Sag: Skydemuren

Absalonsgade 012 og Istedgade 072-074, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skydemuren
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Absalonsgade 012 og Istedgade 072-074
Kommune:
København
Omfang:
Skydemuren, der danner den sydlige afgrænsning af skydebanehaven (1887 af Ludvig Knudsen). Fredet 1982.
Beskrivelse:
Skydemuren er beliggende i randen af Skydebanehaven i et byområde, der ellers er præget af karreer med ejendomme af traditionel brokvarterstype. Selve muren fungerer som afslutning for Skydebanehavens sydende. Til den anden side danner murens midtparti point de vue for Skydebanegade, idet de to nordligste huses gavle er sammenbyggede med muren og resten af murens sydside er skjult for offentligheden i de to ejendommes baggårde.  
   
Muren er opført som kuglefang for en tidligere skydebane til beskyttelse af nabolaget. Det er en ca. 20 m høj og ca. 70 m bred mur med udsmykninger, der minder om middelalderlig borgarkitektur. Over et fundament i pudset mur og kampesten rejser muren sig i rød blank mur. Nordsiden mod haven er symmetrisk opbygget med en stor port i aksen flankeret af to fremskudte tårne, som krones af kegleformede spir med vindfløje på en cylinderformet base udstyret med skydeskår. Denne hviler på tårnenes firkantede murtinder, der er prydet med pinakler i hvert hjørne. Den spidsbuede port indeholder en mindre åbning i aksen og er ellers lukket til havesiden af en træbeklædning bemalet med krydsende bånd og stjerner på en mellemblå bund. Over porten ses et kronet skjold med Christian d. IX’s monogram. Murstykket over porten afsluttes af kamtakker. Også tårnene er dekoreret med kronede våbenskjolde. På hver side af tårnene er murene firdelt med spidsbuede pudsede arkadeblændinger nederst og derover udsmykket med mange dekorative detaljer i mønstermuring, formsten og blændinger.  
 
Sydsidens midtparti er også symmetrisk opbygget og står i rød blankmur. I aksen ses den lille portåbning og derover er muren udsmykket med en gennemløbende gesims, som visuelt støtter tre store spidsbuede blændinger. Muren afsluttes med en rig dekoration af pudsede blændinger og mønstermuring samt en kreneleret murkrans flankeret af pinakler. I den østlige ejendoms baggård står murfladen pudset uden dekorationer og et jernskelet støtter den smalle mur.  

Bygningshistorie:
Skydemuren er tegnet af arkitekten Ludvig Knudsen og opført i 1887 for Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, som siden 1700-tallets midte havde ejet en langstrakt grund, der løb fra Vesterbrogade til Kalvebod Brygge. Grunden blev benyttet til skydebane for skydeselskabet, der siden 1787 havde haft til huse i ejendommen, Vesterbrogade 59. Selskabets formål var overvejende selskabelig med fester og drikkelag for dets medlemmer, der tilhørte samfundets velstillede klasser. I selskabets regi øvede medlemmerne også fra gammel tid deres skydefærdigheder ved fugle- og skiveskydning, så de kunne gøre nytte ved et forsvar af byen. Efterhånden som Københavns bebyggelse rykkede ud over Vesterbro, blev der imidlertid behov for at føre Istedgade hen over skydebanegrunden. Grundstykket syd for gaden blev frasolgt og for at beskytte omgivelserne mod kugler i forbindelse med selskabets fugle- og skiveskydning opførtes skydemuren i en fantasifuld nygotisk borgstil. Finansieringen af skydemuren blev bl.a. tilvejebragt ved at sælge to grunde, som siden blev bebygget med etageejendomme, hvis sidegavle blev integreret i muren. I 1948 købte Københavns Kommune en stor del af Skydebanehaven til brug som offentlig park og legeplads for kvarterets børn, og snart efter solgte skydeselskabet resten af ejendommen til kommunen. Siden er Skydebanehaven blevet delt i to i forbindelse med opførelsen af kommunale bygninger.
kilder:
Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København II.
Udarbejdet af Tegnestuen Iversen, Høg og Raabyemagle Aps. Fredningsstyrelsen 1986, s. 188-190.
Miljømæssig værdi:
Skydemurens miljømæssige værdi ligger bl.a. i, at den hænger tæt sammen med fortællingen om Den Kongelige Skydebane, der tillige er repræsenteret ved Skydeselskabets tidligere domicil, den fredede en ejendom, Vesterbrogade 59, og det tidligere skydebaneanlæg til dels bevaret i denne ejendoms have og skydebanehaven. Dermed bliver Skydemuren en del af historien om den grønne enklave midt mellem Vesterbros tætbebyggede karreer.
 
Skydemuren udgør også en dominerende og magtfuld afslutning på Skydebanehaven i kraft af sit høje, brede korpus i mørkerøde sten og sit krigeriske udtryk med tårne, skydeskår og kamtakker, som står i kontrast til havens nuværende brug som legeplads med legeredskaber i muntre former og farver. Mod Skydebanegade fremtræder muren som en ret bombastisk afslutning af gadens temmelig ensartede husrækker med den store murflade kun brudt med en lille portåbning og de middelalderligt inspirerede forsvarssymboler.  

Kulturhistorisk værdi:
Skydemuren havde tidligere en helt unik funktion som kuglefang for Skydeselskabets skydebane og er som sådan et enestående bygningsværk. Den kulturhistoriske værdi knytter sig derfor til den meget specielle københavnerhistorie, som Skydeselskabet repræsenterer med traditioner, der historisk kan følges helt tilbage til middelalderen og som rent fysisk afspejler sig i skydemuren og de endnu bevarede grønne anlæg, der udgjorde en del af skydebanen fra 1700-tallets midte og ca. 200 år frem samt i Skydeselskabets tidligere ejendom med selskabslokalerne.
 
Med sin fantasibefordrende arkitektur er skydemuren også et meget tidstypisk byggeri, hvor stilvalg og bygningselementer som tårne, kamtakker og skydeskår havde til formål at virke stemningsskabende og dermed bidrage til forståelsen af skydeselskabets aktiviteter og historie. Særlig bemærkelsesværdig er i så henseende illusionen om en stjernehimmel og muligvis træskelet til en vindebro malet på en træbeklædning, der dækker den store portåbnings reelle murværk, som skydebrødrene kunne skyde mod. Valget af en nygotisk stilart og krigeriske arkitekturmotiver til byggeriet med mindelser om middelalderens borge kan derfor tolkes som en henvisning til selskabets middelalderlige rødder og skydebrødrenes selvforståelse som medvogtere af stadens sikkerhed. Også træk som Christian IXs kronede monogram, Københavns byvåben m.m. er karakteristiske for datidens trang til at udtrykke sig gennem pompøse symboler og derigennem fortælle en historie.
 
Med sin rige udsmykning er skydemuren tillige et karakteristisk eksempel på periodens håndværksmæssige kunnen, som kommer til udtryk bl.a. i murværket med dets dekorative formsten, mønstermuring, stenhuggerarbejde, støbejernsdetaljer m.m. Endelig fremstår bygningsværket velbevaret.  
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til ideen om at skabe en fortællerig og stemningsbefordrende arkitektur gennem stilvalg, arkitekturmotiver og symboler. Karakteristisk er også den tidstypiske vægtning af symmetri, hierarki samt den gentagende og rytmiske fordeling af de dekorative elementer i skydemurens komposition. Værd at bemærke er tillige den mere åbne karakter af den ”indvendige” side mod Skydebanehaven tilvejebragt især gennem de pudsede blændinger og den illusoriske stjernehimmel i portåbningen. Men også mønstermurværkets forskellige nuancer af røde sten, de dekorative ornamenter og andre udsmykninger bidrager til at opbløde indtrykket af det store lukkede bygningsværk, som den oprindelige funktion som kugleværn nødvendiggjorde. Det står i modsætning til det mere lukkede udtryk på sydsiden, som skyldes den mere afdæmpede udsmykning og det ensfarvede røde murværk, der først brydes af små pudsede blændinger øverst på muren.
Bærende fredningsværdier:
Skydemurens bærende fredningsværdier knytter sig til bygningsværkets fortællerige og stemningsskabende arkitektur med tårne, kamtakker, skydeskår, portens bemalede træbeklædning, de mange dekorative og symbolske detaljer samt farveholdningen, den håndværksmæssige udførelse og materialevalget.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-11-1982
Journal nr.:
621-15-235/81


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Absalonsgade 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap