Sag: Vestergade 3

Vestergade 3, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vestergade 3
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestergade 3
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset, side- og baghus (1795-96). Fredet 1959. Udvidet 1988.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen bortset fra stueetagen i baghuset.

Ejendommen består af et forhus, et hermed sammenbygget sidehus samt et baghus, der står i sammenhæng med sidebygningen, alle i grundmur. Bygningerne omkranser et brolagt gårdrum, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset til Vestergade 3 har syv fag og tre etager over en høj kælder. Huset har heltag belagt med røde vingetegl med tre kviste med lavt heltag mod gaden og tre kviste af forskellige størrelser mod gården, hvor der også er et nyere tagvindue. Facaden står pudset og malet hvid over en sortmalet sokkel og med refendfuget gråmalet underetage, der afsluttes af en kordongesims. De tre midterste fag markeres af en sålbænkgesims under vinduerne på første sal og en blænding under vinduerne på anden sal. Mod taget afsluttes facaden af en profileret hovedgesims med sparrenkopper. Mod nr. 5 er en portåbning med profileret indfatning med slut- og lejesten. Portfløjene har fyldinger, og over en overligger er et rundbuet felt med overvindue, alt grønmalet. Vinduerne i etagerne er hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. I kvistene sidder trerammede vinduer, og i kælderetagen og i stueetagen er nyere butiksvinduer samt en kældernedgang med støbt trappe og en nyere butiksdør.

Forhusets gårdside indgår i en helhed med de øvrige bygninger, der alle står i tre etager over kælder, pudsede og gulmalede og afsluttet foroven af en profileret gesims i samme farve. Vinduerne er primært korspostvinduer, enten smårudede eller med todelte underrammer, alle mørkegrønmalede ligesom dørene og de to tofløjede porte i baghuset. Sidehuset har halvtag belagt med røde vingetegl med muret skorstenspibe og en kvist med fransk altan i smigfaget mellem for- og sidehus. Baghuset har heltag belagt med røde vingetegl, hejsekvist med hovedgesims med ører, to kviste med lavt heltag samt et nyere tagvindue. Side- og baghus har overvejende trerammende vinduer og korspostvinduer, de fleste smårudede, hos enkelte er sprosser blevet fjernet. Fra portgennemgangen, der har plankegulv og brystningspaneler, er der adgang til restauranten i stueetagen ad en ældre grønmalet fyldingsdør med glasruder.  Adgang til hovedtrapperummet fås også fra portgennemgangen via en ældre grønmalet tofløjet fyldingsdør. Hovedtrapperummet og trappen er belagt med linoleum, og på væggene er profilerede lister. Trappen er en treløbstrappe med pudsede underløb, udsmykkede indervanger, listebalustre, udkehlet håndliste og mægler. På flere af hovedreposerne er der en entrédør på hver side og en fløjdør midtfor. Bagtrappen, i smigfaget mellem side- og baghus, er en ældre halvsvingstrappe.

Forhus og sidehus er på første og anden sal disponeret med sammenhængende lejligheder med en karakteristisk planløsning med to- og trefagsstuer mod gaden, stue i smigfaget og værelser, funktionsbestemte rum og hovedtrappe mod gården og i sidehuset. I stueetagen kan den oprindelige planløsning aflæses i loftet. Baghuset, der sammen med sidehuset først blev fredet i 1988, er indrettet med selvstændige lejligheder med overvejende nyere overflader.

Især stuerne mod gaden i forhuset har udsmykning og snedkerdetaljer i form af både traditionelt udførte og oprindelige fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, riflede brystnings-, lysnings- og pillepaneler og stukgesimser og rosetter på de pudsede lofter. Vinduerne har flade poste med trekvartstafprofiler, og en del ældre vinduer mod gården har stadig de oprindelige smedejernsbeslag. Gulve er hovedsageligt brædde- eller parketgulve. Kælderetagen er indrettet med nyere overflader og materialer.
Bygningshistorie:
Vestergade er en af de ældste gader i København. Dens bugtede forløb afspejler stadig den tidligste bydannelse med volde og grave omkring 1160. Den vigtigste af byens porte, Vesterport, lå placeret ud for Vestergade, inden den blev flyttet længere mod syd ud for Frederiksberggade (Strøget). Vestergade var før 1800 byens hovedfærdselsåre, der forbandt Vesterport med byens centrale plads, Gammel Torv, og der fandtes her en del gæstgivergårde, især på den nordlige side af gaden, hvor grundene var store og dybe og havde plads til hestestalde og vognporte. Vestergade brændte under Københavns store bybrande i 1728 og 1795, og gaden er i dag præget af genopbygningen efter 1795, hvor borgerskabet rykkede ind i de nyopbyggede klassicistiske gårde og huse.

Vester Kvarter blev hårdt ramt under branden både i 1728 og 1795. Navnlig branden i 1795 har sat sit præg på. Vestergade 3 blev opført 1795-96 for Peder Gielstrup. Siden opførelsen har huset ikke undergået større ændringer i det udvendige. Over kældernedgangen var oprindeligt et skur i sandsten, men ellers står facaden og gårdsiden i store træk som ved opførelsen. Fra 1929 til sin død i 1976 havde den berømte violinbygger Pauli Merling værksted og butik i stueetagen. I 1990’erne blev der indrettet beværtning i både kælder og stueetage. Baghuset var oprindeligt indrettet som pakhus, som hejsekvisten og de to tofløjede porte afslører.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Vestergade 3 knytter sig til beliggenheden i Vestergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken af lignende bygninger, der danner en harmonisk helhed. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og side- og baghus omkring et gårdrum. Ejendommen danner en arkitektonisk helhed, der repræsenterer en harmonisk og tidligere typisk gårdbebyggelse i København. Denne struktur er karakteristisk for indre by. Vestergade 1 er således med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Vestergade 3 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795. Facadens komposition med refendfuget underetage med kordongesims, hovedgesims med sparrenkopmotiv og midterparti markeret over tre fag med sålbænkgesims og blændingsfrise er tidstypisk, klassicistisk facadeudsmykning. Endvidere vidner forskellen mellem den dekorerede gadefacade og de prunkløse gårdsider om den traditionelle bebyggelsesstruktur med en repræsentativ facade mod gaden og de mere funktionsprægede bygninger mod gården.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til det borgerlige, klassicistiske bygningsideal, der afspejles i hovedetagerne i såvel planløsning som interiør. Forhusets og sidehusets oprindelige planløsning er på første og anden sal i store træk bevaret og kendetegnes ved hovedtrappens beliggenhed i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering, værelser mod gården og funktionsbetingede rum i sidehuset og bagtrappen i smigfaget mellem side- og baghus. Baghusets to portåbninger og hejsekvist har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens funktion som lagerbygning. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Vestergade 3 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved den faste fagdeling med korspostvinduer, den vandrette kordongesims, der opdeler facaden i en refendfuget, tungere underdel og en lettere overfacade kronet af hovedgesimsen med sparrenkopmotiv samt portåbningen med dekorationer og udsmykkede portfløje. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det samlede anlægs enkle, taktfaste facader, der omkranser gårdrummet.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til for- og sidehusets bevarede planløsning, til hovedtrappen, der fører gennem etagerne, og til lejlighedernes velproportionerede stuer med panelering og stukkatur, der vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Vestergade 3 knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et bygård med side- og baghus opført efter tidens klassicistiske idealer efter Københavns brand i 1795. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede syv fag lange forhus i tre etager over kælder med teglbelagt heltag og til facaden med refendfuget underetage og glatpudset overfacade med gesimser og blændingsfrise og til porten og portrummet. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable facade og den prunkløse gårdside samt det samlede, harmoniske gårdmiljø dannet af alle bygningerne med deres taktfaste facader omkring det brolagte gårdrum. Herudover generelt den gennemgående traditionelle materialeholdning.
   
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til for- og sidehusets velbevarede disponering med hovedtrapperummet mod gården, lejlighedernes traditionelle planløsning med de fine stuer mod gaden, værelser mod gården og funktionsbestemte rum i sidehuset. I baghuset knytter værdierne sig til placeringen af trappen og dens traditionelle udførelse. Dertil kommer alle bygningers oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder brystnings-, lysnings- og pillepaneler, pudsede vægge og lofter med stukgesimser og -rosetter, fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter. Endvidere kommer forhusets hovedtrappe med alle dens detaljer og ejendommens gennemgående traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
21-09-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-828/85

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
31-08-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-418/87

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-04-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-828/85

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-04-1959
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Vestergade 3, København



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Vestergade 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap