Sag: Magstræde 20

Magstræde 20, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Magstræde 20
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Magstræde 20
Kommune:
København
Omfang:
Forhus (1600-tallet, forhøjet og grundmuret 1730-68) med trappehus (1768) og baghus (1600-tallet, forhøjet efter 1728). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen i Magstræde 20 består af forhus med trappehus og baghus omkring et lille gårdrum. Forhuset er grundmuret og i fire etager over en kælder. Hertil er tagetagen udnyttet. Facaden har fem fag og er glatpudset over en lav, sortmalet sokkelmarkering. Mod taget er en profileret hovedgesims. Facade og gesims er malet i en gulgrøn kulør. I det røde teglhængte mansardtag er i den nedre del en fabrikskvist i husets bredde. I den øvre del er to kviste med heltag. Kvisttagene er teglhængte. I rygningen sidder en muret skorsten. I kælderetagen sidder to små trælemme samt en lidt større åbning med revleluger foran. Disse er alle nyere. I det østre fag er i stueetagen husets hovedindgang. Tre indeliggende trin beklædt med nyere brune fliser fører op til en ældre hoveddør med bosserede fyldinger. Vinduerne i stueetagen er korspostvinduer med ældre overrammer og nyere, traditionelt udførte underrammer. Underrammerne har tre ruder i hver ramme. De øvrige vinduer er ældre eller nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. I fabrikskvisten er vinduerne traditionelle, torammede vinduer med små ruder. Alle facadens vinduer har en muret sålbænk. De to kviste over fabrikskvisten har traditionelle, torammede vinduer med seks små ruder. Vinduer, døre og luger er alle malet grønne.

Gårdsidens for- og baghus er glatpudset og gulmalet over en sortmalet sokkelmarkering. Sidehuset, der rummer trappen, er bræddebeklædt og brunmalet. Forhuset er i to et halvt fag, trappehuset i to fag og baghuset i tre fag. I forhusets mansardtag er i den nedre del en lille kvist og i den øvre del en mindre kvist og en dobbeltkvist. Trappehuset har et teglhængt halvtag og baghusets tag udgøres af en tagterrasse. Vinduerne er overvejende torammede, brunmalede og med enten tre ruder i hver ramme eller har seks små ruder. Der er ældre såvel som helt eller delvist fornyede men traditionelt udførte vinduer. Der er udgang til gårdrummet fra trappehuset gennem en brunbejdset bræddedør. Gårdrummet har en støbt belægning og fra forhuset fører en støbt trappe ned til forhusets kælder. Halvdelen af det lille gårdrum er overdækket med et teglhængt halvtag.

I ejendommens indre er en velbevaret plandisposition med mange ældre bygningsdele- og detaljer. Der er i dag to lejligheder i ejendommen. Den ene lejlighed er i stueetagen, 1. sal samt forhusets 2. sal. Den anden lejlighed er i tagetagen, 3. sal samt baghuset på 2. sal.

Forhuset er disponeret med stuer mod gaden og køkkener og badeværelser til gårdsiden. Baghuset har et enkelt værelse på hver etage. Trappehuset forbinder forhus og baghus og rummer husets hovedtrappe.

I forhusets stueetage er en smal gennemgående forstuegang om til trappehuset. Hoveddøren er en revledør, mørkbejdset, på indersiden med ældre greb. Væggen er til en side vandskuret og hvidmalet. Den anden side, ydervæggen, har blotlagt bindingsværk og de murede tavl står blankt. I forstuen er en ældre tofløjet og mørklakeret fyldingsdør ind til lejligheden. I baghuset er i stueetagen et nyere badeværelse.

Trappen er en ældre kvartsvingstrappe malet i lyse grå nuancer. Trappen er helt i træ og gelænderet har slanke runde balustre og en profileret håndliste. I trapperummets stueetage er der nyere fliser på gulvet og på de øvrige etager er der bræddegulve. Væggene er murede og hvidmalede. Fra trapperummet og ind til forhuset er på hver etage en åbning med et muret fladbuet stik over. Indgangsdørene til forhuset er nyere og traditionelt udførte med barokke fyldinger – eller plade påsat den ældre dør som en brandforanstaltning.

Materialeholdningen er overalt overvejende traditionel. Bræddegulvene er nyere. Mens ydervæggene for en stor del har blotlagt, hvidmalet eller blankt murværk og skillevæggene har blotlagt bindingsværk med hvidmalede tavl – eller tavl i blank mur. I lofterne er profilerede bjælker og i mellem er en ældre bræddebeklædning. Bræddebeklædningen er feltinddelt med profilerede brædder. Skorstenskernen er bevaret på etagerne. Fra 1. til 2. sal er i den ene stue indsat en ligeløbstrappe i træ. Tagetagen er i to plan og tagkonstruktionen er bevaret. I gangarealet er indsat en nyere og åben kvartsvingstrappe. Her er ligeledes ældre bræddelofter med bjælker i mellem og fritlagt bindingsværk med hvidmalede, murede tegl i mellem. I forhusets vindueslysninger er flere steder blotlagt malet murværk. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte. Her ses flere typer af lodposte men overvejende med rundpost. Hertil er der nyere samt traditionelle stormkroge og anverfere. I baghuset ses i vinduerne ældre og farvet glas samt håndsmedede anverfere. I baghuset er der ligeledes ældre plankegulve.

Baghusets tagterrasse er nyere med bræddebelægning og har et rækværk i jern og trådnet mod gården og gulmalet mur til de øvrige sider. Baghusets skorstenspibe er bevaret.
Bygningshistorie:
De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombning af København i 1807. Branden i 1728 var størst: omkring 1600 af byens 4100 huse brændte; hertil kom 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade.

Snarens Kvarter, der ligesom Snaregade har navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Bydelen afgrænses af Naboløs, Hyskenstræde, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade, Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Frederiksholms Kanal og Nybrogade. Størstedelen af Snarens Kvarter brændte både i 1728 og 1795, men i Magstræde er huse med oprindelse før brandene bevaret men med senere ombygninger og forhøjelser.

Forhuset Magstræde 20 er opført før Københavns brand i 1728.  I begyndelsen af 1700-tallet var bygningen i bindingsværk i to etager med kvist over to fag. I det store og hele fik huset sit nuværende udseende mellem 1730 og 1768, da det forhøjedes med to etager og blev omsat i grundmur og forsynet med mansardtag. Trappehuset er opført mellem 1757 og 1768. Baghuset er opført før 1728. Efter branden i 1728 blev taget beskadiget og ejeren, Henrik Ravn, lod det forhøje fra to til tre etager.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

http://www.indenforvoldene.dk/

Kunstindex Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i det historiske og stemningsfulde Magstræde, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens farverige husrækker. Samtidig er forhuset med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og yderst værdifuld bebyggelsesstruktur. Til gårdsiden danner forhuset med trappe- og baghus med deres konsekvente udtryk og materialer et helstøbt og stemningsfuldt gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhuset med oprindelse omkring 1700, her opført i bindingsværk, og senere omsat i grundmur og forsynet med mansardtag. Ejendommen er med for-trappe- og baghus således et velbevaret og sjældent eksempel på et københavnsk byhus fra årtierne efter bybranden i 1728.

Forhuset er karakteristisk for byggeri opført omkring denne periode, hvilket kommer til udtryk i det smalle firefagshus med en enkel, glatpudset facade med den taktfaste, enkle vinduessætning og mansardtag. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere simple og funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og gulmalet. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle de ydre bygningsdele- og detaljer, herunder de ældre vinduer med tilhørende hængsler og stabler, samt til den ældre hoveddør med bosserede fyldinger og de traditionelt udførte revleluger og lemme i facadens kælderetager. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til det teglhængte mansardtag med kviste og skorsten.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de i overvejende velbevarede etage- og planløsninger i forhuset, med hovedvægt på hovedetagernes disposition. Her ses en tidstypisk, overordnet disposition med gadevendte, repræsentative stuer, mens de funktionsbetingede rum er placeret mod gården. I kraft af ejendommens udviklingshistorie og skiftende tiders boformer er der sket forandringer i rumstrukturen, særligt med fremkomsten af moderne køkken- og vådrumsforhold og i kraft af ejendommens anvendelse.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle ældre dele, detaljer og overflader i det indre. Herunder især den overordnede traditionelle og ældre materialeholdning samt overflader, herunder ældre og formentlig oprindelige plankegulve i baghuset, det ældre murværk og skillevægge opført i bindingsværk samt bjælke- og bræddelofter. Hertil kommer de ældre bygningsdele- og detaljer herunder hovedtrappen med alle ældre dele, de ældre revledøre med tilhørende hængsler, beslag og greb samt ældre fyldingsdøre, vinduernes ældre dele herunder lod- og tværposter, rammer, glas og håndsmedede anverfere i nogle vinduer. Man har i det indre overvejende fastholdt en traditionel og ældre materialeholdning. Dertil kommer ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre og bræddedøre med ældre greb og låseskilt samt profilerede gerigter flere steder i ejendommen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Magstræde 20 knytter sig i det ydre til den helstøbte bygningskrop og det konsekvente udtryk med de mange tætsiddende vinduesfag i såvel facaden som på gårdsiden. Vinduessætningens båndkarakter tilfører bygningen en vis lethed, og de pudsede, ensartede murflader har en samlende effekt. Forhuset fuldendes øverst af det store, teglhængte og gesimssmykkede mansardtag med kviste. Bygningen tilpasser sig ved sin fremtoning, det enkle facadeskema og den traditionelle materialeholdning gadebilledet og er en umistelig del af helheden i det brolagte Magstræde.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til den overvejende velbevarede planløsning, de veldisponerede rumforløb og velproportionerede rum, der i samspil med en traditionel materialeholdning, og håndværksmæssigt veludførte detaljer giver interiørerne med alle skævheder en helt særlig atmosfære i et datidens mere beskedne men ikke mindre værdifulde borgerhuse.

Herunder hører de ældre og traditionelt udført bræddegulve, ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter, loftsbjælker og rammeinddelte bræddelofter og de bevarede håndsmedede detaljer på de ældre døre og vinduer.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til forhusets pudsede facade med alle detaljer. Der knytter sig derudover bærende fredningsværdier til mansardtaget samt til alle kviste og skorstene med alle detaljer. Dertil kommer gesimser, hovedindgangen med alle detaljer, alle ældre og traditionelt udførte vinduer med detaljer samt alle gårdsidens ældre eller traditionelt udførte detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den overvejende velbevarede etage- og planløsning, herunder med gadevendte stuer og gårdvendte værelser samt funktionsbetingede rum. Dertil kommer ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med alle detaljer, ældre og traditionelt udførte planke- og bræddegulve, ældre, den ældre hovedtrappe og traditionelt udførte paneler, de ældre vinduers poste, kroge og hasper. Derudover kommer de ældre bræddelofter med alle detaljer, vægge i bindingsværk samt de ældre tømmerkonstruktioner og bjælkelag. Endvidere knytter der sig i det indre bærende fredningsværdier til den ældre hovedtrappe med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-09-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-678/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Magstræde 20, København



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Magstræde 20

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap