Sag: Irgens Gård, Den gamle Artillerikaserne

Strandgade 44 A, B, og H, hj. af Bådsmandsstræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Irgens Gård, Den gamle Artillerikaserne
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandgade 44 A, B, og H, hj. af Bådsmandsstræde
Kommune:
København
Omfang:
De to forhuse med port mod Strandgade, forhusbebyggelsen mod Bådsmandsstræde, forhus mod Wildersgade med sidehus, pakhus og fritliggende hus i gården (ca. 1630, ca. 1664, ombygget 1775 og senere).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: Strandgade 44 A, 3. sal, Strandgade 44 B / C st. th., 2. th., 3. th., Strandgade 44 D, 2. th., Strandgade 44 H, trapperum i Strandgade 44 E og F.

Ejendommen består af flere sammenbyggede, grundmurede bygninger med facader mod Strandgade, Bådmandsstræde og Wildergade, og som omkranser et gårdsrum, hvor der er et fritliggende hus og et tidligere pakhus.

Strandgade 44 A
Det grundmurede forhus strækker sig over ni vinduesfag i tre etager samt en tagetage under mansarden. Mansardtaget er hængt med sortglaserede vingetegl. I tagfladen er der syv nyere mansardkviste fra 1925, et tagvindue og tre murede og berappede skorstene med sokkel i kip. Forhuset står tyndt pudset og jernvitriolkalket over en sorttjæret sokkel. Under taget er en profileret muret hovedgesims. I første og anden sal, mod gaden, er ældre opsprossede torammede vinduer mens der i stueetagen er otte krydspostvinduer og en dobbelt glasdør med skodder, alle etableret i 1980’erne. Over vinduerne i stueetagen og på 1. sal skimtes murede, lige stik under pudsen. At de ikke ses på anden sal skyldes, at forhuset ca. 1790 blev forhøjet. Facaden mod gården står med murbehandling og vinduer som mod gaden, ligeledes med glasdør. I gavlen leder en trappe med to granittrin op til en portgrønmalet tofløjet fyldingsdør i en fladbuet åbning, der giver adgang til trapperummet. Døren er fra starten af 1900-tallet og traditionelt udført. Der er etrammede opsprossede vinduer i gavlen, to på tredje sal og ét til loftsrummet. Vinduerne har oprindelige rammer og beslåning, bl.a. med smedede fugleanverfere. Trappen, som er af ældre dato, er en toløbstrappe, med mellemreposer, med udkehlet gråmalet håndliste, smalle runde balustre og linoleumsbelægning. Der er én lejlighed pr. etage. Hoveddørene til lejlighederne er ældre hvidmalede fyldingsdøre. Den besigtigede lejlighed på mansardetagen fremstår med en næsten oprindelig ruminddeling. Tømmerkonstruktionen i væggene står blotlagt.

Strandgade 44 B
Hjørnehuset ligger med seks fag mod Strandgade og tre fag mod Bådsmandsstræde. Forhuset er grundmuret og står jernvitriolkalket over en sorttjæret sokkel af sandstenskvadre, og har kælder, stueetage, 1. sal og tagetage. Huset er afsluttet med et heltag, hængt med røde vingetegl. Overgangen mellem facaden og taget er markeret med en hvidkalket profileret hovedgesims. I tagfladen er der tagvinduer mod Strandgade og to nyere taskekviste mod Bådmandsstræde og en taskekvist mod gården samt to murede, berappede skorstene. De højest placerede støbejernstagvinduer mod gården er fra ca. 1980, hvor spidsloftet blev inddraget i lejligheden på tredje sal. 

Vinduerne mod gaden er hvidmalede krydspostvinduer af overvejende ældre dato. Vinduerne i de to første fag i stueetagen i Bådmandsstræde er dog af nyere dato og har været blændet indtil 1980’erne. Over alle vinduesfag ses kurvehanksbuede stik. Faget nærmest porten i Strandgade har et markant bredere stik, der tyder på, at der har været en dør. I Strandgade-siden er der en fladbuet kældernedgang med granittrin. I kælderen ses ældre ølandsflisebelægning, blankt murværk og ældre revledøre.

Fra Strandgade giver den nyere halvrunde portgrønmalede fyldingsport med gangdør adgang til gården, som er bro- og chaussestensbelagt. Over porten er der en sandstenstavle med teksten ”IRGENS GAARD”. Portmuren er afsluttet med en sandstensafdækning. I gården ses kurvehanksbuede stik over vinduerne, som viser, at vinduerne har været placeret på en anden måde. I hjørnet mod Strandgade-fløjen ses et smalt fag med stik men uden vindue. En trappe med to granittrin leder op til en glat portgrønmalet revledør, der giver adgang til trapperummet B.

Trapperummet er bredere end i de øvrige opgange. Trappen af ældre dato er en treløbstrappe med hjørne- og mellemreposer og de oprindelige trin, udført i bonet og lakeret træ. Håndlisten er i sortmalet træ, mens gelænderet er udført i smedejern i dekorative mønstre. Hoveddøren til lejlighederne er ældre lysegråmalede fyldningsdøre.

Indvendigt er de besigtigede lejligheder karakteriseret af istandsættelsen fra ca. 1980. Rumdisponeringen er ændret, siden der er udstykket ejerlejligheder, dog kan man på anden sal th. fornemme den oprindelige opdeling med et langt gangforløb, som nu er inkorporeret i lejligheden. Loftet er her indrettet til beboelse, som det er tilfældet i de fleste af ejendommens øverste etager, og der er skabt en intern forbindelse med en ny jerntrappe. Loftet er til kip. Tømmerkonstruktionen er synlig og på anden sal malet i en utraditionel sort. Overflader i de besigtigede lejligheder er af nyere dato. Døre og vinduer er af nyere dato men traditionelt udført. Der er ingen panelering.

Strandgade 44 C
Hjørnehuset (B) blev forlænget i 1700-tallet med et grundmuret forhus, som står jernvitriolkalket over en sandstenssokkel med kælder, stueetage, 1. sal og tagetage. Huset har en hvidkalket profileret hovedgesims og er afsluttet med heltag hængt med røde vingetegl. I taget sidder nyere små tagvinduer og to ældre murede og berappede skorstene. Adgang fra Bådsmandsstræde nr. 2 går gennem en ældre portgrønmalet, tofløjet fyldningsdør. Døren har riflede fyldinger, adskilt af et bånd. Midt på de to øverste fyldinger er en roset. Over døren ses et glat kartouchefelt og et overvindue. Vinduer mod gaden og gården er som ved 44 B. Adgang fra gården sker ad to granittrin gennem en ældre portgrønmalet revledør med en bred gående og en smal stående fløj med et opsprosset overvindue.

I forlængelse af hjørnehuset ligger endnu et grundmuret hus, som blev bygget til i anden del af 1700-tallet. Forhuset vender gavlen mod gården, står ligeledes jernvitriolkalket og er afsluttet med gavlkvist med en muret, profileret gesims med ører. Huset har heltag med halvvalm mod øst, hængt med røde vingetegl og med muret og berappet skorsten i kip. Huset strækker sig over to brede fag i stueetagen og tæller derudover første og anden sal, tagetage samt loft. I stueetagen viser bevarede jernstabler, at der oprindeligt har siddet to rundbuede porte, som er erstattet af to vinduer i 1800-tallet. Vinduerne er opsprossede krydspostvinduer i stueetagen og opsprossede torammede vinduer i de øvrige etager. Den sorttjærede sokkel går i ét med det næste hus, hjørnebygningen mod Wildersgade. 

Strandgade 44 D, E, F
Hjørnebygningen mod Wildersgade har otte fag i Bådsmandsstræde og ti fag i Wildersgade samt et sidehus på seks fag. Forhusene er grundmurede og står jernvitriolkalket som resten af gården. Bygningen har en lav sorttjæret sokkel i sandstenskvadre og er opført med stueetage, 1. sal og mansard. Overgangen til taget er markeret med en profileret, lysegråmalet trægesims. Taget er hængt med røde vingetegl og har seks ældre murede og berappede skorstene i kip og i tagfladen. I 44 D er to taskekviste og fire mansardkviste mod Bådsmandstræde og tre mansardkviste og en taskekvist mod gården I 44 E er seks mansardkviste mod Wildersgade og en mansardkvist mod gården, mens der i 44 F sidder en mansardkvist og to taskekviste mod gården. Mod gården har forhusene en frontkvist over et fag. Hejsekvisten i fløjen mod Wildersgade er prydet med et ældre markant urværk. Frontkvistene i huset i Bådsmandsstræde og sidehuset er forsynet med muret kordon- og hovedgesims og er kalket i samme farve som resten af facaden.  

Adgangen fra Bådsmandsstræde er gennem en ældre, portgrønmalet, tofløjet fyldningsdør. Døren har riflede fyldinger, adskilt af et bånd. Midt på de to øverste fyldinger er en roset. Over døren er et overvindue. Adgang fra gården til fløjen mod Bådsmandsstræde er ad to granittrin gennem en ældre portgrønmalet revledør med en bred gående og en smal stående fløj med et opsprosset overvindue. Samme dør ses i forhuset i Wildersgade, i det nordlige hjørne. Adgang fra Wildersgade er gennem en tofløjet, portgrønmalet fladbuet fyldingsport med kurvehanksbuet stik med slutsten. Adgang fra gården gennem en lignende port. Ved siden af porten ses jernstabler, der viser, at der har været to porte mere, som i 1800-tallet er blevet skiftet ud med vinduer. I begge fløje samt i sidehuset er der opsprossede krydspostvinduer i stueetagen og opsprossede torammede vinduer i de øvrige etager.

Sidehuset har, modsat de to andre fløje, kælder med to nedgange ad granittrin. Den ene nedgang har en lukket overdækning i portgrønmalet træ. Taget på sidehuset er et halvtag med mansard, ellers som de to fløje.

Trapperummene er kendetegnet ved originale pudsede overflader med halvhøje træpaneler. Trapperne er ældre toløbstrapper med mellemreposer med linoleumsbelægninger, og i stueetagen i 44 D og E med ølandsflisebelægning fra 1979, gråmalet udkehlet håndliste og smalle runde balustre eller, som i opgang D, udskårne balustre. Den besigtigede lejlighed 44 D, 2. th. er kendetegnet ved nye overflader og døre. Vinduer er af nyere dato men traditionelt udført. Der er ingen panelering.

Strandgade 44 G
Det tidligere pakhus, som er sammenbygget med sidehuset og står på tværs i gården, stammer fra slutningen af 1700-tallet, blev indrettet til lejligheder i 1980’erne. Bygningen er og strækker sig over 12 fag i tre etager samt tagetage under mansardtaget, der er hængt med røde vingetegl. Huset står jernvitriolkalket som de andre bygninger i gården. Vinduerne i pakhuset er portgrønmalede, etrammede og opsprossede vinduer af nyere dato i de tidligere pakhusluger. På hvert plan er der én glasdør med fransk altan. Den umiddelbart tilfældige placering skyldes en tidligere udvendig brandredningstrappe. I mansarden ses seks nyere mansardkviste, ældre tagvinduer samt en fransk altan i mansardtaget.

På nordgavlen ses to ældre kurvehanksbuede porte med markerede slutsten og portgrønmalede glatte revlefløje, forsynet med nyere glaspartier samt lasteporte til alle etager, forsynet med nyere vinduespartier.

Strandgade 44 H
Den fritliggende grundmurede, enetages bygning i gården er en tidligere stald og toiletbygning, der strækker sig over fem vinduesfag og står pudset og jernvitriolkalket. Huset er afsluttet med et heltag, hængt med røde vingetegl. I tagfladen er der små nyere tagvinduer samt en ældre skorsten i kip, med sokkel. På husets vestside er indgangen ad en trappe med tre murede trin og en ny hvidmalet fyldningsdør med glasruder. Døren har oprindeligt siddet nord for den nuværende placering, som murværket afslører. I nordgavlen er der fem vinduer i stueetagen og to vinduer i tagetagen. Oprindeligt har der i stueetagen kun været vinduer i 2. og 4. fag, mens der var døre i de øvrige fag, som det stadigt kan aflæses i murværket. Desuden kan det ses i murværket, at de ældre vinduer har været udstyret med sålbænke. I dag er der nyere hvidmalede, torammede, opsprossede vinduer. De er traditionelt udførte med hjørnebeslag og enten hamborghængsler eller rumpestabler. Samme type vinduer ses på sydsiden, hvor der er tre vinduer i stueetagen samt et mindre vindue i tagetagen.

Indvendigt er der primært nyere overflader og elementer samt nyere men traditionelt udførte døre. Rumdisponeringen er ændret, men i stueetagen kan man, bl.a. i kraft af det åbne rum og en kampestensvæg, stadig fornemme bygningens oprindelige beskedne funktion. Tagetagen er indrettet til kip.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. En tendens, der først for alvor begyndte at vende i 1970’erne, da de første bevaringsplaner for bydelen blev lavet, som sikrede Christianhavns mange værdifulde bygninger. Gennem 1990’erne fortsatte omdannelsen fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter.
Strandgade strækker sig fra Christians Kirke over Torvegade og videre over Wilders Bro til Wilders Plads. Strandgades anlæg stammer fra Christian IV’s oprindelige plan og var fra begyndelsen udnævnt til at en af de vigtigste gader på Christianshavn, idet den havde den herlighedsværdi at have direkte adgang til havnen. Christian IV og hans byplanlægger, ingeniøren Johan Semps tanke med Strandgade var, at den som kajgade skulle optages af en række store købmandsgårde, der strakte sig igennem hele karréens dybde med frakørsel fra baggaden Kongensgade (nu Wildersgade). De stolte planer blev kun til en vis grad gennemført. De rigeligt afstukne grunde blev snart opdelt i mindre stykker, og den travle handelsvirksomhed med losning og lastning af skibe, som Christian IV havde drømt om, blev aldrig karakteristisk for Strandgade, der ved opfyldninger i tidens løb mistede sine kajpladser og blev en almindelig gade med to husrækker. 
Strandgades østlige side har den fineste række renæssancegårde i byen. På den vestlige side er bebyggelsen opført over mange hundrede år og udviser skiftende tiders smag. I slutningen af 1700-tallet rykkede der kaserner rykkede ind i kvarteret og Irgens Gård blev gjort til én af flere kaserner i København.
Strandgade 44 hører til blandt Christianshavns ældste gårde. I den oprindelige byplan for Christianshavn udgjorde storgrunden den yderste grund mod nord i Strandgade og var allerede bebygget ca. 1630. Denne ældste bebyggelse, opført af Johan Post, lå på hjørnet af Strandgade og Bådmandsstræde. Fløjen i to fag mod Bådmandsstræde er formentlig opført omkring samme tid. I 1664 overtog Joachim Irgens ejendommen, som ved hans død i 1675 omtales som repareret og med tilliggende lejebolig. Karakteren af det ældste hus kan stadig aflæses af de kurvehanksbuede stik.

Den store fløj syd for porten i Strandgade, samt porten, blev opført i anden halvdel af 1700-tallet af handelsmand og tobaksfabrikant Peter Borre, dog oprindeligt kun i to etager. Borre omdannede også den ældste gård (B) og opførte bagfløjen langs Wildersgade til tobaksproduktion. Uret i gavlkvisten af denne fløj mod gården nævnes allerede i 1781.  Også pakhuset, som står på tværs i gården, blev opført i Borres tid.

I 1790 blev ejendommen købt af staten og indrettet til artillerikaserne med boliger til officerer og artillerikompagnier samt til skole for officerernes børn. Skolen, Den Classenske Legatskole, voksede og holdt til i Strandgade i godt 100 år. Ved indretningen til kaserne blev sydfløjen i Strandgade forhøjet med en ekstra etage. Den fritliggende bygning i gården, der blev benyttet som stald, stammer fra denne tid og kom til omkring 1800. Huset havde oprindeligt indgang fra nordgavlen og har stået med mindre tilbygninger mod øst og vest, som blev fjernet ved istandsættelsen.

Fra 1924 blev ejendommen solgt af staten og anvendt til udlejning. Pakhuset blev først ombygget til ejerlejligheder i 1980’erne. Irgens Gård omfatter i dag 52 ejerlejligheder.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996.

Claus M. Smidt: Christianshavn, 1989. Bd. 7 i København, før og nu – og aldrig, red. Bo Bramsen, 1987 ff.
 
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Historiske Huse på Christianshavn, 1993.

Hans Folke, Helge Gamrath: ’Christianshavn’ i Den Store Danske Encyklopædi.

H.H. Engqvist: ’Københavnske borgerhuse 1600-1650’ i Historiske meddelelser om København, 1978.

Stadsingeniørens Direktorat: København fra bispetid til borgertid, 1947.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommenes beliggenhed i Strandgade, Bådsmandsstræde og Wildersgade, hvor forhusene indgår som en del af husrækken, der overvejende består af bygninger fra samme periode. Nr. 44 G og H, som ligger i gården, er ikke integreret i en husrække, men er henholdsvis bygget til sidehuset F i Wildersgade og fritliggende, hvilket opleves fra gården. I kraft af forhusenes grundlæggende proportionering, facadekomposition og materiale- og farveholdning indgår de som en harmonisk del af det historisk fortættede kvarter. Hertil kommer, at forhusene tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur i området. Irgens Gård markerer sig i gadebilledet med sine lange jernvitriolkalkede facader. I Strandgade markerer porten sig markant.

Der knytter sig desuden miljømæssig værdi til gårdrummet, der omsluttes af de jernvitriolkalkede bygninger og med sin traditionelle pigstensbelægning og beplantning med tre stor kastanietræer skaber et historisk gård- og kulturmiljø. Det er et fint eksempel på et christianshavnsk gårdrum, som til forskel fra middelalderbyens trange og tætbebyggede baggårde, har en mere åben og provinsiel karakter.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Irgens Gård knytter sig til forhusenes udformning, som afspejler det stringente etagebyggeri, typisk for København i slutningen af 1700-tallet og som et velbevaret eksempel på tidens enkle klassicistiske arkitektur. Huset fortæller historien om kvarterets rolle som et hjemsted for handelshuse og senere militæret. Den kulturhistoriske værdi af forhuset 44 B knytter sig desuden til husets ældre historie, der går tilbage til 1600-tallet og som tydeligt kan aflæses i murværket. Den kulturhistoriske værdi for hele Irgens Gård knytter sig til udformningen, som afspejler periodens skiftende behov, hvor pakhuse blev ombygget til indkvartering, skole og senest til beboelse. De høje hejsekviste, bevarede stabeljern og de tidligere træluger, fortæller om husenes oprindelige funktion.
Arkitektonisk værdi:
Irgens Gårds arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusenes facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer, døre og port, som bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. Forhusene har alle et afbalanceret og knapt udtryk. I Strandgade knytter der sig arkitektonisk værdi til den store profilerede port, der giver adgang til gården. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til den klassiske murbehandling, de forskellige bygningshøjder og volumener, der er med til at skabe et varieret, klassisk københavnsk gårdmiljø, som opleves som en helhed i kraft af brugen af den samme jernvitriolkalkning.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig overordnet til bygningernes hovedform med teglhængte hel- og mansardtage, gavlkviste og skorstenspiber i kip samt til de grundmurede facader med murede stik og gesimser. Dertil knytter de bærende fredningsværdier sig til det store indgangsparti med portfløje i Strandgade, de to indgangsdøre i Bådsmandsstræde og porten i Wildersgade og til alle de traditionelle vinduer med samtlige detaljer, der ofte er af nyere dato men alle traditionelt udførte. Til gårdsiden knytter de bærende fredningsværdier sig til alle opgange med dørpartier, jernstabler fra fjernede døre, porte og lemme samt urværket i forhuset mod Wildersgade. Hertil kommer generelt den traditionelle farve- og materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede trapperum og trapper med alle detaljer, synlige tømmerkonstruktioner og hanebånd og den generelt traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur med portal, låge ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Journal nr.:
49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-03-1983
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-12-1945
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Strandgade 44H
Fredet bygning Strandgade 44A
Fredet bygning Strandgade 44B

Fredede omgivelser: 5

Signatur Mur med portal, låge
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap