Sag: Brolæggerstræde 12

Brolæggerstræde 12, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Brolæggerstræde 12
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Brolæggerstræde 12
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1796). Fredet 1950.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen består af et forhus med sidehus, hvor sidstnævnte ligger bag Knabrostræde 14 og ikke indgår i fredningen. Forhuset ligger i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk, og det danner med naboejendommene en lille gård.

Forhuset er grundmuret over seks fag og består af en kælderetage, herover tre etager og endelig en tagetage. Den nederste del af facaden er pudset og gråmalet, herover står facaden i blankmur, og nederst er en sortmalet sokkel. Facaden er kendetegnet ved en kordongesims, et profileret, brunt sålbænksbånd under første sal, under anden sal et felt med en mæanderfrise samt to mindre fyldingsfelter og en profileret hovedgesims med tandsnit. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer, grønmalede under kordongesimsen og hvidmalede over. Der er en nyere, grønmalet, trefløjet port med ældre, ornamenteret hammer og overvindue. Heltaget er behængt med røde tegl, og der er fire nyere heltagskviste med lav trekantfronton mod gaden og en mod gården. I tagfladen er flere nyere tagvinduer, og der er i rygningen to nyere skorstenspiber. Gårdsiden er pudset i beige, og der er profileret hovedgesims. Portrummet har brostensbelægning og nyere overflader, og der er en ældre, tofløjet, grønmalet hoveddør.

I det indre har især forhuset bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag hoveddøren, to præsentable stuer mod gaden, værelse og badeværelse mod gården samt køkken mod sidehuset og værelser heri. Interiøret er generelt kendetegnet ved oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder nogle oprindelige plankegulve, lysningspaneler, fuldt panelerede vægge – mod gaden med profilerede lysningsskodder, flere oprindelige én- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Der er tillige bevaret loftsstukkatur med kantlister og rosetter. I flere rum er der lagt nyere plankegulve, en del ældre døre har nyere detaljer, ligesom vinduerne generelt har nyere detaljer og koblede rammer.

Hovedtrapperummet er kendetegnet ved et værn af drejede balustre og en håndliste med volutsvungen afslutning. Den udnyttede tagetage bærer præg af en nyere indretning, dog med ældre planløsning. I den ene stue er der hul i etagedækket, hvor en intern ligeløbstrappe giver adgang til det udnyttede hanebåndsloft med soveværelse, og der er mod sidehuset en indeliggende altan. Kælderen er indrettet til restaurant, som med en murgennembrydning er slået sammen med kælderen under Knabrostræde 14. Kælderetagen er kendetegnet ved nyere overflader, men har blotlagte loftsbjælker. 

Bygningshistorie:

Størstedelen af Snarens Kvarter brændte både i 1728 og 1795. Frem til branden i 1728 gik Knabrostræde eller Knagerøgstræde /Knækrygstræde, som den hed indtil 1689, fra ”stranden” ved Nybrogade til Brolæggerstræde. Ved Københavns anden brand i 1795 blev kvarteret fuldstændigt raseret, og tilbage stod kun tomter de fleste steder.

Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Forhuset er opført i 1796 for Carl Dalén, som var første danser ved den kongelige Skueplads. Carl Dalén blev senere H. C. Andersens danselærer. Der har ingen væsentlige ændringer været i det ydre siden opførelsen.

kilder:

Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.Indenforvoldene.dk

Miljømæssig værdi:

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Brolæggerstrædes velbevarede række af klassicistiske borgerhuse, der tilsammen danner en fin helhed. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som et integreret led i gadens varierede husrække. Hertil kommer, at forhuset med sit udtryk og materialeholdning er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje.

Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø og fastholder hermed oplevelsen af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur.

Kulturhistorisk værdi:

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk borgerhus, opført i begyndelsen af 1800-tallet, efter Københavns anden store brand i 1795.

Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom, hvis symmetrisk opbyggede facade er udsmykket med kordongesims, sålbænksgesims, tandsnitgesims og mæanderfrise samt fyldingsfelter, hvor de sidstnævnte betoner yderfagene. Korspostvinduerne med tværsprosse i de nederste rammer er, om end de er fornyet, typisk for periodens byggeri. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside, der er pudset og ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. 

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der på traditionel vis er indrettet én lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden, til et værelse mod gården og til køkken mod sidehuset. I Brolæggerstræde 12 er planløsningen overordnet set ganske velbevaret, især i forhuset, hvor trappeopgangen, forstuen og stuerne mod gaden er bevaret.

De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i forhus og sidehus har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, lysningspaneler, fuldt panelerede vægge, oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter samt profilerede lysningsskodder og loftsstukkatur, herunder rosetter.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition, hvor sokkel, gesimser, sålbænksbånd og mæanderfrise understreger de horisontale linjer, som kontrasteres af fyldingsfelternes betoning af yderfagene og dermed giver en vertikal orientering. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og særdeles herskabelige fremtræden.  

Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de pudsede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk. 

Bærende fredningsværdier:

I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede, klassicistiske forhus, opført i begyndelsen af 1800-tallet. Til facadens tidstypiske og righoldige udsmykning med samtlige detaljer, herunder gesimser, bånd, frise, fyldingsfelter og den ældre porthammer med overvindue. Hertil kommer de traditionelle korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer, den prunkløse gårdside samt den traditionelle materialeholdning.  

I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning samt rumfordeling i forhuset med forstue, stuer mod gaden samt værelse mod gården. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, lysningspaneler, fuldt panelerede vægge, lysningsskodder, fyldingsdøre, gerichter og loftsstukkatur. Hertil kommer hovedtrapperummet med samtlige oprindelige og ældre detaljer, samt den traditionelle materialeholdning. 

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-05-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0086

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Brolæggerstræde 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap