Sag: Gammel Strand 42

Gammel Strand 42, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gammel Strand 42
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gammel Strand 42
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset med sidehus samt baghus (1799-1800 af Christopher Chrane). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Gammel Strand 42 ligger i husrækken med udsyn over Slotsholmskanalen til Christiansborg Slotskirke og Thorvaldsens Museum. Gammel Strand 42 består af et forhus, der er sammenbygget med et sidehus og et baghus mod nord. Tilsammen omkranser bygningerne et lille brostensbelagt gårdrum. Bag baghuset er endnu et gårdrum, der hører til en ejendom i Læderstræde.

Forhus, sidehus og baghus er grundmurede bygninger opført i fire etager over en høj kælder. Forhuset er fire fag bredt mod Gammel Strand, og i det vestre sidefag er et gennemgående portrum. Facaden har en lav gråmalet sokkel, og herover er underetagen pudset og hvidmalet, dog er der malet lysegråt omkring portfaget. Underetagen afsluttes af en kordongesims. De øvrige etager står i blank mur af rødgule sten. Mellem første og anden etage er et to fag bredt tilbageliggende parti med guirlandedekoration og under taget findes en pudset hovedgesims båret af volutsnoede konsoller. Mod gaden har forhuset et heltag hængt med røde teglsten, og i tagfladen er tre større kviste og i tagryggen en skorstenspibe ved hver brandkarm. Forhuset har tagrender og nedløbsrør i kobber. I facaden fører et par granittrin ned til en nyere, mørkeblå kælderdør. Over døren er et konsolbårent skur af sandsten. Kældervinduerne er nyere og mørkeblå som kælderdøren. De øvrige vinduer i facaden er ældre og traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer. Porten er en nyere, men traditionelt udført blåmalet, tofløjet port med ruder i den øverste del. Over porten er et rundbuet blændingsfelt med blomstermotiver og æggestav.   

Portrummet er brostensbelagt, væggene er pudsede og beklædt med brystningspaneler samt helpaneler ved de bærende konstruktioner og loftet har detaljeret stuk. I portrummet findes en ældre, tofløjet hoveddør indtil trappeopgangen. Døren er hvidmalet og i den øverste del er sandblæste ruder.

Forhusets gårdside, sidehuset på otte fag, og baghuset på fire fag har berappede mure, der er kalket med jernvitriol over en gråpudset sokkel. Alle mure mod gården er afsluttet af en hvid gesims bestående af to enkle, retkantede led og et mansardtag. I for- og sidehus er mandsaren beklædt med skifer, mens de øverste tagflader og baghusets tag er beklædt med røde vingetegl. I mandsarden er zinkinddækkede kviste, og i de øvre tagflader ses enkelte ældre støbejernsvinduer. Endvidere er der traditionelle skorstenspiber i tagryggen. I side- og baghusets gårdside er forskellige, nyere, grønmalede døre. Vinduerne mod gården er meget forskellige, men samlet set er alle vinduer ældre eller traditionelt udført, og alle vinduer er malet mørkegrønne. I forhusets gårdside er store trefagsvinduer over porten, og til trappeopgangen er store etrammede vinduer, som er hængslet midt på i top og bund samt har småtopsprossede ruder. I smigfaget er smalle etfagsvinduer og i sidehuset er korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer. Baghusets vinduer er småtopsprossede, etrammede vinduer og til hver etage er en pakhusåbning med en tofløjet port med ruder i den øverste del. Over pakhusåbningerne er en helsekvist med hejsebom i tagfladen.  

Gammel Strand 42 indeholder i kælderen en bar i for- og sidehus, mens der i baghuset er et mindre industrikøkken. Stueetagen og førstesalen er indrettet til erhverv, med en intern trappe i smigfaget, mens der på anden og tredje sal samt i tagetagen er indrettet lejligheder. Over porten findes et lavloftet opbevaringsrum. Bygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret, og på samtlige etager er disponeret med stuer en suite mod gaden, mens trappeopgangen, en forstue og et kammer ligger mod gården. I smigfaget er endnu en stue og på flere etager er den oprindelige gennemgående gang i hele sidehusets længde ind mod naboejendommen, mens mindre værelser, køkkener og badeværelser er placeret mod gården. I sidehusets sidste fag findes en nyere hvidmalet ståltrappe, hvorfra der er adgang til både side- og baghus. I baghuset, der også anvendes til beboelse, er bevaret en oprindelig, kraftig tømmerkonstruktion. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, pudsede vægge samt loftsstukkatur og rosetter. Hertil kommer de oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre indstukne hængsler og tilhørende, klassicistiske gerichter og fordakninger, lysnings-, brystnings- og helpaneler samt indbyggede skabe. I enkelte rum er nyere franske døre eller nyere fyldingsdøre ligesom der i køkkener og badeværelser er overvejende nyere materialer. I forhusets trapperum er desuden ældre bræddetrin, brystningspaneler og vanger med enkle balustre og svungen håndliste.

Tagetagen i baghuset indeholder en lejlighed, hvor der er åbent til kip, så hanebåndene er fritlagte og dele fra det ældre hejseværk er bevaret henover bjælkelaget. Tagetagen i for- og sidehus er ikke besigtiget, men ejer oplyser, at denne er indrettet til en bolig, hvor materialeholdningen i store træk er nyere.
Bygningshistorie:
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Forhuset, Gammel Strand 42, blev opført 1799-1800 af tømrermester Christopher Crane for købmand Claus Saabye. Siden opførelsen er det ikke sket væsentlige ændringer i det ydre. Side- og baghuset er opført samtidig med forhuset.

Gammel Strand nævnes første gang på skrift i 1377, med den latinske betegnelse ”prope mare”, dvs. ved havet. Først i 1716 benyttes officielt navnet Gammel Strand. Gennem århundreder holdt de mange fiskerkoner året rundt til her, hvor de solgte fisk fra primitive stader. Men da det nye fisketorv i Sydhavnen var klar i 1958, holdt handlen her op og de mange fiskerbåde, der hver morgen havde landet fisken på Gammel Strand, forsvandt.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Gammel Strand, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder, korte facadelængder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele og tillige danner en stemningsfuld ramme mod Slotsholmskanalen.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for-, side- og baghus omkring et pigstensbelagt gårdrum, med portgennemkørsel fra gaden. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Gammel Strand 42 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men er også et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Strand 42 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade med pudset underfacade forsynet med kordongesims, og den flade murblænding mellem anden og tredje etage under midterpartiet. Inspirationen kom fra antikken hvilket også tydeligt ses i hovedgesimsen og brugen af rundbuer, der efterhånden blev foretrukket fremfor fladbuen, hvilket i Gammel Strand 42 ses af porten. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning samt skuret af sandsten over kældernedgange. Ligeledes er facadens korspostvinduer, som oprindeligt nok har haft opdelte nedre rammer, kendetegnende for periodens bygninger. Ydermere er kontrasten mellem facaden og gårdsiderne et karakteristisk træk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Hierarkiet mellem bygningerne samt deres anvendelse er tillige aflæseligt ved det bevarede portrum, der har givet nem adgang for at transporterer varer til og fra gården, og baghusets bevarede større åbninger over hinanden samt hejsekvisten med hejsebom påviser at denne bygning har været anvendt som pakhus.

Gammel Strand 42 er i sin proportionering, struktur og facadedetaljering et velbevaret og iøjnefaldende eksempel på de standarter og krav, som blev stillet til byens nye bygninger efter den anden store brand i København. 

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med en høj håndværksmæssig standard. Den oprindelige planløsning er velbevaret på samtlige etager, der kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset og en bagtrappe i baghuset. Lejlighedernes disponering med stuer mod gaden, en stue i smigfaget samt soveværelser, køkken og badeværelse i sidehuset afspejler borgerskabets herskende levevis, og plandisponeringen er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Hertil kommer stuernes forskellige paneler, profilerede vinduesindfatninger, loftsstukkatur, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske gerichter, de indbyggede skabe samt vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge og de bevarede ældre glas. Enkelte stuklofter og kassettelofter og en del høje paneler bærer præg af en mere historicistisk stil, og stammer sandsynligvis fra en senere opbygning i anden halvdel af 1800-tallet. Baghusets anvendelse som pakhus ses i det indre af tømmerkonstruktion, de store åbne rum og hejseværket i tagetagen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, der fremstår velproportioneret grundet de vandrette opdelinger, som skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. Hertil kommer, at den pudsede nedre del giver en tyngde til bygningen. De horisontale linjer bidrager tillige sammen med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af hovedgesimsen og accentueringen af den store port og kældernedgangen. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i den velbevarede materialeholdning, hvis høje stoflighed sammen med facadens farvesætning virker elegant og harmonisk.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer tildeler rummene med en borgerlig stringente og klassicistisk elegance.   
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter Købehavns brand i 1795, der er traditionelt disponeret med et forhus, et sidehus og et baghus omkring grundens første gårdrum.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede for- og side- og baghus med taktfast vinduesplacering, teglhængte eller skifferbelagte tagflader og skorstenspiber i tagryggen. Hertil kommer facadens murdetaljer, herunder forskellige bånd og gesimser, skuret over kældernedgangen samt porten og portrummet med alle detaljer. Endvidere gælder det alle ældre eller traditionelt udførte døre og vinduer med alle detaljer samt hejsekvisten med hejsebom på baghuset. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden, smigfagsstue, fordelingsgang og funktionsbetingede rum i sidehuset samt mere åbne rum i baghuset. Hertil kommer hovedtrappen med alle detaljer. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstene, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, panelering, indbyggede skabe bræddegulve og pudsede lofter med stukkatur samt vinduernes stormkroge og anverfere. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-11-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Gammel Strand 42, Strand Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Gammel Strand 42
Fredet bygning Gammel Strand 42

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap