Sag: Nikolajgade 20

Nikolajgade 20, hj. af Dybensgade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nikolajgade 20
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nikolajgade 20, hj. af Dybensgade
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen med sidehus (1799 af A.C. Wilcken. Brændt og genopbygget 1855).
Fredet 1959.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: Kælderen, stueetagen tv., 1. sal th. samt tagetagen. Beskrivelsen af 2. sal tv. tager udgangspunkt i fotos.

Nikolajgade 20 er en hjørneejendom beliggende mellem Nikolajgade og Dybensgade. Fredningen omfatter hjørnebygningen, der er sammenbygget med et sidehus og naboejendommene. Tilsammen omkranser bygningerne et smalt, asfalteret gårdrum.

Ejendommen er grundmuret i fire etager over en høj kælder med tre fag til Dybensgade, et affasset hjørne samt elleve fag til Nikolajgade, hvoraf det midterste fag er bredere end de øvrige fag. Bygningen hviler på en lav, pudset sokkel med let fremspring. Facaden er glatpudset og fremstår med en lysegrå farve i underetagen, mens den øvrige del af facaden fremstår i en lys gul farve. Facaden har en enkel, bred kordongesims, der formidler overgangen mellem stueetagen og hovedetagerne. Under det let opskalkede røde, teglhængte heltag er en kraftig og toleddet hvidpudset tagfodsgesims. I tagrygningen ses tre skorstenspiber. I tagfladerne mod gaden ses syv nyere kviste, og mod gården er en enkelt kvist og en række nyere tagvinduer. Murene mod gårdsiden er pudsede og kalkede med jernvitriol og afsluttes af en enkel toleddet tagfodsgesims.  
 
Centralt i det midterste fag mod Nikolajgade er en portgennemgang med en sandstensindfatning og fordakning. Porten er en nyere, dobbeltfløjet og grønmalet fyldingsport med overvindue. Portgennemgangen har en rundbuet overkant mod gården og i gennemgangen er på hver side en nyere døre, hvoraf den ene giver adgang til kælderen under Nikolajgade. Foran denne dør er en ældre etløbstrappe.
Portgennemgangen er på den ene side pudset og kalket, og på den anden side er en nyere, lodretstillet træbeklædning, loftet er beklædt med en nyere træbeklædning. I facaden flankeres portgennemgangen på hver side af to døre, hvoraf den ene giver adgang til et gennemgående hovedtrapperum, der ligger mod facaden. Den anden dør giver adgang til en beværtning indrettet i stueetage. Dørene er nyere fyldingsdøre med overvindue.

En nedgang placeret i det affasede hjørne giver adgang til kælderen. Døren er en ældre fyldingsdør med øvre glaspartier. Mod Dybensgade giver en nyere dobbeltfløjet fyldingsdør med overvindue adgang til et hovedtrapperum med en gennemgående forstuegang med en nyere enkeltdør mod gården. Mod gården er desuden en kældernedgang til sidehuset og Dybensgade samt to døre til stueetagen, hvor den ene giver adgang til sidehusets bagtrappe, og den anden til stueetagens køkken. Dørene er alle grønmalede.

Facadens vinduer er hovedsageligt ældre og nyere, traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer, mens kældervinduer samt en del af stueetagens vinduer er nyere, etrammede butiksvinduer. Mod gården ses ligeledes firerammede vinduer med todelte underrammer, ældre torammede vinduer med opsprosning. I kælderen er der nyere koblede vinduer. Facadens vinduer er alle hvidmalede, mens de mod gården er brunmalede.

Ejendommen er indrettet med erhverv og opbevaringsrum i kælderen, en beværtning i stueetagens højrevendte lejlighed og i den øvrige del af ejendommen er på hver hovedetage to boliger. Tagetagen udgør én bolig. I det indre er dele af en traditionel planløsning bevaret. Tagetagen er i nyere tid taget i brug som lejlighed og fremstår således med en nyere planløsning. Ejendommen har tre ældre, velbevarede trapperum, hvoraf de to trapper er placeret mod Dybensgade og Nikolajgade, og den tredje trappe er beliggende i ejendommens sidehus.

I det yderste fag mod Dybensgade ligger en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården og en gårdvendt hovedtrappe, der udgøres af en ældre toløbstrappe udført i træ med enkle balustre med retkantede, slanke tremmer, indstemte trin og en asymmetrisk håndliste. Under trappeløbene er der pudset og malet. Trappen giver adgang til smigfagslejlighederne på alle hovedetagerne bortset fra stueetagen, hvor indgangsdøren er blændet. Mod Nikolajgade er et gadevendt hovedtrapperum. Trappen er en ældre toløbstrappe udført i træ med enkle balustre med retkantede, slanke tremmer, indstemte trin og en asymmetrisk håndliste. Under trappeløbene er der pudset og malet, og reposer og trin er beklædt med linoleum. Trappen forbinder alle hovedetager, der er indrettet med to lejligheder på hver etage. Indgangsdørene er dels ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og messinggreb, dels nyere fyldingsdøre med nyere gerichter og greb. I sidehuset forefindes en ældre, smal trappe udført i træ med enkle balustre med retkantede, slanke tremmer, indstemte trin og en asymmetrisk håndliste og drejet mægler. Trappen forbinder alle etager.

Stueetagen til højre er indrettet til beværtning og er ikke besigtiget.
Stueetagen til venstre har indgang fra Nikolajgade. Lejligheden er indrettet med en forstue, et lille badeværelse, en gadevendt stue over to fag samt et smigfagsværelse og et gadevent kabinet over et fag. Køkken er placeret mod gården. Lejligheden er karakteriseret ved nyere og traditionelle materialer. Der er bindingsværksvægge, der står sortopstreget samt pudsede lofter. Der er ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvægge med brystnings-, hel- og lysningspaneler samt skorstenskerner. Af nyere elementer skal nævnes fyldingsdøre med nyere gerichter og greb samt køkken- og badeværelseselementer, og i stuen er en nyere pejs.

Første sal til højre er indrettet med et forrum, en gadevendt stue over to fag samt et gadevendt kabinet over et fag. Køkkenet er traditionelt placeret i sidehuset og har et bevaret køkkenildsted med ildstedskappe. I sidehuset er et nyere badeværelse. Fra køkkenet er der adgang til sidehusets bagtrappe. Lejligheden er karakteriseret ved traditionelle overflader, herunder nyere bræddegulve, pudsede vægge over brystningspaneler og pudsede lofter. Der er ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder lysnings-, brystnings-, fod- og helpanelering samt fyldingsdøre med gerichter. Endvidere ses pilasterindfatninger til kaminer.   

Anden sal til højre har dele af en ældre planløsning og er indrettet med en forstuegang, to gadevendte stuer, to gårdvendte værelser samt et gårdvendt køkken og badeværelse. Lejligheden er karakteriseret ved ældre, traditionelle og nyere overflader. Der er bræddegulve, vinduesvægge med paneler og øvrige vægge med brystningspaneler under pudsede vægge samt bindingsværksvægge. Endvidere ses nyere paneler, nyere døre og sænkede lofter. Der er bevaret en række bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med indstukne hængsler.  

Anden sal til venstre har dele af en ældre og traditionel planløsning med en smigfagsstue flankeret af to gadevendte stuer, et gårdvendt køkken og badeværelse samt et gårdvendt kammer. Der er nyere, ældre og traditionelle materialer herunder bræddegulve, pudsede vægge, bindingsværksvægge og ydervægge med brystnings-, lysnings-og helpanelering. Der er ligeledes nyere flise-, brædde og parketgulve. Lofterne står sænkede og pudsede. Der er ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, gerichter og messinggreb.

Det ældre hanebåndsloft er i nyere tid inddraget til lejlighed og omfatter i dag én samlet lejlighed. Karakteristisk for tagetagen er en nyere planløsning med loft til kip samt en hems. Taglejligheden er indrettet med et køkken og spisestue, der er sammenbygget og placeret i smigfaget mod gaden, en stor gennemlyst stue med en synlig skorstenskerne, et gårdvendt- og gadevendt værelse samt et gårdvendt badeværelse. Der er nyere materialer, herunder bræddegulve og pudsede vægge. Lofterne har delvist synligt tagværk med hanebånd. To nyere etløbstrapper giver adgang til hemse. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, elementer i køkken og badeværelse. Af ældre elementer skal nævnes de synlige skorstenskerner, tagværk med hanebånd samt en ældre dør.

Kælderen er opdelt i to, hvoraf den ene del er orienteret mod Dybensgade, hvorfra der er nedgang i smigfaget mod gaden samt fra portgennemgangen. Denne del af kælderen er indrettet med et stort vinkelformet gadevendt rum med et tilhørende tekøkken, et gårdvendt rum samt et toilet. Den anden del af kælderen har nedgang fra gården og udgør et gade- og gårdvendt rum. Kælderrummene har nyere flisegulve og pudsede og kalkede vægge og lofter. Der er synlige skorstenskerner og en ældre støbejernsovn. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder døre og etrammede butiksvinduer.
Bygningshistorie:
Nikolajgade hed Skvaldergade indtil 1894 – og endnu tidligere Skvaldergården, som det fremgår af Geddes Kort fra 1661. De gamle navne skyldes søfolkenes såkaldte skvalderbænke, der lå ved havnen. Som dengang går gaden fra Nikolaj Plads via Dybensgade og Laksegade, indtil den når Holmens Kanal.

Mellem Nikolaj Kirke og den senere Slotsholmen lå Dybet, som dog ikke var særlig dybt, og som derfor fra begyndelsen af 1500-tallet blev fyldt op etapevis, indtil "Dybet" til sidst var indsnævret til den nuværende kanals bredde. Navnet Dybensgade henviser netop til denne havnestrækning. Det var her, de første boder og skure for fiskere og handlende blev opført i den tidlige middelalder. En del af arealet tilhørte kongen, der stod for udfyldningen, og der blev bygget små "kongelige boder" på området; allerede i 1500-tallet talte man om "skipperboder". I slutningen af 1500-tallet blev en del af grundene udstykket og solgt til københavnske borgere, og på den måde opstod gradvist kanalgaden Ved Stranden.

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier blev hjemløse og måtte have hjælp. Regelsættet for det nye byggeri blev udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden og blev fulgt i flere årtier herefter. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der skulle anlægges pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne kæmpeopgave, da murer- og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært at tegne enkle, velproportionerede facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Nikolajgade 20 er opført i 1799 af murermester Anthon Chr. Wilcken og tømrermester Andreas Hallender umiddelbart efter Københavns brand i 1795. Ejendommen brændte i 1855, hvorefter den blev genopbygget.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Nikolajgade og Dybensgade, hvor hjørnebygningen indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed, der lader kvarterets bygninger fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med hjørnebygningen sammenbygget med et sidehus, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by. Tillige er der stor miljømæssig værdi knyttet til det lille, tætte gårdrum, omkranset af de omkringliggende bygninger, som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et helstøbt, intimt og karakterfuldt gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Nikolajgade 20 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795.

Nikolajgade 20 er et eksempel på en hjørnebygning med det karakteristiske afskårne smigfag, som var et resultat af datidens brandforordning, og som særligt ses i kvarteret omkring Nikolaj Kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle Skipperbodegrunde. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København.

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i hjørnebygningens enkle og sparsomt dekorerede facade, der er forsynet med en simpel kordongesims og en toleddet tagfodsgesims. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk gennem facadens taktfaste vinduessætning samt den tidstypiske markering af portgennemgangen ved en sandstensportal udført i den let rødlige Nexø-sandsten, som i slutningen af 1700-tallet var det foretrukne byggemateriale til udsmykninger af de Københavnske borgerhuse. Ligeledes er ejendommens firerammede vinduer med todelte underrammer kendetegnende for periodens klassicistiske bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere funktionelt betingede gårdsider, der fremstår enkle, glatpudsede og kalkede uden dekorationer.  

Det klassicistiske bygningsideal afspejles i ejendommens planløsning med to hovedtrapper, en gennemgående forstuegang og en bagtrappe i sidehuset samt i lejlighedernes planløsning med én lejlighed på hver etage med gadevendte stuer, en gårdvendt smigfagsstue og de sekundære funktioner placeret i sidehuset. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder og om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, herunder fod-, brystnings- og helpaneler samt de panelerede vinduesvægge og ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler. Hertil kommer vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge og stuens kannelerede ovnpilastre samt de bevarede køkkenildsteder med ildstedskapper.

Trapperummene har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, da de med deres enkle udtryk med slanke tremmebalustre, indstemte trin og svungen, asymmetrisk håndliste er tidstypiske for perioden.  
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nikolajgade 20 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition med en simpel kordongesims, der dels har en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af accentueringen af den sandstensindfattede portindgang. Det karakteristiske afskårne smigfag, der ligger til grund i en brandforordning og en praktisk nødvendighed, tilfører bygningen en elegant overgang mellem Dybensgade og Nikolajgade. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk med pudsede og kalkede mure, der skaber et helstøbt gårdmiljø.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gadevendte stuer med panelerede vinduesvægge og samtlige trapperum, der med enkle, men fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og nedtonede elegance.   
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede hjørnebygning med sidehus. Til facadens lave gråpudsede sokkel, til de glatpudsede facader og røde, teglhængte tage med skorstenspiber samt til gårdsidernes pudsede og kalkede mure. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder døre, vinduer og porten med sandstensindfatning, kordon- og tagfodsgesimsen samt den traditionelle farve- og materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af traditionelle grundplaner med en gennemgående forstuegang og gårdvendte, ældre trapperum samt sidehusets bagtrappe. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden, smigfagsstue og sekundære rum mod gården og i sidehuset. Endvidere kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder trapper med samtlige detaljer, bræddegulve, bindingsværksvægge, paneler, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, køkkenildsted med ildstedskappe, ovnpilastre, skorstenskerner, vinduer med håndsmedede anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
25-03-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-04-1959
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nikolajgade 20

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap