Sag: Nyhavn 17

Nyhavn 17, hj. af Lille Strandstræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 17
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 17, hj. af Lille Strandstræde
Kommune:
København
Omfang:
Forhus mod Nyhavn (slutningen af 1600-tallet, grundmuret og forhøjet ved midten af 1700-tallet) og sidehus med Lille Strandstræde (1786). Fredet 1951.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Butikken i kælderen th. samt lejligheden 1. tv.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Nyhavns nordlige side og Lille Strandstræde i København og omfatter et forhus, der har karakter af hjørnehus samt et kort sidehus placeret som forhus til gaden i Lille Strandstræde. Hjørnehuset er grundmuret og er i seks fag mod Nyhavn og fem fag i gavlen til Lille Strandstræde. Det er i tre etager med kælder og har en udnyttet tageetage. Det korte forhus i Lille Strandstræde er sammenbygget med hjørnehusets gavlfacade og er grundmuret i to fag og tre etager. Over en høj, pudset og rødbrun sokkel er facaden og gavlen pudset og gulmalet, og øverst er i facaden mod Nyhavn en hovedgesims med sparrehoveder, mens der er en profileret hovedgesims i forhuset til Lille Strandstræde. Gesimserne er hvidmalede. I facaden i hjørnehuset er mod Nyhavn to kældernedgange beliggende i henholdsvis første og femte fag regnet fra øst, begge kældernedgange har ældre værn i smedejern. I begge kældernedgange er traditionelt udførte og nyere butiksdøre. I kælderetagen er nyere, enkeltrammede vinduer. I facaden mod Nyhavn er i tredje fag fra øst et indgangsparti til stueetagen med ydre stentrin og indre trætrin samt messinggelænder. Døren er en ældre, tofløjet og gråsort fyldingsdør et opsprosset overvindue. I forhuset i Lille Strandstræde er en fladbuet portniche, og heri er en ældre, tofløjet fyldningsdør med en kanneleret opdeler mellem dørfløjene og med et fladbuet, todelt overvindue. Portindgangen er malet sortgrå. I ejendommen er gennemgående en traditionel vinduessætning, og alle vinduer er malet i en mørk, sortgrøn nuance. Over porten er to torammede, opsprossede vinduer, mens der på hovedetagerne i øvrigt er firerammede korspostvinduer med todelte underrammer. I gavlfacaden er nogle vinduesfag med blændinger, henholdsvis tre på første sal og to på anden sal. I gavlen på tredje sal er tre torammede, opsprossede vinduer. Hjørnehuset bærer et heltag hængt med røde tegl, mens forhuset bærer et mansardtag hængt med røde tegl. I tagfladen mod Nyhavn er tre heltagskviste, mens der mod Lille Strandtræde er en enkelt heltagskvist i mansarddelen. I kvistene er traditionelt udførte, trerammede og opsprossede vinduer. I tagryggen er en enkelt stor skorsten. I gården er sammenbygget med hjørnehuset et grundmuret og lavt udhus med køkkenfaciliteter, mens den øvrige gård er overdækket af en let tagkonstruktion med pladebeklædning. Hjørne- og sidehusets gårdside står i bindingsværk med pudsede tavl og malet gult over stok og sten. Hertil kommer partier med bindingsværk malet i en lysegul farve. Til gårdsiden er ældre og traditionelt udførte vinduer, hovedsageligt firerammede, opsprossede vinduer malet i en rødbrun nuance. I tagfladerne mod gården er to heltagskviste med vinduer af samme type som forsidens kviste. I forhuset er til gården et stejlt, teglhængt parti over portfagene, mens der er mansardtag i den øvrige del af gårdsidens tagflade på den del af hjørnehuset, der er vendt mod Lille Strandstræde.

I det indre omfatter Nyhavn 17 en restauration og bar af samme navn som adressen i en del af kælderetagen samt i hele stueetagen. I kælderdelen er indrettet køkken og tilhørende faciliteter i en moderniseret plan over et par rum, ligesom der i gårdens lave tilbygning er et grovkøkken. Kælderen har nyere materialeholdning, herunder med flisevægge- og gulve samt pladelofter. Der er opgang til udeservering fra køkkenet via kælderdøren tilhørende restaurationen. Stueetagen omfatter i hovedtræk en åben plan med en ældre restaurations- og barindretning. Herfra er adgang til et baglokale og den lave bygning i gården samt til kælderen. Der er en overvejende traditionel materialeholdning med mørkt træværk, gulve belagt med træplader, pudsede vægge og profilerede bjælker i siderne af loftet. Fra indgangen i Lille Strandstræde er adgang til ejendommens opgang med hovedtrappe via en indre forstuegang med en ligeløbstrappe og en nyere dør med glaspartier. Trappen er en ældre, treløbet trappe med snoet mægler, trætrin, enkle træbalustre og håndsmedede balustre, fyldingerne i vangerne og en profileret, bemalet håndliste.  Lejligheden på første sal tv. omfatter elementer af en traditionel planløsning med en stue nærmest gadehjørnet, en forstue mod gaden, en entré, toilet og bad samt køkken mod gården. Der er ældre fyldningsdøre, brystningspaneler og ovnpilastre, men i øvrigt er der en overvejende nyere materialeholdning med tæpper og linoleum på gulvene, en del hessianbeklædte overvægge, bræddevægge samt nedsænkede pladelofter. Lejligheden på anden sal rummer flere elementer af den ældre planløsning, herunder omfattende en stor stue mod Nyhavn og en mindre hjørnestue, mens der er køkken samt et soveværelse og et toilet mod Lille Strandstræde. Mod gården er et værelse samt en gang med adgang til toilet og bad. De væsentligste ændringer omfatter flytningen af køkken fra området med gangen mod gården til værelset mod Lille Strandstræde og indretning af toilet i det ældre køkkenområde. Der er koblede rammer i vinduerne til gaden, mens der til gården er flere ældre vinduer med ældre kroge og hasper samt traditionelt udførte forsatsvinduer. Der er en bevaret skorstenskerne. Der er en overvejende ældre og traditionel materialeholdning, herunder med ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre messinggreb og nye fyldingsdøre, ældre og traditionelt udførte plankegulve, brystningspaneler, fuldpanelerede ydervægge i stuerne samt lysninger med kannelerede paneler, ovnpilastre listefelter over døre og på flere vægge. I lofterne er i de gadevendte rum en ældre stukkatur af profilerede kantlister. Lejligheden i den udnyttede tagetage på tredje sal omfatter en delvist åben plan af stue og køkken omkring gavlhjørnet af Lille Strandstræde og Nyhavn, og hertil kommer et værelse mod Nyhavn og et værelse mod Lille Strandstræde. Fra stuen er adgang til en hems via en nyere trappestige. Der er en bevaret skorstenskerne. Der er i lejligheden en blandet og hovedsageligt nyere materialeholdning, herunder med traditionelt udførte forsatsvinduer, nyere fyldningsdøre, nyere bræddegulve samt pladegulve over dele af stue, pladevægge, delvist synlige tømmerkonstruktioner, herunder hanebånd og skråbånd, og gips- og bræddelofter. Spidsloftet, der tilgås via en ældre trappestige, står uden væsentlige ændringer, herunder med bevaret skorstenskerne, med isolering samt med ældre og nyere tømmerkonstruktioner i tagets øverste del.
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn. I de seneste årtier har området gennemgået en omfattende fornyelse og er den dag i dag et af de meste besøgte og internationalt kendte i København, ikke mindst i kraft af de mange spisesteder og den historiske karakter på Nyhavns såkaldte solside, dvs. den nordlige husrække, hvor det maritime miljø har fået et nyt, mere rekreativt og pittoresk udtryk.

Forhuset i Nyhavn 17 er formentlig opført mellem 1674 og 1698. Mellem 1752 og 1768 blev den oprindelige bindingsværksbygning omsat i grundmur på nær den ene gavl samt forhøjet med én etage og forsynet med frontispice. Det lille forhus i Lille Strandstræde 1 er opført i 1786 for købmand Chr. Schiøth som en tilbygning til Nyhavn 17. Facaderne omtales første gang som oliemalet i 1855.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Kayser, Kjeld: Københavnerbindingsværk, 1985

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 17 knytter sig til husets sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse, hvor de festlige, smalle og meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. Dermed understøtter Nyhavn 17 facaderækken i Nyhavn, som er et af de bedst bevarede byrum i landet, og med sin lidt skæve placering på hjørnet af Lille Strandstræde formidler ejendommen som et velkendt, næsten legendarisk hjørnehus, overgangen til den noget mere stilfærdige og stemningsfulde Lille Strandstræde med det ældre gadeforløb på den aksiale havnekaj.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 17 knytter sig i det ydre til ejendommen, bestående af et forhus og sidehus i grundmur og bindingsværk, som et typisk eksempel på en ejendom med en længere udviklingshistorie fra slutningen af 1600-tallet, med forhøjelse og udvidelser i 1700-tallet. I 1729 blev der udstedt en forordning om, at nye huse skulle opføres helt af grundmur, hvilket var en følge af branden i 1728, der i øvrigt ikke ramte Nyhavn. Forordningen blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man efterhånden lov til, at side- og baghuse måtte opføres i bindingsværk. Dette kan her ses ved, at gårdsiden af ejendommen endnu står i bindingsværk. Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til forhuset, som er karakteristisk for byggeri opført i denne blanding af barok og klassicisme med senere justeringer, hvilket er typisk for mange af Nyhavns huse. Det barokke træk ligger i gavlen mod Lille Strandstræde, det lidt firskårne udtryk og den lidt tætte vinduessætning, mens klassicismen navnlig ses i sidehuset, i de overvejende ældre og traditionelle vinduestyper, i indgangsdøren samt porten i Lille Strandstræde samt i de profilerede og dekorerede hovedgesimser og den til gaden ensartede facadebehandling.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i kælder og stueetage samt bolig på de resterende etager. Hertil kommer de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger, hovedsageligt i lejligheden på anden sal, der kendetegnes ved sine to stuer mod gaden, gang og værelser mod gården samt yderligere et værelse i sidehuset. Dertil kommer den bevarede hovedtrappe med alle detaljer, der repræsenterer formsproget i nyklassicismen ved sin sprøde og ret elegante form. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de ældre dele af et velbevaret interiør med en høj håndværksmæssig standard af trappen, de bevarede fyldingsdøre, de ældre plankegulve og panelering, herunder fuldpanelerede ydervægge, brystningspaneler, ovnpilastre og lysningspaneler samt stukkatur, hvilket især kommer til udtryk på anden sal. Dertil kommer der en yderligere, vedføjet kulturhistorisk værdi i inventaret i ”Nyhavn 17” i stueetagen, der om end dateret til en senere periode end de øvrige ældre dele af huset, i høj grad inkarnerer hele Nyhavn med sin maritime og stemningsfulde restaurationsindretning af ældre dato.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til den markante og iøjnefaldende ejendom, der både i egenskab af forhus og ved sin gavlfacade til sidehuset må fremhæves for sin solide og enkle bygningskrop, den faste vinduestakt og måden, hvorpå man har fået den ellers lidt skæve grundplan til at fremstå mere regulær gennem en afbalanceret og enkel facade, en traditionel materialeholdning og gennem den tydelige forankring af bygningerne i de to husrækker. Trods det at der er tale om en stilistisk noget komposit og restaureret ejendom med en lang bygningshistorie fremstår ejendommen således som en ganske sammenhængende og gennemført helhed i det ydre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus og sidehus med en gårdside i bindingsværk, herunder til facadernes glatpudsede murflader, de taktfast placerede vinduer, de traditionelt udførte vinduer og døre, den ældre indgangsdør og porten med alle detaljer i Lille Strandstræde, de teglhængte tage, heltagskvistene og den ældre skorsten. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede hovedtrappe med alle detaljer, til elementer de ældre etage- og planløsninger med anden sals lejlighed som den bedst bevarede. Dertil kommer alle ældre dele, detaljer og overflader, herunder skorstenskerner, ældre fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, ældre plankegulve, paneler, ovnpilastre og stukkatur. Endelig kommer den delvist ældre og gennemgående traditionelle materialeholdning i de bevarede dele af beboelsesetagerne.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
31-10-1980
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 17

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap