Sag: Klareboderne 8

Klareboderne 8, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Klareboderne 8
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Klareboderne 8
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset med sidehus (1733, forhøjet med en etage 1864). Fredet 1964.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen består af et for- og sidehus, hvor forhuset indgår i Klarebodernes østlige husrække af mindre barokhuse. For- og sidehus danner med den bagvedliggende bygning rammen om et lille, lukket gårdrum.

Forhuset er mod gaden grundmuret i fem fag og består af en kælderetage og herover fire etager. Der er gavlkvist med oculus og heltag hængt med røde tegl. Facaden er malet i lys blå med hvide detaljer, og den er herudover kendetegnet ved en kordongesims og en profileret hovedgesims, også omkring gavlkvisten. I yderste fag er en nyere, hvidmalet, dobbeltfløjet hoveddør med ældre messingklokke, kurvehanksbuet stik over døren og et ældre, muret, ovalt overvindue. Ved siden af er en kældernedgang med en nyere, grønmalet fyldingsdør. Bygningens vinduer er ældre eller nyere, traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer. Mod både for- og baghusets rygning er ældre, blankmurede skorstenspiber.

Forhusets gårdside er som sidehuset i bindingsværk. For- og sidehuset er på henholdsvis tre og fire etager, begge i tre fag, og de er hvidkalkede med sortmalet træværk. I forhuset er en indgang til den gennemgående forstuegang samt en kældernedgang, som begge har nyere, hvidmalede fyldingsdøre. Under tagfoden er en simpel, hvid hovedgesims, og i tagfladen er flere mindre tagvinduer. På forhusts gårdside er en pultkvist, og vinduerne i kælder og stueetage er mod gården nyere termovinduer.

I det indre har for- og sidehuset bevaret elementer af den oprindelige grundplan med forstue bag hoveddøren og præsentable stuer mod gaden køkken eller badeværelse mod gården eller sidstnævnte mod gavlen til nummer 10. I sidehuset er mindre rum. På flere etager er en eller flere vægge mellem gadesidens stuer fjernet, og der er intern ligeløbstrappe mellem anden og tredje sal samt til forhusets loft, der med et delvist fjernet etagedæk er indrettet til ekstra stue. Sidehusets spidsloft er ubenyttet, og der er fast undertag.

Interiøret i både for- og sidehuse er generelt kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden og i sidehuset, oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Enkelte døre har ældre låsekasser, flere vinduer har ældre detaljer, og der er generelt forsatsruder.

Hovedtrappen er en simpel toløbstrappe, og der er ældre bræddebeklædning på væggene. Trappen er kendetegnet ved et nyere værn af rundstokke og ældre hoveddøre med fyldinger. Kælderen er indrettet til butik mod gaden og depot i sidehuset, og den fremstår med ny aptering og overflader.
Bygningshistorie:
Klareboderne er opkaldt efter Sankt Klare Kloster, som fra 1497 til reformationen grænsede op til gaden. Herefter var der møntergård i klostret, hvoraf gadenavnene Møntergade og Gammel Mønt stammer. I 1624 blev de sidste bygninger revet ned og området blev udparcelleret til almindelig bebyggelse. Da København brændte i 1728 blev Klareboderne hårdt ramt, hvorfor gadens bygninger stammer fra tiden herefter.

Efter Københavns brand blev der i 1729 udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk.

Karakteristisk for ildebrandshusene var, at de høje og smalle firefagshuse med den murede kvist var forsynet med en trekantgavl og kraftige, profilerede gesimser. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den dybrøde murflade. Stikkene over vinduerne blev omhyggeligt udformet og over porte og indgangsdøre blev der muret runde eller kurvehanksbuede stik, ofte med profileret vederlag og slutsten og undertiden med oval glug over.

For- og baghus i Klareboderne 8 er opført i 1730-33 for skrædder Jacob Smit. Forhuset var oprindelig på tre etager med kvist over tre fag, men det blev forhøjet med en etage i 1864. Facaden er første gang nævnt oliemalet i 1843. Sidehuset havde oprindelig en hejsekvist i det midterste fag, men blev i 1843 forhøjet med en etage.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Zinglersen, Bent: Københavnske gadenavnes historie, 1979
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Klarebodernes helstøbte, men samtidig meget varierede østlige husrække. Forhusene er her fra tiden efter Københavns brand, hvor nogle efterfølgende har fået klassicistiske detaljer. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en integreret del af gadens varierede husrække. Forhuset er hermed et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende huse, der fastholder den karakterfulde og historiske gade og medvirker dermed til en stemningsfuld, arkitektonisk oplevelse af Københavns gamle by.

Til gårdsiden har ejendommen miljømæssig værdi, da den med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret ildebrandshus bestående af forhus og sidehus. Barokken som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1600-tallet, og satte sit præg på det borgerlige byggeri i tiden efter Københavns brand i 1728. Herefter ændrede også bygningstypen sig. Man havde tidligere hovedsagelig boet i enfamiliehuse: De velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de hovedsagelig ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage.

Karakteristisk for ildebrandshusene var, at de høje og smalle firefagshuse med den murede kvist var forsynet med en trekantgavl og kraftige, profilerede gesimser. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den dybrøde murflade. Stikkene over vinduerne blev omhyggeligt udformet og over porte og indgangsdøre blev der muret runde eller kurvehanksbuede stik, ofte med profileret vederlag og slutsten og undertiden med oval glug over.

I forhusets ydre ses de barokke træk i den grundmurede ejendom med gavlkvist og symmetrisk opbygget facade, som er udsmykket med senere kordongesims og oliemaling. Korspostvinduerne er, om end flere er fornyet, ligeledes af kulturhistoriske værdi, idet formatet er fra klassicistisk tid. De kulturhistoriske værdier knytter sig ligeledes til ejendommens skorstenspiber, hoveddørens overvindue, de teglhængte tage og ejendommens bindingsværkskonstruktion. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside. Her bærer sidehuset ikke anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden.

Det borgerlige, barokke bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der er indrettet en lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden og sekundære funktioner mod gården. Mod gården er der flere ændringer, da der er etableret badeværelser og større, moderne køkkener.

De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i for- og sidehuse har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden og i sidehuset, oprindelige, énfløjede døre med to fyldinger, indstukne hængsler, låsekasser og tilhørende gerichter. Hertil kommer de ældre vinduesdetaljer. Hovedtrappen er ligeledes af kulturhistorisk værdi, da den har haft en repræsentativ funktion.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition med den brede gavlkvist. Her giver hovedgesimsen og den klassicistiske kordongesims et horisontalt modspil til den smalle bygnings vertikalitet. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning og de smalle murpiller, der i høj grad bidrager til bygningens meget slanke og velafbalancerede fremtræden.

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til trappen og de bevarede snedkerdetaljer, som gulve, døre og paneler.

Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de kalkede tavl og det malede bindingsværk. Gårdfacadens mursider fremtræder uden detaljer eller dekorationer, hvilket resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.
Bærende fredningsværdier:
I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det barokke for- og sidehus i grundmur og bindingsværk, der er opført efter Københavns brand i 1728 med senere tilkomne detaljer, samt de røde, teglhængte tage. Til facadens tidstypiske udformning og sparsomme udsmykning med samtlige detaljer, herunder gavlkvisten med oculusvindue, kordongesims, hovedgesims og hoveddørens ældre, murede overvindue. Hertil kommer ejendommens korspostvinduer og gårdsiden i bindingsværk samt den traditionelle materialeholdning.  

I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning samt rumfordeling i både forhus og sidehus med forstue og stuer mod gaden i forhuset og sekundære rum mod gården og i sidehuset. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden og i sidehuset, oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Hertil kommer de ældre vinduesdetaljer og døre med låsekasser. Dertil kommer hovedtrapperummet med samtlige oprindelige og ældre detaljer samt den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-07-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Klareboderne 8

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap