Sag: Gothersgade 29

Gothersgade 29, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelse mm.
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gothersgade 29
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gothersgade 29
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og trappehus (mellem 1677 og 1684, forhøjet 1765 og 1837-48, facadeudformning 1863) samt baghus (før 1710, senere forhøjet). Fredet 1981.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Anden sal i forhuset. Hele ejendommen er anvendt til erhverv.

Ejendommen er beliggende i Gothersgade i København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens sydlige husrække. Ejendommen består af et forhus med trappehus samt et baghus, og bygningerne omkranser en smal lysgård.

Forhuset er grundmuret i fem fag og i fire etager. Facaden er pudset, kvaderfuget og hvidmalet. Under første sals vindue er en sålbænksgesims, og under anden og tredje sals vinduer er sålbænke. Øverst er en profileret hovedgesims. Der er i underfacaden en ældre, sortmalet butiksfacade med indgangspartier i yderfagene og en stor butiksrude i midten. På hver side af indgangene er kannelerede pilastre forsynet med kompositte kapitæler, og herover er der udsmykkede konsoller der bærer en øvre gesims. Hertil kommer indfatninger, bånd og gesimser. I døråbningerne er ældre, sortmalede butiksdøre med udsmykkede overliggere og overvinduer. Der er fra første til tredje sal traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer. Forhuset bærer et heltag hængt med røde tegl. Til gårdsiden er forhuset grundmuret og pudset i stueetagen og på første sal, mens anden og tredje sal står i bindingsværk. I tagfladen mod gården nærmest rygningen er en ældre skorstenspibe.

Sammenbygget vinkelret i gården med forhuset er et trappehus i fem etager, helt overvejende opført i bindingsværk. Trappehuset er i tre synlige fag og er fire etager højt, mens den øverste etage har fem synlige fag. Trappehuset har et ensidigt tag hængt med røde tegl.

Sammenbygget med trappehuset er et baghus i tre synlige fag, opført i bindingsværk i tre etager samt et brækket tag med yderligere én etage i taget. Taget har ensidige taghældninger og er hængt med røde tegl. Gårdsidens bindingsværk har i overvejende grad ældre tømmer og pudsede tavl og er overmalet i hvidt over stok og sten. I gården er traditionelt udførte firerammede korspostvinduer samt torammede, opsprossede og småtopsprossede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. Fra nabogården, Gothersgade 31, står bagsiden af trappehuset og siden af baghuset i bindingsværk med en kantet udbygning fra forhuset nærmest naboejendommen. Der er en del ældre tømmer, der fremstår ubehandlet, mens tavlene er pudsede og hvidmalede.

I det indre har ejendommen en etage- og planløsning, der grundlæggende er bevaret eller i det mindste sporbar. Dog præges bygningerne også af skiftende tiders ombygninger og en del moderniseringer. Overordnet fremstår ejendommen med en historicistisk præget indretning i rammerne af et barok-anlæg. I stueetagen omfatter forhusets butiksindretning en delvist åben plan med gennembrydninger mellem for- og baglokaler på hver side af en central skorstenskerne. Der er niveauforskel mod trappehuset, hvortil der er en bred, nyere trappe. I trappehuset er en historicistisk trappe, der er udformet som en halvsvingstrappe med et selvstændigt løb for hver etage og med et knæk i løbet der giver en trekantet durchsicht. Der er drejede balustre og en profileret håndliste og tæpper på trin og reposer. I baghuset er et lagerrum med en ældre bevaret kogeniche indrettet til skab. Dertil kommer adgang via en gulvlem til en ældre krybekælder under baghuset. Første sal omfatter mod gaden en stue og et værelse samt et gårdvendt rum og et køkken. Anden sal minder herom, men har mod gården et værelse, et badeværelse og to toiletter samt gangen til trappehuset. Tredje sal har en stue til gaden og til gården et rum, der er åbnet mod trappehuset. Fra dette rum er en nyere ligeløbstrappe til den udnyttede tagetage. I trappehuset er et gennemgangsrum med trappeløb på alle hovedetager, og i baghuset er et disponibelt rum på hver etage. I den udnyttede tagetage er en åben plan fra forhus til baghus. Der er i overvejende grad en traditionel materialeholdning i ejendommen, men med få ældre dele såsom trappen. Der er bevarede skorstenskerner, og de fleste steder er traditionelt udførte forsatsvinduer. Der er ældre butiksdøre og traditionelt udførte fyldningsdøre samt en nyere, tofløjet pladedør mellem for- og trappehus, en nyere, opsprosset glasdør til gården og en pladedør med adgang til nabogården. Der er traditionelt udførte brædde- og parketgulve og pudsede og glatte vægge og lofter. I tagetagen er en del ældre, synligt bindingsværk. På første sal er traditionelt udførte lysningspaneler i rummene mod gaden.
Bygningshistorie:
Gothersgade blev anlagt 1650-1655 og hed Kongensgade indtil 1664. Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som lå hvor Gothersgade ligger), anlagdes i stedet en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet og dermed opstod Ny-København; byen blev derved omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649, skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade m.fl.

Forhuset og trappehuset i Gothersgade 29 blev opført mellem 1677 og 1684 i bindingsværk i to etager, forhuset i fem fag med en kvist over tre fag samt frontispice. Baghuset er opført før 1710 og senere forhøjet. I 1765 blev forhuset og trappehuset forhøjet med én etage og facaden blev grundmuret. I 1784 blev stueetagen og første sal til gårdsiden grundmuret, og i 1837-48 blev bygningerne forhøjet med yderligere én etage. Forhusets facade blev pudset, kvaderfuget og forsynet med den nuværende butiksudsmykning i 1863.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985.

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  

http://www.indenforvoldene.dk/
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets høje og relativt smalle facade, der udgør et karakteristisk element i den blandede bygningsmasse i Gothersgade. I kraft af sin beliggenhed på gadens sydside og bagbebyggelsens form samt materialeholdningen er ejendommen dels med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og dels fastholde kvarterets historiske præg samt en traditionel bebyggelsesstruktur. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det det ydre til det samlede anlæg bestående af forhuset med trappehus samt baghuset. Tilsammen udgør bygningerne et repræsentativt eksempel på en mindre ejendom, hvis ældre grundform og -plan endnu tydeliggør dens høje alder, samtidig med at historicismen er den dominerende stilart i facadens udformning. Der knytter sig betydelig kulturhistorisk værdi til den harmoniske og velkomponerede facade, herunder til den klare inddeling i en kvaderpudset overfacade og en underfacade udformet som en eksklusiv butiksfacade. De øvre etagers nøgterne og ensartede udtryk samt de tætsiddende, taktfast anbragte vinduer afspejler oprindelsen i et bindingsværkshus fra slutningen af 1600-tallet. Den senere forhøjelse og grundmuring samt facadeudformningen har fastholdt den ældre skematik i en periode, der byggede større og højere. Herved er indtrykket af den tætte og lave ældre københavnske bygningsmasse bevaret. Ejendommen er således et vidnesbyrd om en udviklingshistorie, hvor man ikke blot rev ned og omlagde, men også – givetvis både af nød og lyst – udvidede og transformerede eksisterede byggeri til nye formål.

Den fornemme butiksfacade er et repræsentativt eksempel på et område, hvor historicismens leg med forskellige stilformer og udtryk virkelig kom til sin ret i anden halvdel af 1800-tallet. Alene brugen af de delvist kannelerede pilastre med kompositte kapitæler samt udsmykkede konsoller til underdeling af butiksfacaden signalerer herskabelighed, og formsproget har rødder i en fyrstelig arkitekturretorik fra Antikken og fremefter. Her optræder formsproget så på en butiksfacade fra 1863, hvor den moderne storby med tilhørende indkøbs- og promenadekultur var under udvikling. Dette fordrede en repræsentativ og stilig fremtræden med henblik på at kunne tiltrække det rette klientel. Den sociale bevidsthed har ændret sig på 150 år, men den dag i dag benytter næringslivet sig ikke sjældent af lignende udtryk hentet i en ældre verdens visuelle kommunikation: Her ser eksklusivt ud – og det samme er vores varer, og dermed også vore kunders status. Til det øvrige anlæg knytter der sig en væsentlig kulturhistorisk værdi til alt ældre bindingsværk, der ses i lysgården mellem for- og baghus og på trappehuset samt på dettes bagside mod naboejendommen. Her ses samtidig hvor fleksibelt og additiv bindingsværk var i forbindelse med forhøjelser og udvidelser, skønt man senere omsatte dele af bygningerne i grundmur og herved opnåede det sammensatte udtryk. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til bygningernes teglhængte tage samt til de ældre skorstene på forhuset og på baghuset, hvor sidstnævnte afspejler datidens kilder til opvarmning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til alle elementer af den ældre etage- og planløsning samt til 1800-tallets omformning af bygningerne til et grundlæggende historicistisk udtryk. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den ældre, særprægede trappe med dens knækkede halvløb til hver etage og den trekantede durchsicht. Dens form- og håndværksmæssige udformning er sjælden, skønt den også omfatter typiske 1800-talsdetaljer som drejede balustre og profilerede håndlister. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de bevarede skorstenskerner samt til den bevarede kogeniche i baghusets stueetage, der afspejler datidens madlavning over åben ild. Dertil kommer den grundlæggende planløsning fra første sal med gadevendte stuer og værelser, funktionsbetingede gårdvendte rum, sidehusets gennemgangsrum og de regulære, disponible rum i baghuset. Uden tvivl har der i 1700-tallet været en anderledes rumfordeling bagtil, men som anlæg betragtet præges helheden af den historicistiske ”make-over” og indretning til erhverv i hele huset. Dertil kommer fyldningsdøre, bræddegulve samt lysningspanelerne i stuerne mod gaden, der er traditionelt udført og i tråd med bygningens orientering af de repræsentative rum mod gaden og med trappehuset som et rum alene indrettet til passage.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det kompakte og intime anlæg, der især må fremhæves for dets harmoniske facade med den regulære og tætte vinduestakt samt med udformningen af den todelte, klart definerede facade, der skaber visuel balance i det ydre. Butiksfacadens brug af kapitæler og øvrige vertikale elementer, der skanderer facaden på helstøbt vis, har herved en vigtig funktion skønt der er tale om en rent overfladisk tektonik. Hertil kommer facadens symmetriske opbygning, der tydeligst træder frem i yderfagene i stueetagen. Endelig kommer samspillet mellem sortmalet træværk og den hvidmalede kvaderpudsning, der danner en karakterfuld helhed.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af forhuset med trappehus samt baghuset omkring en lysgård. Dertil kommer butiksfacaden med alle detaljer, herunder til dørtrin, pilastre med kapitæler, bånd, gesimser, konsoller og indfatninger. Der ud over kommer overfacaden med kvaderfugning og sålbænke samt til hovedgesimsen, alt bindingsværk samt overpudset grundmur til gårdsiden samt til bindingsværket på bagmuren mod vest ind til naboejendommens gård. Endvidere kommer tagene hængt med røde tegl samt skorstenspiberne, de ældre butiksdøre, alle anlæggets korspostvinduer samt alle torammede vinduer samt øvrige traditionelt udførte, dels småtopsprossede og dels opsprossede vinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til alle elementer af en ældre etage- og planløsning samt til den senere indretning med butik i stueetagen og herover repræsentative rum mod gaden og funktionsrum mod gården, trappehuset med den ældre trappe med alle detaljer samt til baghusets enkle og nøgterne udformning. Hertil kommer den ældre kogeniche i baghuset, krybekælderen, alle ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, alle bræddegulve og paneler. Endelig kommer den i overvejende grad traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelse mm.
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-02-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-140/80

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
19-03-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-140/80


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Gothersgade 029, Købmager kv. 339. Bygningsarkivalsk undersøgelse. Udskrift af arkivalier. 29 sider (håndskrevet) incl. tegninger. Kjeld Borch Vesth. Februar/Marts 1975. Gothersgade 029, Købmager kv. 339. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 1 side. Det Særlige Bygningssyn. Marts 1983.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Gothersgade 29, Københavns Kommune



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gothersgade 29

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap