Sag: Niels Hemmingsens Gade 23

Niels Hemmingsens Gade 023, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Niels Hemmingsens Gade 23
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Niels Hemmingsens Gade 023
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og sidehus (ca. 1730).
Fredet 1973.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Niels Hemmingsensgade 23 ligger midt i København tæt ved Gråbrødretorv. Den fredede ejendom består af et forhus med facaden mod Niels Hemmingsensgade og to sidehuse, der vender mod en baggård, hvor en del af bindingsværksgavlen er friholdt. Forhuset er sammenbygget med naboejendommen, Skindergade 13, der tilsammen omkranser et smalt gårdrum.

Forhusets facade er smal, fire fag bred og opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Den grundmurede facade er glatpudset og fremstår i en gul farve over en pudset sort sokkel med let fremspring, mens gavlen er i sort, opstreget bindingsværk. Facaden smykkes af en gavlkvist, som indrammes af en kraftig, profileret gesims. Taget er et stejlt heltag behængt med røde tegl, og med en kraftig skorstenspibe i rygningen. I tagfladen ses nyere tagvinduer. Indgangen til forhuset er placeret i facadens yderste fag og har en ældre, grønmalet trefyldingsdør med cirkelformede, klassicistiske udskæringer og et todelt overvindue og en foranliggende stentrappe. Vinduerne i facaden er traditionelt udførte to- og firerammede vinduer, mens de i kælderetagen er nyere torammede vinduer. Sammenbygget med forhuset er to smalle sidehuse tillige opført i tre etager, som indeholder bygningens trapperum. Sidehusene står i sort, opstreget bindingsværk på en baggrund af gule tavl. Mod gården ses en række velbevarede barokke et- og torammede vinduer med seksdelte rammer samt krydspostvinduer med seksdelte rammer. Facadens vinduer er hvidmalede, mens kælderen og gårdsidens vinduer er grønmalede. 

Hovedindgangen i facaden giver adgang til den gennemgående, smalle forstuegang med ejendommens hovedtrappe samt udgang til baggården. Hovedtrappen udgøres af en dobbeltløbstrappe antageligt fra bygningens opførelse. Trappen er udført i træ med rigt, udskårne balustre med barokke detaljer og en simpel, malet håndliste og mæglere med afrundede spejlfyldinger. En ældre revledør med et tredelt overvindue giver adgang til det lille, smalle gårdrum, hvortil der er en trappe med et enkelt støbejernsværn. Trapperummet har sortopstregede bindingsværksvægge og trin og repos er tæppebelagte. Vinduerne i trapperummet er overvejende barokke vinduer med kraftige rundposte og håndsmedede stormkroge og anverfere.

Ejendommen anvendes til bolig på alle etager og er kendetegnet ved dele af ældre planløsninger med en gadevendt, repræsentativ stue og gårdvendte sekundære rum.

Stueetagen er indrettet med et ubrudt gadevendt rum over tre fag samt et gårdvendt rum. Fra stuen fører en trappe til kælderen, der er indrettet med køkken, toilet og opholdsrum. Karakteristisk for stueetagen er de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder den gadevendte stues vinduesvægge med lysnings- og fuldpanelering med kraftige barokke fyldninger med afrundede hjørner samt brystningspaneler med tilsvarende fyldinger.  Endvidere er der bindingsværksvægge. Lofterne er dels med stukkatur, dels med synlige loftsbjælker. Af nyere bygningsdele og detaljer kan nævnes fyldings- og pladedøre, kældertrappen, kælderens flisebelagte gulve og det nyindrettede badeværelse og køkken. 

Planløsningen på første og anden sal er ens og er indrettet med en forstue, et badeværelse indrettet i det tidligere køkken, en gadevendt stue over fire fag indrettet med køkken samt et gårdvendt værelse. Karakteristisk for både første og anden sals lejligheder er vinduesvægge med lysnings- og helpanelering med enkle, klassicistiske fyldinger samt sorte, opstregede bindingsværksvægge samt pudsede vægge. Lofterne er dels pudsede, dels med synligt loftsbjælkelag. Af nyere bygningsdele og -detaljer kan nævnes fyldings- og pladedøre, flise- og bræddegulve og det nyindrettede badeværelse og køkken. Endvidere ses en række velbevarede barokke krydspostvinduer med seksdelte rammer, kraftige rundposte og håndsmedede stormkroge og anverfere.

Tredje sals lejlighed er sammenbygget med tagetagen og er indrettet med et stort åbent facadevendt rum over fire fag med køkken. Herfra fører en nyere trappe til tagetagen, der er udnyttet og indrettet med et værelse i gavlkvisten, samt et gårdvendt badeværelse. Lejligheden har bindingsværksvægge og en synlig skorstenskerne, men er i øvrigt karakteriseret ved nyere materialer samt bygningsdele og detaljer, herunder bræddegulve, nyere plade- og fyldingsdøre og en nyere trappe samt nyere indrettet køkken og badeværelse.

Bygningshistorie:
Frimands kvarter ligger mellem Skindergade, Købmagergade og Strøget. Det var et af de kvarterer, der nær fuldstændigt udbrændte i 1728, men som kun led ringe skade ved de senere brande. Det er samtidig et område, hvor de moderne city-funktioner ikke er trængt så voldsomt ind. Derfor er der mange bevarede bindingsværkhuse i Frimands kvarter. Det gik langsomt med genopførelsen af de omkring 1.700 nedbrændte bygninger efter 1728. I årene efter branden var krav om grundmurede huse og forbud mod bindingsværk. Fra 1729 åbnede man dog op for at side- og baghuse kunne opføres i bindingsværk. I 1731 blev forbuddet mod bindingsværk i forhuse ophævet, og det afstedkom opførelsen af 441 ejendomme i bindingsværk. Før branden i 1728 var den nordlige del af Niels Hemmingsens Gade en gyde fra Gråbrødretorv, som ikke var ført igennem til Skin¬dergade. Niels Hemmingsensgade 23 er en af de ejendomme, der blev opført både i grundmur og bindingsværk, hvor der blev dispenseret fra brandforordningen. Niels Hemmingsensgade 23 er opført mellem 1730 og 1734 for glarmester Johan Baptist. Omkring 1850 er dele af gårdsiden omsat til grundmur.


kilder:
Skindergade 13, En bygningshistorisk undersøgelse, foreløbig udgave pr. 19.12.2015. Arkitekt PhD Jens Hvass.

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Kjeld Kayser: Københavner bindingsværk, Nationalmuseet, 1985

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Poul Strømstad, red.: Ildebrandshuse, Nationalmuseet 1966

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Kay Fisker: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens huse – Byens plan, Danmarks Arkitektur


Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Niels Hemmingsensgade 23 knytter sig til bygningens beliggenhed med facaden mod Niels Hemmingsensgade, hvor bygningen sammen med hjørnebygningen Skindergade 13 er med til at opretholde et historisk gadenet. Især forhusets facade med den karakteristiske smalle, høje bygningskrop med den markante gavlkvist sammen med bindingsværksgavlen har stor miljømæssig værdi, da den har et markant udtryk i gaderummet. 

Mod gården danner de tre ejendomme Niels Hemmingsensgade 23, Skindergade 13 og Skindergade 15, som alle blev opført efter branden i 1728, et for København unikt gårdmiljø med mødet mellem det smalle trappehus, svalegangen og det udkragende stokværk, som har en særlig karakter og er af stor miljømæssig værdi. 

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Niels Hemmingsensgade 23 knytter sig til forhuset som en repræsentant for et ildebrandshus, opført efter Københavns brand i 1728, hvilket kan aflæses i forhusets smalle bredde på kun fire fag med den centrale gavlkvist smykket med en kraftig, profileret gesims samt gårdsiden og sidehusene i bindingsværk. Ildebrandshusene blev ofte opført på de gamle bodegrunde. En bod var en smal bygning med en butik i kælderen og en bolig ovenover, og denne planmodel overtog ildebrandshusene. Ildebrandshusene kan således opfattes som en boderække, hvor de enkelte boder er sat oven på hinanden, hvilket stadig kan fornemmes i bygningens indre, hvor den simple plandisponering vidner om, at hver etage rummede en lille lejlighed. En række af ildebrandshusene opført efter Københavns brand i 1728 gik til under Københavns brand i 1795 og i bombardementet i 1807, men netop området på og omkring Gråbrødretorv er endnu domineret af ildebrandshusenes smalle, høje bygninger.  

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med det velbevarede barokke trapperum, lejlighederne med de repræsentative rigt panelerede, gadevendte stuer, og de sekundære gårdvendte rum. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder stukkatur, vinduer med rundposte, håndsmede stormkroge og anverfere, fyldingsdøre med indstukne hængsler og beslag samt revledøre, der alle vidner om bygningens alder.


Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Niels Hemmingsensgade er relateret til forhusets enkle, smalle, høje bygningskrop med en udpræget symmetrisk opbygning omkring den markante gavlkvist med den kraftige gesims, som lader bygningen stå som et markant indslag i gadebilledet. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til bindingsværket og de smalle gavle, der grænser op til naboejendommen. Mødet mellem bindingsværksgavlene er af stor arkitektonisk og rumlig værdi og skaber et spændingsfuldt mellemrum og en stemningsfuld karakter til gårdrummet, som er enestående for København.  

I det indre er der arkitektonisk værdi i det smalle trapperum med bindingsværksvægge og den barokke trætrappe med udskårne balustre og mæglere med afrundede spejlfyldinger. Hertil kommer stuernes ældre interiør med panelering og pudsede lofter, hvor de fint forarbejdede detaljer forlener rummene med elegance i en ydmyg bolig, og som giver en særlig historisk stemning af en ejendom opført i 1730’erne.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Niels Hemmingsensgade 23 er overordnet relateret til bygningen, som eksempel på et ildebrandshus opført umiddelbart efter Københavns brand i 1728.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i tre etager, fire fag bredt dels i grundmur og dels i bindingsværk i gavlene og mod gården med rødt teglhængt heltag og en kraftig skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer alle bygningsdele og -detaljer, herunder gavlkvisten, de kraftig profilerede gesimser, de dekorative led, der står hvidpudsede, vinduer og døre med alle detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I sidehusene knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningerne opført i bindingsværk i tre etager med rødt teglhængt heltag. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning.

I forhusets og sidehusenes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af ældre planløsninger med den gennemgående forstuegang, den barokke trappe med alle detaljer, de gadevendte repræsentative stuer samt de sekundære gårdvendte rum. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer med rundposte, håndsmedede stormkroge og anverfere, fyldings- og revledøre, vinduesvægge med panelering, vægge med brystningspaneler samt bindingsværksvægge, lofter dels med stukkatur, dels med synligt loftsbjælkelag samt den traditionelle materialeholdning. 


Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
21-06-1976
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
15-08-1973
Begrundelse:
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Niels Hemmingsens Gade 23

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap