Sag: Antonigade 9

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Antonigade 9

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Antonigade 9

Kommune:

København

Omfang:

Forhuset (1766 af Hans Næss) med sidehuse og baghus. Fredet 1918. Udvidet 2009.

Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen undtagen kælderen under forhuset og tagetagen. Bygningen anvendes til erhverv i kælder og stueetage og resten til beboelse samt depot i tagetagen.

Antonigade 9 består af et grundmuret syvfags forhus med høj kælder og fire etager med teglhængt mansardtag, to teglhængte halvtags sidehuse hver på to fag og med smigfag både mod for- og baghus samt et teglhængt halvtags baghus. I forhusets tagflade mod gården sidder to skorstenspiber, i overgangen mellem det vestlige sidehus og baghuset er en køkkenskorsten, og baghuset har ligeledes en stor køkkenskorsten med fire løb. For-, side-, og baghus omkranser et lille gårdrum, der er belagt med asfalt.

Forhusets kælder- og stueetage er pudset og gråmalet, og derover er facaden hvidmalet. Mellem stueetage og første sal sidder en enkel retkantet kordongesims. Overfacadens tre midterste fag er svagt fremspringende og fremhævet med rig dekoration. På første salens brystningsblændinger er der ophængte guirlander, og vinduerne har profilerede sålbænke. Anden sals brystninger har medaljoner med nedhængende festoner, og under vinduerne løber et tandsnitsbånd. Tredje sals vinduesbrystninger har fremspringende felter med naglehoveder i hjørnerne. Vinduesbrystningerne på sidepartierne har blændingsfelter, som på første sal er dekoreret med hulbalusterværk. Øverst afsluttes facaden med en profileret hovedgesims båret af otte triglyfkonsoller. I mansarden sidder tre zinkdækkede heltagskviste med trerammede vinduer uden opsprosning. Første og anden sal har nyere og enkelte oprindelige korspostvinduer med todelte underrammer, mens tredje sal har torammede, trerudede vinduer.

Kælder- og stueetage er ombygget flere gange og har nyere store butiksvinduer opdelt af jernsprosser. I yderfagene er der tre granittrin ned til kælderbutikkerne. I facadeflugten er monteret tofløjede tofyldingsdøre med nyere butiksdøre med glas bagved. I midterfaget er der hovedindgang ad en nyere, men traditionelt udført, tofløjet femfyldingsdør med overvindue med skråtstillede sprosser. Over døren sidder et etrammet vindue, ligeledes med skråtstillede sprosser. Vinduer og døre er hvidmalede.

Alle gårdsider omkring det lille gårdrum står pudsede og gulmalede med hvidmalet sugfjæl langs tagkanten. På forhusets bagside sidder overvejende korspostvinduer med koblede rammer, mens vinduerne i de to sidehuse og i baghuset er termovinduer, hvoraf nogle er redningsåbninger med overfalsede rammer uden lodpost. Fra gården er der opgang til hoved- og bagtrapperum via nye trætrapper samt til kælderen under det vestre sidehus og baghuset samt til det østre sidehus via gråmalede overvejende nyere revledøre. Fra nabogrunden ses, at det vestlige sidehus til og med anden sal og hele baghusets bagside er af bindingsværk.

Hoveddøren fra gaden giver adgang til en forstue med flisebelagt gulv og undervægge med glaserede okker og blå fliser, derover er der pudsede hvidmalede overvægge og loft. Herfra er der indgang til de to butikker i den høje stueetage gennem nye butiksdøre med glas og nyere indvendige trapper. Begge butikker har nyere indretning. I forstuen er der videre opgang ad en trappe med otte trin belagt med linoleum til en nyere tofløjet mellemdør, der giver adgang til hovedtrapperummet på to fag med hvidmalede pudsede vægge, underløb og lofter. Herfra er der udgang til gården gennem en gammel revledør med smedede båndhængsler.

Hovedtrappen har tre løb belagt med brun linoleum og er konstrueret som en opsadlet trappe til trods for, at den ligner en vangetrappe. Den har hulbalustre, profileret og udkehlet håndliste med vangesnirkel for neden og fyldingsdekorerede indervanger. Fra trapperummet er der adgang til lejlighederne på hovedetagerne gennem tre fyldingsdøre, hvoraf en del er de oprindelige tofyldingsdøre. Bortset fra kælderen og stueetagen, som er ombygget flere gange, er den oprindelige planløsning bevaret i de øvre etager. Dog er de to lejligheder på hhv. første og tredje sal slået sammen til én ved at etablere gennemgang mellem de to stuer mod gaden. Tagetagen indeholder depotfunktioner og er ikke besigtiget.

På anden sal er den oprindelige planløsning bevaret med to lejligheder med hver sin adgang fra hovedreposen. Den østre lejlighed indeholder en forstue, en stue mod gaden på tre fag, gennemgang i sidehuset til baghuset med rester af køkkenskorsten samt badeværelse. Den vestre lejlighed har en stue mod gaden i fire fag med brystnings-, pille- og lysningspaneler samt to oprindelige vinduer. Der er pudset loft med gesims og et ældre malet bræddegulv med spor af en fjernet skillevæg i midten. Mod gården er et værelse med brystningspaneler, fuld paneleret vinduesvæg og overvægge med lister og tapet. Over døren til det vestre sidehus er et indbygget skab med fyldingslåge. I baghuset er indrettet køkken, der får lys fra smigfaget, med køkkenildsted og et ældre jernkomfur samt med de gamle hylder og rækker bevaret. I lejligheden er desuden bevaret en oprindelig tofyldingsdør med gericht og indstukne hængsler. Første sal og tredje sal har stort set samme indretning. Første sal har generelt panelerede vinduesvægge, nyere gulve og pudsede lofter med gesimser. Her er også bevaret det indbyggede skab over døren fra værelset mod gården og til det vestre sidehus. Tredje sal er kun hurtigt besigtiget, men billedet her er stort set som på første sal, dog med lavere loftshøjde og enklere profilering.

Alle lejligheder har adgang til køkkentrappen i baghuset, som er en nyere, opsadlet trappe med lakerede trin og simpelt gelænder samt gipsbeklædte underløb. Væggene fremstår i hvidmalet bindingsværk. De fleste døre ud til trapperummet er af nyere dato.

Bygningshistorie:

Antonigade er en af Københavns ældste gader og kan følges helt tilbage til omkring 1400, hvor den udgjorde den vestlige ende af Grønnegade. I et skøde fra 1419 nævnes en gård på hjørnet af Pilegaardsstræde (nuværende Pilestræde) og Pouelsstræde (nuværende Antonigade). I gårdens areal indgik det grundstykke, hvor Antonigade 9 senere blev opført. I 1531 betegnes Antonigade som Lille Pilestræde i forbindelse med salg af en ejendom i gaden, som tilhørte Antonitterklosteret i Præstø. Efter dette ”Antonii Huus” blev gaden kaldt Antonistræde. I en årrække omtales gaden også blot som ”Børstenbindergaden” på grund af de mange børstenbindere, der boede dér.

Antonigade slap heldigt fra begge de store bybrande i 1728 og 1795, og der var derfor langt op i tiden bevaret meget gamle bygninger her. Men i 1897 blev hele den sydlige side af det gamle stræde nedrevet, gaden blev gjort bredere og store moderne ejendomme blev opført. Antonistræde blev således i 1901 omdøbt til Antonigade. Senere blev det nordsidens tur, og af de gamle bygninger blev kun Antonigade 3 til 9 bevaret. I 1935 ønskede ejeren at nedrive nr. 9, men det skete ikke. Nr. 5 blev der imod senere nedrevet, og der er efterladt et hul i husrækken, som nu anvendes som indkørsel til en parkeringskælder.

Antonigade 9 blev opført af Hans Næss i 1766. Hans Næss (1723-1795) var arkitekt og lærer på Det kgl. Danske Kunstakademi og blev stærkt påvirket af N. Jardins stil og fra 1770 også af C.F. Harsdorff. I 1765 erhvervede Hans Næss og tømrermester Jens Suhr to små bygninger og en have i Antonigade og opførte her i stedet et syv fags grundmuret forhus med to sidehuse og et baghus. I forhold til strædets øvrige små bindingsværkshuse har det nybyggede, arkitekttegnede hus med den rigt dekorerede facade og sine fire etager med mansardtag taget sig majestætisk ud, og det blev da også i folkemunde omtalt som ”Slottet i Antonistræde”. Hans Næss boede selv i ejendommen i 30 år.

Bygningens planløsning er velbevaret undtagen i kælder og stueetage, som er væsentlig ombygget. Der er flere tegn på, at bygningen er opført på resterne af den tidligere bodebebyggelse på stedet, og planløsningen følger også den traditionelle københavnske bodeplan. Der var fra starten opgang til stueetagen fra gaden ad fem trin, og umiddelbart inden for døren var der yderligere fire trin, der bragte forstuen op i niveau med hovedtrapperummet. Den nuværende indretning af forstuens forreste del og butikkerne mod gaden stammer fra 1914.

Sidehusenes og baghusets termovinduer stammer antagelig fra 1960’erne. I 1984 blev facaden istandsat, og vinduer uden opdeling blev erstattet af traditionelle korspostvinduer. I 2007 blev termovinduer på forhusets gårdside skiftet til korspostvinduer med koblede rammer.

kilder:

Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Bygningsarkæologiske Studier. 1985. Heri: Antonigade 9 af Anne Lindegaard og Sys Rahbek.

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Kayser, Kjeld: Københavner bindingsværk, Nationalmuseet, 1985

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

O.C. Nielsen: Antonigade, byhistorisk-topographisk Skildring, København 1935

Strømstad, Poul red.: Ildebrandshuse, Nationalmuseet 1966

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante.
1994-2000  

www.Indenforvoldene.dk

Miljømæssig værdi:

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Antonigade, hvor forhuset nr. 9, sammen med nr. 7 og 3, giver et indtryk af, hvordan de gamle huse i strædet har set ud. Bygningerne fastholder dermed den ældre gadestruktur. Den miljømæssige værdi knytter sig også til den traditionelle bebyggelsesstruktur med for-, side- og baghus, der omslutter et lille trangt gårdrum. Strukturen er karakteristisk for den tætte indre by, og bygningerne danner tilsammen et fint lille kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Antonigade 9 knytter sig til ejendommen som en klassicistisk bygning, hvor detaljerne og udsmykningen er specielt forfinede med inspiration fra den franske arkitekt Jardin. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets facade med det fremhævede midterparti på tre fag, som er dekoreret med medaljoner, festoner og guirlander samt i sålbænkgesimserne, kordongesimsen og den konsolbårne hovedgesims. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med todelte underrammer. I kontrast til den dekorerede facade står de enkle, gulmalede gårdsider, som afsluttes mod tagkanten med et simpelt sugfjæl. Skorstenene har ligeledes en stor kulturhistorisk værdi, idet de fortæller om placeringerne af de vigtige funktioner med opvarmning til forhusets stuer og med madlavning ved køkkenildstederne i baghuset.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med en høj håndværksmæssig standard. Den oprindelige planløsning er velbevaret på samtlige hovedetager og kendetegnes ved en gennemgående forstuegang med hovedtrappe i forhuset mod gården og en bagtrappe i baghuset. Der er to lejligheder på hver etage, som hver har de pæne stuer mod gaden og i smigfaget mod gården, kamre eller gennemgang i sidehusene og køkken med køkkenskorsten i baghuset. Planløsningen er karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet, men har også rødder i den traditionelle københavnske bodeplan. Der ligger kulturhistorisk værdi i uregelmæssighederne i planen, f.eks. midterskillevæggens skæve forløb og placeringen af kælderens køkkenildsteder, som kunne tyde på, at man har bygget oven på fundamenterne fra de to tidligere boder, der lå på grunden.

De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med alle detaljer, herunder hulbalusterværket, de dekorerede vanger og den profilerede og udkehlede håndliste med vangesnirklen nederst. Hertil kommer lejlighedernes brystnings-, pille- og lysningspaneler, de pudsede lofter med gesimser, de få bevarede ældre gulve, oprindelige tofyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske gerichter, de indbyggede skabe samt de få bevarede oprindelige vinduer mod gaden med smedede beslag. Hertil kommer baghusets køkkenskorstene og ildstedskapper. I én lejlighed er desuden bevaret et jernkomfur.   

Arkitektonisk værdi:

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets symmetriske facadekomposition, hvor de tre midterste fag er fremspringende og raffineret dekoreret efter fransk inspiration med ophængte blomsterguirlander, medaljoner med nedhængende festoner og fremspringende felter med naglehoveder i hjørnerne. Under vinduerne er der sålbænkgesimser, og facaden afsluttes foroven af en profileret hovedgesims båret af otte triglyfkonsoller. Vinduesbrystningerne på sidepartierne har enkle blændingsfelter, som på første sal er dekoreret med hulbalusterværk. Den dekorerede overfacade adskilles ved en nyere enkel kordongesims fra underfacaden, der på trods af mange ombygninger stadig har en symmetrisk opbygning med hovedindgang i midterfaget og nedgange til kælderen i de to yderfag. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal skaber en visuel adskillelse og balance mellem under- og overfacade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og ensartede farvesætning, der skaber et klassisk københavnsk gårdmiljø.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til stuerne med deres panelering og lofternes gesimser samt til hovedtrapperummet med den bevarede trappe med alle dens detaljer.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et klassicistisk byhus, der er traditionelt disponeret med et forhus, to sidehuse og et baghus omkring et lille gårdrum.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de grundmurede bygninger med bindingsværksgavle og -bagsider i fire etager over en høj kælder med røde teglhængte mansard- og halvtage med skorstenspiber. Hertil kommer den klassicistiske facade med samtlige gesimser, detaljer og udsmykninger og de ældre vinduer med alle detaljer samt kontrasten imellem facaden og de prunkløse gårdsider. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede oprindelige grundplaner med gennemgående forstuegang og hovedtrappe mod gården i forhuset og bagtrappe i baghuset. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden, stue i smigfaget og køkkener med køkkenskorstene i baghuset. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ældre bræddegulve, brystnings-, pille- og lysningspaneler, pudsede vægge og lofter med gesimser, fyldings- og revledøre med indstukne hængsler og båndhængsler, gerichter og indbyggede skabe. Endvidere kommer den oprindelige hovedtrappe med alle dens detaljer samt generelt den gennemgående traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:

1

Antal andre objekter:

0

Fredningsstatus:

Fredet

Fredningsomgivelse:

Fredningsomfang

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

23-12-1918

Begrundelse:

Journal nr.:

Type:

Fredningsudvidelse

Dato:

15-06-2009

Begrundelse:

Kulturarvsstyrelsen finder, at sidehuse og baghus til Antonigade 9, Københavns Kommune har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Sidehuse og baghus til Antonigade 9 fremtræder som en del af bygningskompleksets helhed, og lader sig således ikke meningsfuldt skille fra forhuset. De tre dele - forhus, sidehuse og baghus - er bygget samtidig, hvilket ses bl.a. ved trappernes og ildstedernes placering. Den diminutive gård i midten af komplekset fortæller om den tætte bebyggelse af den indre by i tiden før voldenes fald. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bagtrappens placering, ildstederne i baghuset, de oprindelige materialer samt gården. Derudover vægter Kulturarvsstyrelsen, at man fremover opretholder lejlighedernes plan med stue mod gaden og køkkenindretning i baghuset.

Journal nr.:

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

23-08-2012

Journal nr.:

Dokumenttype:

Undersøgelse

Beskrivelse:

Antonigade 009, Købmager kv. 248. Farvearkæologisk undersøgelse. Facaden. 2 sider samt fotografier. Lene Larsen. December 1984.

Dokumenttype:

PDF-dokument

Beskrivelse:

Antonigade 9

Vedhæftet fil: