Sag: Overgaden oven Vandet 28

Overgaden oven Vandet 028, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Overgaden oven Vandet 28
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgaden oven Vandet 028
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og det dermed sammenbyggede sidehus på fem fag (ca. 1730).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen Overgaden Oven Vandet 28 er beliggende i den sammenhængende husrække ud til Christianshavns kanal på østsiden og består af forhus og sidehus.

Forhusets facade er i fem fag og tre etager med udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og hvidmalet over en lys gråmalet sokkel og har et glat kordonbånd mellem stueetage og første sal. Mod taget er en hovedgesims med sparrehoveder. Taget er et rødt teglhængt heltag med fire kviste mod kanalen. I det søndre yderfag sidder en tofløjet mørkeblå port med bosserede fyldinger og aflangt rektangulært overvindue med fem ruder. Vinduerne er traditionelt udførte hvidmalede korspostvinduer med en opdeling i de nedre rammer.

Portgennemgangen, der fører fra gaden til gården, er brolagt og har glatpudsede hvidmalede vægge og loft. I den østre væg er der øverst gråt opstreget bindingsværk.

På gårdsiden er forhus og det hermed sammenbyggede sidehus glatpudset og gulmalet over en pudset sokkel. Forhuset er i fire fag, tre etager og taget er ligeledes rødt og teglhængt til denne side med to kviste i. I stueetagen er der på gårdsiden en indgang til hovedtrappen. Her sidder en traditionelt udført tofløjet fyldingsdør (mørkegrøn) med torammet overvindue. Sidehuset møder forhuset med et skråt fag, der danner et indadgående spidst hjørne. Sidehuset er i fem fag og tre etager med to kviste i det røde teglhængte halvtag. Hertil sidder i tagfladen en stor muret skorsten (gule tegl). Kvistene har murede og pudsede, gulmalede flunke og hvidmalet træ i fronten. Sidehusets halve gavl står i blank mur (gule tegl). Her sidder to mindre vinduer. I sidehusets yderfag er der indgang til en bitrappe. Her fører to granittrin op til en mørkegrøn tofløjet fyldingsdør i. I sidehuset er desuden nedgang til en kælder i sidehuset med to mørkegrønne revleluger foran.

Vinduerne på gårdsiden varierer mellem traditionelt udførte firerammede vinduer med vandret deling midt på samt korspostvinduer med eller uden opdeling af de nedre rammer. Hertil ses også torammede vinduer med eller uden opdeling af rammen. Alle vinduer er hvidmalede.

Gårdrummet er brolagt og afgrænses af forhus, sidehus samt nabohusets sidehus og beplantning ud mod et større gårdrum, der er en del af en karréstruktur.

I det indre er planløsningen karakteriseret ved en portgennemgang i stueplan og indgang til forhusets hovedtrapperum fra gårdsiden.  Fra hovedtrappen er der adgang til en lejlighed på hver etage med to stuer en suite mod kanalen samt to værelser og et nyere badeværelse i forhuset til gårdsiden. Fra det ene værelse er adgang til sidehuset med det skrå fag, der vender mod forhusets gårdside. I sidehuset er der køkken og bagest en bitrappe. Denne traditionelle planløsning er i hovedtræk bevaret og lejlighederne er i overvejende grad karakteriseret ved en traditionel materialeholdning med brædde- og sildebensparketgulve, glatpudsede hvide vægge og lofter ligeså – i enkelte stuer ses en flad, retkantet loftsgesims. Hertil er der i stuerne brystningspaneler og i vindueslysninger paneler med barokke fyldinger. Mod gaden ses desuden fuldpanelering på væggene. I sidehuset er det ældre og formentlig oprindelige køkkenildsted med skorstenskerne i. Kogenichen markerer sig ved at være meget bred. I flere lejligheder indgår den som en del af en nyere køkkenindretning. Bagtrappen er en ældre, hvidmalet og toløbet trappe med grå linoleum i plader på trin og reposer og glatpudsede, hvidmalede vægge og lofter. Trappens gelænder har kantede balustre og profileret, blåmalet håndliste. Der ses desuden eksempler på ældre en- og tofløjede fyldingsdøre heraf enkelte med barokke fyldinger med de karakteristiske afskårne rundede hjørner. I værelset der forbinder forhuset til sidehuset er skorstenkerne med rundbuet ovnniche bevaret.

 I tagetagen er en nyere indrettet lejlighed med køkken og badeværelse i sidehuset og i kælderen under sidehuset er lavloftet og har pudsede hvide vægge og lofter og støbt gulv og benyttes til opbevaring. Hovedtrapperummet der ligger i forhusets midterfag rummer en ældre toløbet trappe. På hovedetagerne er der to indgangsdøre til hver lejlighed. Trappen har blå linoleum på trin og reposer og gelænder med drejede balustre og profileret håndliste. Trappen er hvidmalet.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattige kvarterer med megen slumbebyggelse.

I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.

Grunden, hvor ejendommen Overgaden Oven Vandet 28 ligger på i dag, udgør en del af en storgrund der i 1622 blev tilskødet borgmester Knud Marquardsen. Grunden var gennemgående til Dronningensgade og svarede i omfang til nuværende Overgaden 24, 26 og 28 samt Dronningensgade 17, 19, 21 og 23. Strækningen ud til Overgaden blev først bebygget mellem 1635-1675. I 1675 lå der to huse og en lille halvtagsbeboelse. I 1689 omtales tre lejeboliger i nr. 26-28 der forblev sammenhørende i endnu næsten 100 år.

Overgaden Oven Vandet 28 blev opført for grosserer Thomas Potter i fem fag og tre etager uden kælder og med portgennemkørsel i det vestre fag. Den stående bindingsværksgavl i nr. 26 blev benyttet og de øvrige sider blev opført i grundmur. Der blev opsat en frontispice over to fag. Porten til gaden var tofløjet. I porten var der indgang til et trapperum med en italiensk trappe. Foran stueetagens vinduer til gadesiden sad der skodder. I 1804 omtales en risalit (et lille fremspring) der ikke beskrives nærmere.

I 1812 overtog en kaptajn Bødker ejendommen og forøger murtykkelsen så risalitten ”forsvandt” og frontispicen blev fjernet og den nuværende hovedgesims med sparrehoveder af marmor blev opsat.  Facade og gårdside var glatpudsede og i 1839 oliemalede.

I 1865 blev tagetagen indrettet til beboelse og der blev opsat zinkinddækkede kviste. Den ældste butik fra 1866 blev erstattet i 1888 af to butikker med store rudepartier. Næsten samtidig blev indgangen til trapperummet flyttet om til bagsiden, hvor der i 1889 omtales en tofløjet fyldingsdør med overvindue.

I 1967 blev facaden reetableret til dens fremtræden før 1888. Det grundmurede sidehus er opført i 1812. Bygningen blev indrettet til beboelse og fra 1865 har tagetagen også været udnyttet. I en periode har der været kirkeskole på førstesalen. Den frie gavl blev skalmuret efter nedrivningen af en række bygninger i gårdrummet i 1974 i forbindelse med sanering af karréen.

kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, Bd. 7,  1989

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Langberg, H.: 3 huse på Christianshavn, 1976

Foreningen til Gamle Bygninger Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante.
1994-2000  


Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed i Overgaden oven Vandet, hvor det udgør et integreret led i husrækkens blandede, ældre bebyggelse og er med til at fastholde det historiske og yderst stemningsfulde miljø langs Christianshavns Kanal, et særegent havnemiljø i international klasse. Her udgør ejendommen i kraft af facadens klassicistiske opbygning og materialeholdning et iøjnefaldende og værdifuldt indslag i gadens arkitektur. Til gårdsiden danner for- og sidehus ramme om et stemningsfuldt mindre gårdrum og hertil indgår forhuset som en del af en større karréstruktur og et større gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den grundmurede ejendom bestående af forhus og det hermed sammenbyggede sidehus. Med sin klassicistiske facade udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til Christianshavn og strækningen langs kanalen ved Overgaden Oven Vandet. Til forhuset knytter der sig kulturhistorisk værdi til den pudsede facaden uden anden udsmykning end hovedgesims og fladt kordonbånd. Hertil kommer den tofløjede port med bosserede fyldinger samt de ældre og traditionelt udførte vinduer, hvor vinduessætningen giver et klassisk og harmonisk udtryk og i tråd med det klassicistiske formsprog. Til gårdsiden knytter der sig primært kulturhistorisk værdi til den grundlæggende struktur med et senere tilføjet sidehus og forhus omkring et mindre gårdrum, samt til de ensartede pudsede og malede murflader samt de tofløjede indgangsdøre til trapperne. Dertil kommer alle gårdsidens ældre og traditionelt udførte vinduer med alle detaljer samt skorstenspiben i tagfladen, der fortæller om datidens opvarmnings- og madlavningsformer.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der afspejler sig i den klassiske disposition på hovedetagerne med gadevendte stuer og værelser samt nyere badeværelse til gårdsiden og med køkken og bagtrappe i sidehuset. Dertil kommer den bevarede skorstenskerner, køkkenildsted og ovnnicher på etagerne. Hvad der yderlige forstærker det helstøbte indtryk af ejendommen er den ældre hovedtrappe med drejede balustre og profileret håndliste. Hvad der i øvrigt kan tilskrives kulturhistorisk værdi i det indre er, at der er bevaret elementer fra ejendommens oprindelse i et barokhus med samtidens fyldingsdøre og tilhørende indstukne hængsler samt vindueslysningernes barokke fyldinger. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle øvrige ældre detaljer og overflader, herunder ældre fyldningsdøre med tilhørende gerigter og indstukne hængsler fra 1700- og 1800-tallet. Dertil komme de ældre bræddegulve samt alle ældre paneler. Hertil kommer vinduerne med alle ældre detaljer, herunder håndsmedede stormkroge og anverfere.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til ejendommens helstøbte hovedform samt til forhusets rolige og harmonisk opbyggede facade med en fast vinduestakt med den glatpudsede murflade samlende effekt og de få dekorative elementer herunder hoved- og kordongesims til kanalsiden. Til trods for senere tiders tilføjelser og forandringer er den overordnede balance i facaden bibeholdt og facaden har en enkel og samtidig elegant og klassisk fremtræden. Der knytter sig hertil i det ydre arkitektonisk til gårdsidens prunkløse og ensartede udtryk samt til den overordnede enkle materialeholdning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de overvejende helstøbte etage- og planløsninger og rumforløb der sammen med snedker- og smedejernsdetaljer og den traditionelle materialeholdning samt lysindtag bidrager til en behagelige oplevelse af de velproportionerede og harmoniske rumligheder – i al deres enkelhed.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hele ejendommen bestående af forhus og det hermed sammenbyggede sidehus i grundmur. Dertil kommer facaden med alle ældre dele og detaljer, herunder porten med overvindue, alle ældre vinduer med alle detaljer samt kordon- og hovedgesims. Hertil kommer det teglhængte tag med røde tegl og skorstenspibe og kviste samt den prunkløse gårdside med alle ældre vinduer, indgangspartier, og dørfløje. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de gennemgående velbevarede etage- og planløsninger, herunder med gadevendte stuer og funktionsbetingede rum til gården, til skorstenskerner, ovnnicher og køkkenildsteder samt til alle ældre døre, især de barokke fyldingsdøre med indstukne hængsler, alle ældre plankegulve, alle paneler herunder særligt de tidligste bl.a. vindueslysningernes barokke fyldinger. Dertil kommer den gennemgående forstue med den ældre trappe og alle tilhørende detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
04-06-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0123

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
13-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-06-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Overgaden Oven Vandet 28

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap