Sag: Badstuestræde 10 A

Badstuestræde 10 A, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Badstuestræde 10 A
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Badstuestræde 10 A
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1798-99 af Ernst Burmeister). Fredet 1964.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: kælder, stueetage, 1. sal, 3. sal, 4. sal.

Badstuestræde 10 A består af et grundmuret forhus i otte fag med kælder, tre etager og tagetage. Forhuset har teglhængt heltag med røde vingetegl, mod gaden sidder tre nyere kviste med buet tag og herover to mindre nyere kviste, mod gården en nyere kvist samt en nyaltan i tagetagen. I tagryggen og op mod nr. 8’s gavl sidder en filtset skorstenspibe med sokkel. Bag forhuset findes et lille gårdrum.

Facaden står pudset og malet sandfarvet i underetagen, mens de øvrige etager står gråmalede med kordongesims mellem stueetagen og 1. sal i samme farve som underetagen. Facaden er afsluttet med en profileret hovedgesims. I det yderste venstre fag giver en dør adgang til en gennemgang til gårdrummet, hoveddøren befinder sig i det fjerde fag fra venstre og giver adgang til trappen, mens adgang til restauranten i stueetagen opnås gennem en dør i det andet fag fra højre. Dørene er nyere grønmalede fyldingsdøre med store etrudede, fladbuede overvinduer. Vinduerne i stueetagen er nyere grønmalede butiksvinduer, hvoraf enkelte er blændet, med de samme fladbuede overvinduer som over dørene, på første og anden sal er korspostvinduer med todelte underrammer, på tredje sal er torammede, torudede vinduer, og i kvisten er etrammede opsprossede vinduer. På første, anden og tredje sal er de oprindelige vinduer med gamle tvær- og lodposte, hjørnebånd og overvejende smedede indvendige beslag, mens vinduerne i tagetagen er nye. Alle er hvidmalede. Mod gården er på første, anden og tredje sal de oprindelige vinduer med gamle tvær- og lodposte, hjørnebånd og smedede indvendige beslag. Flere steder er sprosser blevet fjernet. Til kælderen mod gården er der ældre etrammede, opsprossede vinduer samt ældre og nyere døre. Alle døre og vinduer mod gården er grønmalede. Mod gården står muren pudset og gulkalket over en sortmalet murfod.

Før 1980 er kælderen og stueetagen blevet lagt sammen, og i den forbindelse er den nederste del af hovedtrappen fjernet og erstattet med en ny. Trappen fra stueplan til 1. sal er en nyere toløbstrappe. Fra 1. sal fortsætter den gamle hovedtrappe med udkehlet håndliste og nyere belægning. Mellem forstuegangen og trappeløbet mellem første og anden sal er en ny skærmvæg og under trappen et lille rum med nyere dør. Mellem anden og tredje sal ses trappen i sin helhed med firkantede listebalustre og udkehlet håndliste. Trappen er gråmalet og belagt med linoleum.

Entrédørene er traditionelle fyldingsdøre med brandsikring. Den gamle planløsning på de øvre etager er genkendelig med forskelligt indrettede forstuer, stuer mod gaden og køkken og sovekammer mod gården. Her ligger også badeværelserne, der er indrettet i nyere tid. I de besigtigede lejligheder er der fjernet en skillevæg mod gaden, således at der her findes en stor stue. I de fleste af rummene på første, anden og tredje sal findes detaljer som høje fodpaneler, lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre og profilerede dørindfatninger. Gulvene er hovedsageligt bræddegulve. Lofterne fremstår pudsede. I lejligheden 1. tv. fremstår tømmerkonstruktionen i bindingsværket synlig og umalet. Tagetagen er nyindrettet med rum til kip, nye overflader og nyere altan mod gården. Der er termoruder i vinduerne mod gården.

Bygningshistorie:

Badstuestræde er et af Københavns ældste gadenavne og kommer af Strandbadstuen, som var et offentligt badehus, der lå, hvor Badstuestræde krydser Kompagnistræde tæt ved havnen. På grund af frygten for spredning af syfilis blev badstuen lukket i 1509. Gadens krumning vidner stadig om Københavns middelalderlige gadenet.

Badstuestræde 10 A opførtes 1799-1800 af murer- og tømrermester Ernst Burmeister (Hamborg, før 1774 – København, 1806). Burmeister udfoldede en stor byggeaktivitet i København i årene efter branden i 1795, hvor han opførte borgerhuse i nærliggende Knabrostræde, Fortunstræde, Admiralgade samt nabohuset Badstuestræde 12.  Hans huse er enkle, klassicistiske bygninger i tidens ledende arkitekt C.F. Harsdorffs tradition, der gør brug af få virkemidler. Stilen var helt i tidens ånd, hvor borgerhusenes facader gradvist blev forenklet: De frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt, og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og et gesimsbånd mellem stuen og 1. etage som eneste deling af murplanet.

Facaden på Badstuestræde 10 A er et fint eksempel på denne enkle stil og står som ved opførelsen over otte fag og i fire etager og tagetage over kælderen med en profileret kordongesims over stueetagen. Huset er grundmuret, hvilket var et krav efter branden i 1795. Fra da af skulle alle udvendige mure bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og i modsætning til årene efter branden i 1728, blev der denne gang ikke dispenseret. Huse på fem fag og derover skulle desuden helst have to trapper, hvilket dog ikke er tilfældet i Badstuestræde 10 A, som ikke har bagtrappe.

Kælder og stueetage er blevet slået sammen, således at adgang til stueetagen nu ligger i gadeplan. Trappen op til første sal er ved samme lejlighed blevet tilpasset.

kilder:

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

Miljømæssig værdi:

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Badstuestræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og enkle, klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og baghus (ikke fredet) omkring et lille gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by. Badstuestræde 10 A er således med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur.


Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Badstuestræde 10 A knytter sig til ejendommen som et eksempel på den stærkt forenklede nyklassicisme, der prægede dele af de københavnske borgerhuse efter Københavns brand i 1795. Bygningen er desuden opført af en af periodens produktive bygmestre Ernst Burmeister.

Nyklassicismen som ideal kan til en vis grad opfattes som et resultat af borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i slutningen af 1700-tallet og ind i første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Det borgerlige, nyklassicistiske boligideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Den oprindelige planløsning er på første, anden og tredje sal i store træk bevaret og kendetegnes ved lejlighedernes disponering på begge sider af hovedtrappen og indretning med stue, og oprindelig også et kabinet, mod gaden og køkken og sovekammer mod gården. Plandisponeringen er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Særlig værdi har den ældre del af trappen, fyldingsdørene, de høje fodpaneler, lysnings- og brystningspanelerne, de ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, de klassicistiske gerichter og barokdøren i forstuegangen. Hertil kommer de oprindelige vinduer mod gaden og gården.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens nyklassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velproportionerede planløsning på første, anden og tredje sal og til hovedtrapperummet.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter Københavns brand i 1795, der er disponeret med et forhus og et lavt baghus i en etage (ikke fredet) omkring et gårdrum, opført af en af periodens mest produktive bygmestre og i en stil, der er meget sparsommelig på virkemidler.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede bygning i fire etager med rødt teglhængt heltag. Hertil kommer skorstenspiberne i rygningen og den klassicistiske facade med kordon- og hovedgesims samt de ældre døre og vinduer med alle detaljer. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til grundplanen med gennemgående forstuegang og hovedtrappe i forhuset. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden, køkken og sovekammer mod gården samt de bevarede oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter samt de oprindelige vinduer med alle detaljer. Endvidere kommer den oprindelige del af trappen og den gennemgående gang, der giver adgang fra gaden til gården samt generelt den traditionelle materialeholdning. 

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-05-1980
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-171/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-08-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
3/63-6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Badstuestræde 10A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap