich Christensen Borch, i tre etager i bindingsværk, og forhuset blev udstyret med en kvist over tre fag. Mellem 1766 og 1787 blev forhuset forhøjet med én etage og forsynet med et mansardtag, og både facade og gårdside grundmuredes. Antageligt blev baghuset ved samme lejlighed grundmuret til gården.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985.

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Møntergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for-, trappe- og baghusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelt bebyggede grund. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 16 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et bygningskompleks fra 1700-tallet, der vidner om genopbygningen efter den store brand i 1728. Husrækken på Møntergades sydøstlige side med de lige numre 4-16 består af såkaldte ildebrandshuse opført i årene efter 1730 med undtagelse af Møntergade 2 på hjørnet af Pilestræde fra 1888. Selv om forhusene siden er ændret og forhøjet, har bebyggelsen et ensartet præg. Matriklerne er lige brede og dybe, og ejendommene har samme struktur med forhus, sidehus og baghus. Før branden i 1728 lå her en række boder fra midten af 1600-tallet, der senere i århundredet blev stykket ud i enkelte ejendomme. Det er således 1600-tallets bebyggelsesstruktur, som stadig kan aflæses i gaden. Endvidere er den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 16 relateret til kombinationen af for-, trappe- og baghus, der alle tre formentlig er opført cirka samtidigt i 1730’erne og vidner om en traditionel bebyggelsesstruktur, der har undergået en forhøjning og ombygning senere i århundredet. Endelig er der kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets facade, der har et udpræget klassicistisk udtryk, der er kommet til i forbindelse med den senere ombygning i 1700-tallet. Dette ses ved den glatpudsede facade og typiske stilelementer, herunder navnlig den profilerede kordon- og hovedgesims samt fordybningen mellem første og anden sal over tre fag. Derudover kommer den traditionelt udførte hoveddør med bosserede fyldninger, og der knytter sig vigtig kulturhistorisk værdi til alle de korspostvinduer fra første til tredje sal. Gavlen mod nord giver med sit sortopstolpede bindingsværk på illustrativ vis en indikation på forhusets forhøjelse, idet man af tømmerkonstruktionerne ser det ældre heltags tagform med base over anden sals vinduer. Fra den nuværende tredje sal hæver gavlen med det høje mansardtag sig videre op og fortæller om husets senere bygningshistorie. Der knytter sig desuden betydelig kulturhistorisk værdi til den velbevarede gårdside, hvor trappehusets bindingsværk fremhæver bygningen som et forbindelsesled mellem for- og baghuset, hvis gårdsider er grundmurede. Dertil kommer døre og revlelemme. Endvidere afspejler alle vinduer i deres spinklere og mere beskedne udformning den funktionsbetingede gårdside. Endelig er lugerne i baghusets kvist typiske for denne, mere brugsbetonede bygning. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i kælder- og stueetagen og lejligheder herover. En lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse – gårde på landet og boder i byen. Ejendommen fremtræder tillige som en integreret helhed med fine stuer mod gaden og køkken mod gården, trappehuset med trappen i ligeløb til svaleagtige reposer samt de tidligere ildsteder placeret i baghuset. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har bræddegulve, fyldingsdøre, herunder med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldpanelerede ydervægge, de ældre bjælke- og bræddelofter i for- og baghuset, kogenicherne i baghuset og de øvrige skorstenskerner samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen samt at synlige bindingsværks- og øvrige tømmerkonstruktioner i det indre ses, herunder især hanebånd. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets enkle facadekomposition med kordongesims, bånd og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal samt hovedgesimsen mod tagfoden har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, de enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden under det stejle mansardtag.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til ejendommen som et eksempel på et kompleks opført kort efter Købehavns brand i 1728 og ombygget senere i 1700-tallet.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til for-, trappe- og baghus i grundmur og bindingsværk med mansardtag og halvtage behængt med røde tegl. Hertil kommer skorstenspiberne i for- og baghusets tage, kvistene i tagene. Der knytter sig bærende fredningsværdier til forhusets klassicistiske, glatpudsede facade med kordon-, og hovedgesims. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med samtlige detaljer, kontrasten imellem forhusets facade og de mere funktionsbetingede gårdsider, herunder især kombinationen af for- og baghus med et forbindende trappehus samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede træk af en ældre planløsning i lejlighederne, til forhusets gennemgående forstuegang, til trappehuset med de ældre trappeløb og bindingsværk med alle detaljer. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med de repræsentative rum mod gaden og funktionsrum, herunder køkkener, gang og toilet mod gården, mens de tidligere ildsteder er aflæselige i baghusets rum. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder planke- bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, loftsbjælker, bræddelag og hanebånd, køkkenildstederne i baghuset, skorstenskernerne i anlægget, vinduesrammernes mange håndsmedede anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-10-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-252/82


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Møntergade 016, Købmager kv. 135. Bygningshistorisk redegørelse. 2 sider samt kort. Niels Erik Jensen. Marts 1983.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Møntergade 16

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap