Sag: Bredgade 38

Bredgade 38, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Bredgade 38
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bredgade 38
Kommune:
København
Omfang:
Alle på grunden stående bygninger samt hegnsmur mod nr. 36 (1801 af Andreas Hallander). Fredet 1932.
Beskrivelse:
Bredgade 38 ligger i Bredgades østre husrække i Frederiksstaden i det indre København. Ejendommen udgøres af et forhus med facaden ud til Bredgade, et hermed sammenbygget sidehus og vinkelret herpå et baghus. Bag forhuset er en mindre gård, og bag baghuset er en lille baggård. Grunden afgrænses mod syd af en delvist pudset mur inddelt i fem buer af liséner. I murens midterste bue er en fontæne af sandsten prydet med et relief.
   
Alle bygningerne er opført i grundmur i tre etager over en høj kælder. Forhuset er fem fag langt under et rødt, teglhængt heltag. Der er en muret skorstenspibe i rygningen og i gavlkammen mod syd. Sidehuset er syv fag langt under et brudt halvtag af tagpap og eternitskifer. Baghuset er tre fag langt, hvoraf det ene fag er smallere og dermed tilbagetrukket, og mod syd, ud til baggården, er en lille etfags udbygning. Også baghuset har tag dækket med eternitskifer, og i alle tagflader mod gården ses flere kviste med lave, helvalmede tage samt flere nyere tagvinduer og ovenlys, enkelte ældre tagvinduer samt i alt to murede skorstenspiber. Forhusets facade er glatpudset og er hvidmalet over en lav, gråmalet sokkel. Facaden inddeles af en kordongesims og afsluttes af en kraftig, profileret hovedgesims af sandsten. I det søndre fag er en gennemkørsel aflukket af en ældre, tofløjet fyldingsport udformet med tre pilastre og et rundbuet, vifteopsprosset overvindue. Porten sidder i en rundbuet åbning med fremhævede vederlagsgesimser. Facadens yderste fag er fremhævet ved sandstensindfatninger omkring vinduerne i første og anden etage, og på første etage er vinduerne endvidere forsynet med fordakninger. Muren mellem første og anden etage prydes af en frise over de midterste tre fag, ligesom vinduerne her har sammenhængende sålbænke af sandsten. Vinduerne i facaden er gråmalede, smårudede korspostvinduer med sålbænke af sandsten. Portrummet fremtræder med gulv af brosten og granit, pudsede vægge med en profileret liste i brystningshøjde samt opsatte gipsmedaljoner. Loftet er plant og hvidpudset. Fra portrummet er der adgang til forhuset via en ældre, tofløjet fyldingsdør. Samtlige mure mod gården er vandskurede i en lys farve, mens baghusets mure mod baggården er pudsede og gråmalede. Smigfaget mellem forhuset og sidehuset er rundbuet. I hjørnet mellem side- og baghus er en nyere, støbt altan med et nyere værn af jern. Fra gården er der adgang til kælderen via ældre, tofløjede fyldingsdøre med glas i de øverste fyldinger i dels det rundbuede smigfag og dels under baghuset. Ligesom der også er adgang til kælderen under sidehuset via en nyere, tofløjet, rammedør. I baghuset er en gennemgang til baggården aflukket af ældre fyldingsdøre samt en rundbuet, støbt trappe med et værn af jern, der leder til baghusets stueetage via en ældre fyldingsdør. Vinduerne mod gården sidder i flade stik og er hovedsagligt af korsposttypen med enten todelte underrammer eller med smårudede over- og underrammer. Vinduerne har sålbænke af skifer. Baghusets vinduer mod baggården har murede sålbænke og er dels af korsposttypen med todelte underammer dels etrammede vinduer af varierende format. I kælderetagen under såvel, for- side- og baghus er torammede vinduer. Vinduerne er mestendels ældre, dog er der også nyere, men traditionelt udførte vinduer. Flere vinduer er forsynet med forsatsvinduer.

Bredgade 38 rummer erhvervslejemål og en enkelt tjenestebolig. Bygningerne hænger sammen i det indre og er disponeret med en hovedtrappe i forhuset og en køkkentrappe i baghuset. I det indre er den oprindelige grundplan genkendelig fra stueetagen til og med anden etage, mens kælderen og tagetagen har en delvist nyere plandisponering. Generelt er planerne i forhuset disponeret med en entré, der leder til en trefagsstue og to kabinetter mod Bredgade, et værelse mod gården og en stor rundbuet stue i smigfaget. Sidehuset er indrettet med en fordelingsgang langs med bagmuren og fire værelser og toilet mod gården, mens baghuset er indrettet med toilet, køkken og i alt fire værelser fordelt mod gård og baggård. I baghusets stueetage er indrettet en selvstændig lejlighed. Fra forhuset leder en nyere, intern trappe til kælderen, der er indrettet til frokoststue i smigfaget samt køkken, depot- og arbejdsrum i for- og sidehus, mens baghusets kælder er en selvstændig enhed med tre rum. Tagetagen er indrettet til kontor- og mødelokaler med tilhørende toiletter og tekøkken. Hovedtrapperummet fremtræder med den originale trappe, overpudsede vægge af bindingsværk og pudsede lofter samt med originale et- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf enkelte har pilasterbåret overvindue med indbygget lanterne. Det indre kendetegnes ved en traditionel materialeholdning og velbevarede interiører særligt i forhuset og i den ældste del af sidehuset fra stueetagen til anden etagen, hvor der er nyere og ældre parketgulve med intarsia, stav-, sildebens- eller mønsterparket samt ældre bræddegulve. I baghuset er derimod mestendels nyere gulvoverflader, herunder tæpper og linoleum. Væggene i forhuset og i den ældste del af sidehuset fremtræder generelt listebeslået med brystningspaneler, og flere vægge har opspændt lærred. Det søndre kabinet på første etage har ådrede døre, brystningspaneler og helpaneler ligesom også loftet her er bemalet og rigt detaljeret i mørke farver. På første etage fremtræder den rundbuede stue ligeledes med bemalede brystningspaneler og indbyggede skabe ligesom loftet også her er yderst detaljeret og bemalet. De øvrige rum fremtræder med dels rigt detaljerede dels enklere pudsdekorerede lofter, nogle med forgyldninger og enkle bemalinger og i flere rum er de originale porcelænsovne bevaret. Flere porcelænsovne har opsatser, og en enkelt er udført i brune kakler. De originale et- og tofløjede fyldingsdøre er mestendels bevaret ligesom de ældre gerichter og greb, herunder greb i ibenholt og elfenben samt flere typer af messinggreb. I de rundbuede stuer ses panelpilastre og indbyggede skabe, ligesom der i sidehuset er pille-, hel- og lysningspaneler. I kældrene ses støbte gulve, pudsede, murede vægge og lofter samt flere ældre fyldingsdøre. I rummet over porten ses ældre bræddegulve, originale fyldingsdøre og indpakkede loftsbjælker. Tageetagen fremtræder med nyere tæppe- og parketbelagte gulve, pudsede vægge samt enkelte steder synlige konstruktioner. Lofterne er plane og pudsede.
Bygningshistorie:
Forhuset, sidehuset og muren blev opført af arkitekt og tømrermester Andreas Hallander (1753-1828) i 1801-02, der også stod bag opførelsen af Bredgade 33 og 35. Baghuset blev tilføjet i 1882 af grosserer Adolf Seligmann, og i den forbindelse blev sidehuset forlænget med to fag. Bredgade 38 har gennem tiden været beboet af det bedre borgerskab blandt andre kaptajn i Søetaten C. W. Jessen (1764-1823), tidligere direktør for Det Kongelige Teater H. W. Warnstedt (1743-1817) samt søofficeren Christian Zahrtmann (1793-1853). I 1928 blev bygningerne købt af højesteretssagfører H.H. Bruun, og de har siden primært dannet ramme om advokatvirksomhed.

Bredgade blev ombygget i 1972, og i 1990’erne blev tagetagen inddraget til erhverv. I 2006 udbrød der brand i tagkonstruktionen på Bredgade 4. Skaderne var begrænset til tagetagen. I 2007 blev der lagt nyt tag og facaderne blev renoveret.
kilder:
Historiske huse i det gamle København, Nationalmusset, 1972.

Klassicisme i København, red. Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt, Gyldendals Bogklubber, 1998.

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Bredgade 38 knytter sig til beliggenheden i Bredgades husrække, hvor bygningen i kraft af sin traditionelle materialeholdning, enkle farvesætning samt facadens proportionering indgår som en integreret del af Bredgades ældre bebyggelse.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Bredgade 38 knytter sig til bygherren Andreas Hallander, der var en af de mest aktive bygmestre fra tiden omkring Københavns anden brand i 1795, og tillige havde et nært samarbejde med stadskonduktør Jørgen Henrik Rawert (1751-1823). Som en af C.F. Harsdorffs (1735-1799) elever var han skolet med klassicismens idealer, hvilket tydeligt ses i Bredgade 38. I facaden ses Harsdorffs foreskrevne klassicistiske stilideal i den pudsede murflade med dekorationer i sandsten samt i facadens symmetriske, taktfaste komposition med betoning af de yderste fag i kraft af vinduernes sandstensindfatninger og de konsolbårne fordakninger ud for hovedetagen. Endvidere er de vandrette delinger ved kordongesimsen i sandsten mellem stue- og første etage, frisen mellem første og anden etages vinduer samt den kraftige hovedgesims kendetegnende for de klassicistiske borgerhuse opført efter den store brand. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved disponeringen af grunden med forhus, sidehus og det parallelt beliggende baghus, der opdeler grunden i en finere gård med fontæne og en rent funktionelt betinget baggård.

Det klassicistiske stilideal afspejles i det indre i såvel planløsning som i interiører. Forhusets disponering med den præsentable, symmetriske rumsuite mod gaden, hvor det største rum er i midten, en prægtig trappeopgang, et værelse mod gården samt en afrundet, lidt mørk spisestue i mødet mellem side- og forhus var helt efter Harsdorffs forskrifter. Ligeledes afspejles det i interiørernes symmetriske fremtræden med brystningspaneler, symmetrisk listeinddelte vægge med opspændte lærreder samt stukdekorerede lofter.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre således til de velbevarede, elegante interiører og de bevarede dele af den oprindelige grundplan med stuer en suite mod gaden, den rundbuede spisestue, sidehusets fordelingsgang og værelser mod gården samt det elegante hovedtrapperum og bagtrappen. Hierarkiet mellem det repræsentative forhus og det funktionelle sidehus og baghus afspejles tydeligt i interiørets faldende detaljeringsgrad samt i rumstørrelserne og i sidehusets lange, mørke fordelingsgang, der leder fra spisestuen til baghusets funktionsrum. Endvidere er der en skelnen mellem de repræsentative rum ved brugen af bemalinger i nogle rum, pilastre i andre samt i den udprægede forskel mellem den rundbuede stue på første og anden sal, hvor den ene fremtræder med bemalet træværk og loft, mens den anden har et imposant, rigt detaljeret, stukdekoreret loft.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig således til de ældre bygningsdele og -detaljer. Særligt skal nævnes de ældre parketgulve, bræddegulve, vægge beslået med lister, de opspændte lærreder, brystnings-, lysnings-, pille- og helpaneler, fyldingsdøre med gerichter og greb, bemalede paneler, indbyggede skabe og lofter, ådret træværk, stukdekorationer med forgyldninger og bemalinger, paneldøre, synlige konstruktioner samt gipsmedaljonerne i portrummet og fontænen på muren.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Bredgade 38 knytter sig i det ydre til den symmetriske, stringente facadekomposition med betonede sidepartier, der kun brydes af portens asymmetriske placering. Den lyst pudsede murflade med fremhævede sandstensdekorationer, kraftigt profileret sandstensgesims og perlegrå vinduesrammer resulterer i en velproportioneret og fint afstemt, stoflig fremtræden med klare klassicistiske stiltræk. Hertil kommer sammenbygningen af for-, side- og baghus samt muren, som forbinder forhuset og baghuset, der sammen med gårdsidernes ensartede murbehandling samler bebyggelsen til en helhed, der i gården har fontænen som et elegant, men ydmygt samlingspunkt.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede, repræsentative rum med helstøbt interiør, der i forarbejdning varierer fra en enkel elegance til en imposant detaljeringsgrad. De repræsentative stuer står i kontrast til de udekorerede, funktionelle rum i side- og baghus og bidrager til en varieret rumoplevelse. Endelig skal nævnes det lyse, elegante hovedtrapperum.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Bredgade 38 knytter sig i det ydre til bygningernes traditionelle indbyrdes placering, til de grundmurede bygningskroppe, tagene af tegl og eternitskifer med kviste og skorstenspiber. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til porten med alle detaljer, portrummet med brolægning og gipsmedaljoner samt til facadens detaljer i sandsten. Hertil kommer de ældre vinduer og døre, hegnsmuren og fontænen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med repræsentative rum og hovedtrappe i forhuset, rundbuet stue, værelser i sidehuset samt bagtrappe og funktionsrum i baghuset. Hertil kommer de helstøbte og velbevarede interiører samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder gulve med stav-, sildebens- og mønsterparket, bræddegulve, listebeslåede vægge med brystningspaneler, opspændte lærreder, pille-, lysnings- og helpaneler, indbyggede skabe, bemalet og ådret træværk, stukdekorerede lofter med forgyldninger og bemalinger, bemalede lofter, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og greb, paneldøre, porcelænsovne med opsatser, den originale hovedtrappe og bagtrappen. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Mur

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-06-1932


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Bredgade 38, Sankt Annæ Øster Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Bredgade 38

Fredede omgivelser: 1

Signatur Mur


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap