Sag: Fortunstræde 1

Fortunstræde 1, hj. af Admiralgade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fortunstræde 1
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fortunstræde 1, hj. af Admiralgade
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen med to sammenbyggede sidehuse (1797-98 af Johan Christopher Suhr, mansardtaget nyt).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er ikke taget stilling til lovligheden i tidligere bygningsarbejder. Fredningen omfatter hjørnebygningen med to sammenbyggede sidehuse. Følgende er ikke besigtiget: De to i tagetagen indrettede lejligheder.

Ejendommen er beliggende på hjørnet som en del af husrækkerne i Fortunstræde og Admiralgade i Øster Kvarters bebyggelser, der hovedsageligt er resultat af genopbygningen efter branden i 1795. Ejendommen, der er opført 1797-98, omfatter et grundmuret hjørnehus i fem fag til Fortunstræde, ét smigfag på gadehjørnet, og tre fag til Admiralgade, samt et hermed sammenbygget forhus til Admiralgade i fire fag. Forhusene er sammenbyggede med naboejendommene, i Fortunstræde markeret af en brandmur. I Admiralgade korresponderer forhusets gesimshøjder og vinduestakt med naboejendommens facadeskema. Forhusene omfatter kælder og tre etager. Taget i hjørnehuset er et nyere mansardtag og er hængt med røde tegl og har i alt fem, tre brede og to smallere fremskudte kviste under buet inddækning og stik heri. Forhuset til Admiralgade er også hængt med røde tegl og har to mindre kviste. Begge huse er så godt sammenbyggede, at man må kigge op for at bemærke adskillelsen i taget, hvor de to mindre og fremskudte kviste mod Admiralgade tilhører hjørnehuset. I gården er et grundmuret sidehus i to fag og tre etager og et andet sidehus på to fag og tre etager, der sammen med hjørnehuset omkranser en snæver, kvadratisk gård.

Der er indgang til forhusets opgang i det vestligste fag i Fortunstræde ad en ydertrappe i tre stentrin og ind i en dørniche, der øverst er aflukket med et vinduesparti med et opsprosset vindue. Hoveddøren er en ældre tofløjet tofyldningsdør, som nederst er udstyret med paneler med fyldning af små afrundede stykker træ i fiskeskælsform. Døren er ligesom indgangspartiet malet i en mørkegrøn nuance. Der er en central indgang med en konsolbåren dækplade, et såkaldt ”skur”, til kælderen fra gaden i hjørnefaget. I det yderste fag mod syd i huset i Admiralgade er yderligere en nedgang til kælderen.

Hjørnevinduet på 1. sal har en indfatning med knægtbåren sålbænk og fordakning. Over de tre midterfag på 1. sal til begge gader er en frise (”løbende hund”). Der er en fremskudt glat kordongesims og en profileret hovedgesims. Facaden er pudset og malet gullighvid. Der er refend-fugning i hjørnefaget omkring kælder og stueetagen. Såvel gesimser som indfatningerne om kældernedgang og førstesalens vindue er malet hvide. Vinduer mod gaderne i hovedetagerne er ældre eller traditionelt udførte firerammede korspostvinduer med todelt opsprosning mellem de nederste ruder. Kældrenes vinduer er torammede med todelt opsprosning. Vinduerne i de tre store kviste, to mod Fortunstræde og en på gadehjørnet til Admiralgade, er trerammede og opsprossede, mens de mindre kviste har todelte, mindre og småtopopsprossede vinduer med buet overkant. I gården er der ældre firerammede, småtopsprossede vinduer. Alle vinduer i ejendommen er hvidmalede.

Ejendommen har en indre trappe i det aflange, bevarede entrérum til stueetagens niveau, hvorefter et trapperum åbner sig på venstre hånd. Ejendommen har en velbevaret toløbs hovedtrappe, som på hver repos betjener én lejlighed på hver etage. Trappen har kannelerede paneleringer med rombemotiv og er malet hvid og perlegrå, hertil kommer et enkelt profileret, sortmalet rækværk. Trinene er belagt med linoleum. Trappen har på væggen traditionelt udførte paneler, der er malet grå og med perlegrå midterfelter.

I kælderen er der indrettet forretning med indgang under ”skuret” i smigfaget. Kælderen fremtræder med en nyere rumdisposition, pudsede og hvidmalede vægge og lofter samt fortrinsvis laminatgulve.

På hovedetagerne er de oprindelige planløsninger bevaret i store træk: Stueetagen, der er indrettet til erhverv, omfatter to rum mod Admiralgade, en hjørnestue, en central stue, og fra entréen er indgang til sidehuset, som rummer to rum, hvoraf det bagerste viser sig som det oprindelige køkken med spor af et ildsted, hvilket også gør sig gældende i de tilsvarende rum på etagerne over. Fra dette rum er forbindelse til ejendommens andet mindre sidehus, hvor lejlighedernes ældre bagtrappe er placeret. Vinduerne er traditionelt udførte med nyere forsatsvinduer flere steder. Overalt i de facadevendte rum og stuer er ældre eller traditionelt udførte brystningspaneler, helpaneler mod gaderne, og vinduesnichernes lysningspaneler har flere steder kannelering. I stueetagen er en del nyere men traditionelt udførte en- og tofløjede fyldningsdøre med greb og tilsvarende gerichter. Gulvene er dækket af nyere materialer, bl.a. linoleum mens lofterne er hvidmalede med buede kanter.

I det indre gør det sig generelt gældende, at de bevarede dele er traditionelt udførte eller kopieret efter disse. På 1. og 2. sal er lejlighederne indrettet med en central fordelingsgang med indgang fra opgangen til hver side gennem enfløjede trefyldningsdøre og en central, tofløjet trefyldningsdør. Disse er traditionelt udførte med tilsvarende udførte gerichter og greb. Lejligheden på ejendommens 1. sal har karakter af beletage, hvilket dels kommer til udtryk i den øgede loftshøjde, dels i dens generøse salslignende stue, som omfatter to fag mod Admiralgade, smigfaget og hele husets længde mod Fortunstræde. Mod Admiralgade er der forbindelse til to mindre rum, mens salen har forbindelse i det indre sidehus med to rum med forbindelse til bagtrappe i det andet sidehus. Overalt i de facadevendte rum og stuer er bevarede eller traditionelt udførte brystningspaneler, helpaneler mod gaderne, og vinduesnichernes lysningspaneler har flere steder kannelering med skråtstillet kvadrat. Salen har endvidere nyere kannelerede små pilastre på indervæggen og opsatte blåmalede paneler med guldkant, hvor man traditionelt havde opspændte lærreder. Der er kraftig, profileret stukkatur i salen. På gulvet er i rummene lagt linoleum og i salen sildebensparket. Lejligheden på 2. sal har en lignende planløsning med stuer – over 1. sals hovedstue dog flere mindre rum og stue i smigfaget – værelser mod gaderne, og i sidefløjen er to rum med køkkenfunktion i det bevarede ildsted i det inderste rum, der har adgang til bagtrappen. Der er ældre eller traditionelt udførte vinduer, døre og gerichter. I gadevendte rum er bevarede eller traditionelt udførte brystnings-, hel,- og lysningspaneler, sidstnævnte med kannelering og cirkelrunde udskæringer i midten. I denne lejlighed er der i flere rum bevarede plankegulve mod Admiralgade og i sidehusets første rum.
Bygningshistorie:
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt.
Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern.
Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde.
Hjørnebygningen i Fortunstræde med forhuset i Admiralgade samt de to sidehuse er opført 1797-98 af Johan Christopher Suhr (1736-1807). Suhr var udlært tømrer og fik borgerskab i København som tømrermester i 1767. Hans tidligere og nu nedrevne borgerhus i Løvstræde 7 hørte til i den Eigtvedske facadetradition, mens hans senere borgerhuse i København er præget af den Harsdorffske stil. Denne inspiration ses blandt andet i Fortunstræde 1 og Gammel Strand 36, hvis facader begge har opdelte under- og overfacader adskilt ved glatte kordongesimser, mens de øvrige etageadskillelser kan være markeret ved et aflangt blændingsfelt. Murværket afsluttes med en hovedgesims under tagudhænget. Dørfaget kan være fremhævet med en konsolbåren fordakning, refendfugning eller profilerede indfatninger, tilpasset til bygningens beliggenhed og status.
I ejendommen drev Brødrene Abraham (1768-1834) og Salomon Soldin (1774-1837) fra kælderen både boghandel og senere forlag. De opbyggede en betydelig formue, og Salomon og hans hustru lod en del af sin formue placere i Salomon og hustru Hanne Soldins Stiftelse, der bl.a. erhvervede ejendommen Trøstens Bolig beliggende Dyrkøb 1/Skindergade 34.

Det velgørende selskab Borgervennen af 1788 har i dag til huse i ejendommen, som de overtog i 1973. Deres kontorer og mødelokale (salen) er beliggende i ejendommens lejlighed på 1. sal.
kilder:

KILDER
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Borgersind gennem 175 år. Eskild Friehling. Borgervennen af 1788. 1963.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Nikolaj Plads i 700 år. Steffen Linvald. A. Vollmond & Co. 1982

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  

http://www.indenforvoldene.dk/
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen Fortunstræde 1 knytter sig først og fremmest til beliggenheden som et karakterfuldt og markant hjørnehus i det yderst velbevarede historiske kvarter med de mange helstøbte gadeforløb med klassicistiske københavnerejendomme bygget i tiden umiddelbart efter branden i 1795, og hvis måske mest iøjnefaldende træk er de brækkede hjørner kaldet smigfag, der giver hjørneejendommene et karakteristisk udtryk i gadebilledet. De sammenbyggede forhuse repræsenterer med deres harmoniske facadedispositioner, delikate og afdæmpede linjer og gennemgående bygningsdetaljer et værdifuldt samlet led i husrækkerne, og de slutter sig til naboejendomme i både Fortunstræde og Admiralgade, hvis gadehjørne støder op til den gamle plads med Nikolai Kirke.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Fortunstræde 1 knytter sig i det ydre først og fremmest til de velbevarede, grundmurede forhuses helstøbte og harmoniske facader, der afspejler bestemmelserne for de genrejste kvarterer i København efter branden 1795 og de nyklassicistiske idealer, som her for alvor kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring år 1800. Der knytter sig her kulturhistoriske værdier til facadernes harmoniske proportioner, den faste vinduestakt i de to gader over et karakteristisk smigfag og til alle forhusenes for tiden karakteristiske bygningsdele og -detaljer, så som friserne med ”løbende hund”-motivet og de konsolbårne indfatninger under og over hjørnefagets kælderindgang med et ”skur” og beletagens vinduesparti på 1. sal, som understreger at der bag på denne etage var ejendommens vigtigste og mest repræsentative rum. Ejendommens fremtræden er et typisk arbejde for en af genopbygningstidens klassicistiske arkitekter, Johan Christopher Suhr, hvis stil og udtryk især var influeret af Harsdorff, hvor typiske træk er facadernes adskillelse ved glatte kordongesimser samt de typisk enkle hovedgesimser under tagudhænget. Dørfaget er fremhævet med den konsolbårne fordakning, refendfugning og profilerede indfatninger, tilpasset til bygningens beliggenhed og status. Såvel gennemgående kordongesimser som refendfugning er træk, der tillige afspejler en videreførelse af Eigtveds palæarkitektur fra midten af 1700-tallet til de borgerlige huse fra klassicismen i århundredets slutning.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de på hovedetagerne bevarede planløsninger, der afspejler et typisk borgerligt etagebyggeri fra slutningen af 1700-tallet. Det gælder dels orienteringen af de herskabelige stuer mod gaderne og praktiske rum som køkken placeret mod gården, dels beletagens betydning ved bl.a. den store salslignende stue på 1. sal, øgede loftshøjde og en større grad af detaljer, som knytter forhusets ydre og indre udtryk sammen. Hertil kommer den bevarede trappe og de øvrige bevarede eller traditionelt udførte paneler, døre og gerichter. Endelig kommer den for klassicismens karakteristiske farveholdning i hvidt, perlegråt og gråt, som er gennemført i trapperummet og dørene.
Arkitektonisk værdi:
Der knytter sig arkitektonisk værdi til ejendommen Fortunstræde 1 i det ydre til de sammenbyggede forhuse, som udgør en velbevaret og meget værdifuld repræsentant for arkitekturen i de genrejste kvarterer i København efter branden 1795 og de nyklassicistiske idealer, som her for alvor kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring år 1800. Hertil hører forhusenes helstøbte og harmoniske facader, den faste vinduestakt samt et karakteristisk smigfag og til alle forhusenes for tiden karakteristiske bygningsdele - og detaljer, så som friserne med ”løbende hund”-motivet og de konsolbårne indfatninger under og over hjørnefagets kælderindgang med et ”skur” og beletagens vinduesparti på 1. sal, som understreger at der på denne etage var ejendommens mest repræsentative rum. Ejendommens fremtræden er et typisk arbejde af en af genopbygningstidens klassicistiske arkitekter, Johan Christopher Suhr.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt bevarede planløsninger, og til alle bevarede eller traditionelt udførte paneler, døre, gerichter i de finere rum mod gaderne. Endelig kommer det bevarede trapperum med en toløbs trappe med panelering og gelænder, der giver en atmosfærefyldt helhedsoplevelse i samspil med den tidstypiske hvide, perlegrå og grå farvesætning.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for ejendommen Fortunstræde 1 knytter sig til det samlede grundmurede anlæg af forhuse og sidehuse, der tilsammen udgør en yderst værdifuld og helstøbt repræsentant for de klassicistiske huse, som kom til at præge flere københavnske kvarterer efter branden i 1795, ikke mindst Øster Kvarter. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de stilfærdige og harmonisk modulerede facader, til hjørnehuset og sidehusets delikate proportioner og vinduestakt, til de nøje udvalgte indramninger med konsoller, refendfugning, gesimser og de dekorative ”løbende hund”-friser på facaderne, der alle afspejler tidens disciplinerede og mådeholdne arkitektoniske idealer og formsprog. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter der sig bærende fredningsværdier til de generelt velbevarede og helstøbte planløsninger, hvor forhusenes og sidehusenes på de forskellige etager afspejler funktionerne i et typisk borgerligt københavnsk etagebyggeri fra slutningen af 1700-tallet, med de repræsentative stuer, ikke mindst 1. salens store stue, og øvrige og rum mod Fortunstræde og Admiralgade samt delvist bevarede ildsteder og bagtrappen i sidehuset i gården. Hertil kommer de bevarede eller traditionelt udførte paneler, døre og gerichter og alle øvrige dekorative detaljer i hovedetagernes lejligheder. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-03-1985
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-637/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-03-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Fortunstræde 1

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap