Sag: Overgaden oven Vandet 56

Overgaden oven Vandet 056, hj. af Bådsmandsstræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Overgaden oven Vandet 56
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgaden oven Vandet 056, hj. af Bådsmandsstræde
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehuset (1700-tallet).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: Overgaden oven Vandet 56; stuen th. og tredje sal, Bådsmandsstræde 8; stuen, anden og tredje sal.

Overgaden oven Vandet 56 er beliggende på hjørnet af Christianshavns Kanal og Bådsmandsstræde og danner dermed afslutning på den ældste del af Christianshavn. Ejendommen består af et grundmuret, femetages forhus i fire fag mod Overgaden oven Vandet, et hjørnesmigfag og tre fag mod Bådsmandsstræde samt et tilsvarende forhus mod Bådsmandsstræde på fem smallere fag. Bygningerne har fælles hvidmalet, retkantet hovedgesims og herover et heltag belagt med røde vingetegl. I tagryggen sidder i alt fire skorstenspiber med sokkel og gesims, og i tagfladerne findes nyere heltagskviste med rødmalede, torammede, torudede vinduer.  Murene står pudsede og lyserød malede mod gaden og gulmalede mod gården. Stueetagen mod gaden er grå under en hvidmalet, retkantet kordongesims under første sals vinduer. Der er indgang fra Overgaden oven Vandet ad tre granittrin og to trætrin og en grønmalet, tofløjet oprindelig fyldingsdør med smalt torudet overvindue til en gennemgående forstuegang, der fører til et trangt gårdsrum belagt med cementfliser. En tilsvarende forstuegang til gården findes i Bådsmandsstræde 8. Alle vinduer mod gade og gård er hvidmalede korspostvinduer med torudede underrammer undtagen på fjerde sal, hvor der er torammede, trerudede vinduer. Karme og poste er overvejende de oprindelige, men i stueetagen, hvor der tidligere har været butiksindretninger, er de nyere med profil som de gamle. Der er koblede rammer overalt.

De to forstuegange er belagt med nyere stenfliser, og i hver forstuegang fører de gamle etløbstrapper med pudsede underløb, runde listebalustre og udkehlet håndliste til alle etager. Trappetrinene er belagt med linoleum. Langs væggene er en omløbende ny vægliste, der erstatter en gammel, profileret liste. Alle entrédøre er ældre, eller traditionelt udførte, nyere trefyldingsdøre med nyere gerichter. I stueetagen har der tidligere været forskellige butikker, og rummene står overalt med nye overflader og nye vinduer. Lejlighederne i etagerne er ens indrettet og udstyret i forbindelse med en omfattende istandsættelse i slutningen af 1980-erne. Der var oprindeligt adgang til to lejligheder pr. etage i hver opgang. Lejlighederne bestod af den traditionelle københavnske lejeboligplan med stue mod gaden og kammer og køkken mod gården. Kun lejligheden i smigfaget havde to stuer. Planstrukturen er bibeholdt, selv om lejlighederne nu er sammenlagt to og to, således at der kun findes én lejlighed på hver etage i de to opgange. I de sammenlagte lejligheder er tofagskøkkenet indrettet i et tidligere køkkenfag og kammeret mod gården, mens badeværelset er indrettet i det andet køkken. Alle køkkenildsteder er fjernet, men der er bevaret fire skorstensløb gennem etagerne. I de besigtigede lejligheder har stuer og værelser mod gaden bevaret oprindelige brystnings-, pille- og lysningspaneler med simpel retkantet profilering på vinduesvæggene, mens de fleste brystningspaneler på de øvrige vægge og kakkelovnspilastre er rekonstrueret ved istandsættelsen. På overvæggene har der været udspændt lærred, men dette er ikke bevaret. Alle indvendige døre er gamle eller nye traditionelle trefyldingsdøre med nye hængsler og standard gerichter. Gulve er nyere bræddegulve, og lofter og vægge står pudsede. Loftsetagerne er indrettet i forbindelse med isætning af de nye kviste i 1980´erne.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV (1577-1648), som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen langt op i tiden et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, hvilket truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Den lange kanalgade Overgaden oven Vandet stammer fra det ældste Christianshavn. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en Overby og en Nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Oven hentyder til Overbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og Amager.
Hvornår den store hjørnegrund Overgaden oven Vandet 54-56 / Bådsmandsstræde / Dronningensgade, der afsluttede det ældste Christianshavn mod den gamle vold, blev bebygget, vides ikke præcist, men man ved, at der før Københavns brand i 1728 boede en husstand på fire personer. Efter branden måtte de huse ni brandlidte familier på i alt 53 personer. I 1745 bestod ejendommen af et grundmuret nifags forhus i en etage med kvist mod Overgaden oven Vandet, et toetages sidehus mod Bådsmandsstræde på elleve fag og i forlængelse heraf en bindingsværkslænge på otte fag. I den anden side af gården var et grundmuret femfags sidehus på to etager og i den fine have mod Dronningensgade var et grundmuret lysthus. I 1766 bliver forhuset forhøjet, bindingsværkslængerne mod Bådsmandsstræde bliver nedrevet, og der bygges et grundmuret pakhus på hjørnet.

Hele rækken af de nuværende beboelseshuse langs Bådsmandsstræde og de tilstødende hjørnehuse på Overgaden oven Vandet og Dronningensgade er udstykket fra Overgaden oven Vandet 54 og bebygget med høje beboelsesbygninger i 1846-47 for silkehattefabrikør H.P. Lorentzen. Han var en af byens mest driftige byggespekulanter og nød godt af den store efterspørgsel på lejligheder, der var i årene op til voldenes fald.

Hjørnebygningen står stort set, som den blev opført med undtagelse af en forsvunden gipsdekoration under en tidligere kordongesims samt stueetagen, som oprindeligt havde butiksindretning omkring hjørnet med indgang ad en dobbelt fyldingsdør i smigfaget flankeret af to store ruder på begge sider. I taget var der små jernvinduer.

Stuelejligheden mod Overgaden oven Vandet blev i 1904 indrettet til endnu en butik, og den eksisterende butik på hjørnet blev udvidet til også at omfatte den tilstødende lejlighed mod Bådsmandsstræde. Under begge butikker blev der oplagt et jernbjælkelag og udgravet en jordkælder, hvortil der var nedgang fra butikkerne. Ved samme ombygning blev der nedtaget ”4 skorstenspartier”, hvilket må formodes at være ildstedskapper, gennem hele huset for at give plads til komfurer i køkkenerne. I 1938 indrettes wc på etagerne til afløsning for retiraderne i gården.

Efter en kondemnering i 1982 blev ejendommen gennemgribende istandsat 1987-88. På grund af et omfattende svampeangreb på fjerde sal, blev al panelering her fjernet. Der blev desuden energiforbedret med koblede rammer og isolering af brystninger, og lejlighederne blev sammenlagt og moderniseret. Tagetagen blev indrettet til beboelse med nye kviste.

kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996.

Claus M. Smidt: Christianshavn, 1989. Bd. 7 i København, før og nu – og aldrig, red. Bo Bramsen, 1987.

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Historiske Huse på Christianshavn, 1993.

Hans Folke, Helge Gamrath: ’Christianshavn’ i Den Store Danske Encyklopædi.

Stadsingeniørens Direktorat: København fra bispetid til borgertid, 1947.

Slots- og Kulturstyrelsens arkiv: Overgaden oven Vandet 56/ Bådsmandsstræde 8, Karsten Rønnow´s Tegnestue: Bygningshistorisk undersøgelse 1988.
Miljømæssig værdi:
Overgaden oven Vandet 56 indgår som en integreret del af gadebilledet langs kanalen og med sin højde og hjørnesmigfag markerer den værdigt afslutningen af karréen mod Bådsmandsstræde. Den miljømæssige værdi knytter sig også til sammenhængen med bygningerne langs hele Bådsmandsstræde og det smigede hjørne mod Dronningensgade, hvor alle bygninger er opført samtidigt med samme gesims- og etagehøjder og stilfærdige senklassicistiske facader. Bygningerne viser et helhedsbillede af typiske etageejendomme fra midten af 1800-tallet, der blev bygget i højden for at imødekomme det store befolkningspres inden for de gamle volde. Det snævre gårdsrum vidner også om udnyttelsesgraden på dette tidspunkt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hjørne-ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme. De klassiske idealer kommer til udtryk i hjørnehusets enkle facade, der kun er dekoreret med en kordon- og en hovedgesims. Facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduerne med de opdelte underrammer er ligeledes kendetegnende for periodens bygninger. Bygningens højde på fem etager og de ens etagehøjder er en konsekvens af, at der i årene før voldenes fald var et stort behov for lejligheder. Facaden viser derfor også, at bygningen ikke er en énfamiliebolig, men at den er netop opført som udlejningsejendom med ens lejligheder i alle etager. Det snævre gårdsrum vidner også om grundenes store udnyttelsesgrad på dette tidspunkt.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til den bevarede planløsning, der på trods af lejlighedssammenlægninger stadig er aflæselig. Planløsningen med den gennemgående forstuegang, ligeløbstrappen i gangen og lejlighederne indrettet med stue mod gaden og køkken og kammer mod gården stammer helt tilbage til 16- og 1700-talllets boder, der var den tids udlejningsejendomme. Til forskel fra de gamle boderækker i én etage, skød 1800-tallets udlejningsbyggeri i vejret for at udnytte den sparsomme plads inden for voldene. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også i det indre til de enkle, traditionelle snedkerdetaljer med retkantede profiler på paneler og døre og den simple ligeløbstrappe med dens detaljer.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til hjørnebygningens glatte murflader, de enkle horisontale gesimser og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne, som tilsammen og i al sin enkelhed danner en velproportioneret, stilfærdig facade. Selv om den oprindelige kordongesims er fjernet, har den nye også en enkel dekorativ effekt, samtidig med at den skaber visuel balance på facaden og danner en afgrænsning af underfacaden som bund for den høje bygning. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk med pudsede mure og regelmæssig og tæt vinduessætning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede, til dels panelerede, stuer med lysindfald fra kanalen samt hovedtrapperummet med den enkle ligeløbstrappe samt overalt de nedtonede snedkerdetaljer.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til hjørneejendommen som en repræsentant for et traditionelt udlejningshus fra midten af 1800-tallet. De bærende fredningsværdier knytter sig desuden i det ydre til bygningens hovedform med teglhængt heltag, skorstenspiberne i tagryggen, facadens gesimser og pudsede overflader, de overvejende oprindelige vinduer og fyldingsdøre med overvinduer og granittrapper samt overalt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til lejlighedernes traditionelle grundplaner på alle etager, til trapperummet med den enkle ligeløbstrappe med balustre og udkehlet håndliste og i stueetagen til den traditionelle gennemgående forstuegang. Inde i lejlighederne knytter de bærende fredningsværdier sig til vinduesvæggenes gamle panelering, til brystningspaneler og indfatninger ved kakkelovnspladserne, til de traditionelle trefyldingsdøre og generelt til alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-11-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-682/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-06-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Overgaden oven Vandet 056, Christianshavns kv. 177c. Bygningshistorisk undersøgelse. 15 sider inkl. fotografier samt bilag. Trine Søbjerg Nielsen/Karsten Rønnow. Februar 1989.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Overgaden Oven Vandet 56

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap