Sag: Knabrostræde 3

Knabrostræde 3, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Knabrostræde 3
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knabrostræde 3
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og dermed sammenbygget sidehus på et fag (1797, fuldstændig ombygget 1826, forhusets facade fra 1856). Fredet 1950.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: kælder (delvis), 1. sal, 2. sal tv. og tagetagen.

Ejendommen Knabrostræde 3 er beliggende i Snarens Kvarter og indgår som et integreret led i husrækken på gadens østlige side.

Facaden er grundmuret og i ti fag og tre etager over en høj kælder og med udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset op til et bånd, der sidder over kældervinduerne. Herover er facaden pudset i kvadre. Over stueetagens vinduer sidder en kordongesims og mod taget en hovedgesims med sparrehoveder. Taget er et rødt teglhængt heltag. Heri sidder seks kviste og fire skorstene. I det ene midterfag er en rundbuet portgennemkørsel. Her sidder en ældre, trefløjet fyldingsport med halvrundt vindue over og herover en konsolbåren dækplade. Alle vinduer er med indfatning. Over førstesalens vinduer er fordakninger. Under stueetagen og førstesalens vinduer er fordybninger med stukkatur. Facaden er malet i en grålig stenkulør i kælderen og er herover hvidmalet. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte korspostvinduer. Kvistvinduerne er nyere og trerammede. Alle vinduer er hvidmalede. I kælderetagen er vinduerne til højre for porten torammede med to ruder og til venstre for porten er de enkeltrammede. Kældervinduerne er mørkmalede.

Portgennemgangen er brolagt, og vægge og loft er glatpudset og malet hvidt. I portrummet er der i den sydvendte væg indgang til stueetagen i forhusets sydlige del. Her sidder en nyere dør med glas i. Der er på denne side desuden indgang til en butik i en del af kælderetagen. Her sidder en nyere, tofløjet og glat dør. På den nordvendte side er der ligeledes en indgang til en butik i kælderen. Her sidder en nyere dør. Desuden er der på denne side en nedgang til en del af kælderen. Her sidder en formentlig ældre revledør med nyere hængsler. Derudover er hovedindgangen på denne side. Her sidder en nyere, tofløjet dør. Alle dørene i porten har ældre, profilerede indfatninger og er mørkmalede.

På gårdsiden hører til forhuset et sammenbygget sidehus i ét smalt fag. Et skråt fag i forhuset danner overgang til sidehuset. Murfladen er glatpudset og hvidmalet. Mod taget er en profileret hovedgesims. I det røde teglhængte tag er en enkelt kvist samt to nyere og større ovenlysvinduer og enkelte mindre tagvinduer. I sidehusets halvtag er en skorsten i rygningen. På gårdsiden er der indgange til forhusets to køkkentrapper. Her sidder i den sydlige ende en nyere dør med en smal stående fløj. I den nordlige ende sidder fire trin op og dybt i lysningen en ældre revledør. Over døren er et ældre torammet vindue. Hertil er der en nedgang til kælderen med en fladbuet dobbelt revledør foran. Gårdrummet er brolagt og her ses baghuse med pakhuskarakter. Vinduerne på gårdsiden er overvejende ældre korspostvinduer. Vinduer og døre er malede mørkegrønne.

I det indre er der på alle etager kontorer, og de enkelte etager kan være delt af flere firmaer. Nogle lejemål har en hel og sammenhængende etage mens andre er delt op. Planløsningen karakteriseres ved overvejende at have en nyere, lang og smal fordelingsgang ind til kontorer på begge sider. Gangens ene langsgående skillevæg er formentlig ældre, mens den anden er nyere. Det ses i de ikke nedsænkede lofter med ældre stukkatur. Der er overvejende nyere parketgulve, formentlig lagt ovenpå et ældre bræddegulv, idet der er et trin op ind til samtlige kontorer. Der er på etagerne ældre fyldingsdøre, enkelt- og tofløjede med indstukne hængsler samt en del pladedøre. Hertil er der i stort omfang lysnings- og helpaneler både mod gade og gård samt listeinddelte felter på vægfladerne over. I enkelte kontorer ses lave brystningspaneler. Muligvis er en del af panelerne skjult bag det forhøjede gulv. De ældre køkkenildsteder er bevarede på hovedetagerne, hvor køkkenet også ligger i dag.  Tagetagen fremstår med nyere overflader og som et stort åbent rum med glasskillevægge. En smal ældre trappe fører op til spidsloftet. En del af det er inddraget til et møderum, men fremstår ellers ubenyttet med synlige murede skorstenskerner og tagkonstruktion. I kælderen er der mod gaden butikker. I den ene, en skobutik, er der et ældre teglgulv. Murene er hvidmalede og lofterne glatte og hvide.

Ejendommens hovedtrappe, med indgang fra porten, er en treløbet ældre trappe med glatte hvidmalede forvanger. Gelænderet har slanke runde balustre og en profileret håndliste. Der er gråblå linoleum på trin og reposer. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Der er to eller tre indgangsdøre på etagerne, heraf er nogle blændet af, enkelte er pladedøre, og øvrige er enkelt- eller tofløjede, traditionelt udførte fyldingsdøre. Alle døre er hvidmalede.

De ældre halvsvingskøkkentrapper fremstår overvejende som oprindeligt med slidspor på trin og ældre bræddegulve på reposerne. Køkkentrappen i den nordre del er bedst bevaret i stueetagen og fremstår her umalet eller mørkmalet. På de øvrige etager er der nyere trin med parkettræ, formentlig lagt ovenpå de ældre trin, og på den øverste etage er der lagt linoleum. Køkkentrappen i den sydlige ende fremstår på de nederste etager med gråmalede trin, og den øvrige del af trappen er hvidmalet. På øverste etage er trappens trin umalede, mens den øvrige trappe er rødmalet. Balustrene er grønmalede, og håndlisten er sortmalet. På reposerne er ældre bræddegulve eller nyere parketgulv. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede.

Bygningshistorie:

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombning af København i 1807. Branden i 1728 var størst: omkring 1600 af byens 4100 huse brændte; hertil kom 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade.

Snarens Kvarter har ligesom Snaregade navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Bydelen afgrænses af Naboløs, Hyskenstræde, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade, Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Frederiksholms Kanal og Nybrogade. Størstedelen af Snarens Kvarter brændte både i 1728 og 1795, men i den sydlige del findes adskillige bevarede bygninger.

Forhuset er opført 1797 for sukkerraffinaderiet som et fem fags hus. Det blev ombygget fuldstændigt i 1826, hvor fagantallet øgedes til otte. Facaden fik sit nuværende udseende i 1856. Sidehuset er opført mellem 1797-1826. Det blev bygget sammen med forhuset i 1870.

kilder:

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

http://www.indenforvoldene.dk/

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger fra omtrent samme periode og i samme stil. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede i København. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur. Hertil kan der knyttes miljømæssig værdi til det delvist brolagte gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi for Knabrostræde 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. Knabrostræde 3 er opført i 1797, altså kort efter branden, og er siden ombygget. Udformningen af facadens dekorative elementer vidner om, at disse er kommet til i anden halvdel af 1800-tallet, herunder hovedgesimsen med sparrehoveder, vinduesindramningerne med vandrette fordakninger og brystningsfelternes detaljerige gipsornamenter samt facadens kvaderfugning.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det teglhængte heltag med kviste og skorstene. Ligeledes er de hvidmalede korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det ældre portparti i den rundbuede niche med fyldinger og rundbuet vindue over. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den funktionelt betingede gårdside.  I kontrast til facaden står den enkle gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de delvist bevarede planløsninger på etagerne, der kendetegnes ved de gadevendte stuer og de gårdvendte køkkener. Der er kulturhistorisk værdi ved ejendommens interiører, herunder brystningspaneler, helpaneler og lysningspaneler samt lofternes ældre stukkatur i form af loftsgesimser og rosetter. Hertil kommer de ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og de bevarede skorstenskerner og køkkenildsteder. Af særlig kulturhistorisk værdi er den elegante, ældre hovedtrappe med dens store durchsicht og alle øvrige detaljer samt de ældre køkkentrapper. Desuden kan der knyttes kulturhistorisk værdi til en overvejende traditionel materialeholdning.

Arkitektonisk værdi:

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facade, der med sin overordnede symmetri fremstår som en helstøbt komposition under det røde, teglhængte heltag. Den horisontale deling af murplanet, med kordongesims og bånd over kælderetagen skaber en overordnet balance i facaden, mens hovedgesimsen med sparrehoveder elegant formidler overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer yderligere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning, mens de stukkaturudsmykkede fordybninger nuancerer facadens detaljeringsgrad. Dermed repræsenterer ejendommen et helstøbt eksempel på en klassicistisk beboelsesejendom, hvor både praktiske og æstetiske løsninger på fornem vis spiller sammen, og hvor der opleves en sikker fornemmelse for balance mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den klassiske farvesætning, der tilsammen skaber et helstøbt gårdmiljø.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de ældre rumligheders proportioner og til de veludførte snedkerdetaljer, herunder særligt bitrapperne, der står som helstøbte, velproportionerede og ikke mindst endnu velfungerende bygningselementer. Hertil er der arkitektonisk værdi i den relativt enkle materialeholdning og detaljering der understøtter oplevelsen af bygningens diskrete elegance i såvel det ydre som det indre. Herunder bidrager vinduernes lysningspaneler til at skabe et rigt og nuanceret lysindfald.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Knabrostræde 3 som en repræsentant for et grundmuret, klassicistisk borgerhus opført i tiden efter branden i 1795.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til ejendommen i grundmur i tre etager over en høj kælder med et rødt, teglhængt heltag med skorstenspiber og kviste. Der knytter sig bærende fredningsværdier til den typiske klassicistiske facadekomposition og
-udsmykning med en glatpudset og kvaderfuget facade, gesimser, vinduesindfatninger og forsænkede felter under vinduerne med stukkatur, samt vinduernes taktfaste og regelmæssige placering og  portåbningen med den ældre, trefløjede port. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og traditionelle men delvist opløste planløsninger, der kommer til udtryk med de gadevendte kontorrum, de tidligere stuer og værelser, og gårdvendte køkkener, samt ved hovedtrapper og bitrappers placering. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre trapper med alle detaljer, de ældre vinduer, de mange lysnings- og helpaneler både mod gade og gård, brystningspaneler med listeinddelte felter over, ældre fyldingsdøre, enkelt- og tofløjede med indstukne hængsler, ældre stukkatur i lofterne i form af en ældre loftsgesims samt rosetter, køkkenildstedsnicher, skorstenskerner og tagetagens synlige trækonstruktion. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-08-1985
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-90/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Knabrostræde 3 Matr.nr. 134b, Snarens Kvarter Farvesnitsanalyse Nationalmuseet 1 side november 1995


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Knabrostræde 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap