Sag: Store Kongensgade 79 A

Store Kongensgade 79 A, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Store Kongensgade 79 A
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Store Kongensgade 79 A
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset inkl. smigfaget mod sidehuset (1832-33).
Fredet 1926. *
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset ligger i Store Kongensgade overfor Marmorkirken, og det indgår som et integreret etagehus i husrækken.

Det grundmurede forhus er på fem fag og fire etager højt over en høj kælder. Forhuset bærer et teglhængt heltag med tre skorstenspiber i rygningen. I tagfladen mod gaden ses tre kviste, og i tagfladen mod gården ses en kvist. Forhuset står på en sortmalet sokkel, og herover er facaden op til etageadskillelsen mellem stueetage og første sal kvaderfuget og gråmalet. Den resterende del af facaden er rødmalet og med hamborgfuger. Mellem stueetage og første sal er en kordongesims med en stukkaturfrise, og facaden afsluttes af en hovedgesims med sparrehoveder. I overfacaden er vinduerne i yderfagene fremhævet med indfatninger, som på første sal er suppleret med en konsolbåren trekantfront over vinduerne og på anden sal med en fordakning over vinduerne og en knægtbåren sålbænk under. Vinduerne i de tre midterste fag på anden sal har en sammenhængende sålbænk. I det sydligste fag er en gennemgående portgennemkørsel med et halvrundt, opsprosset overvindue. I portåbningen ses en nyere, tofløjet gitterlåge. Portrummet er i loft og vægge opdelt i felter, og forsynet med fire relieffer. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede og firerammede vinduer. 

Forhusets gårdside er pudset og gråmalet. Ved portåbningen ses en traditionelt udført, tofløjet og hvidmalet fyldingsport. Vinduerne er traditionelt udførte, brunmalede og seksrammede vinduer. Vinduerne ved trappeopgangen har desuden en svungen tværpost. Adgangen til stueetagen og kælderen sker via en indgang i sidehuset, som ikke er omfattet af fredningen.

Fra portrummet er der via en nyere glasdør adgang til en ældre hovedtrappe med oval durchsicht. Trappen har drejede balustre, profileret og lakeret håndliste og linoleumsbeklædte trin. Løbene under trappen er pudsede og hvidmalede. Hoveddørene til lejlighederne er overvejende traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre, men der er også nyere, glatte døre. En ældre etageplan er bevaret med en lejlighed på hver etage, og i lejlighederne er ældre, traditionelle planløsninger bevaret med en forstuegang, der giver adgang til de repræsentative stuer mod gaden og til det ovale smigfag, hvor der er indrettet køkken. Badeværelset ligger som køkkenet mod gården i faget over portrummet. I kælder- og stueetagen er der indrettet børneinstitution med et nyere ventilationssystem, glatte døre og overvejende nyere overflader, herunder linoleum. Tageetagen er udnyttet og har en synlig, hvidmalet trækonstruktion. En del ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder vægge af bindingsværk, helpanelerede vægge, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, skorstenskerner, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur og bræddegulve. Overfladerne er overvejende ældre eller traditionelle, herunder pudsede vægge og lofter samt bræddegulve. Herudover er der fliser på badeværelserne.
Bygningshistorie:
Forhuset er opført 1832-33 for sukkerraffinadeur C. Hedmann. I 1890 omtales kælder og 1. etage som kvaderpudset og oliemalet og den øvrige facade som pibestilksfuget. Tegninger fra 1889 viser, at der dengang var butik og portnerbolig i forhusets kælder. I de øvrige etager var boliger. I 1942 var der pensionat på 1. – 4. sal, fra 1964 hotel og fra 1984 kontorer og møderum. I dag anvendes kælder og stueetagen til børnehave og resten er indrettet til boliger.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

Oplæg til Det Særlige Bygningssyn 9. feb. 2006, Kulturarvsstyrelsen
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Store Kongensgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken overfor Marmorkirken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede.

Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus omkring et lille gårdrum. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Store Kongensgade 79A knytter sig til ejendommen som repræsentant for et typisk borgerligt etagehus fra senklassicismen.

Klassicismen, som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og den kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København.

Store Kongensgade 79A er fra 1832-33, hvor senklassicismen var toneangivende. Senklassicismens facader var meget klare i deres formsprog og havde ligesom den tidlige klassicisme en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den velproportionerede facade med samme vinduesstørrelse i alle etager, vinduernes regelmæssige takt og kordongesimsen med stukkaturfrise mellem stueetagen og første sal samt den afsluttende hovedgesims. Herudover kommer de tidstypiske klassicistiske træk til udtryk i den rødmalede, hamborgfuget overfacade, den gråmalede og kvaderfugede underfacade, de forskellige fremhævelser af vinduerne i overfacadens yderfag, den gennemgående sålbænk i de tre midterste fag på anden sal samt porten med det ældre halvrunde overvindue.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. De kulturhistoriske værdier er således relateret til de bevarede etageplaner med en lejlighed per etage, den ældre hovedtrappe med den ovale durchsicht og udskårne balustre samt de traditionelle planløsninger i lejlighederne med tre stuer mod gaden og den ovale spisestue i smigfaget. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer, der danner en fornem optakt til ankomsten i de enkelte lejligheder. I lejlighederne er det især de helpanelerede vægge, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, skorstenskerner, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur og bræddegulve, der har kulturhistorisk værdi, fordi de vidner om, at her har borgerskabet boet.
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velkomponerede facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret udtryk. Kordongesimsen med stukkaturfrisen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. Kvaderfugningen, den røde mur med hamborgfuger, betoningen af de horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer samt portåbningen bidrager til bygningens overordnede festlige, men også værdige og herskabelige fremtræden.

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et roligt gårdmiljø.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets hovedtrappe, hvis brede, glidende løb og durchsicht gennem drejede balustre skaber et elegant og fornemt trapperum. Herudover knytter den arkitektoniske værdi sig til de ældre og traditionelt udførte snedkerdetaljer, herunder de forskellige typer panelering og fyldingsdøre, der tilsammen bibringer interiøret en høj grad af atmosfære og som understreger bygningens fornemme og gennemførte fremtræden ude som inde.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et typisk borgerligt etagehus fra senklassicismen.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i fire etager med rødt, teglhængt heltag med kviste og skorstenspiber. Hertil kommer den senklassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordon- og hovedgesims, stukkaturfrise, kvaderfuget underfacade og overfacade med hamborgerfugning, port med halvrundt overvinduer og panelering samt sålbænke, fordakninger og konsolbåren trekantfronton. Endvidere er de bærende fredningsværdier knyttet til de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside og endelig den traditionelle materialeholdning.  

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede etageplaner, heriblandt den ældre trappe med alle detaljer, de traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre ind til lejligheder samt de traditionelle planløsninger i lejlighederne, hvor de repræsentative stuer vender mod gaden, en ovalformet smigfagsstue og de sekundære rum mod gården. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, helpanelerede vægge, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, skorstenskerner, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur og bræddegulve samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-11-1926
Begrundelse:
Journal nr.:
62/24

Dato:
21-06-2006
Begrundelse:
Begrundelsen for beslutningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at især bygningens facade fremstår som en velproportioneret og fint detaljeret, tidstypisk facade. Dertil kommer, at etageplanerne med tre stuer mod gaden, den fine hovedtrappe med den ovale durchsicht og udskårne balustre og den ovale spisestue enten fortsat eksisterer eller rimeligt enkelt lader sig genskabe. Facaden indgår desuden som et væsentligt element i husrækken, og i forhold til Marmorkirken. Kulturarvsstyrelsen finder, at husets bærende fredningsværdier ligger i bygningens facade, i hovedtrappen samt i lejlighedsplanen med tre opholdsstuer mod gaden og den ovale spisestue, og Kulturarvsstyrelsen finder således at forhuset (1833) Store Kongensgade 79, København Kommune fortsat har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen.
Journal nr.:
2003-114/101-0006

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
17-07-2007
Begrundelse:
Journal nr.:
2003-115/101-0021

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
26-02-2010
Journal nr.:
2009-7.83.03/101-0007


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Store Kongensgade 79A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap