Sag: Bredgade 51

Bredgade 51, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Bredgade 51
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bredgade 51
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset mod Bredgade og Frederiksgade med udbygningen mod vest, muren med port omkring gården mod Frederiksgade samt støbejernsgitret ved sydgavlen (1880'erne af Ferdinand Meldahl). Fredet 1984.*
Beskrivelse:
Bredgade 51 afslutter den nordre husrække, der indrammer Frederikskirken (Marmorkirken) i Frederiksstaden i det indre København. Bygningen er en hjørnebygning, hvis østre fløj er bygget sammen med husrækken, mens den søndre fløj er fritliggende med vinduer til både Bredgade og kirkepladsen. Den søndre fløj afsluttes af en pavillonlignende bygning, der er et fag bredere en den søndre fløj ind mod kirkepladsen. Foran pavillonens facade mod syd er en lille forhave indhegnet af et forsiret støbejernsgitter med blomster. I vinklen ind mod kirkepladsen er et mindre gårdrum der afskærmes mod kirkepladsen af en rundet mur.

Bredgade 51 er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Hjørnebygningens østre fløj er fem fag lang mod gårdrummet og er lukket mod nord. Hjørnebygningens søndre fløj er seks fag lang og pavillonen, der er sammenbygget med den søndre fløjs facade, er tre fag mod såvel Kirkepladsen og Bredgade, mens den er fire fag bred og har en midtrisalit mod syd. Bygningerne har skifertage, der på østfløjen er et brudt halvtag, på sydfløjen mansardtag og på pavillonen et valmet mansardtag. På pavillonens hjørner er piedestaler, og i rygningen er to pudsede skorstenspiber med sokkel og krave. I alle tagflader til tagetagen sidder taktfast placerede, kviste med rundbuede tage, der knækker over flunkerne. Der er et enkelt nyere tagvindue af jern i søndre fløj ind mod Kirkepladsen. Mod Bredgade er en større kvist med muret, pudset front og pudsdekorationer over den søndre fløjs nordre fag, ligesom der er en kvist af samme type over pavillonbygningens midterfag på alle tre sider. Murene er pudsede med cementpuds, kælder og førsteetage er båndfuget på alle facader men glatpudset mod gården. Murene er endvidere rigt dekorerede med vinduesindfatninger og ornamenter, og inddeles af øreliséner lodret og af kordongesimser over stue- og anden etage for at afsluttes af en hovedgesims. Pavillonbygningen har desuden kolossalpilastre med rigt ornamenterede kapitæler. På facaden mod Bredgades nordre fag og på pavillonens midterfag er store, støbte balkoner på støbte jernkonsoller under anden til fjerde etages vinduer med dels kraftige værn i cementpuds dels værn i jern. Hjørnebygningens, delvist blotlagte, nordside er udført i gråpudset murværk, dog er de to fag ned mod Bredgade udført i cementpuds og har dekorationer som de øvrige sider, der er få, små firkantede, indmurede ruder, hvoraf en del er blændet.

Der er adgang til bygningerne fra Bredgade via et gennemgående portrum aflukket med ældre, tofløjede fyldingsporte med firdelte overvinduer. Porten mod Bredgade er rigt detaljeret og overvinduet er rundbuet, mens porten mod gården har sandblæste ruder i den øvre halvdel. Endvidere er der fra gården adgang til østfløjen og pavillonbygningen gennem to ældre, tofløjede fyldingsdøre med ældre, rundbuede og torammede overvinduer samt en nyere fyldingsdør med rude ind til et skralderum. Vinduerne er mestendels ældre, fladbuede og enten torammede eller af korsposttypen. Vinduerne i første etage er uden buer men prydet med rundbuede ornamenter. Endvidere ses ind mod gården enkelte enrammede vinduer samt få partier, hvor vinduerne er koblet sammen til høje vinduesbånd. Der er ligeledes få nyere, men traditionelt udførte, vinduer med koblede rammer. Vinduerne og dørene mod gården er brunmalede mens portene er grønmalede.

Den rundbuede mur afsluttes under førsteetagen. Muren er pudset på begge sider og mod kirkepladsen udsmykket med pilastre, gesims og attika. Den nederste del er båndfuget. I muren sidder en ældre, tofløjet fyldingsport men med blændet, firdelt overvindue samt fire runde muråbninger med indmuret, forsiret støbejernsgitter.

Bredgade 51 er indrettet med to lejligheder fra stue- til og med 3. etage. I tagetagen er 3 lejligheder, og i kælderen er to erhvervslejemål og opbevaringsrum.  Den oprindelige grundplan er i store træk genkendelig på stue- til 3 etage, dog er der sket ændringer omkring lejlighedsskellene, omkring flere køkkener samt i kælderen og i tagetagen. Fra portrummet er der adgang til hovedtrapperummet. Portrummet fremtræder med støbt gulv, pudsede vægge med brystningspaneler og påsatte lister samt pudset loft med stukgesims og -dekoration. Fra porten leder ældre, et- og tofløjede fyldingsdøre til henholdsvis kældrene og lejlighederne. Flere trin leder fra porten til hovedtrapperummet, hvor den originale trappe ses med linoleumsbelagte trin, værn med mahognihåndliste og forgyldte jernbalustre. Der er pudset loft, løb og vægge med brystningspaneler og listeindrammede felter med et ældre, forgyldt strukturtapet. I durchsicthen er installeret en elevator med indgang via en fyldingsdør med spejlglas i de øverste fyldinger og herover en opsats. Elevatoren afskærmes fra trappen via et finmasket jerngitter med påsatte gyldne blomster. Generelt er lejlighederne disponeret med adgang til centralt placeret fordelingsgange i den søndre fløj, der leder til stuer mod Bredgade og i pavillonen mens der er værelser, køkkener og badeværelser mod gården og kirkepladsen. De nordre lejligheder har ligeledes en fordelingsgang placeret langs den østre fløjs lukkede nordside. Der er en bagtrappe i pavillonen og i den østre fløj, begge placeret ind til gården, begge er ældre trapper i træ med linoleumsbelagte trin. Lejlighederne har gennemgående en traditionel materialeholdning med brædde- og parketgulve, pudsede lofter og vægge, dog ses enkelte steder nyere gulvbelægninger som tæppe og linoleum. De oprindelige interiører og ældre bygningsdele og -detaljer er flere steder bevaret, herunder brædde- og stav- og mønsterparketgulve, vægge med hel-, pille- og brystningspaneler, lysningspaneler, vægge med listeindrammede felter, et- og tofløjede fyldingsdøre, greb, hængsler og gerichter, nogle med opsatser andre med søjlebårne dørindfatninger i mørkt ådret og lakeret træ samt og enkelte døre har overvinduer. Endvidere er der stukdekorerede lofter og -gesimser, loftshulkehle og paneldøre ligesom også de ældre, tofløjede hoveddøre er bevaret. Herudover er i nogle lejligheder bevaret ringeklokker, marmorpejse og i stueetagen i pavillonen er en bemalet loftshulkehl med forgyldning samt indbyggede skabe og spor af en madelevator, og i et værelse mod gården er en panelvæg i træ bagved hvilken, der et porcelænstoilet med mahognibræt fra omkring 1920. Tagetagen fremtræder med nyere brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter, nedhængte lamellofter samt pladedøre og enkelte ældre fyldingsdøre. Kælderens erhvervslejemål fremtræder med nye overflader med støbte gulve, pudsede vægge og gipspladelofter, nogle med indbyggede spots og pladedøre, mens der i opbevaringsrummene er støbte gulve, pudsede vægge, og lofter samt lofter med monierhvælv samt få revledøre.
Bygningshistorie:
Frederiksgade er en del af Frederikstaden, der sammen med Adelgade danner de to akser, der går vinkelret igennem den ottekantede Amalienborg Slotsplads. Navnet Frederikstaden skyldes den daværende kong Frederik V, som i 1849 skænkede området til byen mod visse betingelser. Området skulle symbolisere og udstråle kongens magt og barmhjertighed med sine lange lige gader, ensartede borgerhuse, store palæer og ikke mindst kirken og med Danmarks første offentlige behandlingshospital, var idealet at udforme området som en form for velfærdssamfund under enevældigt styre. Hofbygmester Niels Eigtved var hovedarkitekt, men planerne gik ikke helt som ventet, så selvom grundstenen til kirken blev lagt i 1749 stod Frederikskirken først færdig i 1894 efter tegninger af arkitekt Ferdinand Meldahl, som ligeledes udarbejdede og udførte en helhedsplan for bygningerne omkring Frederikskirken, herunder Bredgade 51.

Bredgade 51 blev opført af grosserer Toxen Worm med Johan Schrøder (1836-1914) som udførende arkitekt under hensyn til Meldahls helhedsplan. Bygningen blev opført til lejligheder og var, ifølge en brandtaksation fra 1881, fornemt indrettet med vandclosetter, gasbelysning, vand, ringeapparater og baderum med badeapparater. I kælderen var der køkken til stuelejligheden i pavillonen, vaskekælder, to pigekamre med brændeovn, portnerbolig med køkken, et klosetrum og opbevaringsrum. På første etage var lejlighederne indrettet med gipsede lofter med gesimser og rosetter, vindues- og fodpaneler og pudsede, malede vægge. I de fineste værelser var der parketgulve og flere værelser havde fajanceovne. En madelevator forbandt køkkenet i lejligheden i pavillonen til køkkenet i kælderen med en direkte trappe og en madelevator. Fra portrummet var separat adgang til værelser. Anden etage var indrettet til en lejlighed med 13 værelser og var beboet af en godsejer. Tredje og fjerde etage var indrettet med to lejligheder på hver etage og i pavillonen førte en trappe op til tagetagen, hvor der var 23 lokaler. Loftet var inddelt i 5 dele og var beklædt med brædder. Toxen Worm boede selv på tredje etage.

I gården lå en mindre staldbygning i forbindelse med muren og pavillonbygningen indeholdende lokum, pissoir, pottekasse, stald til tre heste og herover foderloft og karlekammer. Bygningen blev i 1911 indrettet til automobilremise for siden at blive fjernet i 1968.

Flere lejligheder undergik ombygninger omkring 1941, hvor også lejligheden på første etage blev opdelt i to. Elevatoren i hovedtrapperummet stammer formentlig fra før 1941.

Tagetagen blev formentlig nyindrettet til de nuværende lejligheder i 1959 og i 1967.

Oprindeligt var der placeret store, støbte jernvaser på over gesimserne, men disse er nedtaget.
kilder:
Bygningshistorisk Undersøgelse af tre ejendomme opført omkring Marmorkirken 1880-83. Bredgade 51, matr. Nr. 336 Skt. Annæ Ø. Udført for Tryg-Baltica Ejendomme, november 2000/ januar 2002 – København af arkitekter MAA Sünje Rüter, Jacob Johan Würtzen og Mette Maegaard Nielsen.

Peter Winge: Husene omkring Marmorkirken. I: Architecture 22. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København, 2000.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Bredgade 51 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor bebyggelsen indleder randbebyggelsen mod nord samtidig med, at den tegner hjørnet. Pavillonbygningen indrammer sammen med den modsatliggende og lignende pavillonbygning Frederikskirken set fra Bredgade. Bebyggelsen indgår endvidere som en del af den samlede helhed i kraft af disponeringen med en mindre forhave og støbejernsgitteret mod syd, hvis dekoration er gentaget i halvmurens muråbninger samt ved hele bebyggelsens materialeholdning og dekorationer, der er gennemgående for hele randbebyggelsen. Dermed udgør Bredgade 51 en umistelig del af det homogene og helstøbte byrum omkring Frederikskirken, der udgør en central del af Frederiksstaden.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Bredgade 51 knytter sig i det ydre til bygningen som del af C.F. Tietgens og Ferdinand Meldahls stort anlagte plan om at færdiggøre Frederikskirken og kirkepladsen, der var den manglende centrale brik i Frederiksstaden. Hertil kommer bygningens klare udprægede historicistiske stiltræk med rige pudsdekorationer, der skulle tilpasse bebyggelsen til Frederiksstadens rokokopalæer i Bredgade.

Den kulturhistoriske værdi for Bredgade 51 knytter sig i det indre til den i store træk genkendelige grundplan, der vidner om datidens boliger for det bedre borgerskab, hvor der var plads til tyende i forbindelse med køkkenet (og i den nu ombyggede tagetage) samt til lejlighedernes anselige størrelse og overdådige udsmykning, der vidner om periodens historicistiske stilidealer i de endnu bevarede interiører i stueetagen, hvor lofter og vægge er rigt udsmykkede men med klare variationer fra rum til rum. Eksempelsvis på første etage, hvor pavillonens midtersal er indrettet i empirestil med rigt detaljerede helpaneler på vægge med afrundede hjørner, der fortsætter foran vinduerne som rundbuer samt med rigt dekoreret stukloft og en marmorpejs, hvorover der er et rundbuet spejl i indfatning med festoner og i fløjdøre med facetslebet glas. I kontrast hertil er trefags salen mod Bredgade udstyret med en mere tung indretning med en mørk panelering i eg og en sandstenspejs med to løver, mens der imellem de to sale er endnu en sal udstyret i klassicistisk stil med brystnings- og pille-paneler. På anden etage ses i salen mod Bredgade derimod søjlebårne dørindfatninger i mørkt ådret træ, profilerede, synlige loftsbjælker og vinduesrammer med blysprosser og små ruder. Indretningen afspejler dermed tiden for opførelsestidspunktet, hvor man prioriterede det stemningsfulde og gerne kombinerede flere stiludtryk. Hertil kommer de mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dekorationerne i port- og trapperum, de oprindelige fyldingsdøre med greb, der varierer i materialer og stil, hvoraf nogle har snoninger andre er ægformede, der ligeledes vidner om byggeriets pragt ved opførelsen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Bredgade 51 knytter sig i det ydre til bygningernes sammenhæng i materialer og udtryk samt til den pavillonlignende afslutning på hjørnet. Hertil kommer muren, der ved sin runding dels skaber et lukket gårdrum dels en elegant overgang mellem ejendommen og kirkepladsen. Hertil kommer proportioneringen af Bredgade 51 med stigende etagehøjder samt det stramme facadeskema, der trods de svulstige og talrige dekorationer, fremstår behersket og ordnet, grundet vinduernes taktfaste placering, de vandrette, kraftige, trukne gesimser og de lodret ordenende liséner. De overdådigt udformede balkoner, mansardtagene, de rundbuede kviste og facadernes rige dekorationer giver et herskabeligt udtryk, der dog ikke kan stå alene men bør ses i helhed med husrækken omkring kirken, hvor Bredgade 51 indgår som del af en symmetrisk helhed, der slører facadernes asymmetri.

Den arkitektoniske værdi for Bredgade 51 knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering med sammenhængende, rigt udstyrede sale og stuer mod Bredgade og i pavillonens søndre del, der står i stærk kontrast til de bagvedliggende funktionsrum og mindre og enkelt udsmykkede rum samt fordelingsgangen i østfløjen. Endvidere giver de rigt dekorerede sale i kraft af variationen i såvel gulve mønstre, paneleringer og loftstyper og -udsmykning en rig rumoplevelse.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Bredgade 51 knytter sig i det ydre til bygningerne i grundmur og de skiferbelagte tage, til kvistene med alle detaljer samt til skorstenspiberne. Hertil kommer alle dekorationer i puds og sandsten, balkonerne samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder porte, døre og vinduer. Endelig kommer de nyere, men traditionelt udførte vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med herskabelige sale mod gaden og mindre værelser og funktionsrum i østfløjen samt mod gården. Hertil kommer port- og hovedtrapperummet, hovedtrappen med alle detaljer og køkkentrapperne. De bærende fredningsværdier i det indre knytter sig tillige til de ældre interiører med parket- og bræddegulve, listeinddelte vægge, hel-, brystnings-, lysnings- og pillepaneler, stukgesimser og stukdekorationer, loftshulkehle, synlige bjælkelag og monierhvælvene i kælderen samt et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb, hængsler og overvinduer. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kaminer i marmor og sandsten, kaminspejle, ringeklokker, opsatser, pragtgerichter, ådret træværk, blysprossevinduer, paneldøre, spor af madelevator, indbyggede skabe og skydevindue. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Støbejernsgitterets bærende fredningsværdier knytter sig til udførelsen i støbejern med alle detaljer og soklen af granit.

De bærende fredningsværdier for den rundbuede mur knytter sig til udførelsen i pudset murværk med attika, gesims, pilastre, og båndfugningen samt til fyldingsporten og gitre i de runde muråbninger.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur med portal, låge ; Stakit

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
27-09-1995
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0087

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-05-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-281/83


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Bredgade 51, Sankt Annæ Øster Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Bredgade 51

Fredede omgivelser: 2

Signatur Mur med portal, låge
Signatur Stakit


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap