Sag: Nyhavn 67

Nyhavn 67, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 67
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 67
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1737, forhøjet med to etager 1846). Fredet 1932.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Huset er tre fag bredt og fire etager højt med en fabriksetage over en høj kælder, der er dog i senere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I tredje fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med to trin, ligesom der er nedgang til en kælder i første fag. Kælderetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger.

Facaden er over en sokkel af granitsokkelsten, muret og pudset med enkelte dekorative led, såsom vederlags- og topsten omkring det kurvehanksbuede indgangsparti. Mod taget afsluttes de glatpudsede mure af en smal gesims. Alle tre fag er indrammet af lisener, der går gennem alle etager. Farveholdningen er sandfarvet puds på murfladerne og hvidkalket gesims. Over gesimsen ses et dekorativt smedejerns gelænder, der afskærmer tagterrassen i tagetagen.

Mod gården er forhuset sammenbygget med et sidehus og et baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhusets mur mod gården er pudset og malet okkergul, og gesimsen, der er malet hvid, består af to enkle, retkantede led. Der er en dør fra kælderen med trin op til gårdrummet. På gårdsiden er forhuset gennem et smigfag sammenbygget med et tofags sidehus og et baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Der er opsat en nyere fransk altan i smigfaget ud for første etage. En del af gårdrummet er dækket af en enetages glasbygning, hvortil der er adgang fra forhusets kælderudgang. Glasbygningen fungerer som serveringslokale for den café, der indrettet i kælderen.

Vinduerne mod gaden er firerammede med en sprosse i underrammerne, mens gårdsidens vinduer ligeledes er firerammede med to ruder i de vandrette overrammer og seks ruder i underrammerne. Alle er hvidmalede. Indgangsdøren er en ældre fyldingsdør af egetræ med et rundbuet overvindue med svungent sprosseværk. Døren mod gården er en nyere, hvidmalet dør med opsprossede glaspartier.

Taget er et heltag med sorte vingetegl mod gaden og røde vigetegl mod gården. I tagfladen mod gården bag rygningen er en skorstenspibe med tre rør og en udluftningshætte ved siden af. I samme tagflade er også en bred kvist.

I stuen leder en femtrins trappe til en forstuegang, der rummer hovedtrappen og til en elevator, der er placeret i sidehuset. Fra trapperummet er der adgang til etagerne. Der er en separat lejlighed i stueetagen, mens de øvrige etager er bygningen er indrettet til én boligenhed. Forhusets ældre planløsning er generelt velbevaret.  Mod gården er et kabinet og en forbindelsesgang, der giver adgang til sidehuset, mens en tofags stue og et etfags kabinet vender mod gaden. Centralt i forhuset er bevaret et ældre skorstensmassiv. Badeværelse, toiletter, køkken, bryggers, soveværelse og bagtrappe er placeret i side- og baghus. Tagetagen er ligeledes indrettet til beboelse med udgang til en tagterrasse mod gaden.

Trappen er en ligeløbstrappe med indstemte trin og drejede balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappen stammer er ældre, men ikke oprindelig. I den forreste del af forstuegangen i stueetagen er væggene beklædt med træpaneler udført som refendfuget eller kvadret murværk, malet med marmorering. Over panelerne er opsat malerier med havne- og kystmotiver, alle udført på lærred. Den øverste del af væggene er pudsede og malede. En stue mod gården er udført med en nyere, mørk panelering, ligesom skorstensmassivet er tilknyttet nyere åbne ildsteder og pejse.

På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, i nogle etager med indfældede skodder. Der brystningspaneler eller fodpaneler langs de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Flere lofter er pudsede og har en stukprofiler, mens andre lofter har en bræddelignende beklædning. I et loft er bræddebeklædningen erstattet af et ældre maleri på lærred.

De nyere vinduer har rundposte, end del med nyere traditionelt udførte anverfere og stormkroge. Dørene er fra opførelsen og er enfløjede med to eller tre fyldinger, hvor spejlet har konkave/konvekse hjørner, samt indstukne vasetop-hængsler og kasselåse. Indfatningerne er samtidige og har let underskårne profiler. Flere døre er malet med marmorering. Nogle døre er nyere og traditionelt udført i kopi efter ældre forlæg. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Der ses også gulve af parket.

Kælderen er indrettet til café og er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og synlige bjælker, hvorimellem de oprindelige bræddelofter er synlige. Gulvene er støbte og har en nye naturstensbeklædning.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset blev opført i 1737 for hørkræmmer Jens Sørensen Bøsholt. Det var da tre etager over kælder og med en rund kvist over et fag. Forhuset blev forhøjet i 1846 med en etage for Kaptajn Anholm og med en fabriksetage udført af murermester Erlewein. I 1944-1945 ved ejendommen ombygget for ejeren civilingeniør A. Monberg (1893-1971) ved arkitekt Svend G. Høyrup (1897-1977). Her blev vinduerne ombygget fra dobbeltfag til enkeltfag, ligesom vinduerne mod gården blev ændret til de nuværende. Vinduerne mod gaden er således nyere kopier af klassicistiske vinduer. Slutstenen med årstallet 1737 samt initialerne for bygherren Jens Sørensen Bøsholt markerer bygherren og ejendmmens opførelsesår.


Som mindepladen viser, havde H. C. Andersen (1805-1875) sin bopæl her på 2.sal fra 1.oktober 1848 til 13.september 1865 hos gæstgiver og skibskaptajn Johannes Anholm (død 1860), og senere dennes enke Joachime Anholm og døtre. H.C. Andersen havde tre værelser på anden sal, der kostede ham 18 rigsdaler om måneden og desuden det privilegium, at kunne opsige lejemålet når han skulle på rejse, samt tillige få det igen når han returnerede til København.

Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen; 1773-1856) har også boet i Nyhavn 67.
kilder:
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Keld Kayser: Københavnerbindingsværk, Nationalmuseet 1985

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Jens Christian Varming, Bygningshistorisk redegørelse, Marts 1984.

Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af Nyhavns karakteristiske husrække, der består af de pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse af 1600- og 1700-tals borger- og pakhuse. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af den historisk fortættede havnepromenade. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, og sammen med de velbevarede side- og baghuse dannes sammen med naboejendommene tillige et traditionelt, tæt baggårdsmiljø, der viser bygningernes hierarki, og hvordan man udnyttede byens arealer mest muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Nyhavn 67 knytter sig til forhuset opført i grundmur mod gaden med teglhængte tagflader. Anlægget udgør tilsammen en velbevaret historisk ejendom fra 1737 med tilføjede etager i midten af 1800-tallet og senere ombygninger. I sammenhæng med side- og baghus, der ikke er omfattet af fredningen, viser Nyhavn 67 tillige den traditionelle bebyggelse af en lang, smal grund omkring et gårdrum

I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets grundmurede facade, der med sin smalle, pudsede murflade, og lisenerne omkring vinduesfagene, trods forhøjelsen med to etager, afspejler bygningens oprindelse i 1700-tallets første halvdel. Hertil kommer placeringen af hoveddøren i yderfaget i et rundbuet indgangsparti med markerede vederlags- og topsten. De nyere firerammede vinduer med opdelte underrammer afspejler den restaureringsholdning, man har lagt for dagen ved ombygningen i 1944-1945, hvor man har priorriteret at isætte vinduer, der stilistisk passer med tidspunktet for forhøjelsen af bygningen i 1846. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhøjelsen af bygingen med en beboelses etage og en fabriksetage, der vidner om behovet for en større beboelsesdel i bygningen. Således afspejler Nyhavn 67 i det ydre ejendommens alder og lange udviklingshistorie siden opførelsen. Hertil kommer den forskellen på den repræsentative facade og den mere enkle gårdside, der afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod præsentabel i bybilledet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med en forstue i stueetagen med hovedtrappen og hertil adgangen til etagerne, der er disponeret med de repræsentative stuer mod gaden og mindre rum mod gården.  Det bevarede skorstensmassiv vidner om datidens mulighed for opvarmning. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, glatpudsede vægge og lofter, paneleringen og de ældre fyldingsdøre, hvis profilering og udførsel vidner om både bygningens oprindelse i 1730’erne samt til tilføjelsen af de ekstra etager i 1846. De nævnte oprindelige og ældre overflader og bygningsdele vidner sammen med den traditionelle materialeholdning om bygningens oprindelse i 1730erne og dens lange udviklingshistorie herefter.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nyhavn 67 knytter sig i det ydre til bygningens smalle facade, der i kraft af lisenerne for et udtalt vertikalt udtryk, der afsluttes øverst af det dekorativt udførte smedejernsgelænder. Nederst forankres facaden i det tidstypiske og karakterfulde, senbarokke indgangsparti med vedlagssten og den fint udførte slutsten med bygherrens initialer. Bygningen indgår således på harmonisk vis i Nyhavns historisk mættede gadebillede.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets velbevarede interiør, hvis stemningsfulde udtryk i høj grad skyldes den høje håndværksmæssige standard og fine detaljering i snedkerarbejdet på paneleringen og fyldingsdørene. Hertil kommer forstuegangen med panelering udført som marmorkvadre og malerierne med havne- og kystmotiver, der skaber en særdeles stemningsfuld entré i bygningen.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Nyhavn 67 knytter sig til forhuset som et repræsentativt eksempel på et Københavns Byhus opført i 1730’erne med tilføjede etager i 1846 samt senere ombygninger primært i det indre.

I Nyhavn 67 knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i grundmur, sokkel af granitsokkelsten og de teglhængte tage. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenspiber, trapper, gesimser, vederlags- og slutsten samt hoveddøren. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede del af den ældre planløsning i forhuset, der er præget af stuer og kabinetter mod gaden, mens et mindre rum og en forbindelsesgang vender mod gården. Hertil kommer forstuegangen og hovedtrappen, der er placeret i det ene yderfag. Endelig kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skostensmassivet, trapper, pudsede vægge og lofter, kælderloftet med synligt bjælkelag og bræddeloft, alle typer panelering, malerier, døre med tilhørende gerichter og beslagværk samt den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-02-1995
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0066

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
64/31

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
09-09-1932
Begrundelse:
Journal nr.:
64/31


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 67

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap