Sag: Gråbrødretorv 7

Gråbrødretorv 007, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gråbrødretorv 7
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gråbrødretorv 007
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med side- og baghus (1730-32).
Fredet 1926.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget og indgår derfor ikke i beskrivelsen: Anden og tredje etage i forhuset samt tredje etage i baghuset.

Gråbrødretorv 7 indgår i den ældste husrække på Gråbrødretorv og består af et forhus, et sidehus og et baghus. Både forhus og baghuse har smigfag ind mod sidehuset. Ejendommen indeholder erhverv og beboelse.

Det grundmurede, fire fag brede forhus er tre etager højt med udnyttet gavlkvistetage samt en kælderetage. Også sidehus og baghus står i grundmur tre etager højt og – for baghusets vedkommende – med udnyttet tagetage. Alle mure er pudsede, og mod Gråbrødretorv er murene rødmalede. De kraftigt profilerede gesimser ved tagfoden og omkring gavlkvisten på to fag samt det vandret liggende okseøjevindue i gavlkvistens spids er fremhævet med hvidt. I det røde tegltag på forhuset er en stor, blokformet, dog noget afkortet køkkenskorsten i kippen, samt to nirudede, ældre jerntagvinduer, mens der mod gårdene er to nyere tømmerkviste med torammede, trerudede vinduer. Også her er ældre jernvinduer med ni ruder. Taget på baghuset er hængt med røde vingetegl, mens sidehuset har et fladt tagpaptag. Op mod baghusets rygning er tre sammenbyggede og forhøjede skorstenspiber med keramiske rør øverst. Der er to nyere tømmerkviste med torammede vinduer i baghusets tag.

Mod den smalle gård, hvor forhuset med et smigfag møder trappehuset, der igen møder baghuset med et smigfag, står murene med indfarvet, okkergul puds. Vinduerne i forhusets to fag (det ene er smigfaget) er fire- og torammede, mens de øvrige vinduer er firerammede barokvinduer med seks ruder i hver ramme, dog er tredje etages vinduer torammede med otte ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. Der er et fladbuet murhul med en nyere, ikke traditionelt udført dør til kælderen i forhuset og lave torammede vinduer i sokkelhøjde langs trappehuset. Der er også en udgang fra trappehuset til gården. Døren er ældre, måske fra perioden omkring 1800, med et torammet overvindue med fire ruder i hver ramme. I smigfaget mod baghuset er en nylavet, men traditionelt udført, skråtstillet kælderlem. Gårdens vægge afsluttes under taget med en let profileret gesims.


I det indre er husets disposition traditionel med en gennemgående gang med ældre bræddegulv, og vægge er beklædt med vægpaneler samt listeinddækkede brædder, formentlig en aptering fra sidste fjerdedel af 1800-tallet, hvor måske også hoveddøren er kommet til. Den gennemgående gang giver adgang til trappen, gården og baghuset. En tofløjet dør med store glasruder og små fyldinger med barokkens rige spejludformning med konkavt afskårne hjørner fører ind til butikken i stuen. Bagerst ligger den simple ligeløbstrappe med indstemte trin og kvadratiske balustre og en meget enkel, snoet mægler. Under trappen er der med notede brædder lukket af til opbevaring. Der er to låger ind til det mørke rum – hele arrangementet er af betydelig alder. En ældre dobbeltfløjet dør med overvindue fører ud til gården. Dørene i trapperummet er trefyldingsdøre, der stilistisk må sættes til første halvdel af 1800-årene. Vinduerne i trapperummet kan være fra opførelsen.

Trappen giver adgang til lejlighederne i forhuset og i baghuset – der er en lejlighed på hver etage. På øverste etage er trappen til loftet med åbne trin. Dørene ud til trapperummet er overvejende klassicistiske trefyldingsdøre med retkantet profilering af ramtræ og spejle. Indfatningerne er samtidige med dørene, men grebene er overvejende fornyede. På de øverste etager i baghuset findes de ældste døre. Det er en- og tofyldingsdøre, som formentlig kan dateres til midten af 1700-årene. Vinduerne i trapperummet har den karakteristiske glatte lod- og tværpost med et retkantet profil på kanten. Flere af rammerne er af betydelig alder.

Forhusets indretning er på etagerne disponeret på denne måde: Fra trappen er indgang til en forstue, der giver adgang til køkken i smigfaget mod gården og til en til to stuer mod gaden. Bag køkken ind mod gården ligger et kammer, der har fungeret som sengekammer. I stueetagen, hvor der er butik, er der direkte indgang til salen mod torvet og til kammeret mod gården, hvor et lille køkken ligger i smigfaget. Ind mod midten af denne lille plan er den store skorsten placeret, således at alle rum kan få del i varmen.

De øvrige etager er plandispositionen således, at der mod gaden er en fire fags sal i hele husets bredde med en skorstenskerne omtrent i midten af forhuset. Bag skorstenen er et køkken i smigfaget og ved siden af køkkenet et kammer på et fag mod gården. Baghusets plandisposition er enklere, da huset har mindre dybde: Her er køkkenskorstenen er anbragt mod bagvæggen, som i øvrigt er i bindingsværk. Således går man lige fra trappen ind i køkkenet, der anbragt i smigfaget med skorstenen bagest. Fra køkkenet er derefter et værelse med et fag vindue mod gården.

Stueetagens butik er rigt udstyret med et panelleret interiør, der oven i er festligt bemalet. Mod gaden i salen er således lysningspaneler med kraftigt svungne spejle samt indfældede skodder. Tilsvarende vægpaneler med lærreder over. I rummet bag salen er der lave, barokke vægpaneler med konkavt afskårne fyldinger. Fyldingerne går igen i dørene og er bemalet med hvide skyer på en blå bund omgivet af kraprøde frisninger og orange fladstaffer. Ramtræet er malet helt mørkegrønt; det samme gælder de underskårne indfatninger, der svarer i tid til paneleringen. Omkring ildstedet er dog ovnpilastre fra perioden omkring 1800. Selve ovnpladsen er malet med raffineret udtonede ”kvadre” i sarte, grønne toner. Kammeret mod gården er helpanelleret. Lofterne er pudsede og har loftgesimser; gulvene er nyere bræddegulve. Der er to stykker ældre, nagelfast butiksinventar, disk og reol, fra slutningen af 1800-tallet. På første etage i forhuset er lejligheden udstyret med klassicistisk helpanelering på vinduesvæggen med lave vægpaneler med lærreder over samt en høj, flerledet loftgesims med konsoller. En stor hvid porcelænsovn med klassicistiske dekorationer, palmetter, står i ovnnichen midt i skillevæggen, og et dørpar, symmetrisk anbragt i forhold til ovnen, er udført som tofløjede, firefyldingsdøre med en enkelt slagliste. Lysningspanelerne mod torvet har bevaret de senbarokke fyldinger med konkavt afskårne hjørner, ligesom i stuen. Kammeret mod gården har tilsvarende helpaneleret vinduesvæg, men loftgesimsen her er naturligvis enklere.  I køkkensmigfaget er også paneler og lærreder samt en loftgesims. Der findes også et meget gammelt, stort indbygget skab med fyldingslåger.  Bræddegulvene er nyere, men lagt oven på et ældre gulv.

Kælderbutikken har et nyere brolagt gulv, pudsede vægge med synlige syldsten her og der samt fritliggende bjælker med gipsplader imellem. Bjælkerne har en liggende karnis på undersiden og må derfor være skabt til at stå fremme. Midt i den forreste del af huset står den murede skorstenskerne berappet, men med en nyere, fladbuet åbning, så den kan fungere som åben pejs.

Baghusets indretning er i stueetagen med en helpanelering mod gården, men både det pudsede loft og gulvet er nyere. Døren ud til trappen er en tofyldingsdør med hængsler og greb fra midten af 1800-tallet. Ildstedet er bevaret, men der er lagt nyere fliser i bunden. Bag en ældre bræddevæg er indrettet et lille toiletrum.

Baghusets lejlighed på første etage har entre og køkken i ét, hvor køkkenildstedet med vandret ildstedshammer er bevaret og en ældre sammennotet bræddevæg ind mod ”stuen” er bevaret. I stuen er der paneler i lysningerne og på væggene, men de er meget enkle og uden spejl. Enfyldingsdøre med indfatninger med underskårne profiler daterer det meste af interiøret til barokperioden i begyndelsen af 1700-årene.

Kælderen i baghuset har støbte gulve, berappede vægge og fritliggende bjælker, her med bomkanter. Den store køkkenskorsten har en kraftig hammer af træ og er i øvrigt åben.

Tagværket over forhuset er ældre, men måske ikke oprindeligt, dog ses et enkelt, sortsvedet hanebånd med øksehuggespor. I gavlen ses det oprindelige bindingsvæk mod naboen, Gråbrødretorv 9. I gavlspidsen er bindingsværket krydslagt. Der er undertag af banevare. Gulvet er ældre.

Bygningshistorie:
De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i 1807. Selvom det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, findes der næsten ingen bygninger fra denne periode. Også 1600-tallets huse er sjældne i den indre by; til gengæld ligger der en række temmelig velbevarede renæssancebygninger på Christianshavn, fordi der aldrig har været større brande dér.

Branden i 1728 var størst: Ca. 1600 af byens 4100 huse brændte samt 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold og trængte tværs igennem byen til Gothersgade. I 1795 opstod ilden på Gammelholm. Efter denne brand blev Højbro Plads skabt ved at sløjfe en karré som en slags brandbælte. Ødelæggelserne i 1807, der skyldtes englændernes bombardement, gik særligt ud over kvartererne omkring Frue Kirke og Nørrevold.

Gråbrødretorvs historie begynder, da Gråbrødrekloster 1238 oprettedes her. Til klosteret, som længe var byens eneste, skænkede grevinde Ingerd af Regenstein i stiftelsesåret sin store gård beliggende i samme bydel. Klosteret var indviet til Skt. Katharina og dets hovedbygning lå ud til Klosterstræde, mens adskillige mindre bygninger og med tilhørende haver lå fordelt over hele området frem til Købmagergade. Den 25. april 1530 blev klosteret nedlagt.

På en del af klostergrunden byggede den mægtige rigsråd Corfitz Ulfeldt sin gård, hvor han levede fyrsteligt med sin hustru Eleonora Christine, datter af Christian 4. Men 1663 faldt dommen over Ulfeldt. Han blev kendt skyldig i landsforædderi og frakendtes liv og gods. Desuden blev hans gård nedbrudt sten for sten, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads, det nuværende torv. I dets midte rejstes en skamstøtte til minde om hans ugerninger. I 1841 skiftede Ulfeldts Plads, som stedet havde heddet til det nuværende navn Gråbrødretorv.

Ved bybranden 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads jævnet med jorden. De nuværende ejendomme på torvets sydside stammer fra tiden derefter, en række særdeles fine eksempler på de såkaldte "ildebrandshuse", bygget efter J.C. Kriegers forskrifter og i tidens solide og sprøde barokstil, der kom til at præge den genrejste hovedstad.

Gråbrødretorv 7 blev opført 1730-32 for isenkræmmer Peder Wiinberg. Alle gårdfacaderne, der oprindelig stod i bindingsværk, blev omsat i grundmur omkring 1800.

kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk

Miljømæssig værdi:
Ejendommen Gråbrødretorv 7 har betydelig miljømæssig værdi, fordi den indgår i en markant række af middelalderbyens kompakte bebyggelse. Forhusenes facader understøtter på fornem vis samhørigheden med de andre bygninger i det enestående og særdeles stemningsfulde og historisk prægnante byrum omkring Gråbrødretorv med de mange forskellige og gennemgående velbevarede ejendomme fra 1700- og 1800-tallet.

Hertil kommer, at ejendommen er et af de karakteristiske ildebrandshuse, hvor forhusets facade med sin karakteristiske smalle, høje bygningskrop med den markante gavlkvist og farvespillet mellem rødt murværk og hvide detaljer på gesimser og vinduer indgår i samspillet med de øvrige ildebrandshuse på torvet, der tilsammen skaber en enestående fortælling og sammenhæng i byrummet.

Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset som et velbevaret eksempel på de såkaldte ”ildebrandshuse”, som blev opført efter Københavns store brand i 1728.

Karakteristisk for ildebrandshusene er de høje og smalle firefagshuse med den murede gavlkvist forsynet med kraftige, profilerede gesimser. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den ofte dybrøde murflade. Den smalle facadebredde skyldes, at de fleste ildebrandshuse er opført på smalle grunde, hvor der inden Københavns brand i 1728 lå boder med én- eller toetagers huse. Grundplanen opretholdtes, men grundejerne benyttede lejligheden til at bygge i højden.  

Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen, og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Krieger anbefalede kvaderlisener, knækkede vinduesrammer og ophængte guirlander. Det ses anvendt visse steder, men slog ikke fuldkommen igennem, for det har nok været for kostbart med alle dekorationstyperne på en og samme facade for den almindelige bygherre. En række af ildebrandshusene opført efter Københavns brand i 1728 gik til under Københavns brand i 1795 og i bombardementet i 1807, men netop Gråbrødretorv er endnu domineret af ildebrandshusenes smalle, høje bygninger med gavlkviste og de kraftige facadefarver. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede oprindelige planløsning med en gennemgående forstue i det ene yderfag, sidehus med trappe samt baghus. Hertil kommer de traditionelle lejlighedsplaner med repræsentative rum mod gaden og kammer og køkken til gårdsiden og de bevarede, oprindelige bygningselementer, herunder de panelerede vægge, døre med fyldinger og en traditionel materialeholdning. Den kulturhistoriske værdi ligger også i, at det tilknyttede baghus har været indrettet til erhverv og mere beskedne boliger. Deres fortsatte eksistens og indretning er dermed vidne om levevilkår og brug i tidligere tid.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle disponering med butik i kælder og stueetage samt oprindeligt et par lejligheder herover. En lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse – gårde på landet og boder i byen. At trappens slidte trin er bevaret giver en sjælden autenticitet til bygningen, fordi man kan fornemme de mange mennesker, der gennem tiden har haft deres gang i bygningen.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødretorv 7 er relateret til forhusets enkle, smalle, høje bygningskrop med en udpræget symmetrisk opbygning omkring den markante gavlkvist med trekantsfrontispice samt facadens røde farve, der knytter bygningen sammen med torvets øvrige ildebrandshuse. Forhusets taktfaste vinduessætning giver facaden et harmonisk udtryk.

I det indre er der arkitektonisk værdi i den smalle, gennemgående forstue og det bagvedliggende trapperum, som giver adgang til både for- og baghus. Der ligger også stor arkitektonisk værdi i forhusets plandisposition med små, men velproportionerede og veldisponerede lejligheder med stuernes dels barokke, dels klassicistiske interiører af meget høj kvalitet. Som kontrast til forhusets fornemme snedkeraptering står baghusets mere enkle overflader og beskedne udstrækning.

Interiørerne i Gråbrødretorv 7 er velbevarede og dokumenterer snedkerdetaljer fra 1728 og frem til midten af 1800-tallet. Således er der i stueetagen, hvor butikken ligger, oprindelige fyldingsdøre med spejle med afskårne hjørner og indstukne hængsler, som er så karakteristiske for barokken, ligesom de underskårne indfatninger med fodstykker. Der er endvidere bevaret væg- og brystningspaneler og smalle paneler i vindueslysningerne, alt fra perioden. Panelernes malede dekoration er med til at understrege 1700-tallets farve- og dekorationsglæde. I de sekundære rum mod gården er der også fuldpanelerede vægge, men her i en glat udgave uden spejl. Vinduerne har kvartstaf og glat forside, så de er formentlig lidt yngre, men næppe ældre end år 1800.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Gråbrødretorv 7 er overordnet relateret til bygningen som eksempel på et firefags ildebrandshus opført umiddelbart efter Københavns brand i 1732 med de arkitektoniske elementer gavlkvisten mod torvet og de kraftige gesimser, der først og fremmest tegner denne bygningstype. Sammen med de umiddelbare naboer på torvet er ejendommen en del af en hel husrække fra samme periode og dermed umistelig.

Dertil knytter der sig bærende fredningsværdier til ejendommens struktur og plandisposition med et forhus og et sidehus, hvori trappen befinder sig, samt et baghus.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset, opført i fire etager med kælder, fire fag bredt i grundmur med gavlkvist mod torvet og til gårdsiden, der er omsat i grundmur. Hertil kommer det smalle sidehus, samt baghus på halvandet fag; alt omsat i grundmur. Hertil kommer alle udvendige bygningsdele og -detaljer, herunder gavlkvisten, de kraftigt profilerede gesimser, det ovale vindue i gavlkvistens top med den hvide indfatning på en bagrund af den røde farve, alle ældre og traditionelt udførte vinduer, og de røde teglhængte tage på for- og baghus med store skorstenspiber. Hertil kommer hele den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusets disponering med butik i kælder- og stueetage og lejlighedsindretning på etagerne herover samt den velbevarede oprindelige planløsning med skorstenens placering i midten af huset med en stue (sal) mod torvet samt køkken og kammer mod gården. Til de bærende fredningsværdier hører trappen og trappehuset, der giver adgang til lejlighederne i for- og baghus – i stueetagen sker indgangen dog fra den gennemgående forstuegang. I baghuset knytter de bærende fredningsværdier sig til to-rumsboligens enkle indretning med de bevarede køkkenildstedskerner, det prunkløse snedkerinteriør og vinduer og døre fra 1700-tallets midte og senere.

Hertil kommer alle snedkerdetaljer fra opførelsen samt de bevarede dele af forhusets tagværk og tømmer i gavlen. Særligt skal fremhæves de helstøbte barokinteriører i stueetagens butik med de nyere, festlige bemalinger på barokdørenes fyldinger samt ovnstedets malede kvaderimitering. De bærende fredningsværdier i det indre knytter sig også til perioderne efter opførelsen: De klassicistiske fyldingsdøre med indfatninger og beslåning, vægpaneler og lærreder, samt ovnnichepilastre. Særligt skal fremhæves lejligheden på første sal, hvor salens fire fag mod torvet har et særligt helstøbt klassiscistisk udstyr med helpanelering på væggene, lærreder, stor loftgesims med volutkonsoller, symmetrisk placerede fløjdøre samt en klassicistisk porcelænsovn.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
06-05-1988
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-946/88

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
14-12-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-11-1926
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Gråbrødretorv 007, Frimands kv. 108. Farvearkæologisk undersøgelse. Facaden. 4 sider samt farvelagt snit. Jørgen Høj Madsen, Tim Padfield og Birgitte Krag Thomsen/ Nat.mus., Bevaringssektionen. Maj 1989.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gråbrødretorv 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap