Sag: Store Strandstræde 19-21

Store Strandstræde 19-21, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Etagebeboelseshus
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Store Strandstræde 19-21
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Store Strandstræde 19-21
Kommune:
København
Omfang:
De to forhuse, de fire sidehuse med kældre under de to gårdspladser samt værkstedsbygningen (1907-08 af Aage Langeland-Mathiesen).
Fredet 1999.*
Beskrivelse:
"Lokalitetsbeskrivelse fra bilag til Bygnngssynets møde den 20. august 1998: Ejendommen består af to sammenbyggede forhuse og fire sidehuse, hvoraf det sydlige sidehus er forbundet med en værkstedsbygning mod vest. Bygningerne danner to gårdspladser. 3/4 af grundarealet er bebygget, hvad der var det maximalt tilladte ved bebyggelser med beboelse indenfor voldene ifl. bygningsloven af 1889 (§22a). Desuden er der indrettet kælder under de to gårdspladser, som det var almindeligt ved nybyggeri omkring 1900 indenfor voldene. De fem etager høje for- og sidehuse er indrettet til erhverv i de to nedre etager og herover til beboelse. Værkstedsbygningen er seks etager høj. Bygningerne står i røde sten med ""sandstensbånd"" og dækkes af et skiferhængt sadeltag. Mod gaden udfyldes hovedparten af stueetagen af store butiksvinduer, der tilsyneladende er oprindelige. Port- og dørpartier samt vinduerne på første sal indrammes af glathugne granitsten. Over hver port er placeret et dekorativt figurhoved. Portene aflukkes mod gaden af såvel gitterlåger som portfløje. De oprindelige portfløje er udskiftet med endnu en gitterport i nr. 19. Herover opdeles den asymmetriske facade af karnapper omgivet af pilleagtige, firkantede udkragninger prydet af formsten. Over karnapperne er placeret gavlkviste. På hjørnet mod Garnisons Kirke afsluttes karnappen af et kobberklædt spir. Mod gårdene står bygningerne i rød blankmur med pudset stueetage. Værkstedsbygningen afsluttes af kamtakker, men er i øvrigt ikke udsmykket. I sin grundtone er facaden nationalromantisk. Men den karakteriseres tillige ved modernistiske træk, som det jugendstils inspirerede hjørnespir og de pilleagtige udkragninger, der kan minde om detaljer fra Sullivans bygninger. Sådanne modernistiske træk genfindes i andre af Langeland-Mathiesens bygninger, som f.eks. Østbanegade 11, opført 1903-04 og baghuset Absalonsgade 28, opført 1903, og blandt en lille gruppe forretningsejendomme i den indre by, hvor f.eks. pille- og karnapmotivet kendes i en kraftigere udgave fra Rosens Metropol-bygning (1910) og fra Vestergade 9 (1910). Bygningerne har bærende mure og stålbjælkelag. Facadens dekorative led (""sandstensbånd"", søjler og figurhoveder mv.) er udført som jernbetonelementer, der antagelig er præfabrikerede. Ved den igangværende istandsættelse har det kunnet iagttages, at der bl.a. er anvendt vandrør med muffer som armering. Hvis elementerne er præfabrikerede er det øjensynlig et forholdsvis tidligt eksempel. Jørgen Sestoft nævner de nu nedrevne frihavnspakhuse Skur II og III fra 1907 af arkitekt Robert Hillinger med konstruktioner af E. Suenson, som de første bygninger i Danmark, hvor der i større udstrækning blev anvendt præfabrikerede betonelementer. I det indre rummer ejendommen fire store lejligheder på hver etage med mellem fem og otte værelser foruden pigeværelser, køkken, bad, wc, anretterværelse, fadebur og spisekamre. I tagetagen findes atelier med beboelse. De to hovedtrapper er forsynet med elevator. Døre, paneler og loftstukaturer er velbevarede i de lejligheder, som styrelsen har set. Udover centralvarme er hvert rum oprindeligt forsynet med et ventilationssystem. Planløsningen svarer stort set til Åhusenes. Vedligeholdelsestilstand: Ejendommen er for tiden under istandsættelse. Arbejderne synes at respektere bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Bygningshistorie mv.: Ejendommen blev opført af konsortiet ""Hallandshus"" i forbindelse med en udvidelse af en del af Store Strandstræde, som blev aftalt mellem Københavns Kommune og Garnisons Kirke i 1906 - uden udgifter for kommunen. Nedrivningen af den ældre bebyggelse og udvidelsen af gaden til en bredde af 20 alen gjorde det muligt at opføre bygninger i fem etager. Udvidelsen af Store Strandstræde er een blandt flere ""ombygninger"", der blev gennemført i årene omkring 1900 i det indre København. Den første større ""ombygning"" var Det Københavnske Byggeselskabs anlæggelse af Ny Østergade mv. 1873-76, hvor der opførtes bygninger beregnet til en blanding af erhverv og beboelse foruden Hotel d'Angleterre. Herefter fulgte i årene omkring 1900 udvidelsen af blandt andet Christen Bernikowsstræde, Nygade og Farvergade, hvor der fortrinsvis opførtes forretningsejendomme og anlæggelsen af Christian IX's Gade-kvarteret med en blanding af erhverv og beboelse. Udover disse gennemførtes adskillige ombygninger af enkeltstående ejendomme, som f.eks. den første større forretningsejendom i København, Købmagergade 50 fra 1886. Disse gennemgribende ændringer i den indre bys bebyggelsesstruktur, der skete med særlig hast fra 1895 til 1911, kan ses som et resultat af områdets omdannelse fra at udgøre stort set hele den traditionelle by (omgivet af volde) til at blive den moderne storbys citykvarter. Hovedtendensen var, at forretningsejendomme fortrængte beboelsesbygningerne især på og omkring Strøget. Før 1914 blev der kun opført få ejendomme i Sankt Annæ Øster Kvarter, der udelukkende var beregnet til forretnings- og kontorbrug. Området fastholdt sin rolle som boligområde for byens førende sociale lag, en karakter der muligvis forstærkedes i perioden. Af bygninger opført efter 1860, som repræsenterer den højborgerlige boligkultur, er der i København fredet: · Bebyggelsen omkring Marmorkirken (1880'erne af F. Meldahl). F. 1984 og 1988. · Bredgade 63-63A og 65-65A (1886 af Ferd. Vilhelm Jensen). F. 1988. · Bebyggelsen ved Søtorvet (1873-76 af Vilh. Petersen og Ferd. Vilhelm Jensen). F. 1978. · Åboulevard 12-18. Åhusene (1896-98 af Ulrik Plesner og Fridlev Jacobsen). F. 1981. · Østerbrogade 158-160 og Nyborggade 2. Vibensgård (1903-05 af Anton Rosen). F. 1987. Af forretnings- og kontorejendomme er fredet: · Holmens Kanal 7. Grøns Varepakhus (1862-63 af J.D. Herholdt). F. 1978. · Østergade 18, hj. af Ny Østergade. Svaneapoteket (1934 af Bent Helweg-Møller og ingeniører Chr. Nøkketved og P. Friis-Jespersen). F. 1995. I den arkitektoniske litteratur omtales Aage Langeland-Mathiesen (1868-1933) kun sporadisk og nævnes ofte alene i forbindelse med hans samarbejde med Ulrik Plesner ved opførelsen af f.eks. Vordorffsvej 37-43 (1906-09) og Kvindelig Lærerforenings bygning, Gl. Mønt 1, (1910) (Tobias Faber: Dansk arkitektur, 1963/77, og Sys Hartmann: Byens huse, 1979). Ifølge Knus Millechs vurdering i 3. udg. af Weilbach (1949) har Langeland-Mathiesens produktion i kunstnerisk henseende ikke interesse ud over det gennemsnitlige. I en artikel fra 1985 har Lise Warburg imidlertid forsøgt en opvurdering af Langeland-Mathiesens arkitektur med udgangspunkt i ejendommen fra 1906 på hjørnet af Vandkunsten og Frederiksholms Kanal. Warburg fremhæver især de nationalromantiske træk i Langeland-Mathiesens arkitektur og hans restaureringsarbejder. Det fremgår endvidere, at han var blandt stifterne af FDM i 1909 og foreningens første meget energiske vicepræsident gennem 10 år. Planforhold: Ejendommen er ikke omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser. Kommuneatlas: I bydelsatlasset er for- og sidehuse vurderet til at have en høj bevaringsværdi, og værkstedsbygningen til en middel bevaringsværdi i 1996. "
Bygningshistorie:

kilder:

Miljømæssig værdi:

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Bærende fredningsværdier:

Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Etagebeboelseshus
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-11-1999
Begrundelse:
Bygningerne har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Spændingen mellem traditionelle og modernistiske træk giver bygningerne en betydelig arkitektonisk værdi. Hertil kommer de velbevarede interiører med store, rigt udstyrede lejligheder i for- og sidehusene. Lejlighederne i tagetagen omfatter hver et rum med ateliervinduer. Konstruktivt synes ejendommen at være et tidligt eksempel på brugen af, hvad der antagelig er præfabrikerede betonelementer, i facaden. Ejendommen er desuden et karakteristisk eksempel på en bebyggelse fra perioden 1895-1911, hvor der gennemførtes et temmelig omfattende nybyggeri i det indre København i forbindelse med byens omdannelse fra en traditionel til en moderne storby. (jf. brev af 2. juni 1999).
Journal nr.:
1996-911/101-0028

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-12-1999
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-926/101-0166


Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Store Strandstræde 19
Fredet bygning Store Strandstræde 19
Fredet bygning Store Strandstræde 21

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap