Sag: Garderkasernen

Gothersgade 100 (tidl. Øster Voldgade 2 A-F), København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Garderkasernen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gothersgade 100 (tidl. Øster Voldgade 2 A-F)
Kommune:
København
Omfang:
Kasernebygningen (den store bygnings midtpavillon oprindelig et lysthus, opført under Christian V, ombygget 1742 af Johan Cornelius Krieger til "laurierhus" og udvidet med lange sidefløje og endepavilloner, ombygget 1785 til garderkaserne af Ernst Peymann, bygningerne forhøjet med en etage og mansard i 1845-47, den mindre fløj mod nordøst, oprindelig domestikhus, fra 1742).
Fredet 1932.
Beskrivelse:
Livgardens Kaserne ligger i Københavns indre by langs Øster Voldgade. Den henvender sig primært mod og danner nordvestlig afgrænsning til Eksercerpladsen foran Rosenborg Slot.

Den lange bygning er muret i krydsforbandt med taktfast vinduesplacering. Kasernen består af to fløje, Gothersgadefløjen mod syd og Rosenborgfløjen mod nord, på henholdsvis 20 og 19 vinduesfag, begge i tre etager foruden en mansardetage. De to fløje er forbundet af en Midterpavillon i tre højere etager, og afsluttes for enderne af to sidepavilloner på hver fire etager; Gothersgadepavillonen mod syd og Rosenborgpavillonen mod nord. De tre pavilloner har alle helvalmet tag. Længst mod nord er Rosenborglængen bygget op mod Rosenborgpavillonen. Rosenborglængen er lavere med sine to etager samt mansardetage. Midt på Rosenborglængens østvendte langside er påbygget Staldbygningen; en to-etages bygning med sadeltag, der har en vinkelret orientering i forhold til de andre bygninger.

Facade mod eksercerpladsen
Gothersgade- og Rosenborgfløjenes to nederste etager er muret i blandede gule og rødlige tegl med et varieret udtryk, mens 3. etages murværk er i gule tegl og fremstår mere ensartet i overfladen. Der løber en cordongesims med savsnitsfrise over 2. etage. Den horisontale opdeling fortsættes i en pudset cordongesims i sidepavillonerne. Bygningerne står på en sokkel af granitkvadre. Imellem samtlige vinduesfag i fløjenes to nederste etager er der meget tydelige spor i murværket efter pilastre eller en lignende opdeling af facaden, der tegner sig i form af reparationer med mursten i mørkere, rødlige nuancer. Rosenborgfløjen har en enkelt grønmalet dør placeret i midten mod pladsen, Gothersgadefløjen har to døre. Vinduerne i stueetagen i de to fløje er korspostvinduer i træ med 6 ruder i de nederste og fire ruder i hver af de øverste rammer. 1. sal, 2. sal samt kvistene på mansardetagen har ens torammede vinduer med 8 ruder i hver ramme. De to fløje afsluttes for oven af mansardtag i røde tegl. Begge fløje har seksstens tagvinduer i tagetagen, Rosenborgfløjen dog kun mod Øster Voldgade.

Den symmetrisk opbyggede Midterpavillon på tre vinduesfag i tre høje etager, udgør den mest ornamenterede del af det samlede bygningsanlæg. Facaden mod Eksercerpladsen er plan med sidefløjene, men fremhævet ved pilastre og et fremtrukket arkadeparti med balkon. Stueetagen, der bag arkaden fremstår pudset i en lys rød farve, er forsynet med tre store rundbuede åbninger. I midten findes en grønmalet tofløjet dør med fire fyldninger i hvert dørblad, og på hver side et firrammet korspostvindue med fire ruder i hver ramme. Ud for kæmfergesimsen, der markerer bueslagenes vederlagshøjde, er de rundbuede åbninger delt af en overligger, hvorover lunettevinduer er placeret. Det rundbuede motiv er gentaget i den foranliggende arkade, som udgør basen for førstesalens balkon. Arkaden er opført i stribet murværk, som er fremhævet ved en kalkning i gul og rød, og afsluttes øverst med en massiv, lav værnmur af grå sandsten med fire let fremtrukne piller med dekorative sandstenshoveder. De to øverste etager i Midterpavillonen fremstår i blankt gult murværk med korspostvinduer, en dør i midten mod altanen samt lyserødt pudsede pilastre med kapitæler af terrakotta med våbenskjolde som reliefmotiv. Facaden afsluttes af en bred dekorativ muret frise, kalket i rød og gul, under en muret gesims, herover er en attika med et forhøjet midterparti og øverst en kartouche med Dronning Margrethes kronede spejlmonogram på baggrund af en mængde faner.

Sidepavillonerne er hver i tre fag og trukket let frem i facaden mod Eksercerpladsen. De fremstår i blank mur med en pudset cordongesims mellem 1. og 2. etage. Pudsede pilastre ved hjørnerne og mellem vinduerne udgør en vertikal opdeling, som understøtter pavillonernes lodrette karakter, i kontrast til fløjenes horisontale udtryk. Pilastrene er udstyret med kapitæler i terrakotta med skjoldmotiver, som i Midterpavillonen. Mod taget afsluttes facaden af muret, kalket frise under en gesims i blank mur, ligesom i Midterpavillonen. Gothersgadepavillonen har en grønmalet dør i midten mod pladsen. Pavillonerne har røde, valmede tegltage og hver en centreret skorsten.

Facade mod Øster Voldgade
Facaden mod Øster Voldgade har en tydelig sekundær karakter; her er ingen fremspring og både vinduessætning og facadeudsmykning er mere sparsom. Facadens murværk fremstår sammensat i udtrykket, blandt andet findes i første sals højde en bred stribe opmuret i røde mursten. Der er desuden spor efter mange ombygninger og reparationer i murværket, blandt andet øverst på Gothersgadepavillonen. Mod gaden står bygningen på en nyere sokkel af granitsten. Vinduerne i stueetagen samt kvistvinduerne er delvis ældre, mens vinduerne på 1. og 2. sal sandsynligvis er nyere, traditionelt udførte vinduer. I stueetagen er der tremmer for vinduerne.

I begge de to fløje er der på denne side meget brede murede piller mellem vinduerne. Vinduerne sidder dog tættere op mod Midterpavillonen. I hver fløj findes et blændet dørparti. Der er et markant spring i terræn imellem den højere beliggende Øster Voldgade på den ene side og Exercerpladsen på den anden. Dette gør, at stueetagens relativt lave to-rammede vinduer (seks ruder i hver ramme) mod gaden får præg af høje kældervinduer, et udtryk, der underbygges af de indvendige tremmer for vinduerne. Vinduerne på anden og tredje etage er korspostvinduer med seks ruder i de nederste, og fire ruder i de øverste rammer. Mansardetagens kviste er med torammede vinduer med otte ruder i hver ramme.

Også Midterpavillonen har en mere nedtonet karakter. Stueetagen er kvaderpudset med rustikhjørner og malet brunlilla, og med en lav granitsokkel. I midten sidder en grønmalet to-fløjet port med tre diamantfyldninger i hvert dørblad, med et blændfelt over. Resten af murværket er blankt i gule sten og afsluttes øverst af en tandsnitfrise under en muret profileret gesims under tagudhænget. Vinduerne på alle tre etager er korspostvinduer med fire ruder i de øverste og 6 ruder i de nederste rammer. Rudeformatet er lidt bredere end i fløjenes vinduer.

Sidepavillonerne fremstår med refendpudset stueetage med rustikhjørner og er plastikmalet i samme brunlilla farve som Midterpavillonens stueetage. Samme refendfugning med rustikhjørner gør sig gældende på Gothersgadepavillonens facade mod Gothersgade, der over stueetagen er udsmykket med murede lisener ved hjørnerne, og har et enkelt midterstillet vinduesfag. Vinduerne, der er placeret i stueetagens refendfugede partier, er som i fløjene torammede vinduer med seks ruder i hver ramme, mens vinduerne på de tre øvre etager er større korspostvinduer med fire ruder i de øverste og seks i de nederste rammer.

Rosenborglængen, som er påbygget Rosenborgpavillonen mod nord, er en muret gulstensbygning i to etager med mansardtag belagt med røde teglsten. Der er sokkelsten af granit. Længen er bygget op med en klar, gentagende vinduestakt. Stueetagens korspostvinduer, med fire ruder i de to øverste rammer og seks ruder i hver af de nederste rammer, er større end vinduerne på anden etage og mansardetagen, der alle er torammede med otte ruder i hver ramme. Op mod Rosenborgpavillonen findes en bred trefløjet port med grønmalede portfløje. Bygningens nordlige ende er smallere i grundplan end resten, hvorfor tagryggen befinder sig lavere her end det øvrige tag, for at mansarddelen af taget kan have samme udtryk. I denne del af bygningen findes en grønmalet dør med overvindue. Desuden er der spor af tilmurede vinduer.

Mod øst er Rosenborglængen sammenbygget med Staldbygningen. Staldbygningen er en muret bygning i to etager med halvvalmet sadeltag, med en muret gavlkvist mod syd. Forrest på gavlkvisten er en indmuret lille kran. Staldbygningens facadehøjde er en smule lavere end Rosenborglængens. Staldbygningen bærer i murværket præg af flere ombygninger, blandt andet er der spor af en tidligere port gennem bygningen. Vinduerne er torammede trævinduer med otte ruder i hver ramme.

Interiør
Gothersgadepavillonen bærer i sit indre præg af i 1930'erne at have været nedrevet og genopført lidt længere mod nord. Pavillonen er mestendels indrettet til kontorer i store rum mod eksercerpladsen, mens trappen og mindre sekundære rum er placeret mod gaden. Trappen, der er ældre i udtryk, er sandsynligvis en rekonstruktion af den oprindelige trappe eller en kopi af trappen i Rosenborgpavillonen. Interiørernes træværk afspejler 1960'ernes stilperiode, som bl.a. ses i de glatte døre, enkle gerichter mv. Enkelte steder er der dog opsat bredere og dybere profilerede gerichter, sandsynligvis en nyere efterligning af gerichterne i Rosenborgpavillonen.

Gothersgadefløjen er på alle etager disponeret med lange korridorer langs gaden, hvortil knytter sig mindre etfags rum mod eksercerpladsen. Disse rum er indrettet til belægningsstuer samt badefaciliteter og omklædning. Øverst på loftet findes på tagværkets tømmer påmalede ældre nodetegn, såkaldte "Mirakelnoder".
Gennem etagerne er i nyere tid brudt en (let) sekundær trappe i beton, med reposer, der ikke forholder sig til facadens vindueshøjder.

Midterpavillonen befinder sig øverst i bygningens arkitektoniske hierarki. I stueetagen er bag arkaden en højloftet forhal med flisegulv, en trukken gesims i stuk, samt en profileret træliste som kæmfergesims, der følger vinduernes og dørens vederlagshøjde. Hoveddøren er yderligere markeret ved to flade pilastre. Interiørerne er på de øvre etager indrettet som stuer med store tofløjede døre i brede profilerede gerichter, samt paneler og pilastre på væggene. Enkelte steder findes dog også nyere kopier af de ældre dørindfatninger. I stuerne umiddelbart bag altanen tager dørenes gerichter form som portaler, hvor sidevendte volutter bærer en vandret gesims. Stuernes overvægge er indrammet af påsatte lister og lofterne er prydet af stuk. Vinduesvæggene i Midterpavillonen er ofte forsynet med paneler i hele væggens højde. I de fleste af stuerne går de samme typer af paneler og fløjdøre igen, og skaber således en fin sammenhæng af relativt helstøbte interiører. Mod gaden, op mod Gothersgadefløjen, findes pavillonens hovedtrappe, der er udført i et ældre udtryk, men muligvis er en nyere kopi af trappen i Rosenborgpavillonen.

Rosenborgfløjen er ligesom Gothersgadefløjen disponeret ud fra korridorer langs gaden, med kontorer, belægningsstuer, omklædning mv. i mindre rum mod eksercerpladsen. Her er desuden indrettet et lille museum for livgardens historie og parolesal i forbindelse med stuerne i den tilstødende Rosenborgpavillon. Som i Gothersgadefløjen har vinduerne i stueetagen udtryk som høje kældervinduer mod gaden, og høje korspostvinduer mod eksercerpladsen. En nyere betontrappe af samme type som i Gothersgadefløjen er brudt igennem etagerne, placeret op ad facaden mod eksercerpladsen.

Rosenborgpavillonen er disponeret omkring en ældre trappe, placeret mod facaden til gaden, men friholdt fra denne. Fra trappens reposer er adgang til stuer i et interiørmæssigt udstyr, der er næsten ligeså fint udført som i Midterpavillonen. Her er to-fløjede fyldingsdøre i brede profilerede indfatninger, stukgesimser, pilastre, paneler på vægge og i vindueslysninger mv. Desuden ses ældre en-fløjede fyldingsdøre, hvoraf nogle er med hollandske indstukne hængsler.

I Rosenborglængen er der i stueetagen kantine med køkken, desuden er der her indrettet forskellige messer og opholdsrum, hvis rumudstyr afspejler brugernes rang mv. I den øverste etage er der arkiv. Rosenborglængen og Staldbygningen er sammenbygget i en asymmetrisk T-form. I Staldbygningen er på anden etage indrettet et stort musiklokale, åbent til kip med blotlagt bjælkelag, desuden to øvebokse til musikerne. I stueetagen er indrettet en lille stue og yderligere tre øvebokse.

Under det lille gårdrum mod nord, mellem Rosenborgfløjen og Staldbygningen, findes et underjordisk auditorium.
Bygningshistorie:
Bygningens tidlige historie
Kongens Have blev anlagt af Christian IV fra året 1606 og frem. I 1610 opførtes "det store lysthus", Rosenborg. Rosenborgs placering udenfor voldene gjorde, at det var nødvendigt at befæste lystslottet med voldgrave.

Rosenborg have blev anlagt som kombineret pryd- og nyttehave. Krydderihaven var placeret på den grund, der i dag rummer eksercerpladsen. Omkring 1609 var opført et ca. 45 m langt Destillerhus, placeret ud for den nuværende Gothersgadepavillon. Destillerens hus gik dog angiveligt til grunde omkring slutningen af 1670'erne.

Krydderihaven forfaldt dog op til Christian IVs død i 1648. Frederik III brugte denne del af haven bl.a. til ringridning; de to gamle søjler, der benyttedes hertil, er flyttet ind i det nuværende Kgs. Have og står ved porten fra Gothersgade. Desuden stammer de to bronzeløver og de 17 marmorkugler også fra denne del af haven. Christian V omlagde pladsen til lystkvarter, og opførte omkring 1670’erne tre bygninger langs Øster Voldgade. De to var væksthuse, hvoraf det ene var placeret omtrent hvor Destillerhuset havde stået. Imellem de to opførtes et lysthus i to stokværk med fire forgyldte kugler på taget. Væksthuset nærmest Rosenborg kaldtes Pommeranshuset. I væksthusene stod pomerans- og citrontræer i store kobberpotter. I Lysthuset med guldkuglerne var indrettet et eremitagebord. Lysthuset med guldkuglerne eksisterer i dag i ombygget form som Midterpavillonen i Livgardens Kaserne og de to væksthuse er siden ombygget til Rosenborgfløjen og Gothersgadefløjen.

Under Christian V var i 1699 påbegyndt en udvidelse af de to væksthuse, dette arbejde blev færdiggjort af Frederik IV i 1703. Det nye byggeri havde en stor udstrækning langs muren ud til volden, og et stort kobbertag. Allerede i 1707 blev væksthusene udvidet igen, det vestre med ca. 40 meter og det østre med ca. 30 meter. Ved dette arbejde blev de to væksthuse bygget sammen med lysthuset med de fire guldkugler, der nu blev til en Midterpavillon i bygningen. Arbejdet afsluttedes i 1709, og bygningen kaldtes nu Orangeriet. Bygningen strakte sig nu helt fra Gothersgades hjørne og næsten til Rosenborgs voldgrav. For hver ende af bygningen opførtes en pavillon, henholdsvis Gothersgadepavillonen og Rosenborgpavillonen. Inde i orangerihusene var der en fontæne i hver pavillon, der var haver med fugleskræmsler og lignende. Klimaet kunne reguleres ved kobberluger i taget, og der var opsat termometre til at tjekke temperaturen.  

Midterpavillonen fik tilføjet en altan på fire søjler af marmoreret træ, og blev i 1707 indrettet med nyt gulv og en vindeltrappe. Der blev opsat stuk og ophængt malerier, og der var en stue med kamin og stadig et eremitagebord, ved hvilket der blev afholdt tafler. Samtidig blev det store blomsterparterre sandsynligvis anlagt foran Orangeriet, altså på den nuværende eksercerplads.

I 1721 blev orangerihusene ombygget til såkaldte Laurierhuse, huse til laurbærplanter. I denne forbindelse blev kobberet fjernet fra taget.
En stor facadeændring blev gennemført i 1742-45 af overlandbygmester J. C. Krieger. Tilsyneladende havde både Thurah og Eigtved også fremført tegninger i denne forbindelse, men det var Kriegers, der blev antaget. De tre pavilloner forblev som de var, men de lange mellembygninger, væksthusene, blev hver forsynet med en rundbuet dør omtrent på midten, og et antal store rundbuede vinduer taktfast placeret på hver side af døren. Vinduesfagene markeredes af rustikke pilastre, skiftevis med hermepilastre. Spor af disse ses stadig i facadens murværk. Øverst afsluttedes med en balustrade, bagved hvilken det skrånende tag skjultes.

Bygningen er gengivet i Thurahs Hafnia Hodierna (se fig. 2), og teksten, der ledsager tegningerne, lyder: ”Aftegningen af det middelste Stykke af Laurier-Huset, som sees paa den Side af Haven, der vender ud til Volden. Jeg har paa dette Blad alleneste villet forestille den middelste Part af denne anseelige Bygning, siden Resten paa begge Sider af den middelste Pavillon er hinanden aldeeles liig, og kommer overens med det Stykke, som her forestilles; men paa hver yderste Ende af Bygningen, som paa den eene Side af den middelste Hoved-Pavillon er 246, og paa den anden Side 208 Fod lang, er endnu en Pavillon, lidet større af Begreb end den middelste, holdende 36½ Fod i Længden, tilbygget, begge af lige Skikkelse, og af et Stokverk, med flade Tage, tækkede med Blye. Facaden af dette Laurier-Huus, saa vidt som Længden imellem de tre Pavillons strækker sig, er for faa Aar siden af Høysalig Kong Christian den Siette Høylovlig Ihukommelse gandske af ny imod Haven opbygget, og som Laurbær-Træerne, der i dette Huus bevares, (...) alle staae frie i Jorden, og ey, som ellers brugeligt er, i Balger, følgelig ikke kand flyttes fra deres Plads, (...) er Taget over Bygningen saaledes indrettet, at det Stykkevis paa Rulder kand skydes fra og over Huset, til hvilken Ende langs bag Bygningen imod Volden ere store stærke muurede Piller opførte, hvorpaa Taget hviler, naar det om Sommeren skydes fra Huset.”

Livgarden
Livgarden fik i 1729 sin egen eksercerplads i Frederiksstaden, bag det i 1689 nedbrændte Sophie Amalienborg, omkring der hvor Frederiks Hospital senere opførtes. Senere, i 1786, flyttede Livgarden til sin nuværende kaserne, indrettet i det gamle Laurierhus nær Rosenborg. Ved samme lejlighed blev slottets blomsterhave udlagt til eksercerplads og i 1787 blev opført et eksercerhus langs Gothersgade, som dog blev nedrevet igen i 1929-30. Indtil da havde garderne været indkvarteret blandt byens borgere, ofte på lofter eller i kældre. Etableringen af Livgardens kaserne var del af en større plan for at skaffe bedre kaserneringsforhold for de militære etater.

Livgardens kaserne blev indrettet i 1785-86, af major i ingeniørkorpset, H. E. Peymann, under general Huth. En del af det gamle murværk blev bevaret, bl.a. ses i murværket på de to nederste etager spor efter Kriegers arkademotiv. Kasernen blev indrettet i to etager, som at dømme efter murenes spor, blev passet ind i Kriegers arkade-etage, samt med kvistetage øverst under det nye sadeltag. Fløjene, der tidligere havde rummet væksthuse, blev indrettet til belægningsstuer; der blev etableret gennemgående korridorer til voldsiden, og stuer mod eksercerpladsen. Bygningens opdeling med de tre pavilloner blev bevaret, idet pavillonerne mod eksercerpladsen blev markeret med pilastre, mens de mod voldgaden blev markeret ved rustikfuger ved basis. Pavillonerne blev indrettet til officersboliger, Midterpavillonen blev indrettet for majoren, der fungerede som kasernens kommandant. Mod volden var der indgange via døre placeret midt i hver pavillon, mens der mod eksercerpladsen oprindeligt kun var døre i Midterpavillonen og i de to fløje.

Livgarden flyttede ind i april 1786, og har benyttet kasernen lige siden. Omkring 300 personer boede i begyndelsen på kasernen, foruden gardere og officerer, heraf nogle med familie, boede også domestikfolk og tjenere/tjenestepiger.
 
Ved Hærforordningen af 1842 blev Livgardens fredsstyrke øget til 300 gardere plus 120 rekrutter, i alt 420 mand. Kasernen blev derfor i 1845-46 forhøjet med én etage plus mansardetage, dog blev de to endepavilloner kun forøget med én etage. Midterpavillonen bevarede sin oprindelige etageinddeling på tre høje etager, nu bragtes tagene på de to fløje og de to endepavilloner i niveau med Midterpavillonens tag. Gesimsen mellem 2. og 3. etage angiver således omtrent højden på det gamle laurierhus, og viser, hvorfra der blev bygget ovenpå. Øverst på Midterpavillonen blev placeret en naturstenskartouche med Christian VIII's monogram. Se figur 7 og 8. 

I 1845 blev domestikhuset indlemmet i Livgardens Kaserne, og kaldtes herefter Rosenborglængen. Bygningen blev forøget til to etager plus en mansardetage. Desuden blev den udvidet i bredden ved de 8 fag, der ligger nærmest Rosenborgpavillonen, og marketenderporten blev etableret. Rosenborglængen har været brugt til bøssemagerværksted, kostforplejning, lejligheder for underofficerer mv. Se figur 10.

Ved Københavns bombardement i 1807 blev Livgardens kaserne beskudt, dog uden at tage skade. En kanonkugle til minde om dette er indmuret mod voldgaden, 4 fag syd for Midterpavillonen.

I en kort periode under koleraepidemien i 1853 rømmede Livgarden kasernen, som blev brugt til bolig for familier, der kom fra de huse, der af sanitære hensyn skulle rømmes.
 
Interiører
Midterpavillonen blev i 1787 indrettet til bolig for livgardens kasernekommandant. I 1890'erne var der køkkener, pigeværelser, spisestue og anretterværelse nederst i bygningen, dagligstuer på anden etage med altanen og soveværelser på tredje og fjerde etage. Desuden var en åben trappe op gennem hele huset. Meget af interiørernes oprindelige træværk er bevaret.

I Gothersgadepavillonen var indrettet adjudantbolig fra 1786 til 1943. På loftet af Gothersgadefløjen findes på loftsbjælkerne påmalet ældre "mirakelnoder", idet rummet under taget i sin tid blev brugt som øvelokale for tambourer og pibere.

I 1862 blev en parolestue indrettet i Rosenborgpavillonens 2. etage, hvor der også var løjtnantkvarter og skrivestue med arkiv. Parolestuen var chefens kontor og mødelokale. Denne flyttedes i 1929 til Gothersgadepavillonen. I 1970'erne havde chefen kontor i øverste etage af Midterpavillonen, uden egentlig parolestue. Denne blev genindrettet i Rosenborgfløjen i 1977, op til den lejlighed, der rummede den oprindelige parolestue, hvortil officersmessen var flyttet under restaureringen i 1967-71.

Officererne havde deres første samlingsstue i et etfags værelse i Rosenborgfløjens første etage op mod Rosenborgpavillonen. I 1880'erne blev samlingsstuen flyttet til fløjens anden ende. I 1925 blev officerernes samlingsstue flyttet til Rosenborgpavillonens første etage, hvor der var officersmesse indtil restaureringen i 1967-70. Ved den lejlighed blev samlingsstuen flyttet til pavillonens anden etage, hvor der havde været indrettet parolestue i 1862.

Ved restaureringen i 1967-70 blev der indrettet en større spisestue i Rosenborgpavillonen, hvorfra der gennem en dobbeltdør er forbindelse til den samtidigt indrettede spisestue og thekøkken i Rosenborglængen. Underofficererne havde deres samlingsstue på anden etage i Gothersgadefløjen, nær Gothersgadepavillonen. I 1890'erne blev den flyttet til Rosenborgfløjens anden etage, og i 1929 blev den udvidet med et tilstødende værelse. I 1884 blev der indrettet en garderstue, samlingsstue for garderne, i et stort tre-fags værelse på tredje etage i Rosenborgfløjen nærmest Midterpavillonen. Af øvrige ændringer kan nævnes, at vinduerne på første etage mod gaden i 1885 blev forsynet med jernstænger. I 1886 blev flagstangen opsat på Midterpavillonen. Denne blev dog nedtaget af tyskerne i perioden 1943-45, hvorefter en ny blev sat op.

Ombygninger
I 1925 blev Rosenborglængen udvidet i resten af længden, minus de sidste 5 fag, da der blev indrettet kostforplejning med køkken. Tidligere havde der været marketenderi i Staldbygningen. Nu blev Staldbygningen og Rosenborglængen sammenbygget.

Gothersgade blev omkring 1929-30 omlagt og udvidet, i denne forbindelse stod Gothersgadepavillonen i vejen, hvorfor den blev nedrevet. Efter nedrivningen blev de yderste tre fag af Gothersgadefløjen ombygget som en genopførelse af Gothersgadepavillonen i det ydre, men med en let forandret ruminddeling i det indre. Se figur 11 og 12. Samtidig blev kasernen moderniseret; chefslejligheden og flere andre befalingsmandskvarterer blev udvidet, officersmessen gjort større, bataljonskontorerne nyindrettet, parolestuen flyttet fra Rosenborgfløjen til Gothersgadefløjen mv. Desuden blev der indbygget vandklosetter i bygningen til afløsning af lokummerne på eksercerpladsen og indlagt elektricitet.

Den mur med port, der stod mod Gothersgade, blev ligeledes nedrevet, tillige med det eksercerhus der havde stået langs gaden. I stedet for muren blev opsat et støbejernsgitter med stenpiller og en stor gitterlåge mod Gothersgade, opført så det stemte overens med Peter Meyns porte til Kgs. have, og på den måde blev helheden omkring haven styrket.

Under anden verdenskrig var Livgardens Kaserne besat af tyskerne fra 1943-45. Den 29. august 1943 ophørte den danske regering, rigsdagen og kongemagten i deres funktioner, da et tysk ultimatum blev afslået. Herefter indførte den tyske besættelsesmagt militær undtagelsestilstand. Ved Livgardens kaserne blev døren til indgang 2B sprængt, og i skudvekslingen, der fulgte, faldt to danske medlemmer af Livgarden. Der blev også skudt på kasernepladsen, som resultat heraf ses skudmærker i stenpillerne ved gitterhegnet. Kasernen blev herefter overgivet til tyskerne, dog blev uniformer, bjørneskindshuer, sabler, arkivsager, en del inventar mv. bragt ud af kasernen og opbevaret andetsteds til krigens afslutning.

Fra 1967-70 blev kasernen gennemgribende moderniseret, hvorved der blandt andet blev indlagt varmt vand og fjernvarme samt etableret bade- og toiletfaciliteter. Der blev indrettet firemands belægningsstuer, hvor hver mand fik bedre plads end før samt hver sit private skab. Desuden blev chefboligen genindrettet i Midterpavillonen, der blev indrettet fritidsområde for mandskabet, teorilokale, spisefaciliteter mv. De mindre indgangsdøre, der fandtes mod Øster Voldgade, blev tilmuret, og adressen ændret fra Øster Voldgade 2B til Gothersgade 100, altså med gitterporten som primær adgang. I denne periode blev der også indbygget nye trapper i beton, der ligesom de øvrige ombygninger fra denne periode tydeligt afspejler deres samtid, snarere end det historiske hus.

Herefter blev der, i 1970'erne og '80'erne, udført nogle mindre omrokeringer af kontorer, hvor der blandt andet blev indrettet musikstue i Staldbygningens tagetage. Livgardens historiske samling blev indrettet i Rosenborgfløjen og indviet 1978. To tredjedele af voldgraven mellem eksercerpladsen og Rosenborg blev retableret i 1981. I 1983 blev opsat en buste i bronze af Livgardens grundlægger Frederik III på pladsen foran Rosenborg.


kilder:
Gram-Andersen, Jesper: Livgardens Kaserne & Rosenborg eksercerplads 200 år, Kbh. 1986

Thaulow, Th. et.al. (red.): Livgarden gennem 300 aar, 1958

Miljømæssig værdi:
Livgardens Kaserne vender sin ryg mod Øster Voldgade, i et lukket udtryk. Bygningen danner her en rolig baggrund for Botanisk Have på den anden side af voldgaden. Mod Rosenborg og Eksercerpladsen, derimod, åbner facaden sig og er rigere dekoreret. Kasernebygningen forholder sig klart til den foranliggende store åbne plads, et forhold, der rækker tilbage til væksthusenes sammenhæng med blomsterhaven, som er videreført i Kasernens sammenhæng med eksercerpladsen.

Rosenborg Slot, der fremhæves af voldgraven med støttemure, vender sin fine og karakteristiske facade mod eksercerpladsen. Slottet, kasernen og den åbne plads danner tilsammen et særdeles kvalitetspræget miljø, med havens træer som bagtæppe. Til dette sammenspil knytter sig væsentlige miljømæssige værdier.

Ankomsten langs jerngitteret og gennem gitterporten giver den besøgende mulighed for at sende nysgerrige blikke i forvejen, og åbner miljøet mod omverdenen, samtidig med, at det er klart afgrænset fra den øvrige by. Gitterporten er placeret i aksen midt ud for Rosenborg, som fortsættes i Rosenborggade. Gennem gitteret er der frit udsyn til Livgardens Kaserne og Rosenborg Slot, der begge præsenterer facaderne mod eksercerpladsen, hvor slottet markerer sig i højden, og ved sin større grad af finesse, som øverst i det bygningsmæssige hierarki.

For Staldbygningen og Rosenborgfløjen knytter de miljømæssige værdier sig til den måde, hvorpå de underordner sig Kasernens hovedbygning og spiller sammen med de øvrige mindre bygninger omkring Rosenborg. Mellem bygningerne dannes mindre intime gårdrum, der spiller op til de større åbne rum.

Livgardens Kaserne indgår tillige som en integreret del af København i kraft af nærheden til ikke bare Rosenborg Slot, men også Amalienborg Slot, hvortil vagtparaden marcherer dagligt gennem de Københavnske gader.
Kulturhistorisk værdi:
Livgardens Kaserne signalerer ved sit store volumen med relativt få indgange en større statslig bygning, dette underbygges af Dannebrog hejst som splitflag og dronningens monogram over Midterpavillonen.  

Kasernens opbygning med de tre pavilloner, de to fløje og tilstødende længer kan føres tilbage til de allerførste bygninger på stedet. Kasernen afspejler sin historie ved den store mængde bygningsarkæologiske spor i murværket, både til gaden og til eksercerpladsen. Især besidder sporene i røde mursten efter Laurierhusets arkade stor kulturhistorisk værdi. Facadernes gedigne materialer og patina giver sammen med murværkets spor bygningen en høj grad af autenticitet og fortælleværdi.

Der knytter sig tillige store kulturhistoriske værdier til de originale dele, der stammer tilbage fra de kongelige væksthusene, og i særlig grad til Midterpavillon, der stammer tilbage fra lysthuset med de fire gyldne kugler fra 1600-tallet. Hertil knytter sig de ældre interiører i Rosenborgpavillonen og Midterpavillonen og den bevarede trappe i Rosenborgpavillonen, der besidder væsentlige kulturhistoriske værdier.

De kulturhistoriske værdier knytter sig desuden til skudhullerne fra 1943 og mindetavlen for de faldne, samt til den indemurede kanonkugle fra bombardementet i 1807.

De påmalede noder i tagværket besidder kulturhistoriske værdier som noget helt specifikt for Livgarden.
Arkitektonisk værdi:
De arkitektoniske værdier knytter sig først og fremmest til det arkitektoniske hovedgreb, der er overleveret siden væksthusenes tid: en lang bygning med fremhævet Midterpavillon, der åbner sig mod eksercerpladsen og Kgs. Have, mens bygningens sekundære side vender mod gaden.

De arkitektoniske værdier knytter sig endvidere til bygningens struktur med de lange horisontalt orienterede fløje, der afgrænses og opdeles af pavilloner. Pavillonerne markerer sig både i højden og ved finere bygningsmæssigt udstyr, både i det indre og det ydre.
 
De to fløje er hver opbygget ved fortløbende addition af det samme vinduesmodul, hvorimod de tre pavilloner hver er symmetrisk komponeret. For pavillonernes vedkommende knytter de arkitektoniske værdier sig til deres rigere facadeudstyr, gesimser og pilastre, Midterpavillonens arkade med balkon, og måden, de tre pavilloner mod gaden er fremhævet ved kvaderpudsede/refendpudsede partier. De arkitektoniske værdier knytter sig desuden til det karakterfulde mansardtag og til facadernes klare vinduestakt, med de store opsprossede trævinduer. Desuden knytter de arkitektoniske værdier sig til de gedigne, traditionelle materialer, hvis patina afspejler den lange historie.

I bygningens interiør knytter de arkitektoniske værdier sig til de to fløjes klare opbygning med langsgående korridorer, hvortil knytter sig mindre rum mod eksercerpladsen. Dette princip brydes i pavillonerne, hvor stuerne grupperer sig omkring hovedtrapperne, og fløjenes karakter af horisontalt forløb standses op. I pavillonerne findes rigere interiørdetaljer, som retfærdiggør denne pause, og løfter især Midterpavillonen og Rosenborgpavillonen op i det bygningsmæssige hierarki. Stuerne i disse to pavilloner, med deres fine rumlige sammenhænge og udstyr med paneler, fyldingsdøre, gerichter mv., besidder væsentlige arkitektoniske værdier.

I Rosenborgsfløjen knytter de arkitektoniske værdier sig til den klare vinduestakt, det karakterfulde mansardtag med kviste samt den måde, hvorpå Rosenborglængen underordner sig pavilloner og fløje, både i højden og i sin mere nedtonede detaljering.

I Staldbygningen knytter de arkitektoniske værdier sig til facaderne, inklusive de historiske spor i murværket, og særligt til den murede gavlkvist med hejsebom. De arkitektoniske værdier knytter sig endvidere til de bærende konstruktioner, herunder bjælkelag.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Livgardens Kaserne knytter sig til det samlede anlæg bestående af de tre pavilloner, forbundet af henholdsvis Gothersgadefløjen og Rosenborgfløjen samt Rosenborglængen og Staldbygningen.  Det samlede anlæg er opført i grundmur med teglhængte sadeltage og mansardtage. Hertil kommer granitsokkelsten, det blanke murværk, de pudsede partier med kvader- og refendfugning. Desuden knytter de bærende fredningsværdier sig til Midterpavillonen med arkade, balkon og samtlige bygningsdetaljer og udsmykninger. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstene, gesimser, hejsekvist med hejsebom, porte, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.  


De bærende bevaringsværdier knytter sig til bygningernes facadeudtryk og særligt til den måde, hvorpå kasernen lukker sig mod gaden men åbner sig mod eksercerpladsen. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til de kulturhistoriske spor, som kommer til udtryk i facadernes brogede murværk og i de konstruktive dele, der rækker helt tilbage til de kongelige væksthuse.
 
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til Midterpavillonen og Rosenborgpavillonens bevarede interiører med alle detaljer. Endelig kommer interiørernes traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
28-02-1973
Journal nr.:
64/31

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-09-1932
Journal nr.:
64/31


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Øster Voldgade 002 A-F, garderkasernen, Sankt Annæ V. kv. 492 og 493. Bygningshistorisk redegørelse. 11 sider samt tegninger. Usigneret. 1963.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gothersgade 100

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap