Sag: Wilders Plads 7 (tidl. 10)

Wilders Plads 7 (tidl. 10), København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Wilders Plads 7 (tidl. 10)
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Wilders Plads 7 (tidl. 10)
Kommune:
København
Omfang:
Gavlkvisthus ved Wilders Kanal (1736).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Det fritstående gavlkvisthus er i otte fag mod nord og ni fag mod syd. Det står med kælder og i to etager med en fire fag bred gavlkvist til begge sider. Soklen er grundmuret og sortmalet. Tavlene er gulmalede, og bindingsværket er opstreget i en rødbrun farve. Konstruktionen har skråbånd i hjørnefagene og dokker i alle undertavl. På sydsiden er der bevaret dele af det gamle egetømmer med tømmermærker. Bygningen har profilerede hvidmalede trægesimser og et rødt teglhængt heltag. På sydsiden af taget sidder en stor muret og gulmalet skorsten. På nordsiden er der via seks granittrin adgang til huset ad en nyere, traditionelt udført, hvidmalet hoveddør med flammeringer. Desuden er der på denne side også nedgang til kælderen. Her sidder en nyere hvidmalet tofløjet fyldingsdør. På nordsiden er der også en nedgang til kælderen. Her sidder en ældre hvidmalet revledør. I østgavlen er der på tredje etage spor efter en tilmuret åbning til loftet. Vinduerne er traditionelt udført og har overvejende en krydspost opdeling med fire ruder i hver ramme. Alle hvidmalede. I kælderen ses små nyere enkeltrammede vinduer og i taget enkelte ældre og små tagvinduer.

I det indre er gavlkvisthuset i dag indrettet til bolig, og planløsningen er karakteriseret ved en centralt placeret, smal halvsvingstrappe i forstuen. I forlængelse heraf er skorstenskernen med ældre kogeniche. I stueetagen er i hele den sydvestvendte gavls bredde et nyere køkken-alrum, og på den modsatte side af trappen ligger to stuer en suite. Ved det gamle køkkenildsted er indrettet et vaskerum og et lille toilet ved siden af. På førstesalen er der værelse på begge sider af trappen, og i rummet med skorstenskerne og kogeniche er indrettet et badeværelse. På tredjesalen er indrettet en lejlighed i to plan, det vil sige med inddragelse af spidsloftet. Lejligheden karakteriseres ved en overvejende åben plan med nyere køkken og badeværelse. På tredjesalen er en pejs ved den murede skorstenskerne som fortsætter op på spidsloftet. Materialeholdningen i huset er overvejende traditionel med nyere og ældre bræddegulve. Dog har gangarealet og køkken-alrum i stueetagen et flisegulv. Væggene er glatte og hvidmalede. Den gennemgående tværskillevæg samt enkelte andre vægge er i bindingsværk. På hovedetagerne er væggene i stuer og værelser overvejende rammeinddelte. Rammerne er ligeledes malede hvide. Lofterne er glatte og hvidmalede. Der er synlige profilerede bjælker. Disse er også hvidmalede. I tagetagen er tømmerkonstruktionen synlig og træet fremstår ubehandlet og mørkt, mens skråvæggene imellem fremstår glatte og hvide. Trægulvene i tagetagen er nyere. Der er traditionelt udførte, ældre en- og tofyldingsdøre enkelte af disse har indstukne hængsler og er formentlig ældre. De barokagtige gerigter i stuerne er formentlig ikke oprindelige. I vinduerne er lodposten overvejende rundbuet. Vinduernes anverfere er nyere. Trappen er smal og malet i en lys gråtome. Gelænderet har enkle drejede balustre og en rundet, sortmalet håndliste. Der er gulvtæppe på trinene, mens stødtrin i træ er malede. I kælderen er kogenichen ligeledes bevaret, og en del af kælderen har et ældre teglstensgulv i gule tegl.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanaler og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.

Strandgade strækker sig fra Christians Kirke over Torvegade og videre over Wilders Bro til Wilders Plads. Strandgades anlæg stammer fra Christian IV’s oprindelige plan og var fra begyndelsen udnævnt til at en af de vigtigste gader på Christianshavn, idet den havde den herlighedsværdi at have direkte adgang til havnen. Christian IV og hans byplanlægger, ingeniøren Johan Semps tanke med Strandgade var, at den som kajgade skulle optages af en række store købmandsgårde, der strakte sig igennem hele karreens dybde med frakørsel fra baggaden Kongensgade (nu Wildersgade). De stolte planer blev kun til en vis grad gennemført. De rigeligt afstukne grunde blev snart opdelt i mindre stykker, og den travle handelsvirksomhed med losning og lastning af skibe, som Christian IV havde drømt om, blev aldrig karakteristisk for Strandgade, der ved opfyldninger i tidens løb mistede sine kajpladser og blev en almindelig gade med to husrækker.  Strandgades østlige side er blandt andet de fineste bevarede række renæssancegårde i byen. På den vestlige side er bebyggelsen opført over mange hundrede år og udviser skiftende tiders smag.

Wilders Plads ligger øst for det oprindelige Christianshavn og blev først gjort nyttig, da storkøbmanden Andreas Bjørn i 1735 fik kongens tilladelse til at opfylde grunden. Det var tidligt i den handelsmæssige glansperiode, som udspillede sig for den christianshavnske bydel i midten af 1700-tallet – og som har sat sig de tydeligste spor på Asiatisk Plads. Christianshavns udvikling tager til efterhånden som de store skibsværfter anlægges i 1730’erne.

Gavlkvisthuset i bindingsværk med gavlen til kanalen er opført i 1736. Oprindelig var den bolig og værksted for en sejlmager. Et stort spil øverst i huset hejste den tunge sejldug op på etagerne, hvor syerskerne sad. Senere var huset kontor for en stor tømmerhandel og siden brugt til beboelse. Det er bygget nogenlunde samtidig med de såkaldte ildebrandshuse opført efter bybranden i 1728 og samtidig med de to grundmurede borgerhuse på Overgaden Oven Vandet nr. 24 og 26. I midten af 1800-tallet blev den skalmuret, hvilket betød at bindingsværket i stort omfang rådnede. I slutningen af 1970’erne blev den restaureret, hvor bl.a. bindingsværket blev udskiftet.

kilder:
Foreningen til Gamle Bygninger Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Elisa Markvardt: Wilders Plads, Idons Forlag, 2016

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

http://www.indenforvoldene.dk/

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante.
1994-2000 

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Wilders Plads 7 knytter sig til ejendommens beliggenhed ud til Wilders Kanal, hvor den fritstående bindingsværksbygning skiller sig ud ved sin særegne karakter. Samtidig indgår gavlkvisthuset som en integreret og umistelig del af kulturmiljøet, i kraft af dets historiske og funktionelle tilknytning til området, som en af de tidligst opførte bygninger netop her. Hertil indpasser bygningen sig trods sit særpræg med sin helstøbte form, facadeudtryk og materialeholdning på harmonisk vis med de øvrige historiske bygninger omkring Wilders Plads og indgår sammen med disse i fortællingen om områdets oprindelige funktion som skibsværft.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningens funktionelle tilknytning til skibsværftet, der som det første lå på den lille plads af opfyldt land, oprindeligt kaldet ”Bjørnsholm” efter storkøbmanden, Andreas Bjørn, som stod for pladsens tilblivelse i 1735. Herunder knytter den kulturhistoriske værdi sig til bindingsværksbygningens oprindelige funktion som sejlmagerhus, hvilket stadig er aflæseligt i den fritstående bygning med gavlkvistene og placeringen tæt ved kanalen. Alt til skibene blev lavet på stedet, og sejlene blev lavet i denne bygning. Et stort spil i gavlkvisten hejste den tunge sejldug op på etagerne, hvor syerskerne sad og lavede sejlene.

Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningen som en af de først opførte bygninger på området og en af de få i bindingsværk. Der var ellers i disse år efter Københavns store brand i 1728 at opføre bygninger i grundmur, særligt i den indre by, hvor husene står tæt. Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen, og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Der er visse paralleller til de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført i den indre by i disse år, herunder særligt de store gavlkviste forsynet med kraftige, profilerede gesimser.

Den kulturhistoriske værdi i det ydre knytter sig desuden til bygningens konstruktion og materialer, der er traditionel og karakteristisk for samtiden.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig de bevarede dele af en ældre grundplan med skorstenskerne og køkkenildsted, der udgør bygningens konstruktive kerne og kulturhistoriske rygrad, idet de fortæller om datidens opvarmnings- og madtilberedningsformer. Hertil kommer alle ældre eller traditionelt udførte dele af interiøret, herunder ældre døre og vinduesdele med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til det velproportionerede og helstøbte bygningsvolumen, der karakteriseres ved anvendelsen af enkle materialer som tømmer, puds og tegl samt til bygningens klare form. Bygningens udsmykning består i al enkelhed af hovedgesimsen, de markante gavlkviste og det opstregede bindingsværk, der tilfører facaden struktur og rytme. De funktionelt betingede gavlkviste og bygningens helstøbte og sluttede symmetriske form gør bygningen markant og iøjnefaldende og fortæller, at her er tale om en bygning med en særlig historie. Det overordnede udtryk er solidt og ærligt, hvilket karakteriseres ved den tunge, sorte sokkel og bindingsværkskonstruktionen, der samles og fuldendes af de store, næsten ubrudte, tagflader med de markante gavlkviste.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den enkle grundplan med trappe og skorstenskerne, som er det centrale omdrejningspunkt, de velproportionerede stuer og værelser holdt i traditionelle materialer og veludførte snedkerdetaljer. En gennemført og ensartet detaljering på etagerne skaber sammenhæng og den håndværksmæssige kvalitet giver interiørerne et stemningsmættet og atmosfærefyldt udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til gavlkvisthuset som en af de forholdsvis få tilbageværende bindingsværksbygninger i København og til dets nære tilknytning til området i kraft af dets oprindelige funktion samt til dets samspil med områdets øvrige funktionsbestemte bygninger fra samme periode.

Hertil knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningsvolumenet i sin helhed med teglhængt heltag og gavlkviste samt til bindingsværkskonstruktionen med alle detaljer. De bærende fredningsværdier knytter sig desuden i det ydre til de ældre og traditionelle detaljer, herunder gavlkviste, skorsten samt vinduer og døre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med den centralt placerede trappe og skorstenskerne samt kogeniche og stuer en suite, hertil til det synlige bjælkelag og tagetagens tømmerkonstruktion samt ældre og nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre, vinduer med rundposter og alle øvrige ældre detaljer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-07-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-14/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
06-08-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
06-06-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Wilders Plads 010, ""Villaen"", Christianshavns kv. 32. Bygningshistorisk og -arkæologisk undersøgelse. 18 sider samt tegninger og fotografier (20 optagelser). Afgangsopgave fra Kunstakademiet, Arkitektskolen. Olaf G. Damm. Februar 1980. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Wilders Plads 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap