Sag: Nyhavn 21 og Lille Strandstræde 4

Nyhavn 21 og Lille Strandstræde 4, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 21 og Lille Strandstræde 4
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 21 og Lille Strandstræde 4
Kommune:
København
Omfang:
Forhus (1600-tallet, forhøjet med en etage 1793), trappehus (1850) og baghus (1748), forhus mod Lille Strandstræde (1789) med tilbygning (1843). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, og består af et forhus, der indgår i husrækken i Nyhavn. Parallelt med forhuset ligger mod nord i baggården et baghus, der er sammenbygget med forhuset ved et trappehus langs med grundens østlige skæl. Baghuset er sammenbygget med endnu et forhus, som vender ud til Lille Strandstræde. Således danner bygningerne en u-form, der griber rundt om hjørnehuset Nyhavn 19.

Forhuset Nyhavn 21 er grundmuret og fem fag bredt og opført i tre etager over en høj kælder. Bygningen har et heltag hængt med røde vingetegl og i rygningen ses en høj skorstenspibe. Forhuset står på en sortmalet sokkel, og facaden er glatpudset og malet petroleumsblå op til en hvidmalet kordongesims, hvorover facaden er malet svag lyseblå, og afsluttes af en hvid, profileret hovedgesims. I hver af yderfagene er en ældre, tofløjet og grønmalet fyldingsdør med overvindue. Imellem dørene er stueetagens vinduer etrammede, opsprossede butiksruder, og et enkelt kældervindue. De to øverste etager har traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Alle vinduer er hvidmalede. Over vinduerne i stueetagen og på første sal er nyere markiser. I tagfladen findes to små zinkinddækkede kviste med en lille altan foran i tagfladen.

Trappehuset er i samme højde som forhuset, mens baghuset kun er i to etager. Forhusets gårdside, trappe og baghuset har pudsede og gulmalede mere med enkle, profilerede gesimser og ældre, brunmalede vinduer i forskellig størrelse, herunder et-, to-, og seksrammede vinduer samt korspostvinduer. I tagfladerne mod gården er flere forskellige kviste, herunder en lang fabrikskvist i baghusets mandsard. I forhusets tagflade er tillige et stort ovenlysvindue over tre spærfag. Det oprindelige gårdrum mellem bygningerne er overdækket således at gårdrummet er inddraget som en del af stueetagen i forhuset. Den oprindelige ydermur er dermed delvist fjernet i forhuset og i gården er et stort rytterlys i det nye tag over gården. Trappehusets tag har store udluftningsrør indrammet af et stålværn og nedover mandsarden og på trappehusets ydermur er en nyere, bred rørkasse. 

Forhuset Lille Strandstræde 4 er to fag bredt og opført i to etager over en høj kælder med grundmuret, pudset og gulkalket facade, der afsluttes af en profileret hovedgesims. Bygningen har et rødt, teglhængt mansardtag med gavlkvist midt på facaden. Bygningens nordlige støder op til naboejendommen, mens den sydlige gavl står delvist frit, dog dækket af en enetages tilbygning på et fag. I den lave tilbygning er en ældre, tofløjet fyldingsdør med diagonalt opsprosset overvindue. I forhusets facade er en kælderdør og et kældervindue dækket af en luge. Forhuset har korspostvinduer og et enkelt torammet vindue i gavlkvisten. Alle vinduer og døre er rødmalede. I tagfladen ses en gulkalket fabrikskvist, der er en forlængelse af kvisten i baghuset. I tagryggen er en høj, muret skorstenspibe.

I det indre er grundplanen mellem de forskellige bygninger sammenhængende. Stueetagen er primært indrettet til restaurant: Mod Nyhavn er et ældre vindfang og en trappe fra gadeplan op til den høje stueetage omkring den store skorsten med en åben pejs. Grundet niveauforskel er der tre trin midt i restauranten. I baghuset og mod Lille Strandstræde fortsætter restaurantens spisesal på første sal. Der er tillige en nyere trappe og toiletter i baghuset. I kælderen er opbevaring og i stueetagen mod Lille Strandstræde er et industrikøkken. I restauranten er overfladerne overvejende nyere, og der er mange murgennembrydninger. Gulvene er primært nye bræddegulve, vægge og lofter er pudsede, og lofterne har indbyggede spots. Der er få ældre bygningsdele i form af paneler, fyldingsdøre og en stor loftrosette.

I den resterende del af forhuset Nyhavn 21 er tre lejligheder, én på hver etage. Fra hoveddøren fører en forstuegang til trappehuset, hvor en ældre hovedtrappe er bevaret. Trappen er i træ og har snoede trappeløb med drejede balustre og afrundet håndliste omkring et gennemgående, rundt durchsicht. Der er både nyere og ældre fyldingsdøre fra trapperummet ind til lejlighederne. Lejlighederne på første og anden etage har en ældre grundplan med en midtskillevæg, stuer mod gaden, og mod gården et kammer, et badeværelse og et køkken med bevaret niche fra det oprindelige ildsted. Overfladerne er overvejende traditionelle, herunder ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt støbte gulve. Der er tillige en del ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder hel- brystnings- og lysningspaneler, fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, enkelte vægge er feltinddelte og stuernes lofter har rosetter. De fleste vinduer har forsatsruder. Lejligheden i tagetagen har overvejende nye overflader og bygningsdetaljer og er delvist i to etager med en nyere intern trappe.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side ”slottes side” ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen.

Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset Nyhavn 21 blev antagelig opført før 1687. I 1732 beskrives forhuset som værende i to etager med kvist over de tre midterste fag. Mellem 1789 og 1793 blev forhuset forhøjet med en etage, mens gårdsiden først blev forhøjet mellem 1871 og 1900. I perioden 1802 til 1843 var facaden prydet med en fordybning mellem anden og tredje sal. Trappehuset blev opført omkring år 1850, muligvis med genbrug fra en tidligere bygning fra omkring 1800. Baghuset blev opført i 1748 for Johan H. Jungesbludt. Baghuset var i fire fag bindingsværk med kvist over to fag. En del af forhusets bagside blev omsat i grundmur i 1802.

Forhuset Lille Strandstræde 4 blev opført i 1789 for urtekræmmer Henrik Walbohm som en fortsættelse af baghuset til Nyhavn 21. Bygningen blev opført i bindingsværk med grundmuret gavl mod Lille Strandstræde. I 1793 blev fire fag af underetagen grundmuret. Den lille enetages tilbygning med indgangsdør mod Lille Strandstræde blev først opført i 1843 for købmand L.A. Jørgensen.  

Tidligere var der indrettet hotel kaldet Løven i ejendommen.
kilder:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side ”slottes side” ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen.

Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset Nyhavn 21 blev antagelig opført før 1687. I 1732 beskrives forhuset som værende i to etager med kvist over de tre midterste fag. Mellem 1789 og 1793 blev forhuset forhøjet med en etage, mens gårdsiden først blev forhøjet mellem 1871 og 1900. I perioden 1802 til 1843 var facaden prydet med en fordybning mellem anden og tredje sal. Trappehuset blev opført omkring år 1850, muligvis med genbrug fra en tidligere bygning fra omkring 1800. Baghuset blev opført i 1748 for Johan H. Jungesbludt. Baghuset var i fire fag bindingsværk med kvist over to fag. En del af forhusets bagside blev omsat i grundmur i 1802.

Forhuset Lille Strandstræde 4 blev opført i 1789 for urtekræmmer Henrik Walbohm som en fortsættelse af baghuset til Nyhavn 21. Bygningen blev opført i bindingsværk med grundmuret gavl mod Lille Strandstræde. I 1793 blev fire fag af underetagen grundmuret. Den lille enetages tilbygning med indgangsdør mod Lille Strandstræde blev først opført i 1843 for købmand L.A. Jørgensen.  

Tidligere var der indrettet hotel kaldet Løven i ejendommen.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for forhuset Nyhavn 21 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600- og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 21 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet.

Den miljømæssige værdi for forhuset Lille Strandstræde 4 knytter sig til at forhuset på en og samme tid er en særegen lille bygning og en naturlig del af gadens øvrige husrække.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den samlede ejendom, hvor de forskellige bygninger tydeligt indgår i et indbyrdes hierarki med et bredt forhus mod Nyhavn og hertil sekundære bygninger i gården. Fortællingen styrkes ved den klare skelnen mellem de mere repræsentative facader mod begge gader og de mere enkle og funktionelt betingede gårdsider. På forhusets gårdside tættest mod trappehuset, er der kun en smal stolpebredde mellem vinduerne, hvilket kan tyde på, at der stadig under pudsen er bindingsværk i denne del. I hvert fald er det et bevis på, at gårdsiden oprindeligt var i bindingsværk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til de bygningsmæssige træk, der vidner om bygningernes alder samt om de forskellige ombygninger gennem 1700- og 1800-tallet. Forhusets oprindelige udseende kan ikke længere aflæses, men fremtræder i dag med karakteristiske træk fra slutningen af 1700-tallet. Det gælder især Nyhavn 21’s facade med en kordongesims, anvendelsen af korspostvinduer samt udformningen af de to hoveddøre med diamantfyldinger og overvindue. De samme bygningsdetaljer er tillige genkendelige på facaden mod Lille Strandstræde. Her er også blændingsfelter i murplanet mellem etagerne og en frontkvist, der ofte ses på bygninger fra slutningen af 1700-tallet.

Selvom kælderdøren i facaden mod Lille Strandstræde 4 er nyere, er der bevaret stabler på begge sider af åbningen, hvilket vidner om, at der har været en tofløjet dør. Ligeledes er den bevarede skrift over døren ”SNEDKERVÆRKSTED” et vidnesbyrd om, at der har været værksted i kælderen.  

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med et spise- og udskænkningssted i stueetagen og bolig på de resterende etager. Hertil kommer de bevarede dele af den ældre planløsning, som kendetegnes ved lejlighedernes opdeling med stue mod gaden, mens kammer og køkken med delvist ældre ildsted vender mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører underbygger hierarkiet mellem bygningerne og mellem rummene. Samtidig har bygningsdetaljerne i forhuset stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om udsmykningsidealet primært i slutningen af 1700-tallet. Det gælder både de brede plankegulve, fyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler, hel- og brystningspaneler på ydervæggene og brystningspaneler på de øvrige vægge samt enkelte feltinddelte vægge og rosetter i loftet. Det samme gør sig gældende for de bevarede bygningsdetaljer på første sal i baghuset og i forhuset mod Lille Strandstræde. 

Den ældre hovedtrappe er tillige et typisk eksempel på senklassicismens idealer med drejede balustre og profileret håndliste omkring et durchsicht, og afspejler dermed opførelsen i midten af 1800-tallet.
Arkitektonisk værdi:
For Nyhavn 21 ligger den arkitektoniske værdi i det ydre i den enkle og afdæmpede facade, der holdes sammen af den overordnede symmetri, de regelmæssige vinduesrækker samt kordon- og hovedgesimsen. At der er en farveforskel mellem den nedre og øvre del af facaden er tillige et virkningsfuldt træk, der gør at facaden fremstår velproportioneret og konstruktivt naturligt med en nedre tyngde.

I det indre er der arkitektonisk værdi i forhusets stuer, der fremtræder velproportionerede og med afstemte snedkerdetaljer. Det samme gælder trapperummet, hvor de mange bygningsdetaljer er med til at indramme det runde durchsicht, som giver et imponerende kig op igennem bygningen. 

For Lille Strandstræde 4 knytter den arkitektoniske værdi sig til den smalle bygningskrop med symmetri omkring frontkvisten. Hertil kommer de to blændingsfelter og den profilerede gesims, der på enkel vis skaber en let og effektful dybdevirkning. Hertil kommer farveholdningen hvor de røde vinduer og døre harmonerer med det røde tegltag og står i fin kontrast til den gulmalede mur.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et af Nyhavns forhuse opført i slutningen af 1600-tallet med tilhørende sekundære bygninger og efterfølgende ombygninger i takt med, at Nyhavn har gennemgået mange ændringer og haft skiftende status og klientel i løbet af mere end 300 år.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de forskellige bygningers pudsede facader og gårdsider med sokler, gesimser og røde teglhængt tagflader med kviste og skorstenspiber. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer samt kældernedgangen mod Lille strandstræde. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede dele af de ældre planløsninger, der kommer til udtryk med placeringen af hovedtrappen i trappehuset, og lejlighedernes traditionelle planløsning med stuer mod gaden og de mere funktionsbestemte rum mod gården. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre hovedtrappe med alle detaljer, fyldingsdøre med gerichter og hængsler samt paneler og stuk i lofterne. Hertil kommer de åbne ildsteder og ældre bræddegulve samt den overordnede traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
05-03-1976
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Nyhavn 021, Sankt Annæ Ø. kv. 11. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 1 side (håndskrevet). Bent Rud. Januar 1972.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 21

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap