Sag: Heerings Gård

Overgaden neden Vandet 011, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Heerings Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgaden neden Vandet 011
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1785, muligvis af Georg Erdman Rosenberg), fem fag af det med forhusets nordhjørne sammenbyggede sidehus (ca. 1804) og de langs gårdspladsens sydvestlige side beliggende bygninger, herunder det tidl. bryghus (1759).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Heerings Gård ligger med forhuset ud til Christianshavns Kanal. Forhuset rummer dels repræsentationslokaler for Nordea Fonden, lejligheder samt Bankmuseet, der også har til huse i det sydvestlige sidehus. I det tidligere bryghus er der mødelokaler og i det nordre sidehus er kontorer samt to legatlejligheder. De fredede bygninger ligger omkring et større gårdrum, der ud over Heerings Gård afgrænses af forhuset mod Wildersgade 12 samt af et sidehus mod nord.

Forhuset er grundmuret i 16 fag og i tre etager over en kælder. Mod kanalen er et midterparti på seks fag forhøjet med én etage. Bygningen hviler på en sandstenssokkel og afsluttes af et teglhængt heltag med sorte tegl mod gaden og røde mod gården. Tagfladen brydes mod kanalen af to kvistetager med to ældre, fladbuede kviste på hver side af den forhøjede etage samt to mindre, cirkulære kviste. Den forhøjede etage afsluttes af et fladt tag, der afgrænses af et støbejernsværn. En nyere dør giver adgang til det flade tag. I tagfladen mod gården er to fladbuede kviste samt mindre ovenlysvinduer og to pudsede skorstenspiber. Facaden er gulkalket, og mellem stue- og første etage ses en kordongesims i sandsten, der er triglyfprydet over de seks midterfag og med en blænding over hvert af de tre endefag. Over de seks midterfag mellem anden og tredje etage er et frisefelt i sandsten med løbende hund og indskriften ANNO / MDCCLXXXV. Facaden afsluttes af en bloktandsgesims og det forhøjede parti af en konsolbåren gesims. Begge gesimser er i sandsten. Midt i facaden er en ældre, tofløjet port, der indrammes af en rundbuet indfatning. På slutstenen er en klov med ben. Portfløjene er rigt udskårne og har våbenskjold og monogrammet HH samt årstallet ANNO 1898. Den ældre portoverligger er ligeledes rigt udskåret, hvorover der sidder et halvcirkulært overvindue. En kanneleret pilaster med konsol deler overvinduet, og de kvartcirkulære vinduer har radiære bladværkssprosser. På portens venstre side ses den oprindelige klokkestreng. Kældernedgangene er placeret symmetrisk omkring porten og er fladbuede med tofløjede fyldingsporte. For de nyere, traditionelt udførte, torammede kældervinduer er gitterskodder med udvendige låse. Døre, port og skodder er oliemalede i en mørkgrøn farve. 
Vinduerne er af krydsposttypen, men er i beletagen med en større underramme. Vinduerne i kvistene og i den forhøjede etage er traditionelt udførte, torammede vinduer. Vinduerne i de seks midterfag har alle sålbænke i sandsten, første, anden og den forhøjede etage er sålbænkene konsolbårne. Alle vinduer er hvidmalede.
Bagsiden er som facaden uden den forhøjede etage. I hjørnet mellem forhuset og det vestre sidehus er et to etager højt og to fag bredt tårn med fladt tag, der afgrænses af et nyere værn af jern. I tårnet er en nyere kældernedgang. Facaden afsluttes af en profileret, hvidmalet gesims. Over porten er malet GLORIA DEO IN EXCELSIS / P.H. RESTAURAVIT ANNO MDCCCLXXVI. Over faget vest for porten er en hejsekvist med fronton. Portrummet og det øvrige gårdrum har chaussésten, og portrummets loft er paneleret. Hoveddørene er de oprindelige tofløjede fyldingsdøre med kannelerede gerichter og rosetteformede ruder i den midterste fylding.

I det indre er forhuset indrettet med repræsentationslokaler på første og anden etage. I stueetagen er til venstre for portrummet bankmuseum og til højre er ligeledes Nordea Fondens lokaler. Øverst i tagetagen er en lejlighed. Til højre for portrummet findes den velbevarede og repræsentative hovedtrappe med rundbuet håndliste, panelerede vanger, durchsicht og balustreværk i støbejern.  Planløsningerne er velbevarede og traditionelle med store, repræsentative stuer og kabinetter mod kanalen og køkkener samt mindre værelser mod gården. Gennemgående ses oprindelige og ældre overflader, herunder bræddegulve, mønstrede parketgulve samt korkgulve. I enkelte stuer er væg-til-væg-tæpper og i køkkenerne er linoleumsgulve. Hertil kommer pudsede vægge, hvoraf flere er med tapeter samt pudsede lofter og apotekerlofter. Ejendommen kendetegnes af et overdådigt og gennemført interiør med hel-, brystnings-, og lyspaneler, hvoraf flere er bemalede, herunder med bladguld, listeinddækkede vægge, stukkatur, rosetter, bemalede loftsgesimser, riflede gipsvægge, marmorerede ovnnicher, porcelænsovne, jernovne samt kaminer i art deco stil. Dørene er oprindelige og ældre en- og tofløjede fyldingsdøre, tapetdøre og glasdøre, hvoraf flere af fyldingsdørene har rigt dekorerede portaler med monogrammet HH, der også går igen på enkelte af stuernes paneler. Desuden ældre gerichter og greb, hvoraf enkelte er i art deco stil. Hoveddørene er let konkave fyldingsdøre med ruder i den øverste del også i art deco. I begge ender er de sekundære trapper, der i kontrast til hovedtrappen er enkelt udført i træ. Vinduerne er ældre med ældre anverfere og stormkroge. I en af stuerne har vinduerne forsatsrammer med sprosser i bladguld. Tillige indbyggede skabe og ildstedsnicher i køkkenerne. I lejligheden øverst er de ældre hanebånd synlige, men ellers fremstå lejligheden med nyere overflader, herunder parketgulve, pudsede vægge og lofter, glatte døre og ældre vinduer med anverfere og stormkroge. Kælderen er disponeret med flere mindre rum, der bruges til opbevaring. Der er nyere, traditionelt udført teglgulv og kalkede vægge og lofter. I kælderen, der ligger længst mod syd ses dog ældre teglgulv og et tøndehvælvet loft. Dørene er overvejende nyere, traditionelt udførte og beklædte døre samt enkelte ældre revledøre. Vinduerne er ældre. I stueetagen til venstre er komplet bankinventar fra Privatbanken omkring år 1900.

Af sidehuset mod nord er det kun de fem fag, der er fredet og vil blive beskrevet i det følgende. Bygningen er grundmuret i fire etager, hvor den nederste etage er let fremskudt med et kobbertag og to store porte. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt halvtag med nyere ovenlysvinduer. Facaden er som forhusets gårdside. Vinduerne ligeså. I smigfaget mellem for- og sidehus er en nyere dør.

I det indre er i den nederste etage cykelparkering med støbt gulv, førstesal er kontorer og de øvrige etager er lejligheder, der er disponeret med et større rum med køkken langs bagvæggen og et værelse mod forhusets bagtrappe. Fra den del af sidehuset, der ikke er omfattet af fredningen, er en trappeopgang, hvorfra der er adgang til lejlighederne. Forhusets bagtrappe ligger i overgangen mellem for- og sidehus. Overalt ses nyere brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter. Der er ældre lysnings- og brystningspaneler samt ældre vinduer med anverfere og stormkroge. Dørene er nyere, beklædte døre.

Sidehuset mod vest er et grundmuret pakhus, tidligere bryghus, i tre etager over en kælder og hejsekvist over det søndre fag. Hejsekvisten har fronton med hvidkalket, profileret gesims. Hejsebommen er bevaret. Sidehuset er i syv fag, men kun de seks af synlige grundet forhusets ”tårn”. Bygningen afsluttes af et stejlt, ubrudt, rødt tegltag med en skorstenspibe i rygningen. Facaden er gulkalket og afsluttes af en hvidkalket, profileret gesims. I det søndre fag er fladbuede, hejseåbninger med grønmalede luger. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede og torammede med seks ruder i hver ramme. Et vindue er erstattet af et ur, hvorover der står TEMPUS FUGIT. For kældervinduerne er skodder. Desuden et springvand. Over hejsekvisten ses en vejrhane.

I det indre er et stort rum med synlige, kraftige konstruktioner og synligt bjælkelag, plankegulve, teglgulve og vandskurede vægge. Det øverste etagedæk er delvist gennembrudt og har et nyre værn. I gulvene ses lemmer. Der er ældre trapper i træ samt en nyere trappe i stål. På det nederste etagedæk er stolpefødderne støbt. Det øverste etagedæk har nyere gipsloft mellem det synlige bjælkelag. Vinduerne er nyere og traditionelt udførte. Dørene er ældre revleporte, og dørene mod gårdspladsen er nyere, glatte døre i hver gavl til henholdsvis det næste sidehus og forhus. På nederste dæk ses desuden de ældre likørtønder. Tageetagen er uudnyttet med synlige konstruktioner, skorstenskerner og bræddegulve.

Pakhuset ligger i forlængelse af det søndre sidehus og med gavl mod Wildersgade. Bygningen er grundmuret i fire fag, to etager samt en mansardetage mod gården og i tre etager i gavlen. Bygningen afsluttes af et rødt tegltag. Facaden er gulkalket mod gårdsiden og i gavlen pudset og malet gulbrun. Der er to nyere glasdøre mod gårdsiden. I gavlen mod Wildersgade er to rundbuede, tofløjede revleporte, der er flankeret af to rundbuede døre. I de øvrige etager er fladbuede, hejseluger med den bevarede hejsebom øverst. Vinduerne er nyere og sprosseløse med mørke skodder. Alt træværk er nyere, men traditionelt udført.

I det indre er spisesal og et nyere industrikøkken samt en nyere trappe. Væggene er vandskurede og malede, lofterne er gipslofter med synligt bjælkelag og gulvene er nyere parket-, linoleums-, brædde- og flisegulve. De kraftige konstruktioner er synlige. Vinduerne er nyere uden sprosser og dørene er ligeledes nyere, glatte døre.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Christianshavns Kanal danner akse på Christianshavn og opdeler bydelen i en ”nederby” og en ”overby”. Heraf navnene på gaderne Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet.  Overgaden kaldtes oprindelig Ufergade efter det tyske ord for kyst eller bred. Den karakterfulde randbebyggelse med boliger blandet med erhverv, kajernes træer, det lave bolværks solide tømmerkonstruktion og de mange fortøjede lyst- og husbåde skaber en særlig intimitet og stemning.
Grunden hvorpå Heerings Gård ligger er en af de få storgrunde, der har bevaret deres omfang fra 1600-tallet. I 1700-tallet var delen der vender ud mod Wildersgade en stor herskabelig have og bebyggelsen lå midt på grunden, mens sidelængerne lå i skel, heriblandt det bevarede bryghus. Det nuværende forhus blev opført i 1785-86 for søkaptajn Hans Pedersen Kofoed og står som oprindeligt. Der var dog kun kælder i de syv fag til højre for porten. Til venstre for porten var indrettet pakhus og stald.
Peter Heering overtog ejendommen i 1839 og indrettede i 1840 beboelse i hele forhuset og udgravede kælder under den vestlige halvdel. I 1876 blev forhuset restaureret og fik blandt andet gaslygter ved porten. I 1804 blev et ældre sidehus i bindingsværk på 12 fag og i to etager, der lå mod øst i gården revet ned til fordel for det nuværende, grundmurede sidehus, der blev udnyttet til vognremise i stueetagen, hvor der var to tofløjede porte. I 1923 blev der her i stedet indrettet garage. I 1920’erne blev sidehuset udvidet med ni fag.
På det nuværende søndre sidehus mod forhuset placering lå før i tiden ejendommens bryghus, der blev nedrevet til fordel for det nuværende grundmuret bryghus i 1759 af bygherre Peter Casse. Den ophørte dog med at være bryghus i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den daværende ejer kaptajn Kofoed arbejdede med handel og rederivirksomned. Da Peter F. Heering overtog overgik produktionen til fremstilling af likør, som blev verdenskendt som Cherry Heering. En ny fabriksbygning langs Wildersgade blev opført i 1914.

Pakhuset med gavl mod Wildersgade er opført omkring 1785-6 i to etager med mansardtag, en tofløjet port og en indgang i gavlen samt to indgange fra havesiden. I 1804 blev mansarden ombygget til en tredje etage.

I 1977 overtog Privatbanken Heerings Gård og i 1999 overtager Nordea-fonden ejendommen. Mellem 2008-2011 gennemgik ejendommen en omfattende restaurering.

kilder:
Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Jørgen Seltoft: Arbejdets bygninger, Danmarks arkitektur, København 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Caspar Jørgensen: Magasiner og Pakhuse i Danmark 1550-1850, København 2016

http://www.indenforvoldene.dk/

Hans Folke, Helge Gamrath og Den Store Danske Encyklopædi

Velkommen til Heerings Gaard. Nordea Fonden.

Pernille Stensgård: Tidsmaskinen på Christianshavn, Strandberg Publishing, 2010.

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på Overgaden neden Vandet på det centrale Christianshavn, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækkens blandede, ældre bebyggelse og er med til at fastholde det historiske og stemningsfulde miljø langs Christianshavns Kanal.
Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, side- og baghuse, der tydeligt bærer præg af at have været brugt til produktion og erhverv, herunder pakhuse og det tidligere bryghus med hejsekvist og mere lukkede facade, der står i tydelig kontrast til forhusets repræsentative karakter. Denne struktur er karakteristisk for både København og Christianshavn og Heerings Gård er således både med til at opretholde den ældre gadestruktur, men også et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.


Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet det samlede grundmurede anlæg bestående af forhus, sidehus, bryghus og pakhus med teglhængte tage med kviste, der til sammen udgør et repræsentativt eksempel på en stor gårdbebyggelse fra den florissante handelsperiode i slutningen af 1700-tallet. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets meget helstøbte og elegant udformede facade med alle dele og detaljer, der samler sig omkring midten, herunder den ekstra etage, etageadskillelsernes bånd og indfatningen omkring den centralt placerede og rundbuede port, alle de ældre krydspost- og torammede vinduer samt overvinduet over porten og kældervinduerne med gitter. Især de firerammede krydspostvinduer med underrammer i forskellige højde, alt efter placeringen i etagehierarkiet med vægt på førsteetagen, beletagen, er et bærende træk i tidens byggerier. Tilsammen udgør facaden således et fint og helstøbt stilkatalog over den herskabelige, men borgerlige arkitektur, der især karakteriserede Christianshavn med mange store handelshuse. Heerings Gård er et repræsentativt eksempel på den tidlige klassicisme i København. Forskellen mellem den yderst repræsentative gårdside og den mere prunkløse gårdside er tydelig og har stor kulturhistorisk værdi. I slutningen af 1700 årerne prioriterede man et mere ubrudt lysindfald i de repræsentative rum og Heerings Gård er et eksempel på, hvordan nye byggemetode gjorde et tættere og større vinduessætning mulig. Hertil kommer skorstenspiberne, der understregerne ildstedernes nødvendighed i husholdningen. Endvidere har de forskellige plader med inskriptioner kulturhistorisk værdi, da det vidner om de forskellige ejere. Tillige gaslampen, der praktisk sidder ved porten. Endelig har kloven i slutstenen over porten kulturhistorisk værdi da den refererer til forhusets bygherre.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de velbevarede planløsninger med stuer mod kanalen og køkkener mod gården og kabinetter af forskellig størrelse mod gaden. Tillige den gennemgående rige udsmykning og mange ældre og oprindelige bygningsdele, -detaljer og overflader. Til disse hører alle ældre og oprindelige fyldingsdøre, hvoraf mange har greb i stil med 1770’ernes formsprog mellem sen rokoko og tidlig klassicisme samt de rige portaler. Dertil kommer alle panelerne i stuerne og kabinetter, der afspejler disse rums forrang på etagerne som repræsentative. Endvidere har stukkatur, rosetter, bemalede loftsgesimser, tapeterne og riflede gipsvægge og bemalinger, der både stammer fra opførelsen og fra forskellige ombygninger, hvor et nyt stilideal gjorde sig gældende. Der knytter sig desuden kulturhistorisk værdi til hovedtrappen og trappeløbet med alle detaljer, herunder panelerede vanger, håndliste, mægler og balustreværk, der ligesom hoveddørene er i art deco stil, der står i klar kontrast til bagtrapperne i hver ende af forhuset mod sidehuset, der er mere enkel i sit udtryk. Endelig har de mange bevarede ildsteder, ovne og nicher kulturhistorisk værdi, da de vidner om ildstedernes nødvendighed som kilde til opvarmning og madlavning.

Den kulturhistoriske værdi ved det nordre sidehus knytter sig i det ydre til den enkle og nøgterne udtryk, der underlægger sig forhuset, men samtidig følger forhusets gårdside, således at anlægget fremstår samlet. Dekorationen begrænses til de friholdte murflader, hovedgesims og den taktfaste vinduessætning, hvilket understreger bygningens sekundære status i forhold til forhuset, dog uden at sidehuset mister sit herskabelige præg, hvilket ses i de store krydspostvinduer. Endelig har indgangen til køkkentrappen kulturhistorisk værdi, da tjenestefolket på denne måde kunne færdes mellem gården og køkkenet samt de store vognporte, der ligeledes har været tjenestefolkenes domæne.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig for det indre til de smalle rum med behersket udsmykning, der vidner om, at bygningen har haft sekundær betydning i forhold til forhuset. Hertil kommer køkkentrappen, der også er nævnt under forhuset.

Den kulturhistoriske værdi for det tidligere bryghus knytter sig i det ydre til dens tidligere funktion som bryg- og pakhus, hvilket ses i facadens opbygning, herunder det brede fag med hejsekvist, hejseluger, hejsebom. De relativt store åbninger har gjort det muligt at laste varer ind. Hertil kommer det ubrudte tag, der vidner om, at tagetagen blev brugt til opbevaring. Tillige urværket og inskription. Endelig kommer den pragmatiske facade, der ikke er uden finesse, hvor facaden er taktfast, og symmetrisk og dekorationerne begrænses til gesims og fronton, hvilket er typisk for funktionsbygninger. Endelig har skorstenspiben kulturhistorisk værdi, der vidner om ildstedernes nødvendighed.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de store åbne etagedæk med den synlige og kraftige konstruktion, der viser at bygningen har kunnet bære stor og tung last. Hertil kommer de ældre trapper og lemme i gulvet og den øvrige robuste materialeholdning, der understreger bygningens funktion som pakhus. Endelig har de ældre døre og vinduer samt de ældre gulve kulturhistorisk værdi, der vidner om bygningens alder.

Den kulturhistoriske værdi for pakhuset knytter sig i det ydre til facadens opbygning og de mange spor, der gør bygningens tidligere funktion som pakhus, fortsat er aflæselig. Herunder den simple facadeopbygning med relativt få muråbninger, lugerne med skodder, hejsebommen og hejseluger. Hertil kommer den tidstypiske facade, som kan ses som et kompromis mellem datidens klassicistiske idealer og pakhusets funktionelle udtryk, hvor facaden er taktfast, og symmetrisk og dekorationerne begrænses til gesims og mansardtag, hvilket også er typisk for funktionsbygninger.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de store åbne etagedæk med den synlige og kraftige konstruktion, der viser at bygningen har kunnet bære stor og tung last.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig for forhusets ydre til den yderst elegante facade, hvor udtrykket er harmonisk og afbalanceret. Forhuset får et horisontalt træk af den tætte vinduessætning og de etageinddelende gesimser og bånd, men dette udtryk brydes af de store krydspostvinduer og den hævede etage. Vinduernes sprosser giver samtidig facaden et sprødt udtryk, der understreges af overvinduet over porten. Til trods for facadens mange detaljer og finesser synes udtrykket ikke overpyntet, men holdes i skak af det konsekvente facadeskema og stærke arkitektoniske greb. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til den helstøbte og konsekvente udformning med taktfast vinduessætning, det elegante portrum, tårnet med fronton, der står i fin sammenhæng med facaden.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det elegante trapperum med hovedtrappen, der repræsenterer en helstøbt og indbydende overgang mellem etagerne. Kombinationen af jern og træ understøtter bygningens rige, men beherskede udtryk og den gennemgående brug af materialevariation. Den afbalancerede disponering af rumstørrelser og proportionering og rige anvendelse af forskellig, men for hvert rum gennemførte interiør står i mål med det gennemførte eksteriør og derved sikres en samlet arkitektonisk oplevelse.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for det nordre sidehus ydre til den grundmurede bygning med halvtag og lidt tilbagetrukket trapperum samt til den taktfaste vinduessætning med store krydspostvinduer, de store porte under kobbertaget skaber en god sammenhæng og afspejler det gennemførte anlæg.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for det tidligere bryg- og pakhus ydre til bygningens store formmæssige volumen samt facadens opbygning, der er dikteret af en konsekvent pragmatisme. Facadens proportionering er harmonisk med en taktfast facade, der dog brydes af hejsekvisten, der til gengæld giver bygningen et vertikalt løft. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbninger, hejsekviste med hejseværk, hejsebom samt det ubrudte, opskalkede tag bidrager tillige til opfattelsen af en yderst velproportioneret og funktionsbestemt bygningskrop. 

I det indre knytter den arkitektonisk værdi sig til de store og åbne etagedæk med de kraftige konstruktioner.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for pakhuset til bygningens volumen og facadens opbygning, der er dikteret af en konsekvent pragmatisme. Facadens lukkede og sluttede form bidrager til dette udtryk. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbninger, hejsekviste med hejseværk, hejsebom samt mansardtaget bidrager tillige til opfattelsen af en yderst velproportioneret og funktionsbestemt bygningskrop. 

I det indre knytter den arkitektonisk værdi sig til de store og åbne etagedæk med de kraftige konstruktioner.
Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til det samlede grundmurede anlæg bestående af forhus, fem fag af det nordre sidehus, pakhus samt det tidligere bryghus med teglhængte tage med alle detaljer, herunder de ubrudte tage på de søndre sidehuse, skorstenspiber og kviste.

For forhuset knytter der desuden bærende fredningsværdier til facaden med alle bygningsdele og -detaljer, herunder balustreværket omkring balkonen, gesimser, bånd, indfatninger, inskriptioner, plader, blændinger, friser, porten med slutsten med klov, overligger og overvindue med alle detaljer, de øvrige vinduer med alle detaljer, kældernedgange samt gaslampen. Tillige til den mere afdæmpede gårdside med alle detaljer, herunder tårn, gavlkvist med fronton, plade med inskriptioner, vinduer med alle detaljer, portrummet med alle detaljer, herunder de tofløjede hoveddøre med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for det indre til de generelt velbevarede etage- og planløsninger med de repræsentative stuer og kabinetter mod kanalen og køkken mod gårdsiden. Der knytter sig desuden bærende fredningsværdier til alle de rige oprindelige og ældre overflader, bygningsdele og -detaljer, herunder parket-, kork og bræddegulve samt teglgulvene i kælderen, pudsede, bemalede, listeinddelte, tapetserede og riflede vægge, pudsede lofter med stukkatur, rosetter, glaslofter samt det hvælvede loft i kælderen. Alle paneler med alle detaljer, ovnnicher, jernovne, porcelæns- og kakkelovne, kaminer, ildstedskapper, skorstenskerner, en- og tofløjede fyldingsdøre med alle detaljer, herunder portaler, monogram, greb, beslag og gerichter, glasdøre, hoveddørene i art deco samt vinduerne med alle detaljer, herunder anverfere og stormkroge. Dertil kommer de velbevarede hoved- og bagtrapper med alle detaljer. Endelig knyttes de bærende fredningsværdier sig til de traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for det nordre sidehus til facaden med taktfaste vinduessætning og forskel i etagernes vinduer, vinduerne med alle detaljer, gesimser, portene, kobbertaget, køkkentrappen samt den øvrige traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for det indre til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder panelerne, fyldingsdørene samt vinduerne med alle detaljer. Tillige gennemgange til forhuset med bagtrappen med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for det tidligere bryg- og pakhus ydre til den enkle og funktionelle facade med hejsekvist, pudsede murflader, gesims samt døre, luger, lemme og skodder. Tillige kommer hejsebommen, hejseværk, vejrhanen, urværket og inskriptioner. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de store, åbne etagedæk med synlige, kraftige konstruktioner trapper, lemme, luger, døre og vinduer med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for pakhusets ydre til de lukkede murflader med mindre muråbninger, mansardtaget, gesims, gavlens hejsebom og hejseluger, skodder, døre og vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for det indre til de store åbne etagedæk med synlige, kraftige konstruktioner, døre og vinduer med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
06-12-1989
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0010

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
13-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 11
Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 11
Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 11C

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap