Sag: Børsen

Børsgade 2, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Børsen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Børsgade 2
Kommune:
København
Omfang:
Børsbygningen (1619-31 af Lorenz van Steenwinckel og Hans II van Steenwinckel) indbefattet rampen (fra 1745 af Niels Eigtved) med Neptun- og Mercurstatuerne (af Johan Christoph Petzold). Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Børsbygningen er et længehus, som er placeret mellem Børsgade og Slotsholmsgade. Bygningen har gavlene mod henholdsvis Knippelsbro med Christianshavn bagved og Christiansborg med en rampe op til første sal. Hovedindgangen er på midten af Slotsholmsgade.

Børsen er en grundmuret bygning på 128 meters længde og 21 meters bredde, og den står i rød blankmur med kampestenssokkel og kobberlagt heltag. Den har to etager og på hver side ni høje gavlkviste med vælske, svungne gavlfelter. Gavlkvistene er på hver et fag med undtagelse af det midterste, som er på tre fag. Også bygningens endegavle er store og vælske. Over midten af Børsen er et lavt tårn med spir med fire snoede dragehaler. Dragespiret er 56 meter højt og beklædt med bly.

Facaderne har 41 fag med sandstensdekoration imellem, og de er udsmykket med sålbænksgesimser, let profileret hovedgesims og store, dekorative sandstensbånd under hovedgesimsen og første sals sålbænksgesims. I hvert stokværk er to gennemgående, horisontale sandstensbånd, som i stueetagen løber i højde med de firerammede vinduers tværpost og under deres trekantfordakning, mens de på første sal skærer de seksrammede vinduer i hver af de to tværposte. På gavlpartierne er tre sandstensbånd for hvert stokværk. Børsbygningen har mellem hvert fag på facader, gavle og gavlkviste sandstensdekorationer med pilastre med hermer og karyatidehermer i alle stokværk. Det brede, dekorative sandstensbånd under hovedgesimsen har markerede fordakninger over vinduerne, mens sandstensbåndet under vinduerne har markerede, svungne konsoller. Samtlige stueetagens vinduesfordakninger har buster. Gavlkvistene har volutter, beslagværk og vaser i sandsten. Børsbygningens gavle har i tredje stokværk sandstensplatter, og hvor de mod Christiansborg har indskriften ”ANNO” og ”1624”, har de mod Christianshavn ”ANNO” og ”1640”. I fjerde og femte stokværk er blanke stentavler, og galvene har her sandstensguirlander. Der er døråbninger under hver gavlkvist, samt midt mellem disse, og de har hver en nyere flammeret blænding med vindue i. Under de brede gavlkviste i midten af bygningen er hver to nyere døre med ruder i. Stueetagen og første sal har nyere, storrudede vinduer i dybe sandstensrammer, mens der i kvistene er nyere, småtopsprossede vinduer. Mod Christianshavn er i stueetagen, både på gavlen og i begge facaders to fag mod gavlen, ældre smedejernsgitre foran vinduerne, mens der på første sal i samme gavls side mod Børsgade samt de to første fag mod gaden er ældre, blyindfattede ruder bag de nyere, helrudede vinduer. Der er i tagfladen mellem gavlkvistene mindre kviste med spirhætter i kobber, og mod Slotsholmsgade er yderligere tagvinduer mellem gavlkvistene og de små kviste. På begge sider af den vestlige gavl er skorstenspiber med sandstensbånd, gesims og røghætte markeret med stenribber, ligesom der er en ældre vindmåler og tre skorstenspiber med gesims og krave i børsbygningens rygning.

Endegavlene er på syv fag og har hver en stor, symmetrisk sandstensportal. Mod Christianshavn er portalen i tre stokværk, og i hver side er dobbelte pilastre i stueetagen og dobbelte søjler med konkav niche imellem på første sal, mens tredje stokværk har en søjle i hver side og en stor mindetavle imellem samt en buet fordakning med Christian den 4.’s monogram ovenover. Portalen er udsmykket med beslagværk, guirlander, volutter, vaser, obelisker og et løvehoved i slutstenen på første sals rundbuede portal. I er stueetagen en ældre, tofløjet, nittebeslået revledør, mens portalen på første sal har småtopsprossede, blyindfattede ruder og et nyere, rundbuet, simpelt metalgelænder foran. Øverst prydes gavlen af en mandshøj skulptur. I de midterste fag på hver side af portalen er i stueetagen et seksrammet vindue med trekantfordakning og på første sal et nirammet vindue. Mod Christiansborg er gavlen udformet på samme måde bortset fra, at der på grund af børsrampen kun er portal fra første sal og op. Her har portalen søjler i rød og grøn marmor. I førstesalens midte er en ny, storrudet, tofløjet glasdør.

Rampen er omkring 40 meter lang, 7 meter bred i toppen og 27 meter bred i bunden. Den har øverst en næsten kvadratisk repos med smedejernsgelænder i svungne og diagonale former. Herefter følger selve rampen, som skråner ned mod Christiansborg Slotsplads med en vifteformet base, hvor den sydlige arm er lidt kortere end den nordlige. Rampen er belagt med brosten, der er to rækker bordursten i midten og yderst er afvandingsrender. Rampens arme har brede, lave sandstensværn og slutter i en plint, hvorpå står mandshøje skulpturer. Armenes ydersider er i sandsten. Reposen har kampestenssokkel, og i bunden er mod Slotsholmsgade et nyere, grønmalet viftevindue med profileret rundbuet udskæring over, mens der mod Børsgade er en nyere, tofløjet, grønmalet fyldingsdør med ruder i fyldingerne, som ligeledes har rundbuet udskæring over.

Børsbygningen huser i dag Dansk Erhverv, og selvom grundplanen reflekterer dette, er elementer af den oprindelige planløsning bevaret. Hovedindgangen er i stueetagens midte mod Slotsholmsgade med receptionsområde fra facade til facade og hovedtrappe i centrum. Herfra er korridorgange i begge retninger med mindre cellekontorer på et til to fag på begge sider. Enkelte steder er yderligere opdeling ved langsgående skillevægge med glaspartier i. På første sal er i enden mod Christianshavn en bred, korridorgang, hvor der på begge sider er kontorer og mødelokaler på et til fire fag. Omkring trapperummet er fire mindre lokaler, og mod Christiansborg er herefter et bibliotek over fire fag, børssalen på ti fag i dobbelt højde samt til sidst køkken og kantine. Anden sal har fra børssalen og til gavlen mod Christianshavn ligeledes korridorgang og mindre kontorer mod gaderne, mens der på tredje sal er kontorer i de brede, centrale gavlkviste samt de første to mindre. På anden og tredje sal er i midten af bygningen den bærende trækonstruktion under spiret. I stueetagens to lokaler længst mod Christianshavnsgavlen er grathvælv, mens der længst mod Christiansborg er lokaler på tre fag samt et mindre lokale under rampens repos. Der er ud til Børsgade henholdsvis en nyere og en ældre, sekundær toløbstrappe mod børsbygningens ender, ligesom en nyere kvartsvingstrappe løber fra første sal til tredje i midten af bygningen og mindre, nyere trapper forbinder anden sal med lokalerne i kvistenes tredje sal. Badeværelserne er beliggende i stueetagen mod Børsgade.

Interiøret i Børsen er på anden og tredje sal kendetegnet ved nyere overflader med lette skillevægge, flere med ruder i. Der er dog mange ældre bygningsdele og -detaljer samt overflader på første sal og i nogen grad i stueetagen, særligt på ydervæggene. Her er: Sildebensparketgulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, panelerede dørindfatninger, nogle énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt flere steder stukkantlister og enkelte stukrosetter. I stueetagens halvdel mod Christianshavn er nedhængte lofter i gang og kontorer, mens korridorgangen på første sal har fladbuet, nedhængt loft, spotlights og bræddebeklædte vægge samt hemmelige døre. I et lokale mod receptionsområdet er loftsstuk i mønstrede felter, og i de store lokaler mod Christiansborg er i det ene mønsterstuk med plafondmalerier og i det andet stuk med antemion- og mæanderfriser samt kranse, vifte- og palmetterosetter. Første sal har adskillige lokaler med imiteret gyldenlædertapet i forskellig udformning. I Christianshavnsdelen mod Slotsholmsgade er et lokale med dørindfatninger med konsolbårne trekantfordakninger, et med mønsterstuk og guirlander, et med boissering og loftspanelering, flere med rosetter og et med en sort stenkamin, pilasteropsats over samt mønsterstuk i loftet med mytologiske motiver. Mod Børsgade er i denne del: Et lokale med feltinddelte vægge og mønstret stoftapet samt stuk med antemion- og mæanderfriser, kranse, vifte- og palmetterosetter; et lokale med ældre, glatpolerede træpaneler på alle vægge og et lokale med feltinddelte vægge, træpaneler i loftet samt marmorerede lysningspaneler. Mod Christiansborg er biblioteket, hvor flere vægge har indbyggede reoler med glaslåger, og her er en stor kamin med nyere metalindsats og dekorationer i kakler med flammeret mønster samt et danmarkskort. Parketgulvet har flere steder mønstre i lyse og mørke partier, mens loftet er mønstret med skrålagte brædder og lister. Herefter kommer den rigt dekorerede børssal, hvor tre kanelerede søjler i hver side holder tagkonstruktionens overskårne bindbjælker. Herover er lodrette, tredelte partier med sidefelter og et småtopsprosset, blyindfattet vindue i midten med et stort byvåben i. Mellem de tredelte partier er enten hermer eller bueformede skråbånd med byvåben over. Loftet har spær, lægter og rudeformer fremhævet i mørke nuancer, mens de resterende flader har felter med lys ådring. Endevæggene har henholdsvis to og tre nyere, tofløjede fyldingsdøre, pilastre med forkrøpninger, trekantsfordakninger og buster. Mod biblioteket er i midten en marmorkamin med løvepilastre, hvorover er en mandshøj statue af Christian den 4, mens enden mod Christiansborg under taget i midten har en ældre skive med vindfane. Hvor der ikke er udsmykket træværk har børssalen imiteret gyldenlædertapet. Børssalen er rigt udsmykket med mange forgyldte detaljer. Badeværelserne er nyindrettede med granitfliser og nyere overflader.
 
Hovedtrappen går fra stueetagen til første sal i Børsbygningens midte. Den er en nyere, bred toløbstrappe med bræddebeklædte vægge samt indstemte, tæppebelagte trin, og den er kendetegnet ved et værn af svære, ribbede dokkebalustre samt en bred, simpel håndliste. Omkring trappen er i stueetagen en stor mosaik. De sekundære trapper mod børsbygningens ender er toløbstrapper med indstemte trin. Trappen mod Christiansborg er ældre og har drejede balustre, kvadratiske mæglere med udskæringer og fint profileret håndliste samt fuldpanelerede vægge i trapperummet, mens trappen mod Christianshavn er nyere og har tætsiddende, balustre i rundstokke, en simpel håndliste og en volutsvungen mægler. De resterende trapper er nyere med simple værn af metal eller rundstokke med enkel håndliste. De nyere trapper fra anden til tredje sal er åbne, dvs. uden stødtrin.

Børsbygningens tagkonstruktionen er oprindelig eller ældre, og den består af et hængestolstagværk med langsgående dragere.
Bygningshistorie:
Børsen er bygget for Christian den 4. af Hans van Steenwinchel den Yngre, inklusive stenarbejderne. Bygningen er opført i årene 1620-23 på pæle på en ny dæmning, som med bro skulle forbinde København med den nyligt planlagte bydel, Christianshavn. Der var således havnebassin til begge sider. Børsbygningen fra denne tid havde ingen kviste, og taget var afvalmet i begge ender. Allerede frem til midten af 1624 fik kongen dog lavet gavlkvistene mod Børsgade og den vælske gavl mod Københavns Slot, hvor senere Christiansborg blev bygget. I stueetagen var 40 boder med indgang fra gaden, og på første sal var et langt lokale med mindre boder i midten samt mødesal og kontorer i enderne. Der var på dette tidspunkt ingen vertikal forbindelse mellem etagerne. I størstedelen af bygningen var teglstensbelagt gulv, mens taget var blyklædt.

Allerede i 1624 planlagde kongen dragespiret, som var rejst året efter. Det blev tegnet af fyrværkeren Ludvig Heidritter. I 1639-40 fik Børsen sin vælske gavl mod Christianshavn. Her har været forskellige trapper op til første sal, længst dog en pyramidetrappe langs gavlen, som blev nedlagt i midten af 1800-tallet. Rampen er fra børsbygningens opførelse og har mere eller mindre beholdt sin oprindelige form.

I 1647 blev den forgældede konge nødt til at sælge børsbygningen til købmand Jacob Madsen, men da kongen døde i 1648 havde han ikke modtaget skødet og fik hverken overdraget bygningen eller pengene tilbage.

Mellem Christian den 4.’s død og Grosserer-Societetet, det nuværende Dansk Erhverv, overtog børsbygningen i 1857 er bygningen restaureret adskillige gange. I tidens løb har Børsen derfor fået udskiftet størstedelen af sit murværk og sine sandstensdekorationer, og i 1777 blev dragespiret ved arkitekt C. F. Harsdorff således fornyet. I Grosserer-Societetets salgsbetingelser blev det specificeret, at man ikke måtte ændre i bygningens ydre fremtoning uden statens tilladelse. Denne passus kan siges at være Danmarks første forsøg på bygningsfredning.

 Ved overtagelsen i 1857 blev Børsen nyindrettet under ledelse af arkitekt Harald Stilling, hvorved store dele af den nuværende indretning på første sal stammer, herunder børssalen, Empiresalonen og den centrale trappe. I 1868 blev Børsgraven syd for bygningen tilkastet og Slotsholmsgade etableret. Ved arkitekt Ludvig Fengers restaurering i 1879-83 fik børsbygningen sine nuværende røde, maskinstrøgne tegl påmuret, store dele af sandstensarbejderne blev repareret eller udskiftet (de nedtagne originaler blev kastet bort), der blev lagt kobber på hele tagfladen og man etablerede gavlkvistene mod Slotsholmsgade.

Fenger fik i perioden 1888-93 børssalen ådret i de nuværende mørke toner, gyldenlædertapeterne opsat og ruderne med byvåben isat. I 1902-06 forestod Fenger en restaurering af sandstensdekorationerne, særligt på gavle og siden mod Slotsholmsgade, hvor de nye sandstensarbejder efter sigende ikke blev rekonstrueret med forbillede i de gamle.

Børsen er i dag kendetegnet ved 1942-43 istandsættelsen, som blev forestået af arkitekt Kai Gottlob. Her blev hovedtrappen og mange lokaler nyindrettet i stueetagen samt første sal mod Børsgade, heriblandt Komitésalen med lys panelering i funkis-stil. I 1980’erne og 90’erne blev der etableret kontorer i tagetagen øst for tårnet.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante, 1994-2000

Werner, Johannes: Børsen, 1915
Miljømæssig værdi:
Børsens miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed på Slotsholmen ud til Børsgraven, hvor senere Børsgade og Slotsholmsgade etableredes omkring den. Den lange bygning skaber en visuel sigtelinje langs gadeprospektet og griber mod Christiansborg med rampen ud i landskabet. Grundet dragespiret og placeringen ved vandet langs en af indre bys befærdede hovedfærdselsårer kan børsbygningen ses fra store dele af København. Herved er den central i den fysiske fastholdelse af byens historiske lag og karakter. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og placering står den ud som et af byens centrale pejlemærker og kulturhistoriske vartegn. Børsen har således uvurderlig miljømæssig værdi for den historiske bykerne og dermed den nationale identitet.
Kulturhistorisk værdi:
Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et af de få bevarede handelsorienterede bygningsværker fra renæssancen. Den hollandske renæssance var i dansk arkitektur udbredt i perioden midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet, hvor stilen særligt blev benyttet i kongens og adelens byggerier af slotte og herregårde.

I det ydre ses renæssancens stiltræk i den blankmurede bygnings strengt symmetriske facade i teglsten med pladeinddækket heltag over. På gavlene er store portaler, og gavl samt facader er udsmykket med kampestenssokkel, mens der i sandsten er dekoration, hvilket er karakteristisk for nederlandsk renæssances behandling af murfladen, her med antik referenceramme. Sandstensdekorationerne tæller: Brede bånd over hvert stokværk, mindre bånd indimellem, faginddeling og vælske gavle på endepartier og gavlkviste. Vinduerne har dybe rammer i sandsten, ligesom stueetagens mange døråbninger har sandstensindfatninger. Vinduerne har ligeledes trekantsfordakninger med buster. Sandstensudsmykningerne har bruskbarokke elementer med masker og volutter. Alligevel røber endegavlenes portaler deres slægtskab med Konstantinbuen i Rom gennem deres proportioner og elementer: Den trebuede komposition med fremskudte søjler, forhøjede søjlebaser, frise, forkrøpninger og inskriptionsfelt. Konstantinbuen blev indviet i 315 til ære for Kejser Konstantin som rigets samlende hersker – og i eftertiden blev han husket som Kristenhedens beskytter, da han ved korsets tegn overvandt sine fjender. Her igennem iscenesætter portalerne Kong Christian den 4. som arvtager efter Kejser Konstantin, hvorved kongen placerer sig som den nordlige kristenheds beskytter. Børsen blev derved en samtidig politisk kommentar, da Christian den 4. på dette tidspunkt forsøgte at overtale rigsrådet til at lade Danmark træde ind i de tyske religionskrige, som også kaldes Trediveårskrigen. Med den klassiske reference viser byggeriet kongens dannelse, men også renæssancens stilistiske sammensathed og internationale ophav samt kongens internationale aspirationer.

Der er yderligere kulturhistorisk værdi ved de store, pladebeklædte tagflader, skorstenspiber, gavlkviste og tårnet med det blybeklædte dragespir. Disse elementer viser bygningens ældre ophav og dekorative skema, hvor symmetri og dekoration var centrale. Selvom gavlkvistene mod Slotsholmsgade ikke er oprindelige, viser de senere tiders måde at forholde sig til den historiske og stilistiske markør, som Børsbygningen er.

Der er også kulturhistorisk værdi ved rampen med skulpturerne af Merkur og Neptun. Rampen viser det oprindelige indgangsforløb til varebørsen, hvor de handlende skulle kunne tranportere tungt gods op til første sals boder. lavet af billedhuggeren Johan Christoph Petzold og opstillet i 1746. Opstillingen skete i forbindelse med Nicolai Eigtveds restaurering af børsbygningen fra samme år, hvorfor Petzolds arbejde kan ses som et forsøg på med rampen at skabe sammenhæng mellem Børsen og det nyligt opførte barokke Christiansborg Slot fra 1740 lige foran. Skulpturerne med handelens gud, Merkur, og søfartens gud, Neptun, alluderer til den for byen og bygningen vigtige søhandel. Neptun blev i 1876 erstattet af en kopi af J.C. Rosenfalk, mens Merkur blev erstattet af en kopi af Edvard Eriksen i 1952. Begge originaler er på Københavns Museum.

I det indre er der kulturhistorisk værdi ved planløsningen på første sal, der dels fra børsbygningens oprindelse har været symmetrisk omkring længdeaksen og dels har et repræsentativt hierarki. Her er bygningens repræsentative sal placeret i enden mod Christiansborg, mens korridorgang med kontorer mod gaderne ligger i enden mod Christianshavn. Stueetagen var ligeledes symmetrisk omkring længdeaksen, og de nuværende mindre kontorer på begge sider af en korridorgang fastholder fornemmelsen af de oprindelige, mindre boders struktur.

De bevarede dele af de ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om udsmykningsideal og æstetiske præferencer i særligt anden halvdel af 1800-tallet og 1900-tallet. Hovedtrappen, store dele af stueetagen og nogle dele af førstesalen har derfor efter modernistisk tilsnit et minimalistisk interiør, hvor kontorerne bærer præg af hvide, pudsede vægge og lofter, der dog har taget hensyn til de mangesteds nærværende ældre paneler. Fra denne periode stammer store dele af bygningens parketgulve. Der er fra 1800-tallets historicistiske ombygninger bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder i børssalen og førstesalens kontorer: Imiteret gyldenlædertapet, stuklofter, plafondmalerier, panelering, ådring og marmorering, blyindfattede ruder, kaminer og buster. Børssalens udformning viser sit slægtskab til de franske gotiske katedraler ved sit rum med tre skibe, en arkade med triforium over samt tilnærmelsesvist i proportionerne mellem arkaderne, hovedskibet og helheden, som ligeledes afspejles i gavlfacaden. De historicistiske interiører viser tidens forsøg på at skabe repræsentative og særegne lokaler med historisk tyngde, der passede sig for børsbygningen. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved de bevarede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt de ældre trapper, herunder særligt hovedtrappens udformning og detaljer med dens offentlige og repræsentative udformning. Dernæst kommer de bevarede, men mere beskedne, sekundære trapper mod bygningens ender med deres enklere, men stadig repræsentative, karakter.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition med klare inddelinger i fag og stokværk. Her modsvares de horisontale linjer i sokkel og sandstensbånd af de vertikale hermepilastre, vinduer, de vælske gavle og tårnet med det høje, slanke dragespir. De vertikale elementer binder med hermefigurerne bygningens ydre sammen og giver de ellers langstrakte gadefacader rytme og menneskelig skala. Herudover viser endegavlene med de store portalers centrale placering en symmetrisk komposition, hvor elementer og udtryk parafraserer gavlens svungne formsprog med søjler, platter, volutter i aftrapninger og en bueformet øvre afslutning. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning og placering af stueetagens døre, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og særdeles herskabelige fremtræden. Facade- og gavlkomposition bidrager dermed i høj grad til, at Børsen, på trods af sin overdådige udsmykning, fremstår som en helstøbt bygning.

I det indre er der arkitektonisk værdi ved den i længderetningen strengt symmetriske komposition, som giver bygningens indre skala og genkendelig struktur, hvorved bygningens ydre reflekteres i det indre. Hertil kommer børssalen, hvor der med gentagne elementer, inddelinger er skabt et velproportionereret og ophøjet rum, og særligt førstesalens håndværksmæssige detaljer fastholder børsbygningens alvorstunge udtryk gennem overfladernes stoflighed og mørke toner. Vinduernes lysningspaneler er ligeledes med til at skabe et diffust og behageligt lys, der passer til de taktile interiører.
Bærende fredningsværdier:
I børsbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede renæssancebygning med facadernes og gavlenes tidstypiske og righoldige udsmykning med samtlige detaljer, herunder: Soklen, bånd, vinduesrammer, indfatninger, fordakninger, pilastre, gavlfelter, portaler, skulpturer og sandstensornamentik. Hertil kommer alle ejendommens ældre kviste, skorstenspiber, pladeinddækkede tagflader og kviste, tårn, spir, rampen med skulpturer samt den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre symmetriske planløsning samt rumfordeling med stueetagens funktionsprægede indretning med mindre lokaler samt førstesalens repræsentative lokaler mod Christiansborg og kontorer mod Christianshavn. Hertil kommer de oprindelige dele af bygningens konstruktion og alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge, imiteret gyldenlædertapet, stuklofter, plafondmalerier, ådring og marmorering, fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, blyindfattede ruder, kaminer og buster.  Dertil kommer hovedtrapperummet, de ældre, sekundære trapper med samtlige ældre detaljer og den oprindelige og ældre tagkonstruktion samt den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Skulptur ; Anlæg

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
13-08-1976
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-08-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Børsgade 002, Børsen, Strand kv. 61. Bygningshistorisk undersøgelse. 4 sider. Robert Egevang. Juni 1967. Børsgade 002, Børsen, Strand kv. 61. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. Sandstensudsmykning på facaden. 4 sider samt fotografier (53 optagelser). Fr. Raben Levetzau/Konow & Raben. Marts 1974. Børsgade 002, Børsen, Strand kv. 61. Summarisk bygningsarkivalske redegørelse. 1 side. Grosserer-Societetet. 1980. Børsgade 002, Børsen, Strand kv. 61. Farvearkæologisk undersøgelse. Børssalen. Nordgavlens skriftplade. 5 sider samt fotografier (2 optagelser). Jørgen Høj Madsen/Nat.mus., Farvekonserveringen. August 1982. Børsgade 002, Børsen. Strand kv. 61. Bygningshistorisk og -arkæologisk redegørelse. Vestgavlen og rampen. 3 sider samt bilag. Registrering af vestgavlens skulpturer og dekorativesandstensarbejder udført af Eric Erlandsen, omfattende fotografier (107 optagelser) og tegninger. Ole Brandstrup-Jensen. August 1991.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Børsgade 2, Børsen, Strand Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Børsgade 2

Fredede omgivelser: 2

Signatur Skulptur
Signatur Anlæg


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap