Sag: Niels Hemmingsens Gade 32

Niels Hemmingsens Gade 032, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Niels Hemmingsens Gade 32
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Niels Hemmingsens Gade 032
Kommune:
København
Omfang:
Forhus (mellem 1739 og 1744, ombygget 1853-54) og sidehus (mellem 1762 og 1777, ombygget 1853-54, forhøjet mellem 1869 og 1873).
Fredet 1981.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 1. tv., 2. tv., 2. sal th., 3. tv. og 4. th.

Niels Hemmingsens Gade 32 ligger som en del af gadens husrække, i det indre København, og består af et forhus sammenbygget med et sidehus, der også er sammenbygget med et baghus. Bygningerne ligger omkring et stort, asfalteret gårdrum. Baghuset er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet.

Forhuset er grundmuret, 11 fag langt og opført i fire etager over en høj kælder. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag og i rygningen er to skorstenspiber. I tagfladen mod gaden er seks kviste med trefags vinduer, pudsede flunker, lav trekantsfordakning og zinktag, og i tagfladen mod gården er fire kviste med tofags vinduer, pudsede og malede flunker, lav trekantsfordakning og zinktag samt flere tagvinduer. Soklen består nederst af granitkvadre og er herover pudset og rødkalket. Facaden er også pudset og kalket i en rødlig nuance. Under førstesalens vinduer er en hvidkalket kordongesims, og øverst afsluttes facaden af en hvidkalket, profileret hovedgesims. Første og andet fag samt syvende og ottende fag fra øst er let tilbageliggende i forhold til den resterende del af facaden. I de to søndre yderfag er en kurvehanksbuet portåbning, hvori der er en ældre, tredelt fyldingsport med et ældre, radiært, opsprosset overvindue, som prydes af en forgyldt figur forestillende Neptun. Portåbningen afsluttes øverst af en slutsten i sandsten udsmykket af en rocaille samt inskriptionen: Christopher Klog Anna Iens Datter. Portåbningen har nederst endvidere to afvisersten i granit. I det fjerde fag fører en granittrappe ned til en ældre, tofløjet fyldingsdør, og i det ottende fag fører to granittrin op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue, hvori der både sidder klare og blå glas. Kældervinduerne er ældre, etrammede vinduer inddelt i ni ruder, mens de resterende vinduer i facaden er ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Samtligt træværk er malet mørkegrønt.

Mod syd har sidehuset et rødt, teglhængt halvtag mod syd, mens den nordlige del er udformet som et mansardtag med skifer nederst og tagpap øverst. For- og sidehusets gårdsider har en sokkel af granitkvadre, og herover er de berappede og kalket lysegule. Den murede gesims øverst er også gulkalket. Vinduerne er ældre et-, to- og trefags korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Kældervinduerne følger samme struktur, men er uden korsposte. I forhusets gårdside er en ældre, tofløjet fyldingsdør, foran døren ligger et granittrin, og over døren er et trefags, opdelt overvindue. I sidehuset er to ældre døre: i niveau med terræn er en enfløjet fyldingsdør med opdelt overvindue og et lavt granittrin foran, og ved siden af, cirka en meter over terræn, er en tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue. Mod gården udgøres den øverste del af forhusets portåbning af et vinduesparti bestående af ældre, todelte rammer samt en tværbjælke nedenunder. Samtlige vinduer og døre i gårdsiderne er malet mørkegrønne. Portrummet har støbt gulv og mod væggene ligger der aflange afvisersten af granit. Væggene er kalket gule og i ydermuren er der fladbuede sparenicher. Loftet er pladebeklædt.

Forhus og sidehus indeholder en bar i kælderen, og herover er der ti lejligheder, to på hver etage, heriblandt i tagetagen. En smal forstue med en ældre ligeløbstrappe fører fra gadeniveau op til et gennemgående trapperum, hvori en ældre, treløbet hovedtrappe giver adgang til samtlige etager. Lejlighederne er disponeret med stuer mod gaden og sekundære rum som køkken, badeværelse og kammer mod gården samt en ældre bagtrappe i sidehuset. Lejlighederne har overvejende et traditionelt materialevalg med bræddegulve, parketgulve, pudsede vægge og lofter samt i tagetagen pudsede loftsflader imellem det synlige bjælkelag. Enkelte steder som gange, køkkener og badeværelser er der linoleum eller vinyl på gulvet, nyere vægpanelering, nedhængte lofter samt nyere fyldingsdøre og franske døre. Størstedelen af vinduerne er indvendigt forsynet med forsatsruder eller optoglas. I det lavloftede rum over porten er der linoleum på gulvet, pudsede vægge, synligt bjælkelag og synlige loftbrædder.

Lejlighederne har bevaret oprindelige og ældre bygningsdele og           -detaljer i form af køkkenildsteder, høje fodpaneler, brystnings- og lysningspaneler med indbyggede lysningsskodder i stueetagen, pilastre, der markerer overgangen til ovnpladserne ved skorstenene, fuldt panelerede ydervægge, stukkatur, en- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler og svungne gerichter samt vinduesrammer med håndsmedede anverfere og stormkroge.

Fortrappen, der er udformet som en ligeløbstrappe, har indstemte trin, værn af drejede balustre og en profileret håndliste. Hovedtrappen har indstemte trin i en svungen vange med drejede balustre, der følger den svungne og profilerede håndliste, hvilket giver en bred, næsten kvadratisk durchsicht. For neden ender trappen i en vangesnirkel. Undersiden af trappeløb og reposer er pudsede. I trapperummet er samtlige trin og reposer belagt med linoleum. Under hovedtrappen er der dels adgang til gården og dels til kælderen. Kælderen har brædde-, klinke- og terrazzogulve, væggene er pudsede og tapetserede eller flisebeklædte, lofterne er pladebeklædte eller pudsede, og i nogle lofter er der tillige synlige bjælker. I kælderen er der bevaret halvpaneler, profilerede gerichter og fyldingsdøre ligesom ildstedet med hammerjern er bevaret. Bagtrappen i sidehuset, der giver adgang fra gården til samtlige fem etager, er udformet som en toløbstrappe med indstemte trin, simple lige balustre, smalle rundede mæglere, der følger den profilerede håndliste. Trin og reposer af træ er synlige, og undersiden af trappeløb og reposer er pudsede.

Bygningshistorie:
Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her.

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i 1807. Selvom det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, findes der næsten ingen bygninger fra denne periode. Også 1600-tallets huse er sjældne i den indre by; til gengæld ligger der en række temmelig velbevarede renæssancebygninger på Christianshavn, fordi der aldrig har været større brande dér.

Branden i 1728 var størst: cirka 1600 af byens 4100 huse brændte, samt 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold og trængte tværs igennem byen til Gothersgade. I 1795 opstod ilden på Gammelholm. Efter denne brand blev Højbro Plads skabt ved at sløjfe en karré som en slags brandbælte. Branden i 1807, der skyldtes englændernes bombardement, ødelagde særligt kvartererne omkring Frue Kirke og Nørrevold.

Niels Hemmingsens Gade fik sit nuværende navn i 1881, efter teologen Niels Hemmingsen (1514-1600), der i 1500-tallets sidste halvdel var kirkens ledende personlighed. Fra Gråbrødre Torv til Skindergade hed gaden Trompetergangen indtil 1874, opkaldt efter Ambrosius Løffelmann, der var trompeter, og som havde et hus, hvor nr. 32 ligger i dag.

Forhuset blev opført for brygger Christopher Kloug mellem 1739 og 1744 som et otte fags forhus på to etager med kvist over fire fag med grundmuret facade og de resterende mure af bindingsværk. Imellem 1762 og 1777 blev et lille sidehus på 2½ fag opført som et treetages pakhus med gavl til gaden og kvist over hele bredden.

Ved en større ombygning i 1853-54 for brygger S. Sørensen blev en del af pakhuset adskilt mod gaden og inkorporeret under forhuset, således at forhuset blev 11 fag langt. Ved samme lejlighed blev bagsiden omsat i grundmur. Mellem 1869 og 1873 blev forhuset forhøjet til fire etager.

kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Niels Hemmingsens Gade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. 

Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus med portgennemkørsel samt sidehus og baghus omkring et gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og ejendommen er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.   

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Niels Hemmingsens Gade 32 knytter sig til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden i 1795, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København.

Niels Hemmingsens Gade 32 bestod mod gaden oprindeligt af et otte fag langt forhus mod syd og et pakhus mod nord, hvilket i dag kan aflæses i facadens bevarede let tilbageliggende murpartier, som afspejler forhusets oprindelige længde ved en tidstypisk markering af yderfagene. På trods af sammenbygningen af forhuset og pakhuset og den deraf sammenføjede facade viser forhuset på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre, der om aftenen havde modtaget undervisning af arkitekt C.F. Harsdorff, beherskede en meget sikker proportioneringssans og et afdæmpet udtryk i tidens etagebyggeri. Dette kommer til udtryk i den elegant udformede facade med den regelmæssige vinduestakt, den profilerede kordongesims mellem stueetagen og første sal som deling af murplanet under den profilerede hovedgesims. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Forhøjelsen i anden halvdel af 1800-tallet lader sig aflæse i tredjesalens vinduer, idet deres placering lige under hovedgesimsen ikke er typisk for klassicismen. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den tofløjede hoveddør samt den imposante, tofløjede port med halvrundt, opsprosset overvindue, der er udformet efter klassicismens idealer. Hertil kommer den rocaille udsmykkede slutsten i sandsten i den kurvehanksbuede portåbning, hvis inskription henviser til forhusets bygherre og hans hustru. 

I kontrast hertil står de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration, og hvor vinduernes placering er mere varieret end i facaden, hvilket understreges af vinduernes forskellige bredde. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede ældre grundplan, der er disponeret med en langsgående hovedskillevæg, stuer mod gaden og sekundære rum som køkken og badeværelse mod gården. Hertil kommer den traditionelle placering af en gennemgående forstue mod gaden, hovedtrappe mod gården samt bagtrappe i sidehuset. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hoved- og bagtrappe med samtlige detaljer, hvoraf hovedtrappens værn repræsenterer forhusets forhøjelse i anden halvdel af 1800-tallet, idet vangesnirklen for neden og de drejede balustre er typiske for periodens udsmykningsideal. Hertil kommer lejlighedernes og kælderens høje fodpaneler, brystnings- og lysningspaneler med indbyggede lysningsskodder i stueetagen, ovnpilastre, helpanelerede ydervægge, stukkatur, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og svungne gerichter samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endelig kommer de bevarede køkkenildsteder med buede hammerjern. Lejligheden i stueetagen i det oprindelige forhus vidner med sit rige interiør om, at det var en bolig for datidens bedre borgerskab.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Niels Hemmingsens Gade 32 knytter sig i det ydre til facadens enkle facadekomposition med høj sokkel samt kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal har den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte, pudsede murflader brydes kun af to let tilbagetrukne tofags partier, som giver en let reliefvirkning, og sammen med de enkle horisontale linjer og den regelmæssige, taktfaste placering af vinduerne bidrager de til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. Det stramme, ordnede udtryk står i kontrast til den rige deltaljering af dør- og portfløje samt portåbningens radiært opsprossede overvindue med svungne linjer og Neptunfiguren, hvilket resulterer i et delikat udseende, og forhuset fremtræder således med et nedtonet, men alligevel herskabeligt udtryk. 

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige og taktfaste vinduessætning samt den enkle, traditionelle farvesætning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig især til den søndre del af stueetagen, hvor de velproportionerede stuers fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.   

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for en tidstypisk bebyggelsesstruktur med forhus og portgennemkørsel, sidehus og baghus omkring et stort gårdrum.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede forhus og sidehus i fire etager over en høj kælder med rødt, teglhængt heltag, og mansardtag med skifer og tagpap over sidehuset samt skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer den klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder den høje, let fremtrukne sokkel, de to let tilbagetrukne fag, der var det oprindelige forhus’ sidefag, samt kordongesims og hovedgesims. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder korspostvinduerne med samtlige detaljer, hoveddøren med overvindue, bagdørene, granittrapperne, den kurvehanksbuede portåbning med sandstensslutsten, den tredelte fyldingsport med opsprosset overvindue og Neptunfigur samt kontrasten imellem facaden og de prunkløse, berappede gårdsider. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den i store træk ældre grundplan med langsgående hovedskillevæg, stuer mod gaden, sekundære rum som køkken, badeværelse og hovedtrappe mod gården samt bagtrappe i sidehuset. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre hovedtrappe med samtlige detaljer og den oprindelige bagtrappe med alle detaljer samt høje fodpaneler, brystnings- og lysningspaneler, stueetagens indbyggede lysningsskodder, ovnpilastre, skorstene, fuldt panelerede ydervægge, stukkatur, fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, kælderens og tagetagens synlige bjælker samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endelig kommer køkkenildstederne med buede hammerjern og den traditionelle materialeholdning.  


Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-12-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-219/81

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-08-1999
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-926/101-0161


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Niels Hemmingsensgade 032, Frimands kv. 117. Farvearkæologisk redegørelse. 1. sal i forhuset. 3 sider samt tegning. Bo Kierkegaard. November 1989.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Niels Hemmingsens Gade 32

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap