Sag: Peder Hvitfeldts Stræde 12

Peder Hvitfeldts Stræde 12, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Peder Hvitfeldts Stræde 12
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Peder Hvitfeldts Stræde 12
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset og de hermed sammenbyggede to sidehuse (1809-18). Fredet 1979.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Kælder og stue th.

Ejendommen er beliggende som et led i husrækken i Peder Hvitfeldts Stræde, hvor forhuset er sammenbygget med naboejendommene. Ejendommen omfatter et forhus og to dermed sammenbyggede sidehuse mod gården. Tilsammen omkranser bygningerne et smalt gårdrum.
   
Forhuset er grundmuret i fem fag i tre etager over en høj kælder. Facaden er glatpudset og malet i lyseblå og er smykket med en smal, hvidpudset kordongesims, der formidler overgangen mellem stueetagen og de øvrige etager.  Facaden afsluttes mod tagfoden af en profileret, hvidpudset tagfodsgesims. Gårdsiden er glatpudset og kalket med jernvitriol. Taget er rødt og teglhængt med en skorstenspibe i gule tegl samt fire gadevendte kviste og én gårdvendt kvist. Indgangspartiet er placeret midt i facaden i en dyb facadeåbning og nås via en ældre trappe dels i støbejern, dels i sten. Indgangsdøren er en nyere, tofløjet fyldingsdør med overvindue. Flankerende hovedindgangen er to nedgange til kælderetagen med ældre granittrapper. Kælderdørene er nyere, tofløjede fyldingsdøre. Mod gården er en ældre fyldingsdør samt to kældernedgange. Dørene til kældernedgangene er nyere fyldingsdøre med glaspartier. Dørene er grønmalede.

Sidehusene er grundmurede i to fag i tre etager med røde, teglhængte heltage. Murplanerne er glatpudsede og kalkede med jernvitriol med en profileret tagfodsgesims. Vinduerne i hovedetagerne er ældre, firerammede vinduer med todelte underrammer, mens kældervinduerne er nyere butiksvinduer. Vinduerne i hovedetagerne er hvidmalede, mens kælderens, gårdsidens og sidehusenes vinduer er grønmalede. Kvistvinduerne er rødmalede. 

Hovedindgangen i facaden giver adgang til en gennemgående forstuegang opdelt af en ældre, klassicistisk tofløjet fyldingsdør med glaspartier og indstukne hængsler, ældre gerichter og et overvindue. Forstuegangen giver adgang til gårdrummet via en ældre trædør med glaspartier samt til ejendommens hovedtrappe.

Hovedtrappen er en ældre, enkel toløbstrappe med indstemte trin i vangerne, enkle, tremmebalustre og håndlister, og i den nederste del af trappen er en rundet mægler. Trappen er malet i perlegrå, og under løbene er pudset. Trin og reposer er beklædt med linoleum. På hver etage er der adgang til to lejligheder, der betjenes af fem døre. Indgangsdørene er overvejende ældre og traditionelt udførte døre med gerichter og greb.

Hovedetagerne har dele af ældre planløsninger med en gadevendt stue i to fag, en gadevendt stue over et fag, en gårdvendt smigfagsstue og køkken og badeværelse placeret mod gården. Lejlighederne er overvejende karakteriseret ved traditionelle materialer, ligesom der er ældre bygningsdele og -detaljer.

Tagetagen er udnyttet til to boliger, hvoraf den ene lejlighed disponerer over hele spidsloftet. Den ene kælder er sammenbygget med stueetagen og den anden kælder er indrettet som butikslokale.

Stuen tv. er indrettet med en gadevendt stue over to fag, en smigfagsstue mod gården samt et køkken i sidehuset. Fra køkkenet er der adgang til en tilbygning, som ikke indgår i fredningen. Fra smigfagsstuen giver en nyere tilføjet vindeltrappe i støbejern adgang til kælderen, hvor der er en stue, et gadevendt rum og et gårdvendt toilet. Kælderen er sammenbygget med et sidehus fra 1970’erne. Kælderen har flisegulve, dels pudsede og malede vægge, dels vægge i blank mur, lofterne er pudsede og malede og beklædt med plader. Endvidere ses et stort, muret ildsted. 

Stueetagen er karakteriseret ved traditionelle materialer med ældre og nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkanter og loftsrosetter. Der er en række velbevarede bygningsdele og detaljer, herunder vinduesvægge med lysnings-, brystnings- og helpaneler og øvrige vægge delvist med brystningspaneler under pudsede vægge. Der er ældre vinduer med poste og håndsmedede anverfere og stormkroge, klassicistiske fyldingsdøre med kugleformede indstukne hængsler og messingreb. Køkkener og badeværelser har nyere overflader.  

Første sal tv. er indrettet med en gadevendt stue i to fag og et gadevendt kammer i et fag. De to stuer er opdelt af en nyere skydedør. Mod gården er et nyere indrettet kammer, et gårdvendt køkken og et badeværelse indrettet i sidehuset. Der er ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkanter og loftsrosetter. Der er en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvægge med lysnings- brystnings- og helpanelering, vinduer og fyldingsdøre med indfatninger, indstukne hængsler samt greb.

Første sal th. er indrettet med en gadevendt stue over to fag. Et smigfagsværelse og et køkken er placeret i sidehuset. Der er ældre vinduer med bevarede poste, anverfere og stormkroge, ældre klassicistiske døre med kugleformede indstukne hængsler og messingreb. Endvidere ses en pilasterindfattet ovnplads. Køkkener og badeværelser har nyere overflader.  

Anden sal th. er indrettet med en gadevendt stue over to fag, et smigfag med et køkken og soveværelse samt badeværelse placeret i sidehuset. Lejligheden har traditionelle og nyere overflader, ældre bræddegulve, nyere parketgulve, pudsede og malede vægge og lofter samt lofter med synligt bjælkelag.  Der er ældre vinduer med bevarede poste, anverfere og stormkroge, ældre klassicistiske døre med kugleformede indstukne hængsler og messinggreb og vinduesvægge med lysnings-, brystnings- og helpanelering.    

Anden sal tv. er indrettet med et gadevendt kammer over et fag, en gadevendt stue over to fag, en smigfagsstue og et køkken traditionelt placeret i sidehuset. Endvidere er badeværelset placeret i sidehuset. Lejligheden har traditionelle og nyere overflader, ældre bræddegulve, nyere parketgulve, pudsede og malede vægge og lofter samt lofter med synligt bjælkelag.  Der er ældre vinduer med bevarede poste, anverfere og stormkroge, nyere fyldingsdøre og pladedøre samt ældre klassicistiske døre med de for perioden karakteristiske kugleformede indstukne hængsler og messingreb. Vinduesvæggene er med lysnings-, brystnings- og helpanelering.    

Tageetagen er udnyttet til to lejligheder. Lejligheden til venstre har en gadevendt stue, et gårdvendt køkken og badeværelse samt en nyere ligeløbstrappe til hele spidsloftet, som er udnyttet til hems. Hemsen betjenes af en nyere trappestige. Den højre lejlighed er indrettet med et gadevendt rum over to fag, et gårdvendt køkken og et badeværelse placeret i sidehuset. Taglejlighederne har nyere detaljer og overflader i sin moderne planløsning, herunder nyere, malede bræddegulve. Der er delvist synlige hanebånd og bindingsværksvægge og synlige skorstenskerner. Der er nyere kviste og tagvinduer, ældre fyldingsdøre samt nyere pladedøre.
Bygningshistorie:
Peder Hvitfeldts Stræde har navn efter adelsmanden Peder Hvitfeldt, som var Norges kansler i perioden 1547-1565 og ejede en gård på stedet. Gadebilledet præges i dag af klassicistiske huse fra tiden efter branden i 1795 og englændernes bombardement i 1807.

Opførelsen af forhuset og sidehusene i Peder Hvitfeldts Stræde 12 blev påbegyndt i 1809, men færdiggjordes først omkring 1818 for brændevinsbrænder Peder Møller. I ejendommen ses endnu de kraftige skorstenspiber og et muret ildsted, som har været anvendt i brændevinsbrænderiet. 
kilder:
Tudvad, Peter. Kierkegaards København. Rosinante København.

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

http://www.indenforvoldene.dk/
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Peder Hvitfeldts Stræde, hvor forhuset indgår som en del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. De med forhuset sammenbyggede sidehuse har endvidere en miljømæssig værdi, da de tilsammen skaber et helstøbt, tæt og stemningsfuldt gårdrum. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Peder Hvitfeldts Stræde 12 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Særligt Peder Hvitfeldts Stræde er præget af klassicistiske ejendomme fra denne periode.

Peder Hvitfeldt Stræde 12 viser på enkel vis, hvordan klassicismens håndværkere med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og harmoniske facade, der understreges af vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet. Ligeledes er facadens firerammede vinduer med todelte underrammer kendetegnende for periodens bygninger. Der er kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, som har glatpudsede murplaner og er kalket med jernvitriol. Endelig er den traditionelle materialeholdning af kulturhistorisk værdi.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i ejendommens planløsning såvel som interiører. I Peder Hvitfeldt Stræde 12 ses det i de mestendels velbevarede etage- og planløsninger med to lejligheder per etage, der er spejlet over midterfaget: I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, en smigfagsstue mod gården, mens de sekundære rum som køkken er placeret i sidehuset til gården. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Det kommer til udtryk i de ældre bygningsdele og -detaljer. Af særlig værdi er den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de generelt ældre bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden og i smigfagene, kakkelovnspilastre samt vinduesrammernes bevarede håndsmedede anverfere og stormkroge flere steder. De fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes stringente og diskrete elegance i en ydmyg bolig. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Arkitektonisk værdi:
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med pudsede mure i en lys nuance og med en kordongesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk under det teglhængte heltag på forhuset. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i facaden. Den taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens harmoniske, enkle fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. 

I det indre er der arkitektonisk værdi relateret til den traditionelle materialeholdning samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bindingsværksvægge, pudsede vægge og de klassicistiske pilastre. 

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og velbevarede planløsninger, der giver en oplevelse af datidens diskrete boligbyggeri med gennemtænkte og veldisponerede rumforløb. De store klassicistiske vinduesvægge giver et rigt lysindfald til lejlighederne, der varieres af panelernes fyldinger, som bryder lyset og danner skyggevirkninger på vægfladerne og skaber karakterfulde rumoplevelser.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til Peder Hvitfeldts Stræde 12 som en helstøbt repræsentant for et byhus opført efter Købehavns bombardement i 1807.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset sammenbygget med to sidehuse opført i grundmur i tre etager over en høj kælder, de røde teglhængte tag med skorstenspibe og alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de klassicistiske vinduer, døre, gesimser og trapper med samtlige detaljer samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og traditionelle etage- og planløsninger, der kommer til udtryk i to lejligheder på hver etage og trapperummet med den oprindelige trappe med alle detaljer i forhuset. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med stuer mod gaden, smigfagsstue og køkken mod gården. Endvidere kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, helpanelerede ydervægge mod gaden, skorstenskerner, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med hængsler og gerichter samt håndsmedede anverfere og stormkroge, stukkatur samt tagkonstruktion og kaminer og ildstedet i kælderen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-03-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
651-15-48/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
18-07-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-721/78


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Peder Hvitfeldts Stræde 12

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap