Sag: Frederiksholms Kanal 24

Frederiksholms Kanal 24, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Frederiksholms Kanal 24
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Frederiksholms Kanal 24
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og dermed sammenbygget etfagsbygning mod gaden op til mnr. 289 (1740'rne).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Den fredede ejendommen ligger midt i det ældre København tæt ved Prinsensbro, der fører over til Christiansborg. Forhuset er en del af husrækken langs med Frederiksholms Kanal over for Slotsholmen. Forhusets sydlige gavl er bygget sammen med en lavere etfags bygning, der er omfattet af fredningen samt et langt sidehus og et baghus mod gården. Side- og baghus er ikke omfattet af fredningen. Høje mure fra naboejendommene mod nord udgør den sidste side i gårdrummet.

Forhuset Frederiksholms Kanal 24 er en grundmuret bygning opført i to etager over en høj kælder i syv fag og med gennemgående centralt portrum. Både facaden og gårdsiden fremtræder i rød, blank mur med trukne fuger over en granitsokkel, der på facaden er sorttjæret. Øverst afsluttes murværket af en profileret sandstensgesims. Facaden har gennemgående murede lisener, der opdeler facaden i tre midterste fag, der flankeres af to yderfag. Forhuset har et mansardtag hængt med sortglaserede tegl og hvid, profileret gesims mellem tagfladerne. I mandsaren findes kviste med murede flunker og flade tage. I facaden er tre kviste, mens der i gårdsiden kun er to, en på hver side af en muret, etfags frontkvist over det midterste fag. Portrummet lukkes i facaden af en ældre, mørkegrøn, trefløjet port med geometriske fyldinger, kraftig porthammer med figur og husnummer samt et rundbuet overvindue med runde sprosseopdelinger. Den rundbuede portåbning har muret stik samt pudsede, hvidmalede slut- og vederlagssten. Herover står med hvide bogstaver: BORUPS HØJSKOLE. Bygningens vinduer udgøres hovedsageligt af ældre, hvidmalede korspostvinduer med enkel tværsprosse i de nederste rammer, mens kældervinduerne og gårdsidens kviste har småtopsprossede, torammede vinduer. Alle vinduer har hjørnebånd og på facaden tillige pudsede sålbænke. Foran facadens kældervinduer er ældre smedejernsgitre med små dekorative blomster og kraftige låsekasser. Inde i forhusets portrum er et støbt gulv, mure og loftet er pudsede, og væggene har listepaneler i brystningshøjde. Længst mod gården findes et indgangsparti til hver side af bygningen. Dørene er ens, ældre, tofløjede fyldingsdøre med profileret gerichter og ældre greb.

Tilbygningen langs den sydlige gavl er opført i to etager af grundmur, og har som forhuset blank mur af røde sten og et sort teglhængt tag. Taget er helvalmet, og i rygningen findes en skorstenspibe. Vinduerne er udført som på forhuset. Tilbygningen støder op til en høj hegnsmur fra naboejendommen mod syd.

I det indre er den oprindelige grundplan i store træk bevaret med en langsgående hovedskillevæg, stuer en suite mod gaden og mod gården flere stuer og kamre. Mod gården er tillige syd for portrummet en stor treløbet hovedtrappe mellem alle etager, mens der mod nord er mindre opdelte trappeforløb mellem etagerne. Der er indrettet toiletter enkelte steder mod gården i forhuset samt i tilbygningen på første sal. Over porten findes et smalt rum med bindingsværksvægge.

Generelt i bygningen er der en traditionel materialeholdning. Gulvene er hovedsageligt traditionelle bræddegulve, men imellem findes også gulve beklædt med nyere parket, linoleum eller tæpper. Vægge er enten pudsede eller har listeindrammede, opspændte lærreder, og lofterne er pudsede og dekoreret med stuk. Hovedparten af de ældre fyldingsdøre er bevaret med profilerede gerichter, hængsler og greb samt hel-, og brystnings- og lysningspaneler, der mange steder er udført som indbyggede skodder. Ved mange af vinduerne ses de oprindelige rundposte samt håndsmedede anverfere og stormkroge. Alle vinduer er forsynet med traditionelle forsatsruder. I en af stuerne findes en senere tilføjet stor ovn med indsats af grønne kakler og en kraftig træindramning. Hovedtrappen er udført i træ, med glatte vanger, drejede balustre og afrundet håndliste. Undersiden af løbene er pudsede. Den korte trappe i den nordlige del af forhuset er tillige ældre og traditionelt udført med et barokt værn med ovale åbninger. I tilbygningen på første sal er hovedsageligt nyere overflader og nyere døre.

I tagetagen findes forstanderens lejlighed, og spidsloftet er uudnyttet. I lejligheden er en central fordelingsgang og herfra adgang til stuer, værelser og et nyere køkken mod gaden, mens der mod gården er et nyere badeværelse, en entre med adgang til hovedtrappen samt en separat trappe til spidsloftet. I kælderen er forskellige opbevarings og undervisningslokaler.
Bygningshistorie:
Gadens og kvarterets oprindelige huse blev bygget omkring 1670, efter at grundene i Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660´erne.

Den 12. februar 1740 købte den særdeles velhavende justitsråd Jacob Barchmann (1701-1764) grunden på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Jacob Barchmann valgte Philip de Lange som bygmester. Han var kommet til landet i 1728 fra Holland og havde siden da opført flere offentlige byggerier og private palæer.

I slutningen af 1741 bestod palæet af et vinkelformet hjørnehus med sidefløj. Barchmann beboede ikke selv i palæet, men lejede det ud til udenlandske gesandter.

I 1742, købte Barchmann nabogrunden ved Frederiksholms kanal, og seks år senere opførte han et hus i forlængelse af hovedhuset, men langt enklere udsmykket uden sandstenspilastre og bånd. På tværs herpå blev bygget et havehus og en remiesebygning, så det samlede anlæg optræder som et firelænget kompleks, omkring en lukket gård.

I december 1747 købte hofbygningsinspektør Jacob Fortling naboejendommen Ny Kongensgade 3 på vegne af Barchmann. Der lå et bindingsværkshus, som efter nogle år blev revet ned, og i stedet lod Barchmann opføre endnu et grundmuret hus i forlængelse af det oprindelige palæ. Hele bygningskomplekset forblev under samme ejer indtil 1787, hvor det blev opsplittet i de tre palæer det oprindeligt var bygget som.

I 1926 flyttede Borups Højskole ind i bygningerne på Frederiksholms kanal 24. Højskolen har navn efter sin grundlægger, Johan Jacob Nansen Borup (1854-1946), der grundlagde skolen under navnet Borups Læreanstalt i 1891. Skolen er den eneste højskole i Danmark, der er beliggende midt i en storby.
kilder:
Badeloch Vera Noldus, Philip De Lange, Københavns store bygmester, 2014

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Sys Hartmann, 50 Palæer og Landstæder, 1979

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

http://www.indenforvoldene.dk/
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i den stemningsfulde og præsentable gade langs kanalen. Gaden og dermed også ejendomme fremstår yderst fornem i kraft af den unikke placering overfor Slotsholmen og Christiansborg.

Forhuset er et værdifuldt element i gaden og bidrager til opretholdelsen af den ældre bebyggelseslinje, og hænger i kraft af facadens proportionering, vinduer og facadedetaljer sammen med naboejendomme på hjørnet til Ny Kongensgade. Endvidere afspejler ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur med portgennemkørsel til gårdrummets samt side- og baghuset. Bygningerne skaber sammen med den høj mur ind til naboejendommen Barchmanns Palæ et charmerende og stemningsfuldt gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Frederiksholms Kanal 24 knytter sig til forhusets fremtræden som en del af det fornemme kompleks af Barchmanns tre palæer fra midten af 1700-tallet. Både i bygningens form, materialevalg, facadetakt og dekoration er der mange ligheder mellem bygningerne. Forskellen i bygningernes størrelse og antal af pyntelige detaljer, tydeliggør dog at Frederiksholms Kanal 24 oprindeligt var en tilbygning til Barchmanns Palæ.

Forhuset er et velbevaret eksempel på en bygning opført i den tidstypiske, nederlandsk inspirerede senbarokke stil, som kendetegner arkitekten Philip de Langes værker. Arkitekten Philip de Lange var på daværende tidspunkt arkitekt på en række markante bygninger i København. Han var inspireret af den nederlandske barok og anvendte ofte lyse sandstensdekorationer på en baggrund af røde mursten og med sortglaserede tage. De gennemgående lisener, porten og den kraftige gesims er tillige bygningsmæssige træk, der afspejler bygningens opførelsestidspunkt i midten af 1700-tallet.

Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den repræsentative facade og den enkle og næsten udekorerede gårdside, hvilket afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Samtidig afspejler det brede portrum vigtigheden af, at man kunne køre ind i palæets baggård i hestevogn, og at man fra portrummet kunne ankomme direkte til hovedtrappe.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsning på alle etager, der kendetegnes ved, at de repræsentative stuer og kabinetter sammen med hovedtrappen er placeret i forhuset, mens de funktionsbetingede rum og mere private gemakker har været placeret i side- og baghusene. Forhusets oprindelige anvendelse som en herskabelig bolig og datidens bygningsidealer ses af de bevarede bygningselementer og -detaljer, herunder de karakteristiske fyldinger med konkave/konvekse hjørner på både paneler og fyldingsdøre, samt disses kraftigt, profilerede gerichter. Den korte bevarede trappe, der ligger i forbindelse med portrummets nordligste indgang, har et værn der er typisk for 1700-tallet og denne trappe regnes derfor som værende oprindelige, mens balustrene på hovedtrappen kan være skiftet, da de var mere almindelig i 1800-tallet. Bygningens alder aflæses endvidere i de mange små, bevarede bygningsdele som vinduernes 1700-tals rundposte samt ved det store antal bevarede ældre anverfere, stormkroge, dørgreb og hængsler. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets markante, velproportionerede og elegante facade, der selvom den korte tilbygning mod syd bryder med formen, stadig domineres af en overordnet, stram symmetri omkring den centrale portåbning. Det harmoniske udtryk skyldes i høj grad den regelmæssige, lodrette tredeling med lisener og vandrette vinduesbånd. Lisenerne giver tillige facadens murværk en let reliefvirkning, hvilket også er tilfældet ved gesimsen, soklen og sålbænkene.

Yderligere knytter den arkitektoniske værdi sig til den store port i facaden. Hele portpartiet er tilbagelagt i den rundbuede muråbning, hvilket skaber en dybdevirkning, der endvidere visuelt forstærkes af portens mørkegrønne farve og af portfløjenes geometriske fyldinger. Kroningen med kraftig porthammer, figur og overvindue fuldender portens arkitektoniske virkning. Selvom de har en sikkerhedsmæssig oprindelse har de store jerngitre foran kældervinduerne arkitektonisk elegance ved den konsekvente udsmykning med små blomster for hver samling af to krydsende jernbånd.

Både på facaden, men i særdeleshed også på gårdsiderne, har den ens materialeholdning og farvesætning stor arkitektonisk betydning for, at det fredede forhus hænger naturligt sammen med både side- og baghus samt med Barchmanns Palæ på hjørnet. Tilsammen danner de to ejendommes gårdsider et stort harmonisk gårdrum selvom det er opdelt af en mur i midten.

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til forhusets højloftede og rigt dekorerede stuer, hvor paneler, fyldingsdøre og stukkatur sørger for, at rummene opleves helstøbte og sammenhængende. Proportioneringen af brystningspanelerne og de herover lærredopspændte og listeinddelte vægge følger vindueshøjden og danner horisontale delinger og dermed harmoni i de højloftede rum. På de fleste døre og paneler er anvendt det samme motiv med spejle, der har konkave og konvekse hjørner, hvilket skaber elegante og sammenhængende rum. Især danner det en virkningsfuld harmoni mellem brystningspanelerne og ydermurenes fuldpaneler og lysningspaneler, der også har værdi ved flere steder at være udført som indbyggede lysningsskodder. Endelig er lofternes elegante svungne kanter og gesimser sammen med de lette og sirlige stukdetaljer med til at tildele rummene elegance.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et større palæ opført i København i midten af 1700-tallet.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus med tilbygning, teglhængt mansardtag og gennemgående portrum. Hertil kommer facadens lisener, sålbænke og detaljer omkring portåbningen samt sokkel og gesimser. Endvidere gælder det de ældre og traditionelle vinduer med samtlige detaljer, de markante hoveddøre i portrummet samt den store port med overvindue mod gaden. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med midtskillevæg, stuer en suite og trapper mod gårdsiden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trappernes detaljer, de ældre bræddegulve, hel-, brystnings- og lysningspaneler, indvendige skodder, fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler og greb, opspændte lærreder samt pudsede lofter med stukkatur. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
17-12-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0102

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Frederiksholms Kanal 024, Borups Højskole, Vester kv. 244. Farvearkæologisk undersøgelse. 12 sider samt bilag, udskrifter af brandtaksationer og fotografier (26 optagelser). Jørgen Høj Madsen/Nat.mus., Farvekonserveringen. Januar 1980.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Frederiksholms Kanal 24

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap