Sag: Abel Cathrines Stiftelse

Abel Cathrinesgade 13, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Abel Cathrines Stiftelse
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Abel Cathrinesgade 13
Kommune:
København
Omfang:
Det firefløjede anlæg (1885-86 af H.B. Storck). Fredet 1980.
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden til bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Fredningsbeskrivelsen og værdisætningen beror på besigtigelse af hele ejendommen.

Abel Cathrines Stiftelse er et fritliggende, firefløjet anlæg ombygget symmetrisk omkring en rektangulær gård og med en smal, åben plads på hver side. Bagsiden af nordfløjen er uden åbninger og vender ud til naboskellet, hvor et gårdrum grænser op til.

Bygningen er to etager høj og syv brede fag lang mod gaden. Murfladerne er i rød, blank mur med dekorative detaljer, hvoraf flere er udformet som murede kløverlignende motiver eller udført som pudsede deltaljer. Under tagudhænget ses en bred hovedgesims, der ligeledes står i blank mur med hamborgfuger. Taget er et afvalmet heltag hængt med sortglaserede vingetegl, og der sidder tre skorstene med murede "hætter" i rygningerne. I nordfløjen er en gavlkvist over det midterste fag mod gården. I tagfladerne mod øst og vest sidder tillige tre ældre, trefags kviste over de brede vinduesfag, de har henholdsvis lave trekantgavle eller segmentformede gavle. I tagfladen mod gaden sidder tillige to små, metalinddækkede kviste med ovale vinduer. I tagfladerne mod gården er også isat nyere ovenlysvinduer.

På facaden er midterfaget let fremhævet og afsluttes øverst af en gavlkvist med svungne, murede kamme og en pinakel øverst. I gavlen sidder et ældre ovalt vindue. Nederst er hovedindgangen, der er en nyere, traditionelt udført, tofløjet dør med halvcirkulært overvindue med metalgitter i form af en fransk lilje. Over døren er en oval, guirlandeindrammet medaljon af granit og sandsten. Vinduerne er skiftevis trefags vinduer og parvis enfløjede vinduer, hvoraf der er fladbuede stik over de trefags vinduer i stue- og første etage. Siderne mod øst og vest har en lignende opbygning, dog er de enfløjede vinduer lidt bredere og sidder enkeltvis. Den bagerste fløj, nordfløjen, er lidt kortere end de øvrige, og i de indtrukne gavle sidder i hver side en bagdør. Bagdørene er nyere, traditionelt udførte, flammerede døre, sandsynligvis udført kopi efter et ældre forlæg.

Mod gården ses en lignende vinduessætning som mod øst og vest, dog uden etfagsvinduer. Vinduerne i stueetagen er alle trefags og rundbuede. Der er udgang til gården gennem en nyere, tofløjet dør i sydfløjen, foran hvilken er en muret fritrappe med granittrin. Nordfløjens væg mod gården er smykket med dobbelte, murede pilastre omkring et stort, rundbuet vinduesparti med en dør, der er flankeret af to smalle vinduer. Mellem pilastrene er to ovale vinduer. Glaspartiet og de flankerende vinduer er udført med termovinduer. Foran døren er en tosidet trappe med granittrin og et nyere metalværn. Under hovedgesimsen er et sandstensbånd med teksten: DET SAAS I SKRØBELIGHED DET OPSTÅR I KRAFT. Øverst sidder en segmentformet gavlkvist med ur og klokkestabel. Bygningens midtakse markeres også af en oprindelig springvandskumme placeret centralt i gården samt af en nyere, hvid dør med en ældre fritrappe foran.

I det indre giver hoveddøren adgang til en lav trappe, der leder til en planløsning, der stort set er ens i begge etager. Der er omløbende gange langs gårdsiden i de tre fløje mod syd, øst og vest. Gangen giver adgang til mindre rumenheder mod ydervæggene. Enhederne består af et værelse, der giver adgang til et mindre rum, der ligeledes er vendt mod ydervæggen og til en dyb alkove. Flere af disse enheder er internt forbundet af nyere døråbninger. Den fjerde fløj mod nord er lavere end de øvrige fløje og optaget af en kirkesal i fuld højde. Kirkesalen har en balkonetage i begge sider, og der udgang til gården.  Tagetagen er ligeledes indrettet med omløbende gange langs gården i de tre fløje, der giver adgang til rum, der vender mod ydervæggene. Hovedtrapperne, der forbinder alle etager, er placeret i hver ende af hovedfløjen mod gaden, mens de sekundære trapper ligger i hver ende af den fjerde fløj. Nederst i disse trapperum er bygningens sekundære døre placeret. Kælderen har ligeledes en omløbende gang, der giver adgang til større og mindre rum, der vender mod ydervæggene.
 
Materialeholdningen er primært nyere med lakerede bræddegulve af fyrretræ, glatpudsede vægge og lofter, nye fyldingsdøre, der er udført efter ældre forlæg og med tilhørende gerichter. I flere af rummene er nyere, naglefaste borde og akustikpladebeklædte lofter. Kirkesalen har en symmetrisk udformning omkring bygningens midtakse, balkonetagernes værn har svungne, nybarokke balustre og bagvæggen prydes af en stor pilasterindrammet bue. Hertil kommer trukne gesimser og et kuplet loft. Den vestre fløj rummer tillige et industrikøkken med nyere overflader og indretning. Bygningens gårdvendte vinduer har ældre karme og, vinduesplader samt lysningspaneler. Vinduerne er forsynet med forsatsruder. Gangene lukkes af nyere døre med helruder. Hoved- og bitrapper er alle toløbstrapper fra bygningens opførelse, hovedtrappernes gelændere er udført i nybarok med slyngbåndsmotiver, mæglere og svungne udgangstrin, mens bagtrapperne har enkle, runde balustre. Trappernes trin er beklædt med linoleum. Gulvet og den lave trappe ved hovedindgangen er ligeledes oprindelige og begge udført af en grå natursten. I kælderen er der støbte gulve og pudsede vægge samt lofter, døråbningerne er fladbuede.
Bygningshistorie:
Abel Cathrines Stiftelse er opført i 1885-1886 og blev tegnet af arkitekt Hermann Baagøe Storck og bygningen betragtes i dag som et af Storcks hovedværker. Abel Cathrines Stiftelse er opført på en af de tidligste udstykninger af terrænnet udenfor Københavns gamle befæstning, der blev nedlagt i 1852. Området kaldes Rosenåområdet efter Rosenåen, der blev reguleret i 1856-58 og siden tildækket. I 1880 blev der anlagt en gade åens forløb, gaden fik navn efter Abel Cathrines Stiftelse.  

Abel Cathrines Stiftelse er opkaldt efter Abel Cathrine Mesing, der blev født i Slesvig eller Holsten omkring 1626. Hun var sandsynligvis den illegitime datter af den adelige Wolf von der Wisch. Hun var gift med Hans Hansen, som var proviantskriver på Københavns Slot og inspektør over dronning Sofie Amalies godser på Lolland og Falster. Abel Cathrine selv var en af dronningens betroede. Hun døde i 1676, og i sit testamente skænkede hun en del af sin formue til oprettelsen af en stiftelse, som blev bygget i Dronningens Tværgade. Denne blev siden flyttet til den nye bygning i Abel Cathrinesgade 13. Der blev bygget en kirkesal i bygningens nordlige fløj. Stiftelsen optog kvinder fra København og bygningen rummede 33 lemmeboliger. Kvinderne boede for det meste to i hver lejlighed. I 1949 blev bygningen overtaget af Kommunens Forsørgelsesvæsen, som brugte den til husvildeboliger. Kirkesalen blev demonteret i 1969, og Københavns Bymuseum fik en del af kirkens inventar, som pengebøsser og døbefont. Omkring 1980 blev bygningen besat af slumstormerne, der besatte bygningen for at få et nyt ungdomshus på Nørrebro. I 1990’erne blev bygningen omdannet til kontorer for Københavns Kommune, og bygningen står i det store hele med den indretning som bygningen fik i forbindelse med denne ombygning. Bygningen skal i fremtiden rumme Mødrehjælpens administration. 

Af ældre opstalter ses det, at kirkesalens vinduer tidligere har haft smalle sprosser af træ eller bly. Fyldingsdørene i det indre har været trefyldingsdøre, hvoraf den midterste har været smal og i lavformat.
kilder:
Københavns Bymuseum

http://vaeggen.copenhagen.dk/media/100007

Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København, bind 1 og 2. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1986

Weilbachs Kunstnerleksikon
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Abel Cathrines Stiftelse knytter sig til bygningens placering helt ud til gadelinjen og de to åbne pladser på hver side af bygningen, der fremhæver dens fritliggende placering. Bygningens udformning i nybarok og det, at den er fritliggende, gør at Abel Cathrines Stiftelse adskiller sig fra gadens øvrige bebyggelse, hvorved den fremstår som et markant og vigtigt bygningsværk i gaden. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Abel Cathrines Stiftelse knytter sig i det ydre til det samlede anlæg som et fornemt eksempel på et stiftelsesbyggeri fra slutningen af 1800-tallet. Hertil kommer bygningens nedtonede, nybarokke udtryk, der er aflæseligt i facadens symmetriske opbygning omkring det fremhævede midterfag, de små ovale og runde vinduer, den guirlandeindrammede medaljon og ikke mindst de kløverlignende murblændinger, der pryder murfladerne. Bygningens udførelse med granitsokkel og rød, blank mur med enkelte glaserede formsten, gjorde, at den stilistisk brød med den samtidige historicisme og indvarslede nationalromantikken, der med udgangspunkt i et dansk forankret formsprog og materialeholdning, ofte murstenen, der dog først vandt rigtig frem efter år 1900.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med brede fordelingsgange, de ensartede lejligheder og kirkesal, hvilket var et udtryk for den voksende interesse for en human behandling af samfundets svageste, der vandt frem i løbet af 1800-tallets anden halvdel. I Abel Cathrines stiftelse, kommer dette til udtryk i den logiske planløsning, hvor de store omløbende gange har kunnet rumme trafik af bygningens mange beboere, og hvor man ved hovedindgangen har kunnet overvåge, hvem der ankom til og forlod bygningen. Hertil kommer de etværelses lejligheder, der tidligere har haft køkkener mod gaden, så man har kunnet lufte ud i forbindelse med madlavning, mens de bevarede alkover viser, hvor beboernes senge var placeret. Kirkesalen er stiftelsens fineste rum, hvor bueslag, pilastre, balkoner og ikke mindst det store glasparti mod gården alle er elementer, der er hentet fra barokkens kirkebyggeri. Tilstedeværelsen af en stor kirkesal vidner om datidens syn på vigtigheden af og det opbyggelige i, at Guds ord blev forkyndt for samfundets svageste. I modsætning hertil står kælderen, der med enkle og slidstærke overflader, stadig viser denne etages oprindelige anvendelse til opbevaring, vaskerum og lignende. Gange og beboelse bærer - trods kraftige ombygninger - stadig præg af en relativt beskeden materialeholdning, der med enkel detaljering og den høje håndværksmæssige udførelse, eksempelvis i de gårdvendte vinduers lysningspaneler og i hovedtrapperne, giver et indtryk af interiørets oprindelige og gedigne udtryk. Stiftelsens rum virker rummelige og luftige både i lejligheder, gange og funktionsrum, hvorved Abel Cathrines Stiftelse fremstår med en for sin samtid yderst fremsynet indretning til gavn for de dårligst stillede kvinder i datidens samfund.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Abel Cathrines Stiftelse knytter sig i det ydre til den fritliggende, grundmurede bygning, hvor de åbne pladser på hver side af bygningen og den rytmiske komposition af facade og langsider, de mørke murflader giver bygningen monumentalitet og pondus. Bygningens blokform lettes og får et venligt anstrøg af de dekorative elementer, herunder buede stik, blændinger og gesimser, der er integrerede dele af bygningens blanke, røde murværk. Endelig har gården med det tidligere springvand et rekreativt og kontemplativt anstrøg, hvor kirkefløjen med sin klassiske, barokke facadekomposition adskiller sig klart fra beboelsesfløjene og får kirkefløjens indre funktion til at stå klart frem i det ydre.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til gange og rum i stue, første og anden etage, hvor disponeringen og de store vinduer gør, at rummene virker rummelige og lysfyldte. Endelig knytter der sig betydelig arkitektonisk værdi til kirkesalen hvis indretning med balkoner, søjlebåren bue, pilastre og gesimser samt lysindfaldet fra det store vinduesparti giver rummet et ophøjet og sakralt udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Abel Cathrines Stiftelse knytter sig i det ydre til den fritliggende, grundmurede bygning i fire sammenhængende fløje, hvoraf den nordre udgør kirkefløjen - alle opført i blank, rød mur, murværket med alle detaljer, soklen af granit og det afvalmede, sortglaserede tegltag. Hertil kommer det nybarokke stiludtryk på alle sider med alle detaljer og alle oprindelige og ældre detaljer herunder skorstene, kviste, kvistenes detaljering, ornamenter i form af medaljon med guirlander, trapper, springvandskumme, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige planløsning på alle etager og kirkesalen i nordfløjen. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, de gårdvendte lysningspaneler og vinduesplader, naturstensgulv og den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-08-1980
Journal nr.:
621-15-134/80


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Abel Cathrinesgade 13, Abel Cathrines Stiftelse, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Abel Cathrines Gade 13

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang
Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap