Sag: Brigadér Hallings Gård

Lille Strandstræde 14 A, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Brigadér Hallings Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lille Strandstræde 14 A
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med trappehus af bindingsværk og det hermed sammenbyggede fire fag lange sidehus mod sydøst (1600-tallet, ombygget 1773-76 formentlig af Hans Næss). Fredet 1918.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele blev ikke besigtiget: Kælderetagen og det lille rum over porten.

Lille Strandstræde 14 ligger som en del af gadens østlige husrække i det indre København. Ejendommen består af et forhus, der mod gården er sammenbygget med et trappehus samt sidehuse i forlængelse af hinanden. Af de i alt fire sidehuse er det kun sidehuset mod sydøst, der er omfattet af fredningen. Det langstrakte gårdrum er både brolagt, har trædestier af bordursten og betonfliser samt asfalterede områder.  

Forhuset er otte fag langt og to etager højt over en høj kælder og bærer et rødt, teglhængt heltag. I tagfladen mod gaden ses fem nyere kviste med lav trekantfronton, zinkklædt heltag, torammede vinduer med tværsprosse samt flunker bestående af opsprossede glaspartier. I tagfladen mod gården er en kvist med et lavt, zinkklædt heltag og et ældre, torammet vindue, samt flere nyere tagvinduer og en nyere kvist med zinktag, flunker med glaspartier og en terrassedør med termorude. I rygningen ses to skurede skorstenspiber med gesims. Soklen, der er let fremspringende, består nederst af sandstenskvadre og herover af gråpudset grundmur som den resterende del af facaden. Øverst afsluttes facaden af en hvid, profileret hovedgesims. Facaden har en fire fag bred midtrisalit, hvori de to nederste fag ligger let tilbagetrukne. Herover er et bånd med ornamenter og om midtrisalittens øvrige fag er indfatninger, knægtbårne sålbænke og over vinduerne guirlander. De to fag, der på hver side flankerer midtrisalitten, er ligeledes lidt tilbagetrukne med et vandret bånd ud for etageadskillelsen. Undtagen sidepartiernes bånd er samtlige pudsdetaljer hvide. I midtrisalitten er en asymmetrisk placeret, rundbuet portåbning, hvori der er en ældre, tofløjet revleport med pålagte fyldinger, en vandret overligger med mæanderbortmotiv samt et todelt, vifteopsprosset overvindue med en svungen lodpost i hvis midte en flagstang er monteret. I selve portåbningen er to lave afvisersten, og foran åbningen er to høje afvisersten. Desuden flankeres portåbningen af to ældre smedejernslamper. Vinduerne er ældre korspostvinduer med små ruder, og i kælderetagen er der ældre, etrammede vinduer med små ruder samt bevarede stabler. På hver side af portåbningen er en kældertrappe af granit med smedejernsværn. Kælderdøren mod nord er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Kælderdøren mod syd sidder i en fladbuet åbning og er en ældre dør med faste sidepartier, der alle har ruder øverst og fyldinger nederst. Foran døren er et nyere, sammenklappeligt jerngitter. Porten, kælderdørene og kældervinduerne er malet grønne, mens portens overvindue og de øvrige vinduer er malet hvide. Portrummet har asfalteret gulv, pudsede vægge beklædt med mandshøje paneler og en trægesims øverst samt et kassetteinddelt træloft. Langs begge vægge er nederst en bred træplanke, der fungerer som afviser. Portåbningen mod gården er buet og nederst står to afvisersten af granit. Forhusets gårdside står dels i hvidkalket mur, dels i bindingsværk, som er kalket hvidt over stok og sten. Den høje, murede sokkel er sort. Hvor der er mur afsluttes gårdsiden af en muret gesims, og hvor der er bindingsværk ses synlige bjælkeender med udfyldning af rundede teglsten og herover en hvidmalet sugfjæl. Vinduerne er ældre, torammede vinduer med små ruder samt et- og tofags korspostvinduer med små ruder. Nord for portåbningen fører en nyere ligeløbstrappe af stål og træ op til en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med et torammet overvindue. Døren er mørkegrøn og samtlige vinduer er hvide.   

Trappetårnet er tre etager højt og bærer et helvalmet tag hængt med røde tegl. I den sydvendte tagflade er et nyere tagvindue samt et par udluftningshætter. Trappetårnet har en høj muret, sort sokkel og står i bindingsværk med mønstermurede tavl, der er hvidkalket over stok og sten. Øverst afsluttes de to gårdsider af en hvid sugfjæl. Mod nord er en udkragende træbygning, der hviler på en søjle. Den udkragede bygning har hvidmalet, lodret bræddebeklædning, hvide sugfjæle og et rødt, teglhængt, helvalmet tag. Under træbygningen fører en bred trappe af sandsten med smedet værn op til en ældre tofløjet hoveddør, der har fyldinger nederst og facetslebne ruder øverst. Trappehuset har ældre, et- og torammede vinduer med små ruder. Vinduerne er hvidmalede.  
  
Sidehuset er fire fag langt og to etager højt. Sidehuset står på en høj, muret, sortmalet sokkel og er opført i bindingsværk med let udkraget øvre etage, der afsluttes af et kort, hvidmalet udhæng. Taget er hængt med røde tegl, og der er en gennemgående kastelskvist med to rækker røde tegl. Kastelskvisten bærer en stor bræddebeklædt tagterrasse med et værn af stål og glas. En høj, skuret skorstenspibe med røgrør står ind mod naboens sidehus. Vinduerne er ældre korspostvinduer med små ruder, og i kvisten er de torammede med små ruder. Alle vinduer er malet hvide.

Ejendommen indeholder to butikker i kælderetagen, et erhvervs-lejemål og en bolig i stueetagen, to boliger på første sal og en bolig i tagetagen. Trappehuset rummer bygningens hovedtrappe, der giver adgang til samtlige etager, undtagen stueetagens lejlighed nord for portrummet, der nås via den udvendige trappe. Stueetagens lejlighed er disponeret med to stuer mod gaden samt badeværelse og forstue mod gården. Køkkenet ligger i sidehuset, som ikke er omfattet af fredningen. Erhvervslejemålet i stueetagen indeholder to gennemgående stuer mod gaden, hvorfra en lille trappe giver adgang til rummet over porten, samt en stor stue i sidehuset. Førstesalens store lejlighed mod nord er indrettet med tre stuer en suite mod gaden og en korridor mod gården samt køkken, værelser og badeværelse i sidehuset, der ikke er omfattet af fredningen. Førstesalens lille lejlighed mod syd er indrettet med en stue mod gaden, en lille mellemgang flankeret af henholdsvis toilet og baderum ligger ind mod sidehuset, der rummer et køkken samt et værelse. Taglejligheden er indrettet med et køkken/alrum og en stue mod gaden, et lille toilet mod gården samt et værelse i sidehuset. Fra køkken/alrummet fører en nyere trappe op til den midterste del af spidsloftet, som er indrettet med et værelse og en repos, hvorfra der er adgang dels til et badeværelse i tagrummet over hovedtrappen, dels til tagterrassen over sidehuset. Fra stuen fører en nyere trappe op til tagrummet over sidehuset, som ikke er omfattet af fredningen.

Ejendommen har overvejende en traditionel materialeholdning med ølandsflisegulv i trappehuset samt bræddegulve, pudsede vægge med brystningspaneler og opspændte lærreder, helpanelerede ydervægge og pudsede lofter med stuk. Men i enkelte rum ligger der nyere væg-til-væg tæpper, klinke-, linoleums- eller parketgulve, og der er opsat systempladelofter eller akustikpladelofter. I tagetagen er der en delvist synlig tømmerkonstruktion med søjler, kopbånd og dragere samt synlige bjælker, som delvist er fritliggende. På de to hovedetager er der bevaret en mængde ældre bygningsdele og  -detaljer, herunder paneler, tofløjede fyldingsdøre, gerichter og enkelte revledøre. Nye døre er udført som traditionelle en- eller tofløjede fyldingsdøre. Hovedtrappen er ældre og består af to forskellige dele. Nederst er en toløbstrappe med indstemte trin i høje vange med profilerede lister, et værn af dokkebalustre med en profileret håndliste samt firkantmæglere. Fra første sal er trappen udformet som en spindeltrappe med udskårne trin samt stødtrin.
Bygningshistorie:
I slutningen af 1500-årene var der haver og mindre huse langs de nuværende gader: Bredgade og Strandstræderne. Dette var Københavns første Østerbro, og området kaldtes ”Forstaden udenfor Østerport”. Den gamle Østerport lå, hvor Kongens Nytorv i dag ligger, og fra porten gik vejen ud til anløbsbroen Sankt Annæ Bro ved havnen via Store Strandstræde. Lille Strandstræde førte fra sejlhuset og reberbanen (bag Charlottenborg) til sammensmeltningen med Store Strandstræde i den lille plads ved Garnisons Kirke.

Da den nye Østervold blev anlagt fra Nørreport til Kastellet (dengang Sankt Annæ Skanse), blev haverne og småhusene en del af det nye København, og fra 1670 blev området omfattet af Kronens store planer, hvor Kongens Nytorv blev anlagt i 1670 og Nyhavn blev udgravet i årene 1671-73. I bestræbelserne på at skabe et fuldstændig retvinklet gadenet kom Strandstræderne dog til at stå som undtagelser - grundejerne må således have strittet effektivt imod udviklingen. I 1670 var Lille Strandstræde den østligste gade i København. Grundene på gadens østside strakte sig helt ned til stranden, idet kystlinjen dengang lå omkring den nuværende Toldbodgade. Nyhavns anlæggelse gennemskar flere af grundene, og Christian V (1646-1699) krævede, at grundejerne afpælede deres grunde og opbyggede et solidt bolværk mod kanalen.

Forhuset, Lille Strandstræde 14, blev opført omkring 1650 som et toetages bindingsværkshus på 13 fag med kvist over to fag samt sidehus og trappehus i bindingsværk mod gården. Godsejer og brigadér William Halling (1744-1796) erhvervede bindingsværks-gården og lod den ombygge i årene 1773-76, formentlig under ledelse af arkitekt Hans Næss (1723-1795), der var elev af Jardin. Ved ombygningen fik facaden sit nuværende udseende med den brede midtrisalit samt dekorationerne med guirlander og medaljoner. Næss ombyggede formentlig også sidehuset i 1773-76. I 1852 blev forhusets gårdside, trappehuset og sidehusets bindingsværk overpudset, hvilket det stadig var i begyndelsen af 1900-tallet.

Arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussen (1931-) forestod en restaurering og ombygning af ejendommen i 1984. 
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

www.indenforvoldene.dk

Kunstindex Danmark

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000

Peter Bering og Thomas Kampmann: Lille Strandstræde 6. Bygningshistoriske undersøgelser. 1990
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Lille Strandstræde, hvor det store forhus indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den gamle gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede gade- og bybillede, der opstår i kraft af bygningernes varierende bygningshøjder, facadekomposition og traditionelle materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. 

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den aflange grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, trappehus og sidehuse omkring et delvist brolagt gårdrum, hvortil der er adgang gennem porten i forhuset. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Lille Strandstræde 14 er således med til at opretholde et af Københavns ældre og yderst velbevarede, historiske gård- og kulturmiljøer.  
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Brigadér Hallings Gård knytter sig til ejendommen som repræsentant for en 1600-tals bindingsværksgård i København. Den ældre oprindelse kan aflæses i både forhusets og sidehusets lave højde og dybde samt i det firkantede trappehus og endvidere i bygningernes synlige bindingsværkskonstruktion, der er kalket over stok og sten samt i de mønstermurede tavl. Bagsiden har et irregulært udseende på grund af trappehusets udkragede del, som er resterne af en svale, der er en udvendig, overdækket forbindelsesgang karakteristisk for bindingsværksbygninger.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved forhusets klassicistiske facade, der vidner om en ombygning i anden halvdel af 1700-tallet, hvor den gamle bindingsværksgård blev konverteret til et palæ. Den otte fag lange facade har den iøjnefaldende svaghed, at det fremhævede midtparti er på et lige antal, hvilket har umuliggjort den tidstypiske stræben efter en central placering af porten. Dette skyldes endvidere, at man har bevaret portgennemgangens oprindelige placering i det gamle hus. Men den irregulære placering i facaden er elegant klaret ved, at porten sammen med et udekoreret vindue ligger let tilbagetrukket i en stor blænding, mens midtrisalittens øvrige vinduer er betonet med indramning og store sålbænke, der hviler på firkantede konsoller, hvorved midtpartiet får en kraftig markering. Den lodrette tredeling, der herved opstår, er typisk for klassicismen. Facadens dekorative elementer pryder udelukkende midtpartiet, og guirlanderne omkring overetagens indrammede vinduer, de guirlandeprydede medaljoner mellem stueetagens og førstesalens vinduer samt sandstensfrisen herimellem, der er riflet og prydet af tre roser, er ligeledes typiske for den tidlige klassicisme. Ligeledes vidner vinduerne, udført som korspostvinduer med små ruder, om overgangen fra barokkens krydspostvinduer til klassicismens korspostvinduer med store ruder. Den rundbuede portåbning mod gaden med et vifteopsprosset overvindue, en overligger med udskåren mæanderbortfrise og en tofløjet revleport med pålagte fyldinger med udskæringer, er ligeledes kendetegnende for det klassicistiske stilideal, som også portrummet viderefører med sine høje paneler og sit kassetteloft. De bevarede stabler ved kældervinduerne vidner om, at der førhen har været todelte luger for kældervinduerne. 

Den herskabeligt udseende facade står således på tidstypisk vis i kontrast til den enkle gårdside i bindingsværk. Facadens vigtigste funktion var, at den udadtil skulle fremvise ejerens magt og økonomiske status, hvilket i høj grad er passende på ejeren William Halling, der lod gården ombygge. William Halling var en i samtiden kendt godsejer og bondeplager, der via en militærkarriere samt ved handel gik fra at være præstesøn til hovedrig adelsmand.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, der kommer til udtryk i stueetagens portgennemgang og etagernes store repræsentative stuer mod gaden, der på første sal ligger en suite, hvilket er karakteristisk for bel etagen. Placeringen af hovedtrappen i et særskilt trappehus er et bevaret træk fra den oprindelige bindingsværksgård.   

De oprindelige og ældre bygningsdetaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodernes udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Særlig værdifuld er trapperummets ældre hovedtrappe, der består af to dele samt gulvet af ølandsfliser. Den nederste del med en toløbstrappe med dokkebalustre, asymmetrisk håndliste og firkantede mæglere med udskæringer er kendetegnende for barokken, og dens udformning er passende for en herskabelig hovedtrappe. Den øverste del af trappen er udført som en simpel spindeltrappe, hvis udseende vidner om, at den er en sekundær trappe op til tagrummet. Hertil kommer lejlighedernes interiører med bræddegulve, pudsede vægge med brystningspaneler, vægge med opspændte lærreder og helpanelerede ydervægge, lofter med stuk og loftsrosetter samt lysningspaneler, lysningsskodder, tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter afspejler bygningens herskabelige indretning med en høj håndværksmæssig standard i snedkerdetaljerne. De bevarede skorstene vidner om datidens opvarmning af bygningens stuer, og det rundbuede profil i sidehusets stueetage markerer en tidligere ovnniche i den skråtstillede væg foran skorstenen. På traditionel vis er der i tagetagen en synlig, svær tømmerkonstruktion, synlige skorstene samt gavl- og skillevægge i overkalket bindingsværk, der vidner om tagrummets oprindeligt sekundære funktion som tørreloft, tyendebolig eller opmagasineringsrum. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Brigadér Hallings Gård knytter sig i det ydre til forhusets lave og rektangulære, smalle form med klassicistisk facade og tidstypisk kraftig hovedgesims samt opskalket, teglhængt heltag med skorstenspiber i rygningen. Udtrykket er harmonisk, raffineret og særdeles herskabeligt. Facaden udviser et velafbalanceret forhold mellem de horisontale og de vertikale linjer i den symmetriske facade med den taktfaste vinduessætning. De mange pudsdetaljer i form af vinduesindramninger, guirlander, medaljoner og bånd sikrer, at opmærksomheden samler sig om facadens let fremspringende midterparti, der står i kontrast til sidepartierne på grund af deres mere nedtonede udsmykning i form af et stort tilbageliggende felt med et simpelt, vandret bånd i midten. De smårudede korspostvinduer kompletterer facadedetaljerne og bidrager således også til bygningens herskabelige fremtræden, der videreføres ind i portrummet med høje paneler og kassetteloft.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets-, trappehusets og sidehusets fremtoning i kraftigt og rigt bindingsværk med let fremkragede, øvre etager og sugfjæle samt tætsiddende smårudede vinduer, der giver en vis pondus til de sammenstillede bygningsvolumener. Den brede hovedtrappe i sandsten og den tofløjede hoveddør viderefører den herskabelige stil. Gårdsiderne har en homogen fremtoning, grundet den enkle farvesætning med sort sokkel samt bindingsværk og tavl hvidkalkede over stok og sten, og samlet set opstår et meget helstøbt gårdmiljø. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til trapperummet og de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.   
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Brigadér Hallings Gård knytter sig til ejendommen som repræsentant for en 1600-tals bindingsværks-gård ombygget til palæ i anden halvdel af 1700-tallet.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i to etager over en høj kælder med grundmuret facade og gårdside i bindingsværk med et rødt, teglhængt heltag med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer den tredelte klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder midtrisalittens vinduesindramninger med konsolbårne sålbænke og guirlander, sandstensbånd med roser og medaljoner med guirlander samt sidepartiernes tilbagetrukne felter og vandrette bånd. Endvidere kommer hovedgesimsen, de ældre vinduer og døre, den ældre port med overvindue, flagstang og lamper og kældertrapperne af granit med smedejernsværn. Endelig kommer portrummets paneler og kassetteloft, gårdsidens bindingsværkskonstruktion med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.    

I forhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, herunder portgennemgangen og de en suite beliggende store stuer mod gaden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, vægge med opspændte lærreder, helpanelerede ydervægge, stuk, lysnings- og brystningspaneler, lysningsskodder, tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler og gerichter. Endvidere kommer skorstenene, tagetagens svære tømmerkonstruktion og gavl- og skillevægge i overkalket bindingsværk samt den traditionelle materialeholdning. 
 
Trappehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det treetagers bygningsvolumen med rødt, teglhængt, helvalmet tag. Hertil kommer den høje murede sokkel, bindingsværks-konstruktionen med alle detaljer, de mønstermurede tavl, sugfjælen og den udkragede, søjlestøttede og bræddebeklædte bygning med rødt, teglhængt helvalmet tag og sugfjæl. Endvidere kommer de ældre vinduer samt den ældre hoveddør med sandstenstrappe og smedejernsværn foran. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning samt bindingsværkets kalkning over stok og sten.  

I det indre knytter trappehusets bærende fredningsværdier sig til hovedtrappen med samtlige detaljer, herunder at trappen består af en barok toløbstrappe samt øverst en simpel spindeltrappe. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, herunder gulvet af ølandsfliser.

Sidehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det toetages bygningsvolumen med rødt, teglhængt tag og kastelskvist. Til den høje murede sokkel, bindingsværkskonstruktionen med alle detaljer, de ældre vinduer, den traditionelle materialeholdning samt bindingsværkets kalkning over stok og sten.     

I sidehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med store regulære rum samt til de ældre bygningsdele som tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, rundbuede ovnnicher og simple brystningspaneler af lodretstillede brædder med perlestaf. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Lille Strandstræde 14, Brigadér Hallings Gård, Sankt Annæ Øster Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Lille Strandstræde 14A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap