Sag: Soli Deo Gloria

Knabrostræde 26, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Soli Deo Gloria
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knabrostræde 26
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1783) med side- og baghus (1728-45, senere ombygget, gården overdækket i 1850'erne).
Fredet 1945.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset i Knabrostræde 26 er beliggende som et integreret led i husrækken på gaden, hvor smalle, ældre huse med ens højde ligger side om side. Sammen med side- og baghuset danner forhuset en gård, som i 1800-tallet blev overdækket, hvorfor den nu er en integreret del af ejendommen.

Knabrostræde 26 har et grundmuret forhus pudset og malet i to nuancer af rød – stueetagen i brunrosa og den resterende facade i vinrød. Det er på fire etager i tre fag, og der er frontkvist i det midterste fag. Det røde, teglhængte heltag med mansard mod gaden, og i denne er en kvist med buet tag til hver side af frontkvisten. Forhuset har sortmalet sokkel, og der er en hvidmalet, simpel hovedgesims, også omkring frontkvisten. I bygningens nordligste fag er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsport med dertil hørende radialvindue over. Der er bevarede slut- og vederlagssten: Slutstenen med en krone og indskriften ”Anno 1714”, på venstre vederlagssten står ”Soli Deo Gloria” og på højre vederlagssten er indskrevet ”Ao 1783”. I forhusets sydligste fag er en smallere, nyere, tofløjet fyldingsdør med småtopsprosset, torammet overvindue. I stueetagens midterste fag er et firerammet krydspostvindue, og i portfaget er der trerammede vinduer. Herud over er facadens vinduer torammede, de er alle nyere og småtopsprossede, og både døre og vinduer er hvidmalede med undtagelse af vinduet i den sydligste kvist, som er malet grøn. Der er enkelte mindre vinduer i forhusets sydlige gavl og to skråvinduer i tagfladen mod gården. Side- og baghuset er i mur- og bindingsværk med enkelte mindre vinduer i baghusets vestlige mur, og der er rødt, teglhængt halvtag over begge bygninger, og der er et enkelt skråvindue i hver tagflade. Ved overgangen mellem tagfladerne på begge sider af sidehuset er en skorstenspibe. Gården er over første sals højde overdækket med brædder, og herover er gården i bindingsværk med murede tavl i blankmur. Mod gården er nyere, hvidmalede, småtopsprossede en- eller torammede vinduer. Fra baghuset er en dør ud på bræddedækket.

Knabrostræde 26 anvendes som bar i stueetagen og på første sal, mens der er opmagasinering og boliger i den resterende del af bygningen. I stueetagen og på første sal er for-, side- og baghus slået sammen med gården, hvorfor disse etager opleves som ét lokale med førstesalen som balkon. Her er bygningernes indre mure kun sporadisk bevaret, herunder de to skorstenskerner i henholdsvis sidehusets ydermur og ved baghusets overgang til gården. Ud over dette står de to nederste etager med nyere overflader, nyere rækværk på førstesalen, nyere pejs i stueetagens centrum. I forhusets sydlige hjørne mod gaden er en nyere vindeltrappe med minimal durchsicht, linoleumsbelægning og pladevægge. I baghusets nordlige hjørne mod forhuset ligger en ældre spindeltrappe i træ, som er overmalet og lukket over første sal. Der er på forhusets første sal en nyere skillevæg parallelt med facaden samt en tværgående fra denne, hvorved en gang fremkommer mod forhusets trappe. På anden og tredje sal er der skillevægge i forhuset fra sidehuset og til facaden, hvilket ligeledes her danner en gang på hver etage. Mellem gangen, ydervæggen og trappen er på alle etagerne toilet og nogle steder badefaciliteter. På anden og tredje sal i de to nordligste fag af forhuset er der bolig, mens der er køkken og spisestue i sidehuset og opbevaring til baren samt opholdsareal i baghuset. Tredje sal har mod baghusets nordligste ydervæg en trappe til tagetagen, som ligeledes kan nås ad fortrappen. Tagetagen bliver brugt til bolig. Her er nyere overflader, og i forhuset er stue, mens der er soveværelse over hanebåndene. Under halvtaget i side- og baghus er en form for lavloftet opholds- og opbevaringsrum med fri gennemgang. Ejendommen bærer præg af nyere overflader og detaljer, herunder nyere vinduer, gulve og døre. Dette gælder i særdeleshed for stueetagen og første sal, mens der på de øvre etager er blotlagt, ældre bindingsværk.
Bygningshistorie:
Det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, men der findes næsten ingen bevarede bygninger fra den tid. De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombning af København i 1807.

Karakteristisk for bygningerne opført efter branden i 1728, kaldet ’ildebrandshusene’, var, at de høje og smalle firefagshuse med den murede kvist var forsynet med en trekantgavl og kraftige, profilerede gesimser. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den dybrøde murflade. Stikkene over vinduerne blev omhyggeligt udformet, og over porte og indgangsdøre blev der muret runde eller kurvehanksbuede stik, ofte med profileret vederlags- og slutsten og undertiden med oval glug over. Foran kældernedgange i facaden var der oprindeligt ofte et træskur, og for vinduerne i stueetagen var der udvendige træskodder.

Størstedelen af Snarens kvarter brændte både i 1728 og 1795. Frem til branden i 1728 gik Knabrostræde eller Knagerøgstræde /Knækrygstræde, som den hed indtil 1689, fra ”stranden” i Nybrogade til Brolæggerstræde. Efter branden i 1728 blev Knabrostræde ført igennem fra Brolæggerstræde til Vimmelskaftet.

Forhuset i Knabrostræde 26 er opført i 1783 for bager N. Bigom, mens side- og baghust er fra 1728-45. Der var oprindeligt lemme for vinduerne i anden og tredje sal. Facaden blev pudset og malet i 1893. Gårdspladsen blev i 1850’erne overdækket med brædder og blik, hvilket i 1880 blev udskiftet med glastag på jernbjælker, mens den nuværende øvre afdækning er af brædder. Vinduer og facadens  dør og port er udskiftet i 1970’erne, mens en del ændringer som trappe og indre døre stammer fra ombygning i 1990’erne. 
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Strømstad, Poul red.: Ildebrandshuse, Nationalmuseet 1966

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Knabrostræde, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede sydvestlige husrække. Dermed er forhuset med sit klassiske udtryk og materialeholdning med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Knabrostræde 26 knytter sig til forhuset som en sen repræsentant for barokkens borgerlige etageejendomme med erhverv og beboelse i samme bygning. Det kan aflæses i forhusets smalle bredde på kun tre ulige fag, den bevarede frontkvist og den lave etagehøjde. Side- og baghusets mange bindingsværksdele er ligeledes typiske for byggeriet mellem 1700-tallets to store brande.

I Knabrostræde 26 er der derfor i det ydre særlig kulturhistorisk værdi ved forhuset med grundmurede facade, de bevarede i bindingsværkdele og de røde, teglhængte tage. Med sin forholdsvis beskedne etagehøjde og enklere udformning udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske kvarter. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til forhusets facade med alle dele og detaljer, herunder hoveddøren med overvindue, alle småtopsprossede vinduer, kviste i mansarden, frontkvisten og tagflade, hvormed bygningen udgør et godt eksempel på tidens mindre erhvervs- og beboelsesejendomme. Den tidligt overdækkede gård fra midten af 1800-tallet er her et særligt indslag i det københavnske bygningskompleks. I slutningen af 1800-tallet blev facaden pudset og malet, hvilket er typisk for klassicismen, hvor man her i stor stil ombyggede tidligere bygningers facader efter tidens smag. Der knytter sig ligeledes særlig kulturhistorisk værdi til slut- og vederlagssten omkring porten, den bevarede bindingsværkskonstruktion og skorstenspiberne.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens skorstenskerner og de bevarede og delvist synlige tømmerkonstruktioner.
Arkitektonisk værdi:
Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facaden, som med sin ulige vinduessætning er med til at give forhuset en vertikal betoning, hvilket understreges af frontkvisten. Her ud over er der arkitektonisk værdi ved tagkvistene og frontkvisten, mansardtaget og den ellers ubrudte tagflade. Soklen, tagets linjer og den brunrosa stueetage er med til at give facaden et horisontalt modspil til fagdelingens vertikale betoning. Der er ligeledes stor arkitektonisk værdi ved bygningens bevarede bindingsværkskonstruktioner og i bygningens farvesætning, der skaber et iøjnefaldende indslag i gademiljøet.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til ejendommen som repræsentant for et for-, side- og baghus opført i tiden mellem Købehavns brande i 1728 og 1795.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset med grundmuret facade, til side- og baghusets bevarede dele i bindingsværk og de teglhængte halv- og heltage, sidstnævnte med mansard mod gaden. Der knytter sig bærende fredningsværdier til facaden med alle dele og detaljer, herunder vinduer, kviste, frontkvist, mansardtag samt vederlags- og slutsten omkring porten. Her ud over knytter der sig bærende fredningsværdier til det bevarede bindingsværk i side- og baghuset med alle detaljer. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de tilbageværende ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bevarede skorstenskerner og bindingsværkskonstruktioner.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Knabrostræde 26

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap