Sag: Sankt Annæ Gade 3 B

Sankt Annæ Gade 3 B, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sankt Annæ Gade 3 B
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Annæ Gade 3 B
Kommune:
København
Omfang:
Forhus på seks fag og dermed sammenbygget sidehus mod mnr. 73 på to fag (1700-tallet).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Ejendommen Sankt Annæ Gade 3B er beliggende i Københavns Christianhavns Kvarter med forhuset som et integreret led i gadens husrække. I ejendommens stueetage er café, mens der på de øvrige etager er beboelse. Til ejendommen hører et sammenbygget sidehus.

Forhuset Sankt Annæ Gade 3B er seks fag langt og står i to etager over en høj kælder. Forhuset har et rødt, teglhængt heltag med en bred gavlkvist over de fire midterste fag. Forhuset er opført i bindingsværk med en skalmuret gadefacade, der er gulkalket fra sokkel til tag. Øverst er en hvidmalet, profileret hovedgesims, der brydes af gavlkvisten. Selve galvkvisten er inddelt i tre vinduesfag og afsluttes af en frontispice med en hvidmalet, profileret gesims. I stueetagen er ældre, korspostvinduer med tværsprosse, ældre hjørnebånd og stabler, mens der i førsteetagen og gavlkvisten er nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med opsprosning. I galvkvistens midterste fag er en hvidmalet niche, hvor et af de torammede vinduer har blyindfattede, farvede ruder og ingen opsprosning. Alle vinduer er hvidmalede og har smalle sålbænke. I det venstre yderfag er over et par trin adgang til stueetagen. Hovedindgangen er en ældre bræddedør med ældre beslag på indersiden, men med en nyere hvidmalet beklædning på ydersiden. Til højre for døren sidder den gamle dørklokke og over døren et ældre, torammet vindue med ældre hjørnebånd og stabler. I det højre yderfag er i en fladbuet muråbning nedgang til kælderen ad trin af granit. Nedgangen er flankeret af smedejernsgelændere og har en moderne dør med glasvindue. I kælderen er butiksvinduer. I tagryggen er en muret skorstenspibe opdelt i tre med udkragning, og i tagfladen mod gården er to mindre skorstenspiber i metal.

Forhusets gårdside fremstår forskelligt fra gadefacaden. Gårdsiden står i brunmalet bindingsværk og gulmalede tavl på en gråmalet sokkel. Gårdsidens øvre vinduer er ældre, torammede vinduer med ældre hjørnebånd og stabler, mens de nedre er nyere, traditionelt udførte korspostvinduer med opsprosning. I kælderen nyere, traditionelt udførte enrammede vinduer. Alle gårdsidens vinduer er rødmalede. I det nordre fag fører en trætrappe op til en ældre rødmalet revledør med ældre beslag, der giver adgang til den gennemgående forstue. Til højre for forhuset er adgang til portrummet i nr. 3. Sammenbygget med forhuset mod syd i gården ligger et sidehus i samme højde som forhuset. Sidehuset er i bindingsværk, inddelt i to fag og med et teglhængt halvtag. Her er nedgang til kælderen med indgang ad en moderne dør. Sidehuset fremstår som den øvrige gårdside.

I husets fordelingsgang er placeret en ældre, måske oprindelig toløbstrappe med indstemte trin, rundstokke og en profileret håndliste af træ. Fordelingsgangens materialeholdning indeholder visse steder listeinddækkede vægge og perlestafpanelering. Dørene til lejlighederne er ældre fyldings- eller revledøre. I det indre har lejlighederne en traditionel plandisposition med gadevendte stuer, køkkener i sidehuset og toilet ud mod gården. Førsteetagens snedkerudstyr er overvejende ældre med panelerede vægge mod gaden, ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre gerichter, samt brystningspaneler langs væggene afbrudt ved de tidligere kakkelovnspladser af de typiske ildstedspilastre. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte med overstykker og mange steder med de ældre anverfere og stormkroge bevaret. Hertil kommer også ældre, blyindfattede forsatsruder på første- og kvistetagen, nogle med ældre glas. I stuerne er rosetter. På første- og kvistetagen er ældre, hvidmalet bræddegulv. Stueetagens materialeholdning er derimod nyere eller moderne med glatte pladedøre, parketgulv, nyere vinduer og nyt køkken. I kælderen er også en nyere materialeholdning, men med én ældre ildstedsniche bevaret mod gården.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Sankt Annæ Gade var blandt Christianshavns første gader og er fra omtrent 1620. Gaden har navn efter Sankt Anna – der angiveligt var mormor til Jesus – og hører til blandt de søfarendes beskyttere.

Ejendommen Sankt Annæ Gade 3B med forhus og sidehus er opført en gang før 1770 og er ikke ændret væsentligt siden: Omkring 1770 var gadefacaden også skalmuret og i egebindingsværk. Ligeledes omtales gavlkvisten i fire fag. Stueetagen havde en gennemgående forstue med opgang fra gade og gård. Kælderen var dengang benyttet til beboelse. I 1803 var der engelske rammer i vinduerne til gaden, mens der mod gården endnu var blysprosserammer. Disse blev udskiftet inden 1838. Kælderen blev omdannet til butik en gang før 1875. I begyndelsen af 1980’erne skete en tagomlægning, i 1995 blev nyt badeværelse og køkken etableret på anden etage, mens isatte termoruder i 1996 blev udskiftet med traditionelt udførte, torammede vinduer i første- og kvistetagen. I nyere tid er et wc-rum blevet installeret i kælderen og stueetage samt bindingsværket er blevet renoveret.
kilder:
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

http://www.indenforvoldene.dk/
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger fra omtrent samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, ligesom gårdsiden samt sidehuset sammen med naboejendommene er med til at opretholde et traditionelt og historisk baggårdsmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Sankt Annæ Gade 3B knytter sig til ejendommen som et eksempel på et bindingsværkshus med en skalmuret, klassicistisk facade fra 1700-tallet, der i sin helhed ikke er ændret væsentligt siden sin opførsel.

Smalle etagehuse blev ofte opført på de gamle bodegrunde i løbet af 1700-tallet. En bod var som regel en smal bygning med en butik i kælderen og med en bolig oven over. Etagehusene overtog denne planløsning uden væsentlige ændringer, og de smalle etagehuse uden port var kendetegnet ved en gennemgang fra gade til gård med en trappe mod gården, der betjente alle etager. Bindingsværksbygninger af denne type er i dag ikke særlig udbredt i København grundet de mange bybrænde og forefindes næsten kun på Christianshavn. Sankt Annæ Gade 3B viser på velbevaret vis, hvordan håndværksmestrene i 1700-tallet beherskede en sikker proportioneringssans, og hvordan den enkle planløsning med den gennemgående fordelingsgang var tænkt. I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhuset og sidehuset i bindingsværk med rem, stolper, løsholte, tavl og skråbånd, samt til den skalmurede gadefacade som sandsynligvis er kommet til i takt med klassicismens indtog. Der er endvidere værdi i vinduernes regelmæssige takt og ældre stabler og hjørnebånd, facadens profilerede gesimser, gavlkvisten, det teglhængte heltag og indgangspartiernes ældre dele. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. 

Det historiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Sankt Annæ Gade 3B ses det i de intakte etage- og planløsninger, der giver en klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri, hvor de repræsentative stuer er mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og toilet er placeret mod gården. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de bevarede ildstedsnicher i kælderen, den ældre toløbstrappe trappe med indstemte trin, rundstokke og en profileret håndliste af træ, samt det ældre bræddegulv, der alle understreger bygningens alder. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i forhusets bevarede snedkerdetaljer af tidstypisk håndværksmæssig standard. Dette kommer især til udtryk i stuerne i førsteetagen med væggenes panelering mod gaden, brystningspaneler, ildstedspilastre, fyldings- og revledøre med ældre beslag, gerichter og greb samt de ældre anverfere og stormkroge, som er bevaret flere steder. Hertil kommer også de blyindfattede forsatsruder. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer.
Arkitektonisk værdi:
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med den skalmurede, berappede gadefacade, den profilerede hovedgesims og den brede gavlkvist med profileret frontispice, der sammen med vinduernes regelmæssige og taktfaste placering giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det teglhængte heltag. Ligeledes skaber vinduernes gradvise størrelse opefter en visuel rytme og balance i facaden, hvor den profilerede hovedgesims og gavlkvisten øverst formidler overgangen til taget. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvor gavlkvistens midsterste vindue skiller sig særligt ud med den dybere niche. Dette giver facaden en fin reliefvirkning. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og det fremtrædende bindingsværk, der sammen med sidehuset skaber et helstøbt gårdmiljø. 

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer diskret, men elegant stofliggører 1700-tallets og klassicismens stilmæssige og rummæssige ideal – herunder lejlighedernes ældre bræddegulv, de ældre og traditionelt udførte fyldings- og revledøre, paneleringen mod gaden, brystningspanelerne i førsteetagen, ildstedspilastrene, de blyindfattede ruder samt den ældre trappe.  Den relative enkle materialeholdning og detaljerighed er velafstemt i forhold til lejlighedernes rumstørrelse og udformning, der i deres størrelse og udformning, der ikke inspirerer til overdådighed.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Sankt Annæ Gade 3B som en repræsentant for et bindingsværkshus med sidehus opført i 1700-tallet og senere skalmuret ud fra klassicistisk ideal.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i to etager over en høj kælder og med et rødt, teglhængt heltag. Der knytter sig bærende fredningsværdier til den tidstypiske bindingsværkskonstruktion, sidehusets og indgangspartiernes placering, facadens udsmykning, herunder de ældre vinduer og deres taktfaste og regelmæssige placering, den profilerede hovedgesims og gavlkvisten med profileret frontispice Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og traditionelle planløsninger, der kommer til udtryk i lejlighedernes opbygning med gadevendte stuer, gårdvendte køkkener og toiletter, trappens placering i den gennemgående fordelingsgang, samt ildstedsnichen i kælderen. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder panelerede vægge, brystningspaneler, hovedtrappen med dens ældre dele, de blyindfattede ruder, ildstedspilastre, bevarede anverfere og stormkroge, samt ældre fyldings- og revledøre med ældre indstukne hængsler, beslag og gerichter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-10-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-47/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sankt Annæ Gade 3B

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap