Sag: Brænderigaarden

Wildersgade 046, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Brænderigaarden
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Wildersgade 046
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1760, forhøjet 1801) og det dermed sammenbyggede sidehus.
Fredet 1959. Udvidet 1983.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen, der består af et forhus med sidehus, indgår i Wildersgades række af forskelligartede borgerhuse. Bag bygningen ligger et gårdrum med et fritliggende pakhus, og ejendommen deler fællesarealer med naboejendommene.

Forhuset er en rød bindingsværksbygning, malet i to nuancer på tavl og træværk. Den er i otte smalle fag med et rødt, teglhængt heltag. Bygningen har tre etager over en lav kælder, og facaden har en høj kvaderstenssokkel. Hovedgesimsen er et simpelt, hvidmalet bræt, og der er i bindingsværket udskåret en kordongesims over stueetagen. De to sydvestlige fag domineres af en kurvehanksbuet portåbning, og porten er en nyere, tofløjet, grågrøn fyldingsport. I forhusets kælderetage mod gaden er tre nyere, helrudede vinduer med tremmer for, mens der i resten af bygningen er nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med smalle sprosser midt i nederste ramme. I forhusets tagflade mod gaden er fire heltagskviste, mod gården tre og i sidehuset to. De har alle lav trekantfronton, zinkklædte flunker og nyere, hvidmalede, torammede vinduer med smalle sprosser. Over porten står på overliggeren, ”BRÆNDERIGAARDEN”. Portrummet har belægning af chaussesten, lysegrå bræddebeklædning til hovedhøjde og hvidpudsede vægge og loft. Mod gården har for- og sidehus ligeledes rødmalet bindingsværk. Her har kælderetagen pudset sokkel og nyere, helrudede vinduer. I sidehuset er bygningens hoveddør samt kældernedgang, førstnævnte med granittrappe op til stueetagen og begge med nyere brystning. Hoveddøren er en nyere, grønmalet fyldningsdør med torammet overvindue.

Wildersgade 46 bliver brugt til bolig, og forhuset har generelt set den ældre planløsning i behold. Fra trappen i sidehuset er på etagerne adgang til en entré og herfra til toilet mod gavlen, køkken mod gården eller stuerne mod gaden. Stuerne ligger en suite med tre, tre og to fag, undtagen i stueetagen, hvor porten optager stuen på to fag. Her er den store stue opdelt med en nyere skillevæg, som løber parallelt med midtskillevæggen og danner hermed et soveværelse inderst og et pulterkammer mod gaden. Over porten mod gården er spisestue på første sal. På anden sal er fra entréen trappe til tagetagen, hvorfor badeværelset er i gårdsidens to østlige fag, og køkkenet er i de resterende. Trappen er nyere, hvidmalet med simpel pladeudskåren brystning. Tagetagen er nyindrettet i åbent plan med blotlagte hanebånd og et mindre kammer mod gavlen midt for trappen. Hovedtrappen er en nyere treløbstrappe med indstemte trætrin, bejset håndliste, hvide profilerede balustre og simpel, rund mægler. Gulvene har nyere bræddebeklædning, og vinduerne har nyere detaljer og koblede rammer. Døre og gerichter er nyere, men traditionelt udførte. For- og sidehus bærer præg af nyere overflader med pudsede vægge og lofter. I sidehusets sydøstlige del er en enkelt lejlighed i tre etager med nyere, hvidmalet spindeltrappe og indgang fra stueetagen. Her er stue i stueetagen, køkken og badeværelse på første sal og soveværelse med hems på anden sal. I sidehuset er fra gården nedgang til kælder, der her er cykelkælder, og som leder over i en vaskekælder med opbevaringsrum under forhuset. Denne etage har nyere aptering med gulbrun teglstensbelægning.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.

I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.

Forhuset i Wildersgade 46 er opført i 1687, men blev forhøjet med en etage til de eksisterende tre mellem 1788 og 1801, hvorefter bindingsværket stod overpudset. Der blev i 1840 indrettet butik i stueetagen. Da man omkring 1980 restaurerede bygningen, blev indgangen fra gaden til stueetagen sløjfet, ligesom vinduerne og en del af bindingsværkets tømmer blev udskiftet. Sidehuset er opført før 1760.

kilder:

Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Den Store Danske Encyklopædi: Hans Folke, Helge Gamrath

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Foreningen til Gamle Bygninger Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Langberg, Harald: Tre Huse på Christianshavn, 1976

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Strømstad, Poul red.: Ildebrandshuse, Nationalmuseet 1966

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante.
1994-2000

www.Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Wildersgade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. Dermed er forhuset med sit udtryk og materialeholdning med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur. Til gårdsiden danner for- og sidehuset med deres konsekvente udtryk og materialer et helstøbt indslag i det stemningsfulde gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Wildersgade 46 knytter sig til for- og sidehuset som en repræsentant for barokkens gårdbebyggelse, hvilket kan aflæses i forhusets konstruktion og mange vinduer. I Wildersgade 46 er der derfor i det ydre særlig kulturhistorisk værdi ved bindingsværket, vinduessætningen og det røde, teglhængte heltag. Med sin forholdsvis beskedne etagehøjde og enklere udformning udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Wildersgade. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets fint proportionerede facade med alle dele og detaljer, herunder sokkel, portåbning og kordongesims, som vidner om forhusets tid med pudset, klassicistisk facade.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der afspejler sig i dispositionen med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården.

Arkitektonisk værdi:
For- og sidehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle udtryk med tætstillede vinduer med dertil hørende smalle fag og bindingsværkskonstruktion. Facaden mod gaden får dermed en kraftigt horisontal og lidt tung komposition, som dog til dels opvejes af de mange vinduers lethed. Herudover er der arkitektonisk værdi ved tagfladen, som kun bydes af kvistene. Bygningen er derfor med til at skabe et helstøbt indslag i gade- og gårdmiljø.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til for- og sidehuset i bindingsværk og det teglhængte heltag. Der knytter sig bærende fredningsværdier til facaden med alle dele og detaljer, herunder tømmerkonstruktion, portåbning, vinduer og tagflader. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den overvejende ældre planløsning med de præsentable stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.


Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-11-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-540/81

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
12-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-257/87

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-04-1959
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Wildersgade 46

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap