Sag: Vestergade 21

Vestergade 21, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Vestergade 21
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Vestergade 21
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med side- og baghus (1795-96). Fredet 1977.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen undtagen baghusets stueetage.

Ejendommen er beliggende i Vestergade, hvor det smalle forhus indgår som et integreret led i gadens række af store, overvejende klassicistiske ejendomme. Ejendommen består af et forhus, et baghus og et étfags sidehus, som forbinder for- og baghus. Sammen med nabobygningen på nr. 23 omslutter ejendommen en lille gård. Forhuset består af tre grundmurede fag og er i tre etager over kælder. Forhuset har med heltag hængt med røde tegl. Mod gaden sidder to fladbuede kviste med kobberklædt tag samt et oval koøje-vindue i tagets øverste del, og mod gården er en fladbuet kobberklædt kvist. I tagryggen er en skorstenspibe med sokkel. Det grundmurede sidehus ligger i skellet mod nr. 19 og afsluttes med et halvtag, som er blevet forhøjet og forsynet med åben altangang. Det grundmurede baghus er i tre fag, har fire etager over kælder og halvtag hængt med røde tegl. Side- og baghuset har kun vinduer mod gården. Der er adgang til sidehusets altangang gennem en nyere dør i forhusets tagetage, og fra baghusets tagetage, hvor der ligeledes er etableret en nyere dør. Altangangen, og adgangen til den fra kvist- og tagetagen, blev etableret ved en ombygning i 1977.
 
Forhusets facade er pudset i en rosa farve og har en plan murblænding mellem første og anden sal samt en hvid sparrenkopgesims under tagudhænget. Over stueetagen står skrevet ”Musen & Elefanten”, som er navnet på beværtningen i kælder og stueetage.  I facaden ses en smal tofløjet, ældre hoveddør, som er en beklædt revledør med dekorerede fyldinger og pilastre og to stentrin foran. Over døren er et ældre overvindue med dekorative sprosser. Ved siden af indgangsdøren er en kældernedgang, der er lukket med to revleskodder foran et nyere hvidmalet dørparti med glas i den øverste del. Over kælderindgangen er et konsolbåret sandstensskur. Både hoveddør og kælderskodder er malet i grågrønne nuancer. Facaden har grågrønne korspostvinduer med todelte underrammer. Vinduerne har ældre poste, traditionelt udførte rammer og ældre hjørnebånd. Der er tillige et enkelt, torammet kældervindue. Forhusets gårdside samt bag- og sidehuset er malet lysegule, og vinduerne er her ældre korspostvinduer med smårudede rammer, i sidehuset trefagsvinduer. Vinduerne har ældre poste, dels nyere rammer og beslag, men i side- og baghuset også med oprindelig smedejernsbeslag. I vinduerne i baghuset er en del sprosser blevet fjernet. I gårdsiden er to nyere døre med glas i den øverste del. I sidehuset i stueetagen er der ved ombygningen i 1977 etableret en rundbuet åbning med glasvæg med adgang til gården. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink.
   
Hoveddøren i Vestergade 21 giver adgang til seks trappetrin, der fører op til forstuegangen, hvorfra der er adgang til beværtningen i stueetagen ad et nyere glasdørsparti. Mod gården ligger den ældre hovedtrappe. Under trappen er der i 1977 etableret en nyere trappe, der giver adgang til kælderen, hvor der også er beværtning. Fra forstuegangen er der endvidere adgang til et baglokale i forhuset samt til baghuset, begge via ældre fyldingsdøre. Huset indeholder herover på hver etage en lejlighed. Sidehuset indeholder hovedtrappen og en forbindelsesgang. Bygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret. Første og anden sal er disponeret med en stue mod gaden og et værelse mod gården, trappeopgangen ligger mod gården, og i baghuset er der køkken og / eller bad. Tagetagen er disponeret på samme måde, dog er stue og værelse i forhuset slået sammen. Forhusets tagetage har en stejl ligeløbstrappe til spidsloftet, der er udnyttet, og hvorfra der er adgang til tagterrassen på altangangen. Tagetagen i baghuset bruges til opbevaring.

Hovedtrappen er en ældre ligeløbstrappe og udført i træ med drejede balustre og udkehlet håndliste og afrundet mægler. Trappetrinene er af træ. Der er anbragt nyere glasdøre øverst på trappen og glasvægge langs trappen i sidehuset på første og anden sal I lejlighederne i forhuset er, interiøret overvejende velbevaret og præget af ældre bygningsdele suppleret med enkelte nyere, men traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, som formentlig stammer fra ombygningen i 1977. Der er ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, oprindelige fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, og tilhørende klassicistiske gerichter, enkelte nyere døre samt ældre lysnings- og brystningspaneler. Der er tilføjet nyere pillepaneler. I lejligheden i forhusets tagetage er nyere paneler. I køkkener og badeværelser i baghuset er nyere materialer, og det samme er gældende for kælderen og stueetagen.
Bygningshistorie:
Vestergade er en af de ældste gader i København. Dens bugtede forløb afspejler stadig den tidligste bydannelse med volde og grave omkring 1160. Den vigtigste af byens porte, Vesterport, lå placeret ud for Vestergade, inden den blev flyttet længere mod syd ud for Frederiksberggade (Strøget). Vestergade var før 1800 byens hovedfærdselsåre, der forbandt Vesterport med byens centrale plads, Gammel Torv, og der fandtes her en del gæstgivergårde, især på den nordlige side af gaden, hvor grundene var store og dybe og havde plads til hestestalde og vognporte. Vestergade brændte under Københavns store bybrande i 1728 og 1795, og gaden er i dag præget af genopbygningen efter 1795, hvor borgerskabet rykkede ind i de nyopbyggede klassicistiske gårde og huse.

Vestergade 21 blev også bygget efter branden i 1795 og opført for rebslager Christen Nielsen Mariager. I slutningen af 1800-tallet ændredes facaden, hvor den blev forsynet med lisener og kapitæler. Facaden blev tilbageført i 1970’erne. Facadepudsen og oliemalingen omtales første gang i 1877. I 1977 blev huset indvendigt ombygget, hvor stueetagen blev indrettet til beværtning og forbundet med kælderetagen ved en ny trappe. På det tidspunkt blev resten af huset indrettet som en sammenhængende bolig, hvilket senere igen er blevet ændret.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Vestergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger opført i samme periode. De fleste bygninger i gaden er bredere, men deres stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for-, side- og baghus sammenbygget omkring et lille gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Vestergade 21 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en typisk beskeden Københavner- ejendom fra slutningen af 1700-tallet. Huset er i sin proportionering, struktur og facadeudtryk et overvejende velbevaret eksempel på de standarder og krav, som blev stillet til de nye bygninger efter Københavns anden store brand i 1795.

Bygningens facade og bygningsdetaljer repræsenterer den nedtonede klassicisme, der i denne periode prægede de københavnske borgerhuse. Det kommer til udtryk i forhusets dekorerede facade med sandstensskur, murede sålbænke, plan murblænding mellem første og anden etage og sparrenkopgesims. Ligeledes er korspostvinduerne med todelte underrammer kendetegnende for periodens bygninger.

Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. I slutningen af 1700-tallet var det vigtigt, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet. Dette ses ud over forskellen i detaljeringen tillige af forskellen mellem vinduernes opsprosning. Gadesiden har de store og på daværende tidspunkt moderne og mere kostbare ruder, mens gårdsiden har smårudede rammer, der var billigere og derfor mere almindelige.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i opdelingen med erhverv i kælderen og stueetagen og lejligheder herover. Hertil kommer den karakteristiske planløsning i lejlighederne, der er kendetegnet ved disponeringen med stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gården. De bevarede ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses af hovedtrappen, bræddegulvene, fyldingsdørene med gerichter og indstukne hængsler, stuernes brystnings- og lysningspaneler samt vinduernes anverfere og stormkroge. Endelig afspejler den ene trappe, at man efter datidens standarder kunne nøjes med en hovedtrappe og ingen køkkentrappe, så længe bygningen kun var tre fag bred.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Vestergade 21 knytter sig i det ydre til den enkle og klejne bygningskrop. Facaden er bemærkelsesværdig i gadens husrække, fordi den kun er i tre fag. På elegant vis brydes facaden af den horisontale gesims, sålbænke, blændingen og skuret over kældernedgangen, der tilsammen skaber en velproportioneret arkitektonisk balance. Ydermere får facaden et forfinet udtryk af hoveddørens overvindue med de dekorative sprosser samt hovedgesimsen med sparrenkopmotiv.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk samt til den ensartede farvesætning og de smårudede vinduer, der sammen skaber et meget helstøbt gårdmiljø.  
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Vestergade 21 knytter sig i det ydre til det smalle grundmurede forhus og det hertil sammenbyggede lille, grundmurede sidehus og baghus. Bebyggelsen fremtræder i sit ydre som en repræsentant for et beskedent byhus på kun tre fag opført efter Købehavns brand i 1795.

De bærende fredningsværdier knytter sig til murenes pudsede overflader samt facadens murdetaljer, herunder hovedgesims, blændingsfelt, sålbænke og sandstensskur. Endvidere gælder det alle ældre eller traditionelt udførte døre og vinduer med alle detaljer. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til tagets udformning, skorstenspiben, de traditionelle kviste, koøje-vinduet samt den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden og køkken samt værelse og trappe mod gården. Hertil kommer hovedtrappen med alle detaljer. Ydermere gælder det de ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter og hængsler, paneler samt vinduernes stormkroge og anverfere. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
08-08-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-141/76

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
29-07-1977
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-141/76


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Vestergade 021, Vester kv. 49. Bygningsarkivalsk undersøgelse. Udskrift af arkivalier. 4 sider samt tegninger. Kjeld Berg, Terkel Bundgaard og Mogens Kassow. Januar 1977.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Vestergade 21, København



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Vestergade 21

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap