Sag: Kompagnistræde 7-7 A

Kompagnistræde 7-7 A, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kompagnistræde 7-7 A
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kompagnistræde 7-7 A
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og baghus (1797-98). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: Forhuset: Stueetagens to erhvervslejemål, lejligheden 1.th og 2. tv. 2. th, samt tagetagen. Baghusets stueetage og tagetage.

Ejendommen er beliggende i Kompagnistræde i det indre København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens sydlige husrække. Baghuset ligger parallelt med forhuset mod syd, og imellem de to bygninger er et gårdrum, der med små sidehuse og høje mure grænser op til naboejendommenes baggårde.

Forhuset er i syv fag, hvoraf de to yderfag er bredere og fremtrukket i lette siderisalitter. Forhuset er tre etager højt over en høj kælder og har en udnyttet tagetage. Over stueetagen er en profileret kordongesims, der deler facaden i to. Underfacaden er pudset og hvidmalet, mens overfacaden er filset og gulkalket. Mellem første og anden sal er et tre fag langt bånd med motivet løbende hund, og øverst afsluttes facaden af en profileret hovedgesims. Gesimser og detaljer er hvidmalede. I det vestligste yderfag er en portåbning med lige overkant. Dybt i muren er placeret en traditionelt, tofløjet revleport med pålagte fyldinger og et rundbuet overvindue, der er let fremtrukket. I facadens midterste fag ses en dyb niche med en indlagt trappe til en lille repos med terrazzogulv, pudsede og gulkalkede vægge og tre mørkegrønne døre; to nyere, enfløjede døre til butikkerne i stueetagen og en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder og overvindue ind til forhusets trapperum. Omkring alle tre døre er profilerede indfatninger. Loftet er pudset og der hænger en ældre lampe fra midten. I facadens nederste del har kælder og stueetage sammenhængende butiksvinduer samt to kælderdøre, der alle følger facadens øvrige vinduestakt. Kælderdørene er ældre med fyldinger nederst og ruder øverst. Foran dørene er ældre granittrapper og på muren er monteret nyere jerngreb. På de øvrige hovedetager ses ældre og traditionelt udførte korspostvinduer, mens der i yderfagene er seksrammede vinduer. Alle vinduer har todelte underammer og er malet mørkegrønne. Forhuset bærer et heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gaden er tre grønmalede heltagskviste med trerammede vinduer. Inde i portrummet er et gulv af chaussesten, væggene er pudsede og har listepaneler på den nederste del, mens loftet er pudset og dekoreret med stukdetaljer.

Forhusets gårdside er filtset og gulkalket med en profileret, hvidmalet hovedgesims. I det midterste fag er en nyere, dog traditionelt udført fyldingsdør med rude øverst og fremtrukket overvindue. Foran døren er en ældre granittrappe. Ved siden af er endnu en granittrappe til en ældre kælderdør. I gårdsiden er der hovedsageligt ældre korspostvinduer, dog er der torammede vinduer til kælderen og til anden sal. Alle nedre vinduesrammer er udført med enkelt tværsprosse, dog har vinduerne over døren, der vender ind til ejendommens trapperum, småtopsprossede ruder. Alle vinduer og døre er malet mørkegrønne. I tagfladen mod gården er små, traditionelle tagvinduer og nær rygningen er to skorstenspiber. 

I det indre er forhuset disponeret med fire forskellige erhverv: to i kælderen og to i stueetagen adskilt af en gennemgående forstuegang med forhusets hovedtrappe. På første og anden sal er to lejligheder på hver etage. Lejligheden på anden sal tv. er i to etager og har således inddraget hele tagetagen med en intern trappe langs den vestligste gavl. Lejlighederne har en overordnet velbevaret grundplan med stuer en suite mod gaden samt køkken og badeværelse mod gården. Den ældre hovedtrappe er toløbet med afrundede hovedstykker, enkle balustre og en profileret håndliste. Der er linoleum på trin og reposer, og undersiden af løbene er pudsede. I lejlighederne er en ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt mange oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder hel-, lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre med gerichter, ældre greb og hængsler, feltinddelte vægge med lister samt stukgesimser og -rosetter i loftet. Der er tillige bevarede skorstenskerner og i køkkenet i lejligheden 1.th er et velbevaret ældre forrammekøkken. Yderligere har alle vinduer traditionelt udførte forsatsvinduer, og mange af vinduerne har bevarede håndsmedede stormkroge og anverfere. Tagetagens lejlighed omfatter en nyere planløsning med gennemgående stue, fordelingsgang, soveværelser og badeværelse. I tagetagen er nyere materialer. 

Baghuset er ni fag langt og fire etager højt. Gårdsiderne er ligesom forhusets gårdside filtset og gulkalket. Der er i facaden mod forhuset tre delvist ældre, enfløjede, grønmalede døre, mens der til bagsiden, mod en meget smal gård, er en simpel dør. Baghuset har ældre eller traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer eller torammede vinduer. Mange af vinduerne har en enkelt tværsprosse, og vinduerne til trapperummet har småtopsprossede ruder mod begge gårde. Baghuset har et teglhængt, rødt heltag med en række zinkinddækkede kviste mod forhuset, og i den sydlige tagflade er nyere, store tagvinduer samt to skorstenspiber nær rygningen.

Baghuset indeholder erhverv i en del af stueetagen samt en gennemgående forstuegang ud til den smalle baggård mod syd. I forstuen er en ældre toløbstrappe med trætrin, enkle balustre og afrundet håndliste. Løbenes underside er pudsede. Der er to ældre fyldingsdøre på hver etage, der giver adgang til to lejligheder på hver etage. På alle etager er nyere badeværelser og køkkener mod den sydlige baggård, mens stuer og værelser ligger mod nord. Der er generelt en traditionel materialeholdning med bræddegulve og pudsede vægge og lofter. I stueetagen er tillige enkelte bindingsværksvægge og synligt bjælkelag i loftet. De skrå lofter i tagetagen er bræddebeklædt, og der er delvist åbent til kip.
Bygningshistorie:
Københavns anden store bybrand udgør en milepæl i kvarterets og størstedelen af den her genrejste bebyggelses historie. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern.

Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Forhuset blev opført i 1797-98 for kleinsmed Anders Sønderberg.

Baghuset blev først opført et par år senere i 1799.

Butiksindretningen blev første gang beskrevet i 1836. Facaden blev pudset og oliemalet i 1856.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

http://www.indenforvoldene.dk/

Hugo Mathiessen: Københavnske Gader

O. C. Nielsen: Knabrostræde Kbh. 1923
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Kompagnistræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken og hermed er med til at definere den ældre gadestruktur. Tillige er forhuset en vigtig del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, traditionelle facadekompositioner og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. 

Hertil kommer den miljømæssige værdi der knytter sig til det velbevarede gårdmiljø mellem for- og baghuset. En høj mur lukker gårdrummet mod vest, mens et lavt enetages sidehus og et skur spænder ud mellem for- og baghuset mod øst. Således optræder gårdrummet som et lukket rum, hvor den ens materiale- og farveholdning sørger for, at anlægget fremstår helstøbt. Gårdrummet hænger naturligt sammen med portrummet ved belægningen med chaussesten, der harmonerer med bygningens udvendige granittrapper.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 7-7A knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på en nedtonet klassicistisk arkitektur. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter.


Forhuset og baghuset for Kompagnistræde 7 blev opført i 1797-99, altså kort efter branden, og ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I denne ejendom kommer det til udtryk i forhusets enkle og nøgterne facade med glatpudset mur, tredelingen med bredere yderfag, der efter forskrifterne er fremtrukket i lette risalitter. Dertil kommer den enkle kordongesims, fordybningerne med løbende hund samt den profilerede hovedgesims. Endvidere er de forskellige døre, portfløje og vinduer udført efter tidens stilmæssige forskrifter og håndværksmæssige kvalitet og muligheder. For hele ejendomme er det karakteristiske med brugen af korspostvinduer, der har todelte underrammer. Dette vinduesformat blev det foretrukne i klassicismen. Ligeledes er det kendetegnende for perioden, at man ofte anvendte de billigere småtopsprossede vinduer mod gården, hvilket stadig ses i enkelte fag i både for- og baghuset. Også dekorationerne sparede man væk på gårdsiderne, hvilket Kompagnistræde 7-7A er et glimrende eksempel på.

I det indre gør de velbevarede planløsninger og de talrige bevarede bygningsdele og -detaljer i interiørerne ejendommen særlig værdifuld i kulturhistorisk henseende. De bevarede skillevægge, der opdeler lejlighederne overordnet i mindre rum med gadevendte stuer og mod gården køkken, kammer, et nyere toilet og trappeopgang, påviser tydeligt den oprindelige planløsning. Det tidstypiske hierarki mellem gadesiden og gården samt rummenes funktion understøttes af de bevarede bygningsdele og -detaljer, der er rigest i stuerne. Samtidig er detaljernes udførelse et udtryk for datidens stil. Dertil kommer både forhusets og baghusets enkle toløbstrapper med karakteristiske snedkerdetaljer. Ydermere er de mange bevarede håndsmedede detaljer som dørenes låsekasser og hængsler samt vinduerne anverfere og stormkroge med til at påvise bygningens alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for ejendommen, Kompagnistræde 7-7A knytter sig i det ydre især til forhusets facade, der fremtræder velproportioneret og elegant. Dette skyldes især kompositionen mellem vandrette og lodrette linjer henover de ni fag. Betoningen af de brede yderfag både med større vinduer og fremtrukket murplan opdeler facaden i en tredeling og understøtter den overordnede symmetri, der samler sig omkring det midterste fag med hovedindgangen. Denne har særlig arkitektonisk værdi ved det tilbagetrukkede, åbne repos, der igen understøtter symmetrien ved dørenes udførelse og placering. Facadens vandrette deling i kraft af kordongesimsen styrkes yderligere af farveforskellen under og over denne, ligesom motivet med løbende hund og hovedgesimsen træder tydeligere frem grundet deres hvide farve mod den gulkalkede mur. Bygningen repræsenterer herved et velbevaret og helstøbt eksempel på en beboelsesejendom, hvor både praktiske og æstetiske løsninger på fornem vis spiller sammen, og der er en sikker fornemmelse for balance mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin.

Det samme gør sig gældende for gårdsiderne. Hvor farveholdningen og vinduessætningen samt de ensartede hovedgesimser tillige sørger for, at bygningsanlæggets to længer er i harmoni med hinanden.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus og baghus med pudsede facader, rytmisk vinduestakt og enkle hovedgesimser samt bygningernes røde, teglhængte tagflader med få kviste og skorstenspiber nær rygningen. Hertil kommer forhusets dekorative facade med kordongesims, siderisalitter og bånd med løbende hund samt den store port og portrummet med samtlige detaljer. Til det tilbagetrukne indgangsparti med de tre ældre indgangsdøre, terrazzogulv og ældre lampe. Yderligere gælder det de øvrige ældre eller traditionelt udførte døre, granittrapper og -trin, kælderhalse i både forhus og baghus samt de mange ældre vinduer med alle detaljer, herunder proportionering med klassicistisk tværsprosse eller småtopsprossede ruder. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de i overvejende grad velbevarede planløsninger med stuer placeret forrest i bygningen og de funktionsbetingede rum liggende mod baggårdene. Yderligere gælder det de gennemgående skorstenskerner og trappeopgange. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, alle former for paneler, fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, lofternes stukkatur og trappernes detaljer samt de ældre stormkroge og anverfere. Endelig kommer den i overvejende grad traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-10-1993
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0030

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Kompagnistræde 7-7A, Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Kompagnistræde 7A
Fredet bygning Kompagnistræde 7
Fredet bygning Kompagnistræde 7

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap