Sag: Frischs Gård

Nytorv 5, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Frischs Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nytorv 5
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1799-1803 af Nicolai Abildgaard). Fredet 1918.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen.

Nytorv 5, Frischs Gård, indgår i facaderækken mod Nytorv og består af et grundmuret forhus i seks fag og fire etager over en høj kælder og afsluttet med et knækket tag med kobber på den stejle del og paptag med ovenlys på den flade del. I den stejle mansard mod gaden sidder fire nyere vinduer, og mod gården, hvor facaden kun står i tre etager, er der to kviste.

Facaden mod Nytorv fremstår med underfacaden i Nexøsandsten opdelt i vandrette bånd og med slutsten over stueetagens vinduer. Yderfagene er let fremspringende og fremhævet med kannelerede pilastre, der afsluttes foroven af store volutter, der bærer beletagens altaner med jern-gitterværk I det højre yderfag sidder en mørk grønmalet beklædt revleport med 24 små kvadratiske fyldinger og et blændet felt foroven. Her var der oprindeligt også fyldinger. Over den profilerede kordongesims af Nexøsandsten er skrevet med forgyldte bogstaver: FRISCHS GAARD. Facaden fremstår pudset og malet tonet hvid. Yderfagenes altandøre på første sal er fremhævet med konsolbårne trekantfrontoner af sandsten, på anden sal har vinduerne profilerede indfatninger, mens den øverste etage, der er en senere tilføjelse, fremstår uden udsmykning. Midterpartiet har sandstensbånd under vinduerne, som på anden sal er dekoreret med en æggestav, og båndene fortsætter – lige som underetagens kvadring – på den anden side af de to yderfagspartier. Facaden afsluttes foroven med en kraftig sandstens triglyfgesims. Oven på gesimsen står fire sandstensvaser, som også kronede den oprindelige attika. Til kælderen er der nye etrammede vinduer og to nyere døre i mørkt træ, og i etagerne sidder hvidmalede, overvejende gamle, korspostvinduer med todelte underrammer. Altandørene er nyere.

Forhusets gårdside er i tre etager med to nyere kviste i mansarden. Muren står pudset og tonet hvidmalet i tre store fag, og over portoverliggeren sidder et blændet overvindue med dekorative sprosser. I to fag er korspostvinduer med todelte underrammer, mens der i det sidste fag nærmest sidehuset er et vinduesparti af jern, der fortsætter op gennem alle etager i trapperummet. Portrummet skråner ned mod gården og er asfalteret, væggene har en nyere beklædning af natursten i forskellige formater, loftet sår pudset med en ny konsolgesims, og adgang til trapperummet foregår ad et nyere dørparti i mørkt træ med store glas og et overvindue med bueformede metalsprosser.

Trapperummet har pudsede, malede vægge og lofter, trappen er nyere med linoleumsbelagte trin, rundstokgelænder og enkel håndliste af mørkt træ. I durchsichten er anlagt en elevator. Alle entrédøre er glatte.

På første sal findes tre stuer mod gaden og en til gården, som har bevaret oprindeligt og ældre snedkerinventar og bemalede vægge og lofter. Den midterste stue på tre fag mod gaden er særligt enestående og er genskabt med Abildgaards af antikken inspirerede, nagelfaste, helt unikke vægmalerier på opspændt lærred skabt specifikt til dette rum. Stuen har desuden et illusionistisk malet kassetteloft og fire symmetrisk anbragte mørkrøde femfyldings fløjdøre med forgyldte lister og kronet af trekantfrontoner med forgyldte ”brølemasker”. Væggene er tredelte med et brystningspanel med retkantede fyldinger forneden, og herover er væggene malet mørk violette som baggrund for Abildgaards fem malerier, der forestiller scener fra Voltaires romerske tragedie ”Le triumvirat”. Lærrederne er ikke indrammet på traditionel vis med lister, men er fæstnet på et skjult rammeværk. Den øverste del af væggen er malet som damask i gyldne farvetoner, og i ovnnichen på midterskillevæggen er et asymmetrisk imiteret gyldent draperi med blåt mønster. De øvrige stuer på etagen har også bevarede snedkerdetaljer og står bemalet med senere pompeianske motiver.

Kælderen er indrettet til restaurant med nye overflader. Stueetagen er kontor, hvor en skillevæg er erstattet med jernsøjler, og en del af midterskillevæggen er fjernet. Her er forsænkede lofter af gips, glatte døre, ældre bræddegulve og enkelte lysnings- og pillepaneler. Etagerne over første sal er under ombygning. Planen følger her, til forskel fra første sal, facadeopbygningen med en firfags stue i midten mod gaden og til hver side et etfags kabinet. Der er gamle trægulve, og mod gaden er der til dels bevaret pille- og lysningspaneler.

Bygningshistorie:

Frischs gård er mere spektakulær end de fleste andre klassicistiske bygninger, der blev opført efter branden, idet bygmesteren var den meget alsidige kunstner, maler, billedhugger og arkitekt Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809). Gården blev opført i årene 1799-1803 for justitsråd Hartvig Marcus Frisch og omfattede foruden forhuset også et langt sidehus og en bebyggelse mod Knabrostræde. Forhuset var oprindeligt kun i tre etager med heltag, og trappen var placeret i sidehuset med en mørk gang bagved. Det bageste værelse i forhuset fik lys fra en lille lysgård.

I 1889 blev ejendommen ombygget af den daværende ejer, arkitekt August Klein (1839-1909). Han forhøjede forhuset med en etage, men flyttede både Abildgaards hovedgesims og vaserne med op. Hovedtrappen blev flyttet ind i forhuset med deraf følgende ombygning af rummene mod gården, og den nye trappe fik indgang fra portrummet. Fra 1900-tallet stammer bl.a. den stejle mansard og bagsidens høje jernvindue, der går gennem alle etager i trapperummet. Desuden er der indlagt en elevator i durchsichten, og portrummet er blevet beklædt med naturstensplader og har fået et nyt indgangsparti. I starten af 1990´erne blev interiørerne på 1. sal restaureret og konserveret, og den midterste trefagssal blev genskabt ved afdækninger og rekonstruktioner af Abildgaards bemalinger. Skjult over det nye loft med rekonstruktionen af Abildgaards loftsudsmykning er bevaret den limfarvede pompeianske dekoration, som fandtes før restaureringen, og som antagelig er udført af Heinrich Hansen (1821-90). Hansens dekorationer er ligeledes bevaret i de tre andre rum på etagen, som ikke blev tilbageført, men undersøgelser viste, at der også her ligger oprindelige bemalinger skjult bag den senere dekoration.

kilder:

Architectura 13, Abildgaards genopdagede rumudsmykning, restaurering af salen i ejendommen Nytorv 5, Bo Kierkegaard 1991

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red., 1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

Slots- og Kulturstyrelsens arkiv, Farvearkæologiske undersøgelser mm. af Bo Kierkegaard

Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til den synlige og herskabelige beliggenhed på Nytorv, hvor man kan komme på afstand af facaden og opleve bygningen i sin helhed. Frischs Gård indgår i en række af bygninger, som alle er opført efter bybranden i 1795, men som nu fremtræder mere individuelt på grund af senere tiders forskellige ombygninger og forhøjelser. Frischs Gård markerer sig både i husrækken mod torvet med sin højde og den tunge rustikke sandstens underfacade, men også generelt i kvarteret, der mod sidegaderne er præget af en mere anonym og stilfærdig klassicisme.
Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Frischs Gård knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på en bygård bygget for en velhavende borger med hjælp fra en af tidens kendte arkitekter, og som derfor markerer sig som en éner. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Det klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre på 1. sal, som har bevaret sin planløsning med tre stuer mod gaden, og som viser bygherrens og arkitektens ambitioner om at skabe noget helt unikt med snedkerarbejde, stuk og bemalinger. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de fire udsmykkede stuer på 1. sal, de ældre vinduer og de bevarede gulve og lysnings- og pillepaneler på de øvrige etager.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der på trods af forhøjelsen, som har forstyrret de oprindelige proportioner, stadig besidder en overordnet symmetri med fremhævelse af yderfagene med kannelerede pilastre, volutter, beletagens altaner og konsolbårne trekantfrontoner over altandørene samt med det tilbageliggende midterpartis vandrette sandstensbånd og den kraftige hovedgesims med sandstensvaser. På trods af facadens mange arkitektoniske virkemidler skabes der en visuel ro og balance, ved at den vandrette kordongesims opdeler facaden i en tung, rustik sandstensunderdel og en mere dekoreret overfacade.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig først og fremmest til beletagens stuer, der er meget bevidst arkitektonisk bearbejdede med proportioner, snedkerarbejde og bemalinger. Særligt fremhæves den midterste stue mod gaden, hvor Abildgaards interiør er genskabt, som unik i dansk interiørkunst.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter tidens klassicistiske idealer efter Københavns brand i 1795. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede seks fag lange forhus i fire etager over en høj kælder med en markant underfacade af Nexøsandsten og her over en symmetrisk opbygget facade med detaljer af sandsten som gesimser, vaser, pilastre, volutter, vinduesbånd og –indfatninger.  Hertil kommer de ældre og oprindelige vinduer med lod- og tværposte, den beklædte revleport og generelt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig overordnet til det gennemgående portrum og planløsningen med repræsentative stuer ud mod Nytorv. Desuden knytter de bærende fredningsværdier sig til de fire bevarede rum på 1. sal, der udmærker sig ved deres snedkerinventar med alle detaljer, vægmalerier af N. Abildgaard og bemalede lofter samt til de oprindelige gulve og lysning- og pillepaneler, der er bevaret på de øvrige etager. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-12-1987
Journal nr.:
625-15-58/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
01-10-1945
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Nytorv 5, Snarens kv. 88. Farvearkæologisk undersøgelse (forundersøgelse). Interiør. 3 sider. Bo Kierkegaard. December 1986. Nytorv 005, Snarens kv. 88. Farvearkæologisk undersøgelse. Interiør. 22 sider samt fotografier. Naja Mikkelsen, Jette Madsen og Bo Kierkegaard. Juni 1987. Nytorv 005, Snarens kv. 88. Farvearkæologisk undersøgelse. Abildgårds ovnplads i salen på 1. sal. 2 sider. Bo Kierkegaard. Oktober 1988.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nytorv 5

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap