Sag: Snaregade 8

Snaregade 8, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Snaregade 8
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Snaregade 8
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med side- og baghus (1806-07 af Poul Egeroed).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset er beliggende som et integreret led i Snaregades nordlige husrække. Her ligger forhuset i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk. For-, side- og baghus danner en lille gård, som er afgrænset fra naboejendommens ovale gård af et hegn.

Snaregade 8 har et grundmuret forhus med pudset underfacade i lys grå refendfugning og den øvre del i gul blankmur med hamborgfuger. Det er på fire etager over kælder, og det har fire fag. Forhuset har rosa sandstenssokkel, kældernedgang i det østligste fag med nyere, grønmalede revledøre og trappe med fire trin op til hoveddøren i det vestligste fag. Hoveddøren er en ældre revledør med store bosser, som er malet i mørk grågrøn. Den har et ældre, torammet overvindue. Taget er et rødt, teglhængt heltag med tre teglhængte heltagskviste med lav trekantfronton og zinkflunker. Facaden har en rillet kordongesims og sparrenkopgesims under taget. Over vinduerne på første og anden sal prydstik. I facaden er ældre, hvidmalede korspostvinduer med to ruder i hver af de nederste rammer. Undtaget herfor er kvistene, som er torammede vinduer med to sprosser i hver ramme, og stueetagens vinduer, som er grønmalede og kælderens nyere, sortmalede og småtopsprossede. Der sidder i rygningen en glat, gulmalet skorstenspibe, og der er to nyere, små skårvinduer i tagfladen.

Mod gården er for-, bag- og sidehuse grundmuret og står pudset og gulkalket. Forhusets gårdside har et fag mod gaden og et smigfag, sidehuset ligeså, mens baghuset har et enkelt fag. Side- og baghus har røde, teglhængte halvtag, og der er skotrender mellem de tre tagflader. Der er under taget en profileret, hvidmalet hovedgesims. I forhusets fag er indgangen til en forstuegang, i sidehusets smigfag er en kældernedgang og i baghusets fag er en indgang til bagtrappen. Alle døre er nyere, brunmalede fyldingsdøre. Dørene til trapperne har ældre, torammede overvinduer med hvidmalede rammer. I kælderen er nyere, brunmalede, seksrammede vinduer og på tredje sal er torammede vinduer med to sprosser i hver ramme. De resterende er firerammede vinduer med en eller to sprosser i hver ramme. Vinduerne over kælderetagen er generelt ældre og har brunmalede karme og poste, mens rammerne er hvidmalede. I tagfladen på sidehuset er en heltagskvist med lav trekantsfronton og zinkindfatning samt nyere, hvidmalet, torammet vindue uden sprosser. Der er i alle tre tagflader nyere, små skråvinduer, og der er i sidehusets rygning en glat, gulmalet skorstenspibe.

Snaregade 8 bliver brugt til bolig med en lejlighed per etage. Fra hoveddøren ankommer man til en gennemgående forstuegang. Herefter er en ældre, hvidmalet toløbstrappe med indstemte trin, kvadratiske, sortmalede balustre og bejset håndliste. Der er en rektangulær durchsicht, forvangerne har simple, udskårne bånd og brystningen ender i en vangesnirkel med volutsvungen mægler.  Trappeopgangen har nyere bemaling i marmorerede kvadre. I forhuset er den oprindelige etage- og planløsning genkendelig, da de repræsentative stuer er holdt mod gaden og de sekundære funktioner er mod gården. Indgang er til venstre på reposerne til smigfagsstuen. Herfra er adgang til en eller to stuer mod gaden, mens der i sidehuset er køkken og i sidehusets smigfag og baghuset er soveværelse, badeværelse og bagtrappe. Undtaget herfor er anden sal, hvor køkken ligger i baghuset samt kælder og tagetage. Kælderen har et stort rum, et mindre under hovedtrappen og badeværelse i sidehuset, mens der i forhusets smigfag er en intern ligeløbstrappe til stuetagen. Tagetagen har i stuen mod gaden en intern ligeløbstrappe til en hems under kip, ligesom der bag bagtrappen i baghuset er pulterrum med intern ligeløbstrappe til en mindre hems under kip.

Interiøret i forhus er kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder i forhuset oprindelige eller ældre bræddegulve, undtagen i kælder, stueetage og tagetage, hvor der er nyere flise-, parket- eller bræddegulve. Der er ligeledes nyere gulve i side- og baghuset. I forhuset er der generelt ældre hel-, brystnings- og lysningspaneler i stuerne mod gaden, nogle steder ligeledes i smigfaget og lysningspaneler i sidehuset. I stueetagens stue er der bevarede, indbyggede skodder i vindueslysningerne, og der er i stueetagen, første og tredje sal bevarede lister fra tidligere opspændte lærreder. Der er ovnpilastre i køkkenet og pejs i stuen på første sal, og flere steder er der ældre, simple stukrosetter. Vinduerne har generelt ældre poste og detaljer, undtagen i stue- og tagetage. Døre og gerichter er ligeledes fortrinsvis ældre, hvor dørene har indstukne hængsler. Den ældre bagtrappe har to løb, kvadratiske balustre, grønmalet håndliste og simpel volutsvungen mægler. Her ud over skal det nævnes, at der er en ældre låsekasse med krykgreb i tagetagen, og der er ældre smedjernshængsler på bagsiden af hoveddøren.
Bygningshistorie:
Snaregade og kvarteret har navn efter Rådmand Erling Jonssøn Snare. Han lejede grunden, der nu er Snaregade 14, hvor han lod opføre en gård, som kaldtes Snarens Gård. Først i 1607 bliver hans navn knyttet til gaden.

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Murermester Poul Egeroed opførte i tiden efter Københavns brand i 1795 adskillige klassicistiske bygninger. Disse er kendetegnet ved en stilren klassicisme, som viser stærk påvirkning fra C. F. Harsdorff og dennes aftenundervisning af murermestre ved Kunstakademiet. I 1806-07 opførte murermester P. Egeroed forhuset i Snaregade 8, og der har i det ydre ingen væsentlige ændringer været siden.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante, 1994-2000 

Zinglersen, Bent: Københavnske gadenavnes historie, 1979
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i det historiske og stemningsfulde Snaregade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historiske gadebillede. Hertil kommer, at forhuset med sit udtryk og materialeholdning er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje. Til gårdsiden har for- og sidehus miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø og dels viser tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Snaregade 8 knytter sig til forhuset som et typisk klassicistisk borgerhus i Københavns indre by. Dette kommer i Snaregade 8 til udtryk i facadens fint proportionerede udformning, vinduessætning, murværk og det røde, teglhængte heltag. Med sin forholdsmæssigt lille størrelse i gaden og fine udformning udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Snaregade. Dertil kommer alle bygningsdele og -detaljer, herunder hovedindgangen, korspostvinduer, horisontale murstik, hamborgfugede murværk, refendfugning, kordon- og sparrenkopgesims, som alle er en del af klassicismens stilkatalog. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved gårdsidens regulære vinduessætning, korspostvinduer og bemaling, det pudsede murværk og baggårdens skala. Forskellen mellem den repræsentative facade og den mere nøgterne gårdside med side- og baghus er fastholdt med gårdsidens prunkløse udformning med en enkel, profileret hovedgesims og den ensartede vinduessætning. Der er tillige kulturhistorisk værdi ved de bevarede skorstenspiber.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til for-, side- og baghusets grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der i dispositionen afspejler en traditionel plan med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården. Hertil hører alle ældre gulve, paneler, stuk, vinduer og døre med dertil hørende dele og detaljer. Særligt er der kulturhistorisk værdi ved de ældre hoved- og bagtrapper, som viser forskellen i status tillagt henholdsvis den repræsentative og den rent funktionelle trappe. Hovedtrappen viser her trappens betydning som et særligt rum med dets repræsentative udformning med relativt set fint forarbejdede trappeløb med vanger, gelænder og mægler. Hertil kommer den bevarede, men mere beskedne bagtrappe i sidehuset, hvis udformning klart definerer den som sekundær, og derfor er enkel af udtryk. Her ud over er der særlig kulturhistorisk værdi ved de bevarede ovnpilastre, som viser tidligere tiders placering af ildstederne i sidehuset, den bevarede låsekasse og de ældre smedejernshængsler på hoveddørens bagside.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for forhuset i Snaregade 8 knytter sig i det ydre til den velproportionerede facade. Den horisontale deling af murplanet med vinduesbånd, horisontale murstik og kordongesims skaber en visuel balance og ro i facaden, og underfacaden danner visuelt fundament for de øvrige etager og sparrenkopgesimsen elegant formidler overgangen til heltaget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Murpillernes proportioner afspejles direkte i korspostvinduernes, hvor murstykkerne har samme bredde som rammerne, hvilket giver en virkning af ro og klassisk samhørighed facadens elementer imellem. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning.

Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims og det pudsede murværk, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Her ud over er der arkitektonisk værdi i gårdsidens brug af korspostvinduer med deres fine proportioner.

I det indre knytter der sig i forhuset arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer. Hertil kommer hovedtrappens sobre udtryk, som fastholder den vigtige repræsentative dimension i oplevelsen af dette borgerhus.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet dels til forhuset i Snaregade 8 som repræsentant for klassicismens etagebeboelseshuse i tiden efter Københavns anden brand. Hermed placerer det huset som en del af den historiske bykerne.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede forhus Snaregade, herunder den klassicistiske facade med dens proportioner, vinduessætning og det hamborgfugede murværk, refendfugning, kordongesims, sparrenkopgesims og det røde heltag med skorstenspibe og kviste. Til gårdsiden knytter der sig bærende fredningsværdier til vinduessætningen, det pudsede murværk, hovedgesims, tagflade og skorstenspibe. Hertil kommer ejendommens traditionelle korspostvinduer, alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede ældre og traditionelle etage- og planløsninger, hvilket særligt ses i forhusets repræsentative gadevendte stuer og sekundære funktioner mod gården. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de bevarede trapper, alle hel-, brystnings- og lysningspaneler, ovnpilastre, stukkatur, vinduer med dertilhørende detaljer og fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter. Herud over skal nævnes den bevarede låsekasse og smedejernshængsler på hoveddørens bagside, samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-02-1960
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Snaregade 008, Snarens kv. 11. Summarisk bygningshistorisk redegørelse. 1 side. Harald Langberg. November 1963.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Snaregade 8

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap