Sag: Ewaldsgade 5

Ewaldsgade 5, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Villa
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ewaldsgade 5
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ewaldsgade 5
Kommune:
København
Omfang:
Villaen (1853 af N.S. Nebelong). Fredet 1978.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Villaen Ewaldsgade 5 er beliggende i Københavns Udenbys Klædebo Kvarter i første række til Peblinge Dossering, og den udgør et led i den blandede bebyggelse, der karakteriserer områdets både urbane og landlige karakter med huse fra forskellige perioder. Fredningen omfatter villaen som er besigtiget i sin helhed.

Den grundmurede villa er opført i to fulde etager over en høj kælder og har en udnyttet tagetage. Over en høj pudset og delvist hvid- og rødmalet sokkel er ejendommens facader og gavle pudsede og rødmalede. Såvel gade- som havefacade er opbygget med en bred, let fremspringende risalit på tre fag flankeret af brede fag på hver side. Gavlene er i tre fag og huset har mod syd et kantet fremspring med en udestue i træ løftet af fire murpiller. Mod nord er gavlen med undtagelse af kælderen uden ældre vinduesgennembrud og er med en moderne stål- og glaskonstruktion sammenbygget med naboejendommens nyere etagebyggeri. På havefacaden er et tre fag bredt og ét fag dybt fremspring, der bærer ejendommens terrasse med en bred ligeløbstrætrappe til den lavtbeliggende have. Til Ewaldsgade har ejendommen i det sydligste fag sin hovedindgang, en sandstensindfattet, rundbuet dørniche med fordakning og konsoller og en traditionelt udført fyldningsdør i lakeret træ. Trappen er en ligeløbstrappe i kvadre langs husmuren, vendt mod nord, med et spinkelt gelænder i støbejern med ciselerede bånd. Til havesiden er en ældre, tofløjet og hvidmalet fyldningsdør med opsprossede glaspartier samt nyere greb og et ældre halvcirkulært, opsprosset overvindue, der følger vinduestakten. På 1. sal er midtfor på risaliten en traditionelt udført, hvidmalet dør med opsprossede vinduer, der giver adgang til en konsolbåren altan i støbejern. I kælderetagen har ejendommen i gavlen mod syd en nyere, hvidmalet dør med overvindue og en med villaen sammenbygget nyere overdækket buegang i stål, ligesom der i nordgavlen i kælder- og stueetage er nyere branddøre ud til gennemgangsbygningen til naboejendommen. Ejendommen er i kælderen udstyret med ældre torammede, opsprossede og i enkelte tilfælde rundbuede, hvidmalede vinduer.    På hovedetagerne er ejendommen udstyret med ældre eller traditionelt udførte, hvidmalede vinduer, der i stueetagen er firerammede, rundbuede vinduer med opsprosning af de nederste rammer mens første sal har torammede vinduer med radiært opsprossede, rundbuede overvinduer. Til vinduerne hører en del ældre eller traditionelt udførte forsatsvinduer, ældre stormkroge og anverfere. Alle hovedetagernes vinduer har øverst halvcirkulære, hvidmalede indfatninger med profilerede baser, der i risaliterne på begge etager har gennemgående gesimskarakter med et serliansk inspireret tilsnit (bueslagsindfatninger med horisontale sidebånd). Kælderen har ældre eller traditionelt udførte torammede vinduer, mens der i nordgavlen er mindre, nyere enkeltglasvinduer ligesom i tagetagens risaliter på hver side af de centralt placerede ældre torammede vinduer. Øverst har ejendommen udskårne, hvidmalede konsoller og hjørneornamenter. Taget er et heltag, der centralt i bygningen krydses af de tværgående risaliters tilsvarende heltag, som i risaliterne er let løftet. Taget har stor udkragning og er hængt med skifer og har hvidmalet undertag.

I ejendommens indre er de oprindelige planløsninger i stor udstrækning bevaret på hovedetagerne. I kælderen er planløsning også bevaret med en del mindre rum. Fra entréen i stueetagen er i husets midte en central fordelingsgang med adgang til et rum mod gaden og et par rum i nord, der udgør det tidligere køkkenrum og to nyere toiletter. Villaens planløsning omfatter derudover til havesiden tre stuer en filade, hvoraf den søndre stue er større og har adgang til udestuens kantede fremspring. I køkkenet er en skorstenskerne. Fra entréen er i stueetagen desuden adgang til første sal via en ældre, hvidmalet toløbstrappe med let drejning nederst, kanneleret og gråmalet panelering af løb og balustre samt en skulpturelt udformet mægler og profileret håndliste i mørkt træ. På 1. sal er planløsningen som stueetagens, dog med opdeling i tre rum mod syd. Den nyere, fuldt udnyttede tagetage fordeler sig, omkring et centralt rum med lysning til kip, i fire store rum til hver side. Til den indrettede tagetage er trappen en smallere, hvidmalet toløbstrappe med udskårne balustre.

I stueetagen og på 1. sal er en del ældre en- og tofløjede fyldningsdøre med både nyere og ældre hængsler samt både nyere og ældre gerichter. Dørene har nyere greb overalt. I stueetagens kantede udestue er en række ældre bemalede paneler med fugle- og plantemotiver på sort grund. Gulvbelægningen er i stueetagen og på 1. sal præget af ældre plankegulve og enkelte nyere plankegulve, men i entré med trapperum samt i gange og i enkelte rum er nyere tæpper, sandsynligvis lagt over de ældre gulve.  I såvel stueetagen som på 1. sal er stuer og rum vendt mod øst og syd forsynet med en del ældre brystningspaneler, i stuerne mod øst og i et kontor mod vest tillige med helpaneler. Der er i stueetagens stuer og større rum samt i 1. sals fordelingsgang en ældre, profileret stukkatur samt bånddekorationer og rosetter. Den indrettede tagetage har nyere døre og overflader, herunder med et større glasparti over trappen, mens der i midten af taget er en delvist synlig tømmerkonstruktion under åbningen centralt til kip. Tagetagen har i rummene mod gavlene skunke, hvor spær og undertag er synlige.
Bygningshistorie:
Villaen er opført 1853 af N.S. Nebelong. På et billede fra 1912, som nuværende lejer af villaen har erhvervet fra tidligere ejeres familie, ses en fremstilling af villaen set fra den dengang frodige have med rig bevoksning. Her ses det, at facaderne dengang var pudsede og bemalet i en sandstenskulør med sart rødlige indfatninger om vinduerne.

Niels Sigfred Nebelong (1806-71) havde sin styrke i den jævne, borgerlige bygningskunst og må trods en grundlæggende historicistisk holdning, sammen med G. F. Hetsch og Jørgen Hansen Koch, siges at være eksponent for senklassicismen i Danmark. Dette kommer særligt til udtryk i de tidlige villaer, en række af de hel- og halvoffentlige bygninger samt fabriksbygningerne på Carlsberg, hvor brugen af lisener, indrammede felter og flad- og rundbuede vinduer ofte forekommer. Rent gotisk er Slagelse Kloster, mens Nansensgades Skole er i italiensk rundbuestil. En begyndende interesse for det stoflige mærkes i Holstebro Rådhus og kornmagasinet på Carlsberg, hvor en forfinet anvendelse af blændinger og blankmur i forskellige sorteringer af gule og røde mursten giver facaden liv. En sagligt-konstruktiv tendens, muligvis påvirket af rationalisten Labrouste og dennes tegneskole i Paris, gør sig gældende i Skagen Fyr, fængslerne, flere bygninger på Carlsberg og Bogense Toldkammer. Nebelongs sociale engagement gav sig bl.a. udslag i arbejderboligerne på Christianshavn, der var et af de tidligste vellykkede eksempler på filantropisk byggeri for mindrebemidlede. Nebelongs kirkerestaureringer har været stærkt kritiseret af eftertiden for deres skematiske og hårdhændede karakter, navnlig var nedrivningen af Viborg Domkirke og opførelsen af en gendigtet middelalderbygning, stærkt inspireret af kunsthistorikeren N. L. Høyen, med til at sætte en stopper for de såkaldte stilrestaureringer, hvor der kun fokuseres på en enkelt periode i bygningens liv.
kilder:
Kunstindex Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen Ewaldsgade 5 knytter sig til den iøjnefaldende, grundmurede villa, der som et af de relativt få fritliggende huse, trods sin moderne gennemgangsbygning til naboejendommen, repræsenterer den tidlige bebyggelse af Søernes dosseringer med herskabelige, typisk historicistiske og egensindige huse til privatbeboelse. Mens villaen fra Ewaldsgade nærmest indgår som et byhus, der følger gadelinjen, bærer den på havesiden præg af en mere rekreativ atmosfære med sin havefacade med terrasse og trappe ned i haven. I forhold til den øvrige, meget blandede bebyggelse på Peblinge Dossering fremstår villaen i sit eget formsprog og udtryk som et grundlæggende bevaret eksempel på den tidlige, ofte italiensk inspirerede villaarkitektur i København fra midten af 1800-tallet.
Kulturhistorisk værdi:
Der knytter sig kulturhistorisk værdi til ejendommen Ewaldsgade 5 i form af den grundmurede, herskabelige villa, der vidner om den oprindelige, naturskønne beliggenhed ved Søerne, hvor en række ældre villaer er at finde langs dosseringerne. Med sløjfningen af Københavns befæstning i 1850’erne voksede byen for alvor ud mod syd, vest og nord, og i tillæg til de ældre gadeforløb, landsteder og ældre gårde sås disse, ofte historisk orienterede og fantasifuldt konciperede villaer, der tidligere nød godt af placeringen ”på landet”, men tæt på byen.  

I det ydre knytter der sig særligt kulturhistorisk værdi til facadernes formsprog med de rundbuede vinduesforløb, fremspringene i risaliter og det udkragede tag. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre vinduer og døre, trapperne mod gade og have samt indfatninger og anden udsmykning af flader og taghjørner.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger på hovedetagerne, med det velbevarede trapperum med trappeløb, de herskabelige stuer mod syd og øst, kontorer og værelser samt de funktionsbetingede rum som køkken på den oprindelige plads. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til alle bevarede overflader og udsmykninger, herunder plankegulve, panelering og stukkatur samt til udsmykningerne i udestuens kantede fremspring. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning i disse ældre dele af villaens indretning.
Arkitektonisk værdi:
Der knytter sig arkitektonisk værdi til den grundmurede villas karakterfulde facadeskema med de fremspringende, tre fag brede risaliter til gade og have, til de rundbuede vinduer på hovedetagerne og den herskabelige trappe til gaden, der skaber en værdig optakt for den besøgende. Den italiensk prægede stil med rundbuede vinduer og den ganske store udkragning møder en nordisk farvet, historicistisk version af det lille herskabelige landsted med klassiske indfatninger og træudskæringer i fri sammenstilling. Det kan bemærkes, at N.S. Nebelong, arkitekten bag villaen, omtrent samtidig med opførelsen i 1853 var engageret til byggeriet af brygger I.C. Jacobsens villa på Valby Bakke, hvor flere af de karakteristisk rundbuede motiver og den sydlandske inspiration også gør sig gældende. Tilsvarende er der i villaen Ewaldsgade 5 en karakterfuld og gennemtænkt udnyttelse af placeringen med de herskabelig og rigere udstyrede stuer til øst og syd og den generøse rumlighed samt de generelt bevarede overflader på hovedetagerne, der afspejler ambitionen om at vise bygherrens velstand og status. Den arkitektoniske værdi kan, trods senere tilføjede elementer såsom sammenbygningen med naboejendommen mod nord, beskrives som en fastholdelse af husets karakter som en fritliggende villa i sin egen ret i kontrast til det omgivende, mere udbredte, og typisk lidt nyere etagebyggeri.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter der sig således primært værdi til facadernes originalt sammensatte formsprog og udtryk. Hertil kommer alle de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder alle ældre vinduer og døre, trapperne mod gade og have samt taget og indfatninger samt anden udsmykning af flader og taghjørner. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter der sig bærende værdi til de generelt velbevarede planløsninger på hovedetagerne, med det velbevarede trapperum med trappeløb med alle detaljer, de herskabelige stuer mod syd og øst, kontorer og værelser samt de funktionsbetingede rum mod gaden. Der knytter sig værdi til alle bevarede overflader og udsmykninger, herunder plankegulve, panelering og stukkatur samt til udsmykningerne i udestuens kantede fremspring. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Villa
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
16-03-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
626/101-0040

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-01-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-663/74


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Ewaldsgade 005, Udenbys Klædebo kv. 36 bz. Farvearkæologisk undersøgelse. Udvendig bemaling. 1 side samt fotografier (7 optagelser). Jens Cortsen. August 1978. Ewaldsgade 005, Udenbys Klædebo kv. 36 bz. Bygningshistorisk redegørelse. 9 sider. Kooperativ Projektering og Planlægning/Ole Buhl. Januar 1986.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Ewaldsgade 5, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Ewaldsgade 5

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap