Sag: Nørre Voldgade 102

Nørre Voldgade 102, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nørre Voldgade 102
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nørre Voldgade 102
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med sidehus (1857). Fredet 1978.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i udførte bygningsarbejder. Fredningen omfatter forhus med sammenbygget sidehus. Følgende er ikke besigtiget: 2. salen

Nørre Voldgade 102 ligger som en del af husrækken i Nørre Voldgade ud mod pladsen omkring Nørreport Station. Forhuset er grundmuret i fire fag og har fem etager samt udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og i stueetagen er sokkel og mur gråmalet. Over kordongesimsen, hvis øverste del fungerer som sålbænkgesims for førstesalens vinduer, er facaden hvidmalet og vinduerne har indfatninger. Tillige har vinduerne fordakning fra første til tredje sal. Indfatning, fordakning og kordongesims er malede i en gullig kulør. Under fjerdesalens vinduer løber en sålbænksgesims. En profileret hovedgesims danner overgang til et skiferheltag med to brede kviste og to skorstene i rygningen. I stueetagen sidder der i det nordlige fag to trin oppe en traditionelt udført, tofløjet, hvidmalet fyldingsdør og i faget ved siden af en nyere glasdør i træramme to trin oppe. Trinene er i metal og der kan åbnes op til kælderen herfra. I de to søndre fag sidder der et stort butiksvindue med markise over og nyere hvide lamper mellem fagene. Hertil er der monteret belysning på kordongesimsen. Vinduerne over stueetagen er traditionelle, hvidmalede korspostvinduer med flere ældre lod- og tværposter.

Gårdsiden er grundmuret og forhuset er i et fag samt et skråt fag der danner overgang til sidehuset, der er tre fag langt. Facaden er pudset og gulmalet og forhus og sidehus er i fem etager over kælderen. En smal gesims danner overgang til forhusets skiferheltag og sidehusets skiferbelagte halvtag med to kviste og en skorsten. Der sidder en nyere. grønmalet trædør i forhusets ene fag. Og i sidehusets østlige fag sidder ligeledes en nyere grønmalet trædør. Vinduerne er ældre og traditionelle korspostvinduer med to ruder i den nederste ramme. Sidehusets midterste fag har seksrammede vinduer med to ruder i den nederste ramme. Gårdrummet er smalt og har en støbt belægning og et cykelskur i træ med halvtag. Det afgrænses af en mur i gule tegl bagtil og mod det nordlige naboforhus.

I det indre er planløsningen i hovedtræk bevaret med en gennemgående forstue fra hovedindgangen og om til gården. I den forreste del mod gaden er der gråmalede brysningspaneler, loftsstukkatur og en tofløjet ældre mellemdør med fyldinger samt støbejernsudsmykning i den øverste halvdel fører ind i forstuens bagerste del, hvor der er indgang til stueetagen via en nyere pladedør med ældre gerigter og til den toløbede, ældre hovedtrappe, der ligger i forstuens bagerste del. Her fører tre trin også ned til udgangen til gården og til kælderen, hvor der sidder en nyere pladedør foran trappen. På denne del er der klinker på gulvet og bræddepaneler i brystningshøjde, mens forstuens øvrige del og trappens trin og reposer er belagt med linoleum. Vægge og lofter er glatpudsede.  På hver etage er der to indgangsdøre til den enkelte lejlighed, hvoraf kun den ene benyttes. Begge døre er ældre femfyldingsdøre. Væggen er malet lysegrå under en profileret liste i brystningshøjde og er herover malet med en klar gul farve. Enkelte steder er der bræddebeklædning i brystningshøjde.

På etagerne er der i lejlighederne to stuer mod gaden. En smal fordelingsgang giver adgang til smigfagsstuen med ovnniche mod gården. Herfra endnu et værelse og køkken med ildsted og toilet og bad samt bagtrappe bagerst i sidehuset. Der er to skorstenskerner på etagerne, en i den ene af stuerne mod gaden med ovnpilastre omkring, og en gemt i et indbygget skab i den smalle gang. Den rundbuede ovnniche i smigfagsstuen er placeret op ad denne. Stuerne har stuk og er fuldpanelerede mod gaden, hertil er der lysningspaneler, ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, og karakteristisk for alle etager er glasdøren mellem den smalle gang og smigfagsstuen med opsprosning i rudeform og vindue med to ruder over døren. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede, og der er bræddegulve formentlig også under gulvtæpperne på førstesalen. Bagtrappen har ferniserede trin og hvidmalet loft, vægge og gelænder. Caféen i stueetagen fremstår med en nyere indretning og en åben plan, gulvene er nyere laminatgulve og stukkaturen er formentlig også nyere, mens lysningspanelerne i de store vindsuespartier mod gaden er ældre. Kælderen er tilknyttet caféen og benyttes til opbevaring. Her er synlige loftsbjælker.   Tagetagen har i store træk samme planløsning som de øvrige lejligheder med ældre køkkenildsted og panelering på skråvæggene mod gaden.
Bygningshistorie:
Nørre Voldgade var oprindeligt et samlet stræde mellem volden og husene, hvor bl.a. rebslagerne havde deres reberbaner. Efter fjernelsen af Nørrevold anlagde man strædet som boulevard. I 1857, samme år som bygningen er opført blev byporten, Nørreport nedrevet. I 1918 blev Nørreport Station anlagt og opkaldt efter den tidligere byport. I 2015 blev den ny Nørreport Station og byrummet omkring, der grænser op til Nørre Voldgade 102, indviet. Bygningen er opført for smedmester J. Jøhnke.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Nørre Voldgade, hvor forhuset indgår som en del af husrækken, der har flere bygninger fra denne periode. I kraft af sin proportionering, sin enkle facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en tidstypisk og meget synlig del af det historisk fortættede gadebillede i det indre København. Hertil indgår forhuset også i den videre fortælling om byens udvikling med udsigten og forbindelsen til det nyligt færdige byrum omkring Nørreport Station.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Nørre Voldgade 102 knytter sig til ejendommen som eksempel på borgerhuse med oprindelse i en nedtonet senklassicisme, der præger periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter.

Klassicismen, som ideal, vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Kendetegnende er det enkle formsprog, en sikker proportionering, som i facaden kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og 1. sal og sålbænksgesimsen under fjerdesalens vinduer og den mere markante og profilerede hovedgesims. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger, og endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår gulmalet og med en smal hovedgesims som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Nørre Voldgade 102 ses det i de i store træk bevarede etage- og planløsninger. På etagerne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens hovedtrappen ligger mod gården, og smigfagstuen, køkken samt nyere badeværelser og bagtrappe er placeret i sidehuset. De generelt ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de overvejende fastholder periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig kulturhistorisk værdi er den ældre hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de ældre bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede hasper og stormkroge. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nørre Voldgade 102 knytter sig i det ydre til forhusets enkle facadekomposition med kordongesims, båndet under fjerdesalens vinduer og den profilerede hovedgesims der opdeler den ellers høje og smalle facade og giver den et afbalanceret udtryk. Hertil kommer accentureringen af vinduerne med indfatning og fordakning, der ydermere fremhæves ved at være malet i en anden farve end murfladen, der sammen med den regelmæssige og taktfaste placering af bidrager til bygningernes overordnede harmoniske og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den konsekvente vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber en for forhus og sidehus sammenhængende murflade. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de i store træk velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og helstøbt oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb – samt udsmykning, hovedsageligt i de gadevendte rum.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Nørre Voldgade 102 som repræsentant for de traditionelle borgerlige byhuse opført i perioden efter Købehavns bombardement i 1807.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede fem etagers forhus med heltag og sammenbygget sidehus med halvtag. Hertil kommer kviste, skorstene, den senklassicistiske facade med pudset murflade samt blank mur og kordon- og hovedgesimser og indfatninger. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de traditionelle etage- og planløsninger herunder placeringen af trapperummene med de oprindelige trapper med alle detaljer. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med repræsentative stuer mod gaden, og øvrige værelser eller stuer mod gården samt køkken og nyere badeværelse i sidehuset. Endvidere kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre bræddegulve, lysningspaneler og helpanelerede ydervægge, skorstenskerner, ovnnicher og -pilastre og køkkenildsteder, pudsede vægge og lofter, loftsstukkatur, ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med hængsler og gerichter samt vinduesrammernes håndsmedede hasper og stormkroge. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-08-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-112/76

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
29-08-1980
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-142/80


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nørre Voldgade 102

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap