Sag: Kompagnistræde 2

Kompagnistræde 2, hj. af Hyskenstræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kompagnistræde 2
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kompagnistræde 2, hj. af Hyskenstræde
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen (1798 af L.L. Thrane).
Fredet 1964.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: Kælderen th., stuen th., 1. tv., 2. th., 3. th samt spidsloftet og gården.

Ejendommen er beliggende som en hjørneejendom med facader til Kompagnistræde og Hyskenstræde. Hjørnebygningen er grundmuret i seks fag mod Kompagnistræde, et skråt smigfag og seks fag mod Hyskenstræde. Facaden er glatpudset og gulmalet over en sortmalet sokkel. På hjørnet er en kældernedgang med en konsolbåren fordakning. Over stueetagen er en profileret kordongesims, og øverst er en profileret hovedgesims. Fordakning og gesimser er hvidmalede.  I fjerde fag fra vest er der et indgangsparti i en dyb niche med en ydre stentrappe, der leder op til en ældre, tofløjet fyldingsdør. Over døren er et ét-rammet overvindue. I kælderetagen er nyere butiksvinduer, mens de øvrige vinduer på hovedetagerne er ældre og bestående af hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. Ejendommen bærer et tag hængt med røde tegl, og i rygningen er tre ældre skorstenspiber. I taget er et antal mindre tagvinduer. Til gårdsiden er ejendommen pudset og gulmalet, og til gården er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Gårdsiden har i overvejende grad en ældre vinduessætning af småtopsprossede og mørkegrønne, to-, fire- og seksrammede vinduer.

Ejendommen har en velbevaret etage- og planløsning. I kælderen er en traditionel planløsning med en delvist åben plan mod gaden og synligt bjælkelag. Fra hovedindgangen i Kompagnistræde kommer man ind i en traditionel forstuegang med adgang til trappeopgangen og gården. Trappe en den oprindelige, en treløbet trappe med aflang durchsicht, volutsnoet mægler, glatter vanger og enkle balustre samt profileret håndliste. De besigtigede lejligheder på hovedetagerne har repræsentative stuer til gaden og køkken samt et værelse til gården, dog er der i stueetagen th. fjernet en væg mellem køkken og kammer til gården. 2. sal th. hører sammen med en indrettet del af loftet på 3. th, og hertil er adgang via en nyere, men traditionelt udført trappe.

Ejendommen har generelt en ældre og traditionel materialeholdning og mange bevarede dele og detaljer. Der er bevarede skorstenskerner og traditionelt udførte forsatsvinduer. I kælderen er blotlagt murværk og nyere flisegulve, i forstue og i opgang er der linoleum, i lejlighederne er der ældre og traditionelt udførte brædde- og plankegulve i de fleste rum. Der er i ejendommen en del ældre fyldingsdøre, bevarede fuldpanelerede ydervægge i stuerne samt brystningspaneler og ovnpilastre. Der er generelt overpudsede vægge, men også enkelte steder blotlagt bindings- og murværk. I lofterne er der en del ældre stukkatur bestående af profilerede kantlister. I den udnyttede del af spidsloftet er bevarede hanebånd, og i den øvrige del af loftet er der indrettet pulterrum, hvor der i øvrigt er en synlig og velbevaret tømmerkonstruktion.
Bygningshistorie:
Navnet Kompagnistræde har middelalderlig oprindelse. Omkring 1447 blev der opført en bygning til købmændenes mødevirksomhed og denne bygning kaldte de for Det Danske Compagnis Hus. Huset lå ved det nuværende nr.16 og brændte i 1728 eller senest i 1795. Kompagniet ændrede med tiden sit navn til Det kongelige københavnske Skydeselskab og danske Broderskab. I dag hedder det blot Det Kongelige danske Skydeselskab og har sæde på landstedet Sølyst i Klampenborg. Kompagnistræde udgør en del af det populære Strædet (Læderstræde og Kompagnistræde), der med sit pulserende liv rummer en blanding af bl.a. antikvitetshandlere og caféer.

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Hjørnebygningen i Kompagnistræde 2 er opført i 1798 af murermestrene Philip Lange og L. Thrane. Butik i kælderen etableredes i 1829 Facademalingen omtales første gang i 1897.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Kompagnistræde og Hyskenstræde, hvor ejendommen indgår som et helstøbt og værdifuldt element i husrækken, der består af mange lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår ejendommen som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Til ejendommens gårdsider knytter der sig kulturhistorisk værdi til det helstøbte, tidstypiske og fortættede gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 2 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Kompagnistræde 2 er opført i 1798, altså kort efter branden, og ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre som Lange og Thrane med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri.

I hjørnebygningen kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne facade med glatpudset, bemalet facade vinduernes regelmæssige takt og den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal samt den profilerede hovedgesims under det teglhængte heltag med de ældre skorstenspiber. Ligeledes er hovedetagernes hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer kendetegnende for periodens bygninger på samme måde som den karakteristiske gårdvendte vinduessætning med småtopsprossede vinduer er kendetegnende på perioden, hvor man af økonomiske hensyn prioriterede at have store ruder til gaden. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det bevarede indgangsparti med den ældre, tofløjede fyldningsdør samt overvindue med alle detaljer. Til gårdsiden knytter sig kulturhistorisk værdi til den nøgterne fremtræden, der på velbevaret vis understreger bygningskulturen ved genrejsningen umiddelbart efter branden i 1795.

I det indre knytter sig stor kulturhistorisk værdi til de velbevarede planløsninger på beboelsesetagerne og til de talrige bevarede bygningsdele og -detaljer i interiørerne, der gør ejendommen værdifuld i kulturhistorisk henseende. Det gælder lejlighederne, der har gadevendte stuer og mod gården køkkener og kamre. Der knytter sig værdi til alle ældre fyldingsdøre, de ældre anverfere og stormkroge, ældre og traditionelt udførte brædde- og plankegulve, til alle ældre lysningspaneler, brystningspaneler og ovnpilastre samt til bevaret stukkatur. Der knytter sig en særlig betydelig værdi til ejendommens bevarede treløbede trappe med alle detaljer, der viser betydningen af at have en stor, repræsentativ hovedtrappe, selv i et mindre borgerhus som dette. Som det største snedkerarbejder og en herskabelig markør bærer trappen en vigtig kulturhistorisk værdi. Endelig kommer de synlige, ældre bjælkelag, hanebånd og tømmerkonstruktioner i kælder- og tagetagen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til hjørnebygningen, der repræsenterer et velbevaret og helstøbt eksempel på en klassicistisk beboelsesejendom, hvor både praktiske og æstetiske løsninger på fornem vis spiller sammen, og hvor der opleves en sikker fornemmelse for balance mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin. Dette kommer til udtryk i bygningens harmoniske facade, der med sin kordongesims har en klar opdeling i under- og overfacade. Dertil kommer den taktfaste vinduessætning og det teglhængte heltag over hovedgesimsen, der tilsammen giver et samlet, velafbalanceret udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til den velproportionerede trappe og de gadevendte stuers harmoniske rumforløb, der giver en generøs og afbalanceret oplevelse. Vinduernes lysninger og paneler i de større rum er med til at skabe et rigt og nuanceret lysindfald, der understøtter oplevelsen af bygningens diskrete elegance.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede hjørnebygning med pudsede murflader til gade- og gårdsider, til alle gesimser og indgangspartier, til hoveddøren med overvindue med alle detaljer, og vinduerne på hovedetagerne med alle detaljer. Dertil kommer det teglhængte tag med skorstenspiber. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede etage- og planløsninger samt til forstuegangen, opgangen og den velbevarede trappe med alle detaljer. Dertil kommer alle ældre fyldingsdøre med alle detaljer, skorstenskerner, alle ældre brædde- og plankegulve, alle fuldpanelerede ydervægge, brystningspaneler og ovnpilastre, vinduernes ældre anverfere og stormkroge samt bevaret loftsstukkatur. Desuden kommer bevarede tømmerkonstruktionerne i kælder- og tageetagen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
07-06-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
651-15-83/83

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
05-08-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kompagnistræde 2

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap