Sag: Gammel Strand 50

Gammel Strand 50, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gammel Strand 50
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gammel Strand 50
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset med sidehuse og baghus (1796-97, forhøjet med en etage 1853). Fredet 1918. Udvidet 1985.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset til Gammel Strand 50 ligger som en del af husrækken med facaden ud til kanalen. Ejendommen består af et forhus med to sidehuse og et baghus, hvoraf alle bygninger er omfattet af fredningen. Bygningerne omkranser et smalt gårdrum.
 
Forhuset er grundmuret og opført i fire etager i seks fag over en høj kælder på en lav granitsokkel. Forhuset bærer mod gaden et rødt, teglhængt tag og et rødt tegltag mod gården. I rygningen ses en midterstillet skorstenspibe. I den gadevendte tagflade ses fem ældre kviste i to etager med en lav trekantsfordakning samt et lille tagvindue, mens der i tagfladen mod gårdsiden er et stort, nyere tagvindue og en nyere kvist.

Facadens nederste etage er kvaderpudset, mens den øvre del er glatpudset. Facaden fremstår i en sart lysegrå farve. Midt i facaden ses en blænding smykket med en ”løbende hund-bort” og et pudset spejl med inskriptionen 1796-1907. En bred kordongesims tværdeler facaden. Der er tillige gennemgående gesimsbånd, der hovedsageligt er udført som sålbænksgesimser. Mod tagfoden er en kraftig, profileret tagfodsgesims. Yderfagene er betonede af vinduer smykket med indfatninger, konsolbårne fordakninger, blomsterfestoner og bryn. 

Forhusets hovedindgang er placeret i det yderste, østre fag og udgøres af en høj, slank ældre revledør med pålagte fyldinger med overvindue og en foranliggende granittrappe. Døren indrammes af en fordakning og kannelerede liséner. Nedgangen til kælderen i facadens yderste vestre fag er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsdør med glaspartier. Hoveddøren er malet blå, mens kælderdøren er hvid. Vinduerne er overvejende ældre, firerammede, klassicistiske vinduer med todelte underrammer, mens de i stueetagen og kælderen er nyere, store butiksvinduer. Vinduerne i facaden er hvidmalede, mens de i kvistene er brunmalede. Forhusets gårdside er grundmuret, glatpudset og gulkalket og afsluttes mod tagfoden af en enkel, toleddet gesims. Forhusets gårdvendte vinduer er overvejende ældre og traditionelt udførte to- og fire- og seksrammede vinduer med fire og seksdelte rammer. Vinduerne er hvidmalede.

Sidehusene er grundmurede i fire etager over to og tre fag med smigfag, mens baghuset er i tre etager over et fag, alle med murede, pudsede og gulkalkede bygningssider over høje, sorte sokler med let fremspring. Murene afsluttes mod tagfoden med en profileret, toleddet gesims. Sidehusene og baghuset har røde, teglhængte tage med skorstenspiber, ældre tagvinduer og nyere kviste. Det østre sidehus har en kældernedgang, der udgøres af en nyere dør. I sidehuset er der desuden en ældre fyldingsdør med indgang til sidehusets stueetage forbundet af en nyere svalegang udført i metal, fra hvilken der også er dør til bagtrappen i det vestre sidehus. Endvidere er i smigfaget placeret en ældre, dobbelt revledør. Dørene er malet i perlegrå. Vinduerne mod gården er overvejende ældre og traditionelt udførte to- og fire- og seksrammede vinduer med fire og seksdelte rammer. Endvidere ses enkelte etrammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede.

Ejendommen anvendes i forhuset og sidehuset til erhverv i kælder, på først- anden- og tredje sal, mens tagetagen i nyere tid er indrettet til bolig. Baghuset anvendes dels som erhverv, dels som bolig.   

Forhuset, sidehuse og baghuset er sammenbyggede både i det indre og det ydre og har dele af en velbevaret, ældre planløsning, herunder den gennemgående forstuegang med hovedtrapperummet, sidehuset og baghusets bagtrappe samt grundplanen på første, anden og tredje sal med gadevendte stuer i forhuset og sekundære funktioner placeret mod gården samt i sidehusene og baghuset. Karakteristisk for ejendommen er de tre ældre trapperum, hvoraf den repræsentative hovedtrappe er placeret i den gennemgående forstuegang i sidehuset, og de to andre i henholdsvis sidehuset og baghuset. Trapperummene er gennemgående og forbinder bygningernes hovedetager. De to gennemgående bagtrapper i henholdsvis side- og baghus udgøres af smalle, ældre trapper udført i træ med indstemte trin i vangerne, slanke, tremmebalustre og håndlister i træ. 

Hovedindgangen til forhuset giver adgang til en gennemgående forstuegang med flisebeklædte gulv pudsede vægge og loft med stukkatur samt et nyere vindfang antageligt fra 1950’erne. Forstuegangen giver adgang til det gennemgående hovedtrapperum beliggende i sidehuset mod gården. Trappen udgøres af en ældre treløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne med et værn med guldstafferede tremmebalustre og en asymmetrisk håndliste i malet træ samt en rundet mægler og klassicistiske rundbuede udskæringer. Repos og trin er beklædt med linoleum. Trappen giver på hver etage adgang til to lejligheder, den ene beliggende i forhuset og det vestre sidehus, den anden i baghuset. Indgangsdørene til lejlighederne er både nyere samt ældre fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler og med overvindue.

Stueetagen er i forhuset indrettet med et stort, ubrudt rum, der er forbundet til det vestre sidehus og opdelt af en nyere, tofløjet fyldingsdør med glaspartier. Mod gården er to kontorlokaler, et tekøkken og et toilet.

Første sal er i forhuset indrettet med et lille forrum med tilhørende toilet, tre gadevendte stuer over to fag, et kontor i det gårdvendte smigfag samt to gårdvendte rum. Anden etages planløsning er en gentagelse af første etage med et lille forrum med tilhørende toilet, tre gadevendte stuer over to fag, smigfaget er opdelt i to rum, og et køkken er placeret i sidehuset.

På tredje sal gentages planløsningen fra første og anden sal, men hvor forrummet udgøres af en midterliggende korridor, der giver adgang til de tre gadevendte stuer over to fag, et lille arkiv, et kontor i smigfaget og et køkken indrettet i sidehuset. 

Bygningens tagetage er delvist udnyttet til beboelse. Etagen er indrettet med et forrum med badeværelse, tre gadevendte stuer med kviste, et gårdvendt rum med delvist synligt tagværk og et stort, nyere ateliervinduer. Køkken ligger i det gårdvendte smigfag. Fra taglejligheden er der, via en ældre trappe, adgang til den uudnyttede del af tagetagen, som har ældre bræddegulve, synlige skorstenskerner og synligt tagværk og et nyere bræddebeklædt undertag.

Kælderen under forhuset og sidehuset er indrettet til café og har en nyere planløsning, der udgøres af et stort, ubrudt gadevendt rum, med et industrikøkken og toiletter beliggende mod gården. Fra kælderen fører en helsvingstrappe til stueetagen. Under det østre sidehus er husets fyrrum, hvorfra der er adgang fra gårdens kældertrappe.          
 
Det østre sidehus og baghus er sammenbyggede. Stueetagen rummer et arkivrum, første sal er indrettet som et stort mødelokale og anden sal er indrettet til bolig med to stuer. Køkken og toilet er placeret i baghuset på alle etager. Bagtrappen giver adgang til sidehusets tredje sal, der er indrettet med to værelser. Herover er et uudnyttet tagrum, hvorfra der er adgang via en loftslem. Tagrummet er ikke besigtiget. 

Forhuset, sidehusene og baghusets indre er karakteriseret ved både ældre og nyere materialer. Der er ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Endvidere er der er en række ældre klassicistiske bygningsdele og -detaljer antageligt fra bygningens opførelse, herunder fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, vinduesvægge med kannelerede lysningspaneler samt brystnings-, og helpanelering, vægge med fod- og brystningspaneler, loftsstukkatur med klassiske profilkanter, ældre vinduer med poste, håndsmede beslag, anverfere og stormkroge. Af nyere bygningsdele og -detaljer er parket-, flise-, linoleums- og bræddegulve, glas-, plade-, fyldings- og branddøre. I de gadevendte værelser på tredje etage er der etableret et nyere brædde- og linoleumsgulv, der optager skævhederne i gulvet. Der ses endvidere sænkede lofter, nyere tagvinduer og kvistvinduer. Kælderen og den udnyttede del af tageetagen bærer præg af mange nyere bygningsdele- og detaljer samt nyere materialer.
Bygningshistorie:
Gammel Strand nævnes første gang på skrift i 1377 med den latinske betegnelse ”prope mare”, dvs. ved havet. Først i 1716 benyttes officielt navnet Gammel Strand. Gennem århundreder holdt de mange fiskerkoner året rundt til her, hvor de solgte fisk fra primitive stader. Men da det nye fisketorv i Sydhavnen var klar i 1958, holdt handlen her op og de mange fiskerbåde, der hver morgen havde landet fisk på Gammel Strand, forsvandt. Strand kvarter omfatter bebyggelsen ned mod Gammel Strand samt selve Slotsholmen. En række af Gammel Strands ejendomme er opført efter Københavns anden brand i 1795.

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier blev hjemløse, og stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en plan for genopretningen af bygningerne. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, der skulle skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne opgave, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde, efter Harsdorffs forbillede, lært at udforme enkle, velproportionerede facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Gammel Strand 50 er én af de ejendomme, der blev opført efter Københavns anden brand i 1795. Ejendommen blev opført i 1796-97 for hofhattemager Gudman Petersen. Det blev forhøjet med én etage i 1853. Oprindelig var facaden glat, bortset fra kordongesimsen og frisen under tredje etage. Den øvrige dekoration, herunder festoner, indfatninger og gesimsbånd blev tilføjet huset ved en ombygning i 1907. Samtidig fjernedes indfatningerne ved indgangen til kælder og første etage.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979

http://www.copenhagen.dk/dk/kulturmiljo/historier_om_kbenhavn/gammel_strand1
Miljømæssig værdi:
Der knytter sig miljømæssig værdi til forhusets beliggenhed som en del af husrækken mod Gammel Strand, hvor det med sin grundmurede, slanke facade med de klassicistiske facadedekorationer udgør et særdeles værdifuldt element i husrækken. Forhusets monumentale udtryk med den udprægede symmetriske og velproportionerede facade med den taktfaste vinduessætning og betoningen af yderfagene samt øvrige detaljer af klassicistisk karakter bidrager til oplevelsen af anlægget som en vigtig del af rækken af større og mindre ejendomme i en fortrinsvis klassicistisk bygningsmasse, som væsentligst er et resultat af etableringen af Gammel Strand efter branden i 1795.

Som et typisk bygningsanlæg fra slutningen af 1700-tallet er ejendommen med sit bevarede, sammenbyggede anlæg af forhus, sidehuse og baghus en vigtig repræsentant for kvarterets grundlæggende karakter, især med betoningen af visse monumentalitetskrav til forhusenes formsprog og udtryk, hvor ejendommen er med til at opretholde det historiske københavnermiljø ud til Gammel Strand. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Gammel Strand 50 knytter sig til den samlede ejendom med forhus, sidehuse og baghus, der repræsenterer klassicistiske borgerhuse opført efter Københavns brand i 1795. Ejendommen afspejler bestemmelserne for de genrejste kvarterer i København kort efter branden i 1795 og de klassicistiske idealer, som her for alvor kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring 1800.

Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, og dermed København. Det klassicistiske kommer til udtryk i det enkle og sparsomt dekorerede forhus med den taktfastevinduessætning og den udprægede symmetriske facadeproportionering.

Der er kulturhistorisk værdi knyttet til bygningsdisponeringen med forhus sammenbygget med sidehuse og et baghus omkring et smalt gårdrum, da det repræsenterer en bygningsstruktur, som er karakteristisk for mindre byhuse opført i Københavns efter branden i 1795. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem forhusets repræsentative facade og den funktionelt betingede gårdside med sidehus, der fremstår uden dekorationer.

I det indre er elementer af den bevarede planløsning af kulturhistorisk værdi, herunder trapperummene samt disponering af gadevendte stuer, køkkener placeret i sidehuset ligesom de klassicistiske elementer, der kommer til udtryk i de kannelerede paneler, i stukkaturen samt i fyldingsdørene og vidner om et klassicistisk stilideal, som var fremherskende i slutningen af 1700-tallet.  
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Gammel Strand 50 knytter sig i det ydre til det velkomponerede forhus i grundmur i fire etager over seks fag med den repræsentative symmetriske facade og den stringente rolige, taktfaste vinduessætning med de dekorative elementer med fint udformede detaljer, herunder gesimser, festoner, fordakninger og indfatninger, som er med til at betone facadens yderfag. Detaljerne giver små variationer og skyggevirkninger i facaden og giver den smalle bygning en repræsentativ og markant karakter i gaderummet mod Gammel Strand.     

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de ældre planløsninger med repræsentative gadevendte rum samt smigfagsrummene med elementer af klassicistiske interiører, herunder  vinduesvægge med lysnings-, brystnings- og helpaneler, og øvrige vægge med brystningspaneler. Tilsammen skaber disse elementer en helstøbt og stemningsfuld oplevelse af et borgerhus fra slutningen af 1700-tallet. Hertil kommer hovedtrappen med alle detaljer, der ligeledes forlener rummene med klassicismens stringente elegance. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Gammel Strand 50 knytter sig overordnet til forhuset og sidehuset, som repræsentant for en klassicistisk ejendom opført umiddelbart efter Københavns anden brand i 1795, traditionelt disponeret med et forhus, sidehuse og et baghus, der omkranser et lille smalt gårdrum. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i fire etager over en høj kælder, til granitsoklen, til det røde, teglhængte tag med skorstenspibe. Hertil kommer alle bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre og traditionelt udførte vinduer med poste, håndsmedede stormkroge og anverfere, revle- og fyldingsdøre og alle facadedetaljer, ”løbende-hund-bort”, kvaderpuds, gesimser, fordakninger, festoner, indfatninger og liséner.

Mod gårdsiden knytter de bærende fredningsværdier sig til de prunkløse, pudsede og kalkede bygningssider med detaljer, der begrænser sig til tagfodsgesimsen under de røde, teglhængte tage med skorstenspiber. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset, sidehuset og baghuset med en overvejende traditionelt disponeret planløsning med gadevendte stuer og sekundære funktioner placeret mod gården samt i sidehusene og baghuset. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder fod-, brystnings-, lysnings- og helpanelering, loftsstukkatur, ældre trapper med detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
03-12-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0107

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
06-08-1985
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
11-07-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Gammel Strand 50, Strand Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gammel Strand 50

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap