Sag: Wildersgade 49 A-B

Wildersgade 049 A-B, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Wildersgade 49 A-B
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Wildersgade 049 A-B
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (mellem 1783 og 1801).
Fredet 1982.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget – i 49A: st. th., 1. th., 2. tv., 3. tv. samt kælderen th. og i 49B: 1.

Ejendommen er et langt forhus, som indgår i Wildersgades husrække. Med de nærliggende huse og en mur danner forhuset rammen om et lille, lukket gårdrum.

Forhuset er grundmuret i elleve fag og består af en kælderetage, herover fire etager og endelig en tagetage. Heltaget er hængt med røde tegl. Facaden, der er vandskuret og orangemalet, er herudover kendetegnet ved en granitsokkel, en retvinklet kordongesims, et langt, hvidt blændingsfelt og en sparrenkopgesims. Der er indgangsdøre til to opgange, hver med en ældre, grønmalet fyldingsdør med overvindue samt tre kældernedgange med konsolbårne dækplader. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer, som alle er malet grønne. På tredje sal er dog nyere, torammede vinduer med to sprosser i hver ramme, og i kælderetagen er ældre butiksvinduer med støbejernssprosser. I tagfladen er mod gade og gård henholdsvis seks og tre nyere heltagskviste med lav trekantfronton og zinkflunker samt flere tagvinduer. Mod rygningen er tre skorstenspiber.

Gårdsiden har otte fag, og her er murværket pudset og orangemalet. Der er to trapper op til forstuegangene og en kældernedgang, og dørene er ældre, grønmalede fyldingsdøre med paneler omkring. Indimellem de traditionelle korspostvinduer er der nyere korspostvinduer uden sprosser, mens der fra bagtrapperne og enkelte andre steder er oprindelige, småsprossede korspostvinduer. Under tagfoden er en profileret hovedgesims.

I det indre har forhuset nogle steder bevaret den oprindelige grundplan i lejlighederne, og nogle steder er denne ændret bl.a. ved sammenlægninger af lejemål. I den oprindelige planløsning er der køkken bag hoveddøren, værelse mod gården og to præsentable stuer mod gaden. Hvor planen er ændret, er det sket ved murgennembrydning mellem lejlighederne i 49A til højre og 49B, hvorfor der er etableret en dør mellem stuerne. Rumfordelingen er herudover som den oprindelige. Alle badeværelserne ligger mellem køkkenet og stuerne. Interiøret er generelt kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre, oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt enkelte feltinddelte vægge. Der er tillige bevaret skodder i stueetagen, ældre vinduesdetaljer og stukrosetter samt ildsteder i de tre tidligere kælderlejligheder.
 
De to hovedtrapper har forskellig udformning, da opgang A har en ligeløbstrappe med repos omkring, mens opgang B har en halvsvingstrappe med start i et langt lige løb.  Begge trapper har en simpel udformning uden dekoration med værn af kvadratiske balustre og en enkel volutsvungen mægler. Kælderen er dels indrettet til cykel og vaskerum og dels til erhverv. Sidstnævnte fremstår med ny aptering og overflader.


Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., og den havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre. I 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.

I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.

Forhuset i Wildersgade 49 er fra 1801. Ejendommen er i det væsentlige uændret, selvom kvistene er udskiftet. Der var oprindelig fem halvrunde kviste mod gaden og fem taskekviste mod gården. Fra 1853 nævnes butik i kælderen. Der har oprindeligt været indgang fra repos til lejlighedernes stuer mod gaden.

kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Wildersgades historiske kontekst. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en integreret del af Wildersgades varierede husrække med pakhuse og arbejderhuse fra barokken til klassicismen. Forhuset bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af arbejder- og handelshuse, der fastholder den karakterfulde og historiske gade samt kvarterets stemning og egenart.

Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi:
Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk arbejderhus bestående af forhus med små lejligheder. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom med ældre hoveddøre, hvis symmetrisk opbyggede facade er udsmykket med kordongesims, blændingsfelt og sparrenkopgesims samt granitsokkel og sandstensskur over kældernedgangene. Korspostvinduerne er, om end en del af gårdsidens er fornyet, ligeledes af kulturhistoriske værdi, idet formatet er det oprindelige og meget typisk for perioden, ligesom de oprindelige, småsprossede vinduer på gårdsiden. Sidstnævnte har i tiden været utidssvarende og billige, hvorfor de vidner om forskellen i status bygningsdelene imellem. Hertil kommer ejendommens skorstenspiber og den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside, som er malet og bærer ikke anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden.

Det klassicistiske bygningsideal afspejles i arbejderboligerne i det indre i såvel planløsning som interiører. De to opgange med i alt tre, simple lejligheder indrettet per etage. Her har stuen være mod gaden og køkkenet mod gården, ligesom i borgerskabets hjem. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har kulturhistorisk værdi, idet gulve, paneler, og andre snedkerdetaljer stræber mod borgerskabets interiører, men vidner samtidig om, at dette var en boligbebyggelse for arbejder, hvor detaljerne er relativt enkle. Ejendommens trapper er ligeledes af kulturhistorisk værdi med deres simple udformning, som viser arbejderboligernes funktionelle fokus.


Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition, hvor de horisontale linjer i sandstenssoklen, gesimserne og vinduesbåndene kontrasteres svagt af de høje indgangspartiers vertikale orientering. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget rolige og harmoniske fremtræden.

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de malede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.

Bærende fredningsværdier:
I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede, klassicistiske forhus opført til arbejderboliger i 1801. Til facadens tidstypiske, enkle udsmykning med samtlige detaljer, herunder soklen, kordongesims, blændingsfelt og sparrenkopgesims. Hertil kommer alle ejendommens sandstensskure, skorstenspiber, de traditionelle korspostvinduer og de prunkløse gårdsider bl.a. med småsprossede vinduer samt den traditionelle materialeholdning.  

I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning med stuer mod gaden med og køkken mod gården. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, enkelte feltinddelte vægge, ovnpilastre, ildsteder samt oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Dertil kommer skodder i stueetagen, ældre vinduesdetaljer, stukrosetter, de to hovedtrapper med samtlige oprindelige og ældre detaljer samt den traditionelle materialeholdning. 

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-07-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-224/81

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
06-12-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-19/82


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Wildersgade 049 A-B, Christianshavns kv. 74. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 1 side samt udskrifter af arkivalier. Birgitte Degener. Oktober 1981.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Wildersgade 49A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap